Up In the Hills

[Deleted]

"Nogen dage. De dage hvor der er mest travlt, er også de dage jeg ikke sidder ved skrivebordet. Mit arbejde indebære hovedsageligt, fejl som troldmænd eller hekse har foretaget sig foran mugglere, og så skal jeg ind og redde ud i alle fejlene. Det er hårdest når de er børn." nogen af dem var blevet ekstrem bange, hvor Viktoriya faktisk følte at det var lindrende for barnet at få modereret sin hukommelse. Og så var der de børn som havde hoppet op og ned af glæde og syntes at verden var et fantastisk sted. Det var aldrig rart at skulle fjerne den glæde fra at barn, også selvom barnet aldrig ville kunne huske det var sket.

Viktoriya smilede varmt og forstod ham nok egentlig meget godt. Hun havde bare lidt nemmere ved at bosæt sig et sted end han havde, selvom lysten til at rejse ikke var forsvundet. "Det er også for tidligt at miste lysten til at rejse" så gammel var han heller ikke, og Viktoriya mistede nok ikke lysten før hun nåede de 50 eller over! hun håbede på over. "Nogen foretrukne steder du har overvejet om du engang skulle slå dig ned?"
Viktoriya løftede glasset med den klare orange væske og isterninger op og tog en god slurk af det. Hun havde savnet den gode cider, også selvom de havde en tendens til at stoppe ekstremt mange isterninger i! Det medførte derfor også at hun måtte tørre sig over overlæben med baghånden. "Jeg bor på en kro længere nede i byen, selvom det er forskelligt om jeg sover der eller bare slår mit telt op når jeg er ude og vandre" Viktoriya havde altid sin taske med på disse vandringer, som var fyldt med alt det nødvendige.

[Deleted]

Edwin smilede til hende, det var virkeligt sjældent at han klikkede med kvinder godt nok til at have en længere samtale med dem, men hun var bare helt speciel, fordi at hun delte nogen af hans synspunkt.
"Ja det er altid svært når ting har med børn at gøre" sagde han og nikkede så: "Jeg slog engang en 5 årig karakter ihjel i en af mine bøger, og jeg kan stadig huske at folk skrev hade ugler til mig, det var ret voldsomt... Folk bliver påvirkede af det, men jeg tror da min point gik igennem" sagde han i et smil, nogengange måtte man bare krydse grænsen for at få folk til at forstå.

"Nej ikke rigtigt, jeg er meget glad for Skotland, Frankrig og Afrika... Afrika vil jeg nok ikke bo, men måske en af de to andre.. Det franske sprog er så smukt" sagde han i et smil, og han talte det da også flydende, et af de sprog han havde været meget facineret af, i mange år.
"Arh... Jeg sover sjældent i telt, men jeg burde nok gøre det noget mere... Jeg tænker at købe noget udstyr på et tidspunkt, jeg skal jo kunne slæbe det med rundt" sagde han i et smil og kiggede i mod hende, som han lænede sig tilbage, det var rart at sidde og få varmen lidt.

[Deleted]

Viktoriya havde aldrig prøvet at falde i så god snak med en komplet fremmed før. Det var som om at hun ikke skulle holde på noget, og kunne sige hvad der faldte hende ind. Hun følte sig tryg nok til at gøre det. Selvfølgelig var Viktoriya kendt for at sige sin mening, men det var rart at det samtalen kørte så godt og glidende uden at der var kommet akavet stemning. På nær da hun havde kommenteret hans tidligere forhold, men det var mest hende der havde været pinligt berørt. "Uf!" børn var et følsomt emne, specielt når en døde "Hade ugler er måske lige hidsigt nok.. Men man rammer altid et ømt punkt med børn.. Jeg er heldig med at jeg ikke har oplevet noget voldsomt med børn involveret, men jeg har hørt historier.. Hvordan tog du at få hade ugler?" Viktoriya selv var nok blevet chokeret over så voldsom en reaktion, men det betød selvfølgelig også at det ramte rigtigt.

