Zoned Out

[Angelique Darklighter]

Kulden bed i hendes blege kinder og fremtryllede et let lyserødt skær. Det klædte hende med farve i hendes ellers papirshvide ansigt, specielt når de sorte kapper og grønne tørklæder ikke gjorde noget særligt for hendes udseende. For hvert skridt hun tog, åndede hun en frisk brise som viste sig som en let sky foran hende. Hun brød sig ikke om kolde dage, men lægtede istedet til sommeren hvor hun frem for alt var hjemme, men også fri til at gøre som hun ønskede, og at planterne selvfølgelig vil leve op. Hun hankede op i den tunge taske med Warrens ting som han havde 'glemt' på Hogwarts, selvom at hun efterhånden var mere og mere overbevist om at han havde efterladt dem for at pisse hende af. Hendes skuldre gjorde ondt, og albuerne som hun slæbte tasken til den første og bedste bænk i Hogsmeade, hvor hun slog sig ned med et suk for at vente på sin Faders udkårne og hendes helt egen trolovede. ''Warren Blackwood?'', kaldte hun efter den første og bedste herre som kom ind i hendes synsfelt. 

[Warren Blackwood]

Warren havde stået i en skygge og holdt øje, han nød at holde øje med Angie på afstand. Hun var sådan et fint lille nips og det bedste ved det var, at hun fuldt og helt var hans. Dog lige med undtagelse af den ring, der manglede på hendes finger, men den ville komme en dag, det vidste han, så indtil da kunne han jo altid stille sine fornøjelser hos andre. Så måtte han jo bare nyde udsynes at den lille engel, som nu.
Da hun så begyndte at råbe efter ham, trak hans læber sig op i et veltilfreds smil. Han skubbede sig fri af væggen han havde stået lænet op ad og gik med rolige skridt hen imod hende. "Angie min pige. Savner du mig så meget at du forvente jeg kommer bare du kalder på mig?" Han gik omkring bænken og satte sig ved hendes side, hvor han tog hendes hånd i sin og kyssede den blidt og stjal så et kys fra hendes lyserøde læber. "Og du har alle mine ting med ser jeg. Det var dejligt. Så ved jeg, at jeg stadig kan regne med dig." der var ikke noget med at sige tak. Hvis andelig nogen skulle takke var det tydeligvis hende, fordi han havde vist hende den tillid at lade hende bærer hans ting. "Har du noget at fortælle om Hogwarts også? Måske du ved hvad min lillebror render og laver?" Han havde lidt en mistanke om at Hunter Blackwood var ved at falde af på den, passede det, måtte han få gjort noget ved det.

[Angelique Darklighter]

Hun følte hans bløde læber presse sig mod hendes hånd, samtidig som at hendes blege læber fortrak sig i et lille fortroligt smil, som hun vidste at han kunne lide. ''Hvorfor står du og gemmer dig?'', nåede hun at spørge med en vis skepsis inden hun følte hans læber trykke sig mod hendes. Smilet forsvandt i samme øjeblik, for hun indså nu direkt hvorfor at hun ikke havde savnet ham synderligt. Hun havde ikke lyst, men hun gjorde som der blev forventet af hende, og så at Warren ikke skulle blive vred. ''Jeg tog de ting med som du bad mig om... Hvorfor kunne du ikke spørge Hunter?'', spurgte hun selvom hun knapt fik tale færdig inden han bombarderede hende med flere spørgsmål. ''Jeg er ikke din ugle'', svarede hun med et halvirriteret udtryk som hun vendte sig mod ham. ''Hvorfor er du ikke ligeglad? Han må jo alligevel ikke gifte sig med hende?''. 

[Warren Blackwood]

