Zoned Out

[Warren Blackwood]

Warren hørte tydeligt hendes undskyld, men gjorde ikke noget ved det. Ikke før Hun var helt oppe på siden af ham hvert fald og selv der gik han lidt videre, før han så endelig gav hende opmærksomhed i en meget blid tone. "Forstår du ikke, at det skilder os ad, når du behandler mig sådan? At Du truer med din far på den måde får mig til at føle mig uønsket. Er jeg det Angie? Er jeg uønsket af dig?"  Han kiggede på hende som en forpint hundehvalp, og søgte alt den omsorg hun kunne give ham. Alt for at være i centrum. "Hør jeg nyder ikke at det skal være sådan her, men jeg bliver nødt til det, når ikke jeg kan få lov at tale med min trolovede uden at hun er beskyttet af hendes far i en sådan grad at jeg ikke kan være mig selv." Forklarede han med en rolig stemme og nussede hende blidt på kinden. Nu skulle hun bare lulles ind i troen om, at det var hende der var skyld i alt dette her. Det var det jo sådan set også. Hun havde startet med at være ulydig. Stille tog han hendes hænder i sine og så på hende. "Hvis du vil, kan vi finde lidt at drikke. Men det er nok bedst at vores familier ikke høre om hvad der er sket. Jeg ønsker ikke at miste dig Angie. Forstår du det? Jeg..."  Han holdt en kunstpause, for virkelig at lægge vægt i ordene. "Elsker dig."

[Angelique Darklighter]

Hjertet bankede højlydt i hendes bryst selv da han begyndte at snakke. Hun kunne knapt høre hans ord, men hun kunne se på hans ansigt at det var galt. ''Nej, nej slet ikke'', det var han. Uønsket. Hun var jo ikke den som havde valgt at hun skulle troloves. Kunne hun selv vælge havde hun helst bare levet sit liv i Darklighter palæet, borte fra alle og helst skjult på sit værelse. Men det gav dog mening det han sagde, at måske var så strid fordi hun hele tiden truede med sin fader? ''Jeg skal nok lade være med at sige noget til ham, det lover jeg... Du kan altid være dig selv med mig'', forsøgte hun samtidig med at hun følte hans hånd endelig tildele hende kærtegn. Hun havde dårlig samvittighed over at have været nær at ødelægge den forbindelse Matthew havde arbejdet så hårdt på. Hun sænkede blikket da han tog hendes hænder imens hun forsøgte ikke at lade tårerne falde af ren emotionel stress. Men ved hans erklæring var nok til at en enkel tåre blev fældet og hun på ny så på ham med let adskilte læber. Hun elskede ikke ham. Men var det det han krævede? ''Jeg elsker også dig'', svarede hendes forpinte stemme alt imens hun endte med at kaste sig i favnen på ham. Det var sjældent at hun selv udviste nogen form for fysisk interesse i manden, men ligene galt alle kneb for at golde ham på plads.

[Warren Blackwood]

Det virkede heldigvis til at han havde fået styr over situationen igen. Han kunne altså ånde lettet op, men samtidig sneg han sig også lige til at holde lidt ekstra om hende, nu de var i en forsoning. Med et lille smil så han ned på hende og nussede forsigtigt hendes kind. "Vi skal nok klare dette her. Hvis bare vi lige får styr på din vrede, så skal jeg nok gøre dig til den lykkeligste lille perle." lovede han hende roligt. Det passede da også så længe hun bare kunne blive lykkelig på hans præmisser. Faktisk så elskede han hende, eller holdt hvert fald af hende nok til at ville hende det godt. Så længe igen at hun bare gjorde som han bed hende om. Roligt lænede han sig ned og kyssede hende oven på hovedet. "Sig endelig hvis jeg kan gøre noget for dig." Lød det så roligt. "Det skal jo ikke altid være dig, der hjælper mig." Fedtede han videre, dog uden detaljen om at selv hvis hun sagde noget, ville han sikkert ikke løfte en finger.