Viktoriya smilede og forestillede sig de forskellige lande. Afrika var flere lande, og rigeligt at tage af. "Jeg tror ikke at jeg kan et gram fransk" sprog var hun god til, men fransk havde aldrig stået på skemaet. Ikke fordi hun ikke ville, men de andre sprog havde virket vigtigere. Desuden havde hun heller aldrig været der "Jeg har heller aldrig været i Frankrig eller Afrika.. Endnu" svarede hun med et glimt i øjet og skævt smil. Viktoriya havde planer om at nå det.
"Du kan prøve at få fat i en æselskinspose" svarede hun med et smil "De er lidt sjældne, men kan indeholde langt mere man umildbart skulle tro. Jeg har en lille en" tilføjede hun og tog ned i lommen på sin jakke og tog en lille grå pose frem, der faktisk ikke var særlig køn af udseende. Hun åbnede den og førte sin hånd ned i den, som faktisk forsvandt ned i posen der var langt mindre end hendes hånd. Hun tog den hurtigt op igen, for ikke at tiltrække sig opmærksomhed fra de andre, dog ekstrem fåtallige gæster

[Deleted]

"Yeah men nogen folk bliver følelsesmessigt revet med" sagde han i et smil og kiggede roligt i mod hende: "Jeg ved jo godt at det er et følsomt emne, men nogengange må man gå til ekstremer for at få budskabet ud" sagde han blot.
Nu var det jo ikke ligefrem fordi at han havde slået nogen virkelige børn ihjel, så han kunne nok ærligt ikke forstå at folk hidsede sig så meget op, det var måske lige overdrevet nok: "Jeg tog det afslappet tror jeg, jeg hidser mig ikke så nemt op" sagde han og trak på skuldrende, det var ganske udemærket, det viste jo at folk læste hans bøger.

"Virkelgit? Det er ellers et virkeligt charmerende sprog" sagde han i et smil, fransk var uden tvivl det absolut smukkeste sprog hvis han skulle vælge et, det var helt igennem fantastisk.
"Du må ud og rejse noget mere" sagde han og tog en tår mere af sin whiskey, hun fortjente da at komme mere rundt hvis hun gerne ville opleve verden en smule mere: "arh ja, smart... Jeg er nok bare bange for at det bliver opdaget, vil helst ikke have bøvl med ministeriet" sagde han og smilede i mod hendes lille pose, ingen tvivl om at det var virkelgit smart.

[Deleted]

Bøger og den virkelige verden var ikke det samme! og at en forfatter valgte at gøre grusomme ting i sine bøger for plottets skyld gjorde ikke personen til en forfærdelig person. Det var alt sammen en del af historien, og nødvendigt for at den kunne fungere. "Desværre ja. Det er også nogen gange set i verden udenfor bøgerne" det tog en lidt dyster drejning, som Viktoriya valgte at ryste af sig igen. Ingen grund til at tage over i et dystert område når man havde det så hygeligt!
"Det er en rar egenskab at have!" Han virkede også afslappet og ikke så nem at gøre hidsig. Hvilket var en god ting.

"Uden tvivl, og jeg vil også gerne.. Det har bare desværre ikke passet så godt ind i al min anden sprog undervisning." svarede hun med et smil på læben. Hun havde altid været fascineret af fransk, det havde bare ikke været på samme måde nødvendigt at lærer.
"Oh ja, det må jeg!" svarede hun med et suk. Hun løftede blikket og lod det stoppe ved hans øjne. Her blev de i lang tid og tog de blå øjne ind med et smil.
"det havde jeg ikke tænkt så meget over. Det virker en smule suspekt at vandre op i et øde område med en sølle rygsæk for at tage på telttur." Viktoriya brugte også mest posen til personlige egendele. Det var de færreste der tjekkede en gammel slidt grå skinpose igennem. "Hvor skal du hen, efter dit fordrag på Hogwarts?"

[Deleted]

Han nikkede blot: "Ja præcist... Jeg må bare prøve at ramme plet når jeg vil have noget igennem" sagde Edwin i et smil, han va rikke genert af sig og det passede ham egentligt fint at tingene var som de nu engang var. Han ville bare helst ikke opleve dødstrusler, det var lidt for meget af det gode.
"Åh... Det kunne være det ville interesserer dig mere hvis du rejste så meget som jeg. Jeg tog også først sprogtimer da jeg blev voksen" sagde han i et smil og trak på skuldrende.

Han elskede at opleve verden, han elskede at være en del af alle de ting og han vidste at det bedste han kunne gøre var bare at leve sit liv så godt som muligt: "En telttur lyder helt utroligt hyggeligt... Og ja uden tvivl, man må passe på mugglerne, godt nok har de ingen magi, men de er ikke dumme" sagde han i et smil.
"Jeg tænker måske at tage til England og besøge min søster, hun er virkeligt skøn og flink" sagde han i et smil og vippede hovedet på skrå: "Hvor var det nu du boede?" spurgte han nysgerrigt, han var glad for at hun ville tage med ham op på Hogwarts, det var skønt at have en man klikkede så godt med, som selskab.