Han trak hende helt ind til sig, så evt forbipasserende kunne se, at de var et par. Ingen skulle være i tvivl om, at Angie tilhørte ham. Hendes spørgsmål faldt bestemt ikke i god jord hos ham, hvilket også betød at han trak sig lidt væk. "Hvorfor stiller du dumme spørgsmål?"  Det gjorde ham ikke det mindste, at snakke på den måde til hende og han så intet problem i det overhovedet. "Jeg gemmer mig ikke. Jeg stod lænet op ad muren for at se hvad der foregik. For at se efter dig min smukke." Han lagde roligt en hånd på hendes lår og lod den forsigtig bevæge sig tættere op af hende. "desuden burde du være kommet til mig, hvis du vidste jeg var der!" lød det utilfreds fra ham. Hun skulle ikke tro, at det var ham der kom til hende. At hun kunne styre ham. sådan var det ikke!
"Og det hele er der?" igen intet tak. Han kiggede hurtigt tingene igennem, for at tjekke om det nu også var der. "Du mangler quidditchpokalen fra mit sidste år! Du kan sgu da heller ikke gøre noget rigtig! Ved du hvad!! jeg tror du har ret. Jeg burde have bedt min lillebror om hjælp i stedet. Han ville sgu da i det mindste have gjort det ordentligt!!" Stemmen var hård og kold og han hævede sig nærmest fysisk op over hende, for at hun skulle forstå hvilken brøler hun havde begået. Det var simpelthen for dårligt! om så pokalen ikke engang var hans, så burde hund a vide, at han ville have den. Var hun måske dum eller sådan noget?!
Han valgte at overhøre ugledelen, da han ikke gad bruge tid på igen at forhøre sig om hvorvidt hun var dum eller bare generelt fatsvag. Det fik han dog svar på med hendes torskedumme, hjernedøde svar. "Driver du gæk med mig?? Eller ER du virkelig dum? Fortæl mig så, snakker Min lillebror stadig med det mudderpjok af en lille tøs, som jeg fortalte skulle holde sin klamme fingre fra min familie?" han knyttede næverne. Lysten til at slå noget eller banke nogen synder sammen steg i ham. Der stod nærmest vrede i øjnene på ham, som han vendte sig imod Angie igen. "Godt så Tøs. Hør her. Når du kommer tilbage på skolen, så finder du den klamme lille sæk og så sørger du for, at hun ikke vil opsøge Min bror igen. Er det forstået. Gør du det, så skal jeg nok sørge for en ny omgang eliksir, så du kan sove godt, og ikke selv vælger at gøre noget dumt."

[Angelique Darklighter]

Angelique forblev stille som han gav sig til at hæve sig over hende. Hun stirrede direkte ud fremfor sig. Hun havde aldrig forstået hvorfor at han var så aggressiv imod hende. Kort overvejede hun at græde krokodilletårer bare for at chokere ham, men hun vil ikke nedværdere sit eget væsen. Derfor tog hun en dyb indånding og svarede: ''Den Quidditchpokal er vel ligeså meget min og resten af holdets'', hun lagde armene over kors og sendte ham sit bedste dræberblik. Hun kunne ikke være mere ligeglad, hun spillede bare fordi hun var dygtig og fordi det v ar en måde at få den indestængte vrede ud. Hun flyttede sig nu godt og vel en plads bort fra ham og hævede hånden for at tørre sit ansigt af fra hans spyt. ''Det er min far som sørger for den, ikke dig'', svarede hun tørt, hans skrigeri prallede af på hende, men hun vidste at hun skulle opføre sig ordentligt. ''Desuden skal du kalde mig Angelique, og jeg skal nok spørge hende hvad der sker, men jeg har ikke set dem sammen'', svarede hun med et forsøg på at overbevise ham om at alt nok skulle gå. ''... Jeg gik i søvne i nat, Warren'', fortalte hun så lidt forsigtigt. Det var trods alt ham som havde hjulpet hende det sidste halve år. ''Basil vækkede mig, baskeren du ved''. 

[Warren Blackwood]

Warren fnøs, ligeglad med om så Harry potter eller en anden idiot ejede pokalen. Han ville have den og hun havde den ikke med. "Hent... Den..." bed han af hende. ligeglad med om det ville blive et problem for hende. "Og hvis ikke, så må du jo give mig noget der er lige så godt. Et blowjob måske, men det er du vel for fin til. Så hvad kan jeg egentlig bruge dig til?" Han tænkte over spørgsmålet i noget tid ganske alvorligt, før han så igen så på hende. "Fortæl mig lige igen, hvornår du har fødselsdag? Jeg skal lige vide hvor længe mere jeg skal leve i denne venteposition.. Det simpelthen latterligt. Kunne din far ikke bare acceptere at det kommer til at se før brylluppet. Eller du holder måske stadig øje med andre muligheder? Er det det?"  præcis hvad det var, var han sådan set ligeglad med, han var bare utilfreds, og det skulle gå ud over hende i dag. Heldigvis kunne hun da fortælle at Hunter ikke var blevet set med tøsen, som jo også var aftalen de havde lavet, da Warren havde erkendt at der var et problem. "Godt. Ja hold endelig øje og send så en ugle, hvis du ser noget mistænksomt." beordrede han hende til. Så kunne de vel altid mødes om en måneds tid, hvor hun måske kunne fortælle nyt.