[Angelique Darklighter]

Angelique nikkede. Langsomt men sikkert. Hun ville jo have at de skulle klare det, koste hvad det vil for at familieorden kunne blive opretholdt. Hun lænede sig længere ind mod ham og trak vejret langsomt som hans duft endelig omgav hende, fyrretræ og en eller anden parfume. Hun gned sig ansigt mod hans brystkasse imens han snakkede. Selvom at det ikke var hjem, så var der en familiaritet ved Warren som hun savnede på Hogwarts. Måske bare det, at det var nogen hun kendte og som hun havde et bånd med, i dette tilfælde et ubrydeligt bånd fra hendes side - ja hvis ikke det var hendes far som brød det. Derfor vidste hun også at hun var fanget i hvad end Warren sagde, ligesom på Hogwarts hvor han stortest havde styret hendes hverdag. ''Måske'', lød det tøvende fra hende, som hun nu hævede sit ansigt for at kigge på ham, imens hun stod tæt ind i hans favn. ''Måske vi kunne blive sådan rigtig kærester? Du ved så at du ikke skal føle dig så meget udenfor?''. 

[Warren Blackwood]

Rigtige kærester? Han fik næsten lyst til at fnyse. Det var hun jo ikke klar til. Det vidste han jo godt. Men tanken var da meget sød. Han rystede dog lidt på hovedet af hendes forespørgsel. "Rigtige kærester? Angie det er du jo ikke klar til."  konkluderede han roligt. Rigtige kærester indebar at man havde samleje med hinanden og viste omsorg og kærlighed. Det gjorde hun ikke ligefrem Det kunne hun ikke igen pga hendes far. Så hvordan det overhovedet skulle kunne lykkes var ham en gåde. "Betyder det at du er klar til at kysse mig? Holde om mig? Er du klar til at være intim med mig? For ellers kan vi jo ikke være rigtige kærester. Det ved du vel nok min blomst." Han strøg hende blidt over håret og lod sine øjne søge dybt ind i hendes, for at fange hendes interesse og overvinde hende til sin side.

[Angelique Darklighter]

Angelique kunne ikke lade være med at se fortvivlet ud. Hun blinkede langsomt, som hendes udtryk endnu engang ændrede sig til det triste. Han havde jo ret, og hun var endnu engang utilstrækkelig. ''... Trolovelsen ville blive ophævet... Det ved du'', påmindede hun sagte. Hendes hånd strøg ham forsigtigt, og prøvende over lænden hvor hun nu engang kunne nå. Hendes mælkehvide øjne brød hans så at hun endnu engang kunne læne panden mod hans brystkasse som hun tænkte. Hun havde aldrig rigtigt skjult noget for sin fader, og hvis hun gjorde så blev der et hyr uanset hvor stort, eller småt det nu engang var. Der var altid konsekvenser. ''Er det virkelig så nødvendigt? At være så fysisk?'', hun rødmede en anelse ved tanken, selvfølgelig havde hun tænkt på det, som alle andre teenagere. Men hun vidste også at dragen vil vågne derhjemme. ''Hvad med bare... Kys? Kram? Hvad kan jeg gøre for at du ikke bryder trolovelsen?'', det sidste kom måske ud en anelse for ærligt, men hun var bange for vreden derhjemme. ''Jeg tror ikke du forstår hvor... Hvilken smerte det vil give mig ikke at skulle giftes med dig'', hun holdt nu vejret, hun mente naturligvis de tæsk hun forventede sig.

