Zoned Out

[Angelique Darklighter]

''Min far er en stærk magiker....'', mumlede, tydeligvis lidt påvirket af Warren. Var han endelig imponeret over noget hun kunne fortælle? Hun følte sig en anelse stolt af hendes fader. Da Warren begyndte at vise interesse, lod hun ligeledes et smil indfinde sig. ''Nej for... Fordi det er noget som jeg... Altså føler... Sådan'', hun havde svært ved at sætte ord på sine følelser. Istedet rødmede hun koloenormt, ved tanken om at skulle sidde på Warrens skød. Hun var engang blevet presset til det under en Quidditchfest, kun fordi han skulle vise folk den magt han havde over hende, men ellers ikke. Det her ville være anderledes. ''Men hvis vi sidder op og ned af hinanden, kan jeg få det til at se ud som at jeg bare har sovet op af dig... Tror jeg... Gabriel og jeg gør det når vi skal snakke hemmeligheder'', hun trak på skuldrene, det område var stortest uudforsket for hendes del når det kom til kys og kærlighed. ''Han kommer også til at ville rode dit sind igennem, det ved du godt, ikke? Eller har han allerede gjort det?'', hun så nysgerrigt på ham, for første gang slappede hun af ved hans side, det var forfriskende at tale om noget andet, og noget hun vidste noget om.

[Warren Blackwood]

Hmm Tingene var måske lidt mere komplicerede end først antaget kunne han godt fornemme. Han fik faktisk lidt fornemmelsen af at de havde "købt" katten i sækken. Selvfølgelig kunne han altid selv ophæve trolovelsen, men det var der ikke meget i for ham lige nu. Warren hævede at øjenbryn lidt og så på hende. "Så.. hvad tror du, at du ville følle, hvis du sad på mit skød lige nu?" Spurgte han nysgerrigt . Det var en tanke der var meget spændende for ham. Måske endda mere interessant end faktisk at have hende til at sidde der?
Måden hun fortalte om sin bror på fik ham dog til at væmmes en smule. Han forstod ikke helt hvad hun prøvede på at sige. "Så du... har følelser for din bror? som du gemmer for din far?" han forstod det ikke og var ikke helt sikker på om han ville kunne lide det. Hvad var det for nogle hemmeligheder hun og broren holdte? MEn selv var han ikke bange for at få tankerne læst. "Han kan da bare læse mig. Jeg har intet at skjule." lød det selvsikkert fra ham. Han havde intet galt gjort jo.

[Angelique Darklighter]

Hendes ansigt var gloende hedt under hans spørgsmål og blik. Det virkede pinligt? Kunne han ikke selv forstå det? Hun tog en dyb indånding og hævede sit blik mod hans. ''Du gør mig genert når du snakker sådan'', svarede hun så ærligt, hendes hånd havde søgt hans underarm som hun nu forsigtigt holdt ved. Bare så at han skulle føle at hun i det mindste var lidt interesseret i ham. ''Nej, nej, altså... Hemmeligheder, såsom at ham og Elliott skubbede førsteårselever ned af trapperne'', forklarede hun for at få ham til at slappe af, det var typisk Warren at tænkte i de perverse baner med det samme. Hun hævede sin frie hånd og holdt den over sine kinder for at skjule sin rødmen, der stadig indfandt sig over hans pirrende spørgsmål. ''Du burde være bange Warren... Han bliver gal over de mindste ting... Jeg vil ønske at jeg var ligeså modig som dig'', hun drejede ansigtet bort fra ham for at kigge på sine sko istedet.

[Warren Blackwood]

Han grinede lidt indvendigt. Hun var lidt kær når hun blev genert. Det var lidt sjovt at hun ikke havde det nemmere med disse samtaler. samleje var en naturlig ting i livet og det måtte man da omfavne. "Hvad vil du gøre på bryllupsnatten? hvis du slet ikke har bare lidt kenskab til noget?"  Spurgte han og fik nu en ny ondsindet lille ide til en leg de kunne lege fremad rettet. Han ville dog ikke snakke om den her. HAn fløjtede dog imponeret, da hun fortalte om sin bror. "Din bror og hans ven skubbede nogen ned af trappen? Mugglerfødt?" Spurgte han interesseret ind og håber virkelig på en god historie nu. han havde selv gjort mange lede ting gennem tiden og hørte gerne om andre der gjorde det samme. Måske skulle han være bange ja, men det var han ikke...  ikke rigtig hvert fald . MAtthew var bare en mand han havde vel ikke så meget ud over Blackwood familien. Faktisk kunne han ikke gøre Warren noget uden at komme i problemer. - var hvert fald hvad Warren var overbevist om.