[Angelique Darklighter]

En rødme spredte sig over hendes kinder da han foreslog aktet. ''Du er så pervers'', mumlede hun, samtidig som at hun rejste sig. Seen som lå omkring dem lyste hendes ansigt op, og hår og gjorde hende nærmest blegere end hun naturligt var med sin albinisme. ''Desuden ved du at jeg skal være færdig med min uddannelse også, jeg har stadig 1 1/2 tilbage'', hun havde lyst til at slå ham, det havde hun gjort hvis ikke de var trolovede og hun havde fået streng besked på at opføre sig ordentligt. Hun strøg sig over sine albuer og kiggede på ham fra sine lange hvide øjenvipper. ''Er du færdig nu? Eller kan jeg gå?'', hun tog et skridt tilbage bort fra ham, han irriterede hende. ''Og hørte hvad du hvad jeg sagde? Basil rørte ved mig. Halvaben lagde sine beskidte fingre på mig'', hun fnøs, måske det kunne få manden til at sætte pris på hende, bare lidt i alt fald. 

[Warren Blackwood]

Tøsebarnet var så sød når hun blev hylet lidt ud af den som nu. Warren kunne dog ikke rigtig andet end smile af det. ”orh hold nu om pus. Du kan lige så godt vende dig til det. En dag bliver du min hustru og så kan jeg gøre med dig præcis som jeg lyster. Er du slet ikke det mindste nysgerrig?” han løftede roligt sin hånd for at stryge nogle små hårlokker væk fra hendes ansigt. Og bare for lige at røre den sarte fine hud.
Han var dog ikke tilfreds men ventetiden. Det var bare for længe med 1 ½ år. ”Eller jeg kunne give dig en lille forsmag på ægteskabet. Uden vi selvfølgelig bryder med nogen af reglerne. “ foreslog han. Hun skulle vel sådan set bare være urørt i den forstand at hun ikke havde haft direkte samleje med nogen. Der var stadig mange andre muligheder. Tankerne blev dog afbrudt af hendes ord og han så tydeligt utilfreds på hende? ”Han rørte dig? Hvor?!” Warren var ikke typen der delte med andre, og da slet ikke med en eller anden hvalp til Basil. Det var for meget.

[Angelique Darklighter]

Angelique hadede når han var pervers. Hun havde ikke lyst til at han skulle røre hende, eller for den sags skyld gøre antydning til noget. Desuden så; “Min far kan legillimens”, påmindede hun ham, det var deres helt egen form for kommunikation. En stille kommunikation med kun blide flaks fra deres øjenvipper og måske et enkelt træk på smilebåndet, hun vidste at det var unormalt og at det iblandt skræmte folk. “Han roder min hjerne igennem så snart jeg kommer hjem, og jeg tillader det så han ikke bliver rasende”, forklarede hun nøgternt, det var bedre at på inde ham om det, og at selv denne samtale ville blive optaget som på spolebånd. Dog havde hun lært at skjule sine tanker, ihvertfald nogle af dem, så dybt st han skulle lede længe.
Angelique nød den pludselige irritation over Basil. Det var præcis som hun havde ønsket. Hun bed sig blidt i underlæben og vippede frem og tilbage på stedet. “Han tog mig på skuldrene fordi jeg var ved at slå søvinduet ud i Opholdsstuen”, forklarede hun. “Fordi jeg gik i søvne. Er du sikker på at det er baldrian du giver mig?”.

[Warren Blackwood]

Det rørte ham ikke rigtig at Matthew J. Darklighter kunne legilimens, jo det var da noget bøvl, men han havde intet at skjule. Han brød ikke med nogle regler og sørgede altid for lige at være på den rette side af loven, så de ville ikke kunne sige noget, ikke uden at de blev taberne i spillet. og helt ærligt, han ville nemt kunne finde en ny pige, der var mindst lige så god som Angelique. "Vi gør ikke noget vi ikke må. Altså du har vel også kysset før ikke?" Han mærkede en lille frygt for at hun var 100% jomfru og levede som en nonne i kloster. Det var han ikke sikker på om han kunne holde til! Det var bare for meget. "og ja, din far kan sikkert hurtigt finde ud af, hvad vi laver, men jeg håber da han nærer os nok respekt til bare lidt privatliv. Vi er da trolovede for Merlins skyld." En tanke strejfede ham og han så mere indtrængende på Angelique nu. "Du er godt med på at de bånd bør brydes, når vi bliver gift ikke? Jeg har ingen planer om at skulle dele dig med din far. Ikke på den måde hvert fald." Det var ikke en del af den aftale han havde indvilget i at der skulle føres rapport for hver handling han gjorde. ikke på vilkår om han ville være med til det.
Han lyttede nøje som hun begyndte at fortælle om sin nattevandring. "Og du er helt sikker på, at du ikke selv opsøgte det. Jeg mener. Det kunne være din underbevidsthed, der søgte mod lidt kærlighed. Hvad har du kørende med denne Basil?"  De eliksirer han gav hende burde hvert fald virke. Den del snød han ikke med.