[Warren Blackwood]

Warren trak vejret tungt og spekulerede på om han snart havde pint hende nok for nu. Hun virkede til at have åbnet sige rimeligt, men var det nok? Han var ikke sikker. Derfor lod han hende dog heller ikke helt slippe endnu. Han havde ikke tilgivet hende helt. "Jeg er ikke interesseret i at bryde Trolovelsen, Men du må forstå, jeg har også bare visse behov, som jeg skal have stillet." han sukkede overdrevent og så på hende. "Har du aldrig lyst til at kysse mig? Har du ingen kærlighed foruden den du nære til dig far?" Spurgte han. Der var ingen tvivl om at Warren mente, at hun stod sin far alt for tæt, men sådan var det og han kunne ikke være i det. "Vi kan vel godt nøjes med at kysse, men du må bare acceptere så at jeg har nogle lyster, som skal indfries andre steder. Det ønsker jeg jo heller ikke gøre imod dig." Egentlig var det rigtigt nok. Han ville sagtens kunne nøjes med Angelique, hvis bare han fik lov til at få hende helt, men det var ikke en mulighed. Derfor havde han lært sig at spise ude, så at sige. 
Da hun snakkede om smerte kiggede han på hende. "Fortæl mig endelig om det, så jeg kan hjælpe dig igennem"

[Angelique Darklighter]

“Du får det til at lyde som om at jeg er forelsket i min far”, mumlede hin mod hans trøje. Hun var tæt med ham, absolut, fordi hvem skulle hun ellers følge? Hun var adopteret og han og Gabriel var alt hun kendte og følte sig tryg ved, foruden Warren. “Men hvorfor... jeg forstår ikke hvorfor at det er sådan et stort behov”, hun tog nu et skridt tilbage, for at kigge på ham med sine store lyse øjne som var røde i kanten på grund af hendes korte ophidselse. “Jeg... måske vi kan tale med Far om at blive gift tidligere? Jeg bliver 17 i Juli, kunne du ikke vente bare lidt?”, hun holdt sine hænder ude for at holde om hans. Tomlen gled forsigtigt over hans bløde hud, og hun undrede sig i det øjeblik om hun overhovedet var klar til et helt liv med Warren når hun ikke engang var færdig med Hogwarts. Hun var bare bekymret for om han skulle finde en anden i mellemtiden og at hun ikke var nok. “ Hvis jeg ikke følger familiens lov og orden så... Far slår og.... Jeg kan ikke lide når han bliver skuffet”, hun blev stille på ny, det var ikke unormalt i fuldblodsfamllier at børnene blev opdraget hårdt. “Jeg vil gerne giftes med dig, det er det mest fornuftige at gøre, og vi vil have det godt sammen, ikke?”.

[Warren Blackwood]

Måske var det på tide at tage en lidt anden vinkel på dette her. Derfor sendte han Angelique et lille smil og kiggede hende ind i øjnene. "Måske overdriver jeg lidt, men det er sådan jeg føler det. Jeg føler ikke jeg kan være alene med dig. Nok er han her ikke, men du taler om ham hele tiden, og som du selv fortæller han finde ud af det hele når du kommer hjem. Er det da så forkert at jeg ønsker at have min trolovede lidt for mig selv, så vi kan bygge et bånd?" Spurgte han og var faktisk tæt på ærlig i sit ordvalg. Det var ikke kun for at lave ting med hende at han ønskede hende for sig selv, han var ikke specielt god til at dele. Det var ikke fordi han ikke respekterede Matthew J. Darklighter, for det gjorde han helt bestemt, men Han følte sig ikke som ligemænd og det manglede han for alt i verden. Måske var det også derfor han ofte gav Angie en lidt hård tid. Han havde behov for at vide hun da hvert fald blev hos ham, og det havde hun lige bekræftet ham i.
Hendes spørgsmål til behov fik ham til at smile lidt. "Du forstår det nok en dag. Du har ikke prøvet det endnu, så det giver god mening." Lød det næsten kærligt fra ham. "Jeg ville gerne forklare dig det, men det ville resultere i at din far kunne afbryde vores trolovelse. ønsker du det?" Ja det var nemlig hendes far der var monstret i denne sag. Warren selv ønskede jo kun at forkæle hende og nyde hende.
Han nød at høre hende tilbyde at rykke brylluppet frem, det var bestemt den rette tankegang, men det gav ham også mulighed for evt. billige point. "søde Angie, Det ville betyde alverden for mig, hvis du gjorde, men det vil jeg ikke byde hverken dig eller din far."  Han strøg hende blidt over kinden og sendte hende et smil, og trak hende ind i sin favn så han kunne lægge sine arme omkring hende. "Jeg ville aldrig slå dig. Det håber jeg du ved. OG hvis bare vi to får lov at skabe et liv sammen, så skal vi nok blive lykkelige."