[Angelique Darklighter]

Hans kommentar med bryllupsnatten fik hende til at kigge bort fra ham. Hun vidste ikke hvordan hun skulle gøre eller hvad hun skulle sige, det vigtigste var vel at hun forblev ignorant. Det var jo det hendes fader havde ønsket. Derfor slap hun også tanken og fokuserede istedet på hendes broders eskapader. ''Gabriel og Elliott plejede at skubbe mudderblod udover trappekanten lige inden de gik igang med at flytte sig'', hun trak på smilebåndet. Måske var det det som de skulle have tilfælles? Hun lod hånden falde fra sit tomatrøde ansigt og hev nu benene op til sig imens hun kiggede på ham en anelse mere indgående. ''Min far købte mig nye støvler til Quidditch. Med jernsnuder så jeg kan lettere kan vippe de andre af kosten'', måske han ville være glad for at høre at ihvertfald Quidditch gik vel? ''Han siger at jeg måske kan blive professionel en dag, hvad tror du?''.

[Warren Blackwood]

Ingen snak om bryllupsnatten, men hvad havde han også regnet med? Selvfølgelig ville hun ikke nævne den. Han måtte bare håbe på hun var klar til den tid, så de kunne fuldende ægteskabet. Det var tradition i Blackwood familien, så selvfølgelig skulle det også ske for ham! Men han lod det ligge for nu. I stedet tog han fat i samtalen omkring mudderblodet. Hendes fortælling fik ham til at grine overlegent og smile til hende. "Jeg er ret sikker på, at jeg vil synes om din bror og hans ven. Er det noget han har gjort tit? Noget du gør?" spurgte han nysgerrigt ind. Selv hadede han mudderblod. De havde intet at gøre på skolen de var snavs på den magiske verden og skulle bare blive væk. Han kunne slet ikke forstå at der havde været rygter om at han egen lillebror Hunter Blackwood skulle have noget kørende med sådan et misfoster. Han fnøs og sukkede lidt. Hurtigt voksede et smil dog frem på hans læber, da hun fortalte om støvlerne. "Din lille... Virkelig? Du er virkelig et lille monster er du ikke?" Det var sagt med kærlighed i stemmen og han mærkede hvordan kærligheden generelt til hende voksede.

[Angelique Darklighter]

''Ork ja... De fik en masse ballade for det også... Men altså Elliott kom til skade, måske du kan huske ham dér den dumme Ravenclaw? Ham med ministeriefaren?'', det føltes godt at sladre om noget som fik Warren til at le. ''Jeg gør det kun i Quidditch... Så kommer jeg afsted med det'', hun trak på skulderen, hun huskede jo at Warren havde været leder af Fuldblodsklubben, noget hun burde havde søgt men ikke havde følt sig tilpas i. Det var menneskerne, de mange folk og forventningen om at hun skulle snakke. En mild latter boblede fra hendes strupebånd. Den var sød og ringede som en lille sølvklokke da han kaldte hende et monster. ''Mudderblods burde ikke engang spille Quidditch. Det er ikke i deres natur at være både graciøse og brutale på samme tid. Tværtimod er de svage og ufokuserede, som en handicappet Gazelle'', ordene var hårde, og hun stirrede fremfor sig med et lille smil. Det morede hende, for hu n brød sig heller ikke synderligt om folk som ikke ejede samme blod som de. ''Jeg forstod aldrig hvorfor at du tillod halvaben @basil at komme med på holdet'', hun fnøs ved ordet og spyttede så på jorden som havde hans navn smagt grimt. 

[Warren Blackwood]

Der var en lille klokke der ringede som hun snakkede om en dum fyr fra Ravenclaw. I Warrens hoved var alle ikke-slanger dumme, men der var noget med en ørn, som var særdeles dum. Det måtte altså være denne Elliott. "Og kan hr. Elliott fikses igen? Hvad siger farmand til at han er dum?" Måske der var noget forretning at hente for Warren der? Det var ikke til at vide. Uanset fik han da øjnene op for helt nye sider han endnu ikke havde stiftet bekendtskab med om familien Darklighter. 
Han grinede af hende konklussion om mudderblod og wuidditch. "Du ved hvad man siger Angie. Højt at flyve, dybt at falde. Når bare mudderblodene falder med at brag, så skal de da være velkomne på quidditchbanen. tænk sig muligheden for at en af dem brækkede halsen" Han smilede til hende og fornemmere hvordan de kunne finde sammen omkring et fælles had. Han var stadig bekymret for sin lillebror og de rygter der havde gået om ham, men han måtte håbe det var pure opspind og nogen der ikke fordi en dårlig joke. "Basil kom på holdet , fordi han er en god spiller. Så kan han være noget så træls uden for spillet.