[Angelique Darklighter]

Angelique havde aldrig helt forstået hvad Warren ville med hende. Han var altid efter hende på grund af et eller andet, om det så var hendes måde at være på eller hendes påklædning. Han havde dog aldrig kaldt hende grim, og derfor var hun kommet til den konklusion at han nok synes hun var køn siden han stadig beholdt hende selv midt i alle sine orgier. ''Du har kysset mig'', svarede hun perplekst med det ene øjenbryn hævet. Det var jo ikke fordi at hun måtte se andre eller overhovedet havde lyst, desuden vidste hun at han ville eksplodere. ''Du bliver bare jaloux hvis jeg kysser på andre drenge'', kommenterede hun imens hun sendte ham et sigende blik. Hvorfor var han så ufattelig pervers? Han kunne da bare gå igang med de andre piger ligesom han plejede at gøre? Hvad ville han med hende? ''Eller du ville måske have at jeg skal kysse på nogle af de andre Hogwarts drenge? Nu hvor du ikke er der? Så kan jeg også selv vælge, du kan jo ikke legillimens'', hendes øjne blev smalle, ligesom hendes læber. Det gjorde ondt i hende den måde han omtalte hendes fader som at han skulle lukkes ude. ''Min familie kan stadig bryde trolovelsen, specielt når du opfører dig som en transportabel rejseluder, en Darklighter er ikke billig'', med disse ord vendte hun ryggen til ham så at det lange lyse hår slog om hende. Hendes næver var knyttet i den ulmende vrede som hun normalt bare viste på Quidditchbanen i sit hæmningsløse spil. ''Måske jeg skulle kysse lidt på Basil, jeg har altid undret mig over hvad Mudderblod smager af''. 

[Warren Blackwood]

Waaren grinede nærmest hånligt af hendes ord. Det var sødt at tro, at deres kys var... Kys. Det var ingenting. Han lænede sig derfor bare ind imod hende og hviskede, komplet ligeglad med om hendes far ville finde ud af det. "Jeg skal sørge for at du kommer til at skrige mit navn i bryllupssengen. Så højt at din far end ikke behøver Legilimens for at høre dig." Warren var ikke en mand der var vandt til modstand, så at hun skulle være så sippet og snotforkælet det nød han bestemt ikke. Han ville have sin vilje og han ville have respekt, og det skulle være NU! Et skævt smil voksede nu roligt frem på hans læber som han så på hende og lod en sukkersød stemme overtage den ildevarslende hvislen."Du må da med glæde kysse på andre, Du kan vel finde en veninde eller noget at øve dig på. Det ville jeg kun sætte pris på." kom det fra ham, mens han overvejede at han jo altid kunne overvære det for at give instrukser undervejs. 
Han brød sig ikke om hendes spydige ord og truslen der lå i det sagte. "Jamen vi kan også bare ophæve trolovelsen nu, hvis ikke den er mere værd for dig end som så. Bare husk at det er DIG der skaber problemerne, ikke jeg." begge kom de fra fornemme familier det vidste de godt, men han virkede alligevel mere frit stillede end hun gjorde og det kunne nemt være til hans fordel. Hendes næste ord fik ham dog næsten op i det røde felt. Hvor vovede han at tale sådan til ham? Han hun da ingen pli? ingen opdragelse. "Angelique! Jeg finder mig ikke i at du taler sådan til mig. Jeg troede virkelig at Darklighter familien var bedre end dette, men jeg kan se din far har opfostret en lille skøge. Og det er hvad jeg skal trækkes med? Jeg tør vædde mig du slet ikke tog din eliksir i nat! At du med vilje gik i søvne for at have det som undskyldning. DET ER YNKELIGT! du burde skamme dig. Tænk dog på alle de penge din far bruger på eliksir til dig og så fejler du alligevel! End ikke sove kan du!!"