[Angelique Darklighter]

Angelique nikkede, det sødlige smil der nu havde indtaget hendes læber var en engel værdi. Ligeledes rødmede hun nu under hans rare ord, ord som hun et sted godt forstod. Men hvorfor han ikke havde snakket med hende sådan da de begge gik på Hogwarts var for hende en gåde. ''Jeg...'', begyndte hun forsigtigt som hun lænede sit rødmende ansigt mod hans hånd. Havde han været lavet af sne, havde hun snildt kunne smelte selv den stærkeste istap. ''Du skal love at holde det her hemmeligt'', med disse ord hævede hun selv sin hånd og lagde den på hans. Hendes fingre flettede sig forsigtigt mellem dem. ''Jeg kan ikke skjule handlinger fra ham... Men jeg kan skjule ord... Det er derfor at jeg stadig må spille Quidditch'', hendes blik låste sig på Warrens. Hun var hæmningsløs på banen. Slog som en professionelbasker og var ligeglad med buler. Samtidig kunne hun snildt fyge en fornærmelse efter en modspiller som var så hård, at selv dommeren overvejede at give hende strafpoint. Selv deres træningskampe som havde endt med fornærmelser og stride kommentarer mellem hende og Warren havde hun formået at holde stille. Hun lod sig trække ind i hans favn, og lagde selv sine arme om ham og lod sig smelte helt. ''Jeg skal nok snakke med ham om det... Jeg siger at det var min idé''. 

[Warren Blackwood]

Der lød et kærlig fnys, som Warren endelig følte at han begyndte at vinde magt. Hvis bare hun var sådan her hele tiden, så ville det være noget nemmere det hele. Han trak vejret tung og pustede stille ud. "Jeg lover dig alt vi laver bliver holdt hemmelig min skat." Han kyssede hende blidt på kinden og smilede. Hvor skulle han bare vinde hende mere og mere over på sin side så Matt ikke længere havde sine klør i hende. om så han skulle tage deres navn, fint nok men det skulle blive på hans præmisser. "Så jeg må sige alt til dig, bare ikke røre dig for meget? Er det sådan jeg skal forstå det?" Måske var det en god ide at undersøge nærmere hvordan dette bånd mellem far og datter egentlig fungerede. Så kunne det være han med tiden kunne vende det til sin fordel? Det ville jo ikke være nogen dum ide ligefrem. "det lyder godt at du vil snakke med ham. men... vær nu ikke for hård ved ham. JEg kan godt forstå du er svær at give afkald på." roste han blidt.. måske kunne han snakke hende over på sin side.

[Angelique Darklighter]

Angelique trak på skulderen. Hun brød sig ikke om at fortælle sine kneb, det var trods alt det eneste hun havde for at kunne blive ladt i fred. ''Min far og jeg kommunikere eksklusivt via hans legillemens... Alle billeder får han og kan fremtvinge... Men ord kan jeg manipulere'', hun sank en mærkbar klump idet han kyssede hendes kind. Hun havde formået at skjule alle hans forcerede kys og ikke mindst det store de delte under ballet. Det havde været hårdt, og krævet alt hendes koncentration, det havde sågar efterladt hende dødtræt i timevis efter. Hun overgav sig i hans favn, lænede sig ind mod ham og lod sig omfavne af fyrretræ på ny. Måske han virkelig elskede hende, sådan rigtigt. ''Nogle billeder kan jeg også skjule, men... Jeg bliver meget træt bagefter'', indrømmede hun så, samtidig som at hun poppede sit ansigt mod ham og sendte ham et lille forsigtigt smil. ''Vil du nogensinde træne legillimens? Jeg tror at jeg vil når jeg er færdig med skolen''. 