[Angelique Darklighter]

Angelique trak på skulderen. ''Det ved jeg ikke, Warren... Jeg tror at han læser til Healer nu. Noget med at hans far har betalt det'', hun rakte hånden ud og tog Warrens. Det føltes.... Rigtigt at vise en form for affektion når det gik vel. På en eller anden måde måtte hun vel behandle ham som en hund, og give ham godbidder når han var sød og være kold når han var led. ''Jeg er uenig. At lade sådan nogle spille Quidditch er at håne spillet'', svarede hun med en rynken på næsen som havde han præcis snakket om noget vammelt. Egentlig så vidste hun ike hvorfor at hun hadede mugglere, kun at det var en konstruktion hendes familie havde sat op og at hun skulle følge den. Derfor lod hun sig også falde i med begge ben i Warrens til dels voldelige snak.''Nej hvis du skal se sådan en dø, så kan man ligeså godt gøre det selv'', med disse ord lod hun sange fingre flettes med Warrens inden hun sendte ham et bredt smil. Hun mente det dog, og hun havde ikke det mindste imod at få mudder på hænderne. 

[Warren Blackwood]

DEtte her måtte være deres hidtil mærkeligste møde. Men af en eller anden grund, så kunne Warren godt lide der og og han kunne i sandhed godt lide Angelique om hun var lige nu."Healer.. Jamen det er da også meget praktisk." kommenterede han blot. Der var ikke så meget mere at sige i den sag.
Det morede ham lidt, at hun virkelig ikke ville have mudderblodstosser med i quidditchspillet, men han kunne egentlig også godt forstå hende, hvorfor han også nikkede til hende og lod deres hænder forene sig. Hun var sød og han kunne så godt lide hendes lille morderiske væsen, det lige nu var vågnet. hendes konklussion om mudderblods drab fik ham til at trække på skuldrene. "Ja måske... Har du prøvet?" spurgte han så og tænkte selv på nogle gange, hvor han havde været tæt på.

[Angelique Darklighter]

Det var første gang at Angelique havde åbnet sig på denne måde overfor Warren. Hun havde aldrig rigtig brudt sig om ham, men at sidde her alene og fnise som to skolepiger var alligevel nok til at sende et elektrisk stød gennem hendes krop idet deres fingre strøg sig blidt op og ned sf hinanden. Ved hans spørgsmål undslap hun en blid latter som kom fra hjertet. “Nej, jeg er en pæn pige”, svarede hun med et glimt i øjet som hun blinkede til ham. Hun havde aldrig selv slået ihjel nej, men hun havde set det. Det grønne glimt som ubarmhjertigt stjal livet fra sine ofrer. Det grønne lys kastet fra hendes faders stav. Forsigtigt lænede hun sit hovede mod hans skulder. Det var forsigtigt som var hun genert men alligevel vil prøve denne milde form for intimitet. “Har du?”, spurgte hun så med et hævet øjenbryn. “Eller... vi kan ikke snakke om sådan noget her. Det er for åbent...”, hun afbrød sig selv og tog en dyb indånding. “Men jeg har tæsket et par mudderblods i løbet af årene...”.

[Warren Blackwood]

Hvis Warren havde vidst, at han ville ende ud med at sidde her på en bænk i Hogsmeade og flette fingre med sin trolovede, som var de nyforelskede, så havde han aldrig troet det. Men her sad de så alligevel. En varm følelse løb i kroppen på Warren og det sitrede en anelse i hans mundvige. Dette her var langt bedre end at tage en pige med i seng. Det var dog en følelse og tanke han aldrig ville indrømme og så han var under en dolorosoforbandelse så ville han ikke indrømme det. 
Alligevel mærkede han hendes lille hånd mod sin og det var det eneste der havde hans opmærksomhed. Han kom dog til at grine lidt af hendes udtalelse om at være pæn. Den fik trukket ham ud af den trance han var endt i. "Ja tak, Det ved jeg du er. Lidt kærlighed skader ikke." kommenterede, men egentlig var det mest for at skjule sin egen sikkerhed. Han havde sådan lyst til bare at lægge en arm om nakken på hun og tage det kys, det retmæssigt tilhørte ham, men det kunne han ikke. Ikke uden der blev problemer. Skide Darklighters!! "..hm?" Lød det fra ham, da hun spurgte om Han havde oplevet det selv, og han måtte derfor bruge lidt tid på lige at huske hvad de havde snakket om. "Nej... Nej men jeg har truet folk og det der var værre." lød det bare kort fra ham, han havde mistet interessen for samtalen igen.