[Angelique Darklighter]

Hun blinkede første gang, og så igen. Hans perversiteter gik hende lige over hovedet, men ikke truslerne om at han skulle bryde trolovelsen som hun vidste var så vigtig for hendes far. Hendes læber var smalle og hun greb sig selv til armen imens hun stirrede på hans røde kinder imens han skabte sig. Hun turde slet ikke tænke på hvad de forbipasserende ville sige, det var pinligt. Desuden havde han ret, hun havde glemt sin eliksir, men det havde været en måde at få hans opmærksomhed på, på den rigtige måde. ''Warren, du er pinlig'', hvislede hun som hun nu vendte sig tilbage mod ham for at gå helt op til bænken hvor han stadig sad. Hun hævede sin pegefinger mellem dem og trykkede den ubarmhjertigt mod hans bryst, præcis som hun havde gjort når de skændtes på Quidditchbanen. ''Det er dig der opføre dig som en skøge fra den billige del af Tusmørkegyden. Jeg er sikker på at du mænger dig i mudderblod, selv de har jo tydeligvis råd til dig'', hendes ord var hvislende, stride og iskolde. Hun vidste at han hadede mudderblod ligeså meget som hende, men hun vidste også at en med hendes blodstatus og slægt var svær at finde. ''Du tager sikkert også imod deres mugglerpenge'', hun rynkede på næsen af ham og hun havde stildt sig på sine tæer for at nå op i øjenhøjde med ham. ''Godt at du ikke er i Fuldblodsklubben mere, bare vent til at jeg fortæller dem om det, så kommer du nok heller ikke med til alumnifesterne''. 

[Warren Blackwood]

Hun var den mest irriterende lille møgkælling, der kunne gå på to ben, når hun opførte sig, som hun gjorde nu. Warren var så irriterede over det og han kunne ikke være i at hun ikke bare kunne makke ret. Det var fuldstændigt respektløs, det hun havde gang i, og han overvejede om det virkelig var hvad han ville? Hendes næste ord faldt bestemt ikke i god jord og han mærkede vreden buldre løs i sig. Han havde lyst til at spytte på hende, men gjorde det ikke. I stedet spyttede han ned ved siden af hendes fødder. "damn dig din lille far-luder. Ved du hvad, hvis du ikke har mere pli end dog og ikke kan opføre sig bare nogenlunde anstændigt, så kan vi også bare stoppe den her. En som dig er der hvert fald ikke plads til i Blackwood familien. Magen til lille snotforkælede gimpe skal man sgu lede længe efter." han fnøs af hende og gik væk, men nåede ikke mere end et par skridt, før han vendte om og gik tilbage til hende. "Hvorfor smutter du ikke bare hjem og gifter dig med farmand? han fylder jo alt for dig alligevel. Kan du overhovedet tænke en selvstændig tanke i dit lille kønne porcelænshoved?" med de ord vendte han sig endnu engang om og gik ligeglad med hvad hun havde i tankerne at gøre nu.

[Angelique Darklighter]

Spytklatten ramte som en dråbe i en vandpyt i den kolde sne ved hendes side. Det var den dråbe, som fik en sten til at falde i maven på Angelique som hun nu betragtede Warren med store øjne. Dét, var det sidste hun havde forventet af ham. ''Vent, Warren'', udbrød hun pludselig fortvivlet som alt vrede blev vasket bort og erstattet af frygt. Hvad vil hendes fader ikke sige? Hun greb efter hans arm og forsøgte at følge med ham, selvom at han var meget hurtigere og højere end hende. 'Warren'', forsøgte hun igen, hun kunne mærke hvordan hendes hjerte bankede i brystet på hende af angst for at have ødelagt noget som var så vigtigt. Alle uretfærdigheder, stride kommentarer og tvang vaskedes bort fra hendes tanker som den dårlige samvittighed slog ubarmhjertigt ind i hendes sind. ''Warren! Undskyld, det var ikke min mening at jeg skulle være så tarvelig mod dig'', hun greb nu efter ham med begge sine hænder for at stoppe ham i hans færd. ''Undskyld, undskyld! Jeg mente det ikke. Jeg vil gøre alt for at vi skal blive sammen''. Hendes stemme knækkede som desperatheden fik tårer til at vælde op i hendes øjne.