[Warren Blackwood]

Okay, helt ærligt, så fik Warren en fornemmelse af at dette her faktisk måske godt kunne fungere for dem. Selvfølgelig ville det kræve en del arbejde, men han så faktisk muligheder for at vinde hende over på hans side. Det galt nok bare om at være tålmodig. "Skal jeg forstå det som om du ikke er helt så stor en fars pige som jeg er blevet præsenteret for? Du ville kunne sige en masse? Vi ville kunne snakke om en masse, uden din far fik besked, og det ville du have det fint med?" spurgte han nu mere interesseret og førte hende over til en bænk, så de kunne sidde lidt. De havde pludselig så meget mere at tale om! "OG din far kan altså legilimens? Er han født med det? Eller er det optrænet?" Måske han skulle forhøre sig hos Matthew J. Darklighter, om det var noget han kunne lære. Både for at vise interesse i Darklighter familien, men også for med tiden at kunne læse Matthews tanker. "Ville du kunne ændre små detalger på billederne?" spurgte han nysgerrigt ind.

[Angelique Darklighter]

Angelique rødmede på ny. Hun var fars pige, og det ville nok aldrig ændre sig. Men hun stolede ligeledes på Warrens ord, det var måske på tide at bryde det bånd. ''Gabriel Jacques Darklighter og jeg taler om en masse vores far ikke ved noget om.... Jeg nikkede ham en skalle i julen, det ved vores vores far heller ikke'', et skævt smil indordnede sig på hendes læber samtidig som at hun satte sig ned på bænken. Et undrende blik gled over hendes mælkehvide øjne. ''Vidste du ikke det? At min far kan legilimens? Han har trænet det, siden jeg var spæd... Jeg har aldrig talt med ham'', fortalte hun forsigtigt, det var stadig ufatteligt for hende at Warren ikke vidste det. Det var noget som havde defineret hendes person til et sådan niveau at hun knapt kunne tale med fremmede af generthed. Måske også hvorfor at hun ofte bare var stille i skolen, hendes univers fandtes i hendes sind. ''Når jeg kommer hjem, så kræver han at jeg sætter mig foran ham så at han kan rode mit sind igennem efter alt som er sket på Hogwarts for hele skoleåret.... Men jo jeg kan ændre lidt... Til eksempelvis dér ved ballet'', hun blev nu højrød som hun blev mindet om det intime kys de nu engang havde delt, det første og sidste af slagsen. Havde Warren bare troet at hun havde fortalt sin fader alt med vilje?

[Warren Blackwood]

Warren kom ubevidst til at smile lidt stolt af hende, da hun fortalte at hun havde givet sin bror en skalle. Det gav helt sikkert point i Warrens bog. Ikke fordi han havde noget imod broren, men bare fordi han elskede hendes temperament. Det kunne kan virkelig godt lide. Hun var jo nærmest en ulv i fåreklæder, en engel med djævlehorn. "Jo jeg havde da en stærk fornemmelse at at der var noget, men ikke at det var så stærkt."  Han måbede dog, da hun så fortalte at hun aldrig havde talt med sin far. Det var jo bare sært. Hele sit liv var hun altså blevet læst. Hvem fanden gjorde det. OG hvorfor kunne Warren ikke også det? Men helt ærligt. Det var lidt creepy. Selv for Warren. "Så hvis nu jeg lod dig sidde på mit skød, så jeg kunne holde dig tæt ind til mig, ville du så kunne skjule det? Erstatte det med et billede af at vi bare har siddet ved siden af hinanden?" Han var så opslugt af at finde grænserne, at hen helt overhørte hendes ord om deres kys.