[Angelique Darklighter]

Hans latter fik hende til at fnise. Det var et sødligt honningdryppende fnis som undslap hendes indre og miksede sig med hans dybde latter i en varm symfoni af den delte glæde. Kærlighed? Måske ikke. Hun sænkede sit blik sin deres hænder. Hvordan hans lange tynde fingre hold om hendes feminine hånd. Han kunne være klaverspiller, eller måske endda søger. Angelique lod sine frie fingre stryge over hans, helt til de kom til de velholdte negle, for da at følge deres kurve. ''Mmmhm'', svarede hun til hans ord, der var noget ved ham og hans brutalitet overfor andre som tændte noget i hende, en vis glød af glæde og eufori. Langsomt men sikkert, hævede hun sine mælkehvide øjne med det lille strejf af blå for at møde hans mørke. Der sad de, som to modsatte individer der endda var hinanden så lig på den kolde bænk i Hogsmeade. Angelique tog en dyb indånding, bævrende i sin beslutning, inden hun lænede sig mod ham og langsomt pressede sine læber mod hans. 

[Warren Blackwood]

Den kolde og til dels kedelige pige, han var forlovet med syntes at være smeltet en smule og live lidt mere op i selvstændigheden. Det var så meget bedre end når han talte med fars lille pige. Det var bestemt ikke noget han kunne have respekt for. Det var... ynkeligt.. Uselvstændigt.. og mest af alt ønskede han ikke dele sin forlovede med nogen. Han gik dog med til det, fordi han vidste det var en god forretning for familien. Men han håbede godt nok at tingene ville ændre sig, ellers så ville han ende med at finde sine glæder andre steder. 
Lige nu var Angie dog en helt anden og han nød det til fulde! Hun var åben og faktisk næsten elskværdig. Tankemylderet blev dog afbrudt, da et par varme bløde læber ramte hans, uden betænktninger omkring det, lagde han armene omkring hende og trak hende lidt tættere på. F*ck aftaler osv hvis de skulle kysse måtte det også være ordentligt. Det blev dog uden tunge.

[Angelique Darklighter]

Hans berøringer sendte små elektriske stød gennem hendes krop, og for første gang nød hun faktisk at være i hans favn. Hun havde lukket øjnene som deres milde kys blev forlænget. Hendes egne hænder strøg bag hans nakke og hendes fingerspidser legede kælent med det tykke nakkehår. Hvorfor at hun var blevet frabedt netop denne udskejelse forstod hun, idet hun følte sit sind forsvinde hen i omfavnelsens eufori. Kysset blev brudt, men snart erstattet med et nyt. Næserne blev nusset kærligt mod hinanden og hun følte sig mere og mere hengiven mod sin kommende mand. Langsomt brød hun deres kys, kinderne varme fra den hede udveksling og blikket afslappet. ''Hej'', hviskede hun genert som hun lænede sin pande mod hans for at holde den syndige glæde lidt endnu. Hendes hænder havde gledet fra hans nakke til halstørklædet der prydede hans blege hals. Hun greb fat i det nu, en anelse hårdt, inden hun tog en dyb indånding. ''Hvor vover du!'', snerrede hun, inden hun svang en hård og præcis lussing mod hans kind. Klasket gav genlyd i Hogsmeade og meget hurtigt gav hun sig til at forklare: ''Undskyld, hvis min far ser kysset, undskyld, så bliver jeg straffet. Men hvis jeg, undskyld, gør sådan her, så kan jeg skabe et falsk minde, så er der chance for at han ikke ser det, undskyld Warren, vær ikke vred, be om, dig kan han tilgive fordi du er mand, men mig ville han aldrig stole på igen'', hun greb nu hårdere fat i hans arm, hendes øjne var store og tydeligvis bange for at blive forladt.