[Deleted]

Viktoriya smilede roligt og nikkede. "Tror jeg du har ret i, men er efterhånden også oppe på et par sprog i tasken. Jeg kan indtil videre snakke..." hun begyndte at mime let for sig selv, da det ikke altid var let at holde styr på, før hun fandt frem til det rigtige svar. "3 sprog og et moderat. Jeg lærte aldrig helt at få fat i Norsk." Viktoriya ville gerne lærer flere, men havde ikke rigtig haft tid til det, eller også var det ikke lige det bedste valg at tage. Hun havde ikke brug for flere sprog i sin hverdag, men det kunne hun jo komme til at få brug for.

"Nej, det er faktisk utrolig hurtige til at opfange når noget ikke høre hjemme! Mange hekse og troldmænd tror nemt de kan falde i et, men hvis de ingen kendskab har til mugglernes verden, er det utrolig svært at falde i et med mængden" hun talte af erfaring. Viktoriya forstod det nu, men hun havde været sendt ud på forfærdelig mange opgaver hvor hekse og troldmænd havde afsløret sig selv ved at skille for meget ud fra mængden. Man burde indføre kursuser i skolen til at begå sig i mugglernes verden.
"Det lyder dejligt!" svarede hun smilende. Det var også ved at være lang tid siden hun havde set sine søskende. "Jeg bor i London" svarede hun ganske roligt på hans spørgsmål. Han måtte da hjertelig gerne komme forbi London når han alligevel var i England efter sit fordrag på Hogwarts. Viktoriya valgte at undgå at tænke på hvor længe han derefter ville være væk fra England. Han var godt selskab og hun ville gerne se ham igen.

[Deleted]

Han smilede: "Så længe man bliver ved med at være nysgerrig og så længe man har lyst til at lære, så kan tingene kun blive bedre... Kun en tåbe mener han ved alt" citerede Edwin til sidst, sådan var han jo bare af personlighed, der var altid så mange ting man kunne citerer og som var passende i forskellige situationer.
"Norsk? Det er også et ret så kompliceret sprog, generelt er de skandinaviske ikke helt til at danse med" sagde han i et smil, Finlandsk, dansk, norsk og svensk havde aldrig været de sprog der var nemmest for ham at komme ind på.

"JA bestemt, mugglere er nu nogen ret så sjove væsner eller hvad man skal kalde dem... De har mange sjove dimser, som jeg stadig forsøger at sætte mig ind i" sagde han og tømte så sin whiskey, kun for at række hånden i vejret og bestille en mere, en enkelt til ville jo ikke gøre skade.
"Men jeg glæder mig til at du skal joine mig op på Hogwarts, det er ikke så tit jeg har selskab med på mine rejser, men mon ikke det bliver godt?" sagde han i et smil, han ville da med glæde tage op og nyde hendes selskab en smule mere.

[Deleted]

"Hvem har sagt det?" det lød som et citat, men det kunne også nemt sagten være noget Edwin selv havde fundet på. Det gjorde ikke citatet mindre sandt, hvor end det kom fra. Viktoriya vidste godt at hun stadig havde meget at lærer, og nok aldrig blev færdig med det! Nysgerrigheden til det var heldigvis også stadig intakt. "Nej, de er rimelig komplicerede. Jeg gik på en skole lokaliseret i Norge, og har stadig ikke fat i det norske sprog. Russisk var hundrede gange nemmere at lærer!" grinede hun lidt. Ikke at russisk var nemt, men det var nemmere at lærer når man startede ung. Hendes mors forældre var fra rusland, så det bød sig godt op at børnene naturligvis også lærte det sprog.

Viktoriya fik drukket lidt mere af sin cider som Edwin talte og nikkede derefter. "Det er imponerende! Jeg har aldrig haft nemt ved at sætte mig ind i deres teknologi som de kalder det. Men jeg ved de benytter det meget! Men de kender jo heller ikke til magi, og skaber derfor andre muligheder for at klare sig" det var direkte fascinerende. Folk der sagde at mugglere var dumme og uintelligente havde aldrig taget et kig på alle de mange forskellige opfindelser de havde opfundet igennem tiderne.
"Jeg glæder mig også! Og det bliver rart med lidt forandring, gør det ikke?" Viktoriya regnede da også kraftigt med at det nok skulle blive hyggeligt. Viktoriya nød hans selskab og at bruge mere tid sammen med ham var dermed et plus.

[Deleted]

Edwin smilede: "Nietzsche" sagde han i et smil og sukkede kort: "Jeg må dog sige at min favorit er Freud og Erikson, de var dog psykologer, men de er meget facinerende... samme som H.C Andersen der var forfatter... Mugglere har så mange gode i blandt sig" sagde Edwin i et smil, selvom han dog havde en personlig teori om at H.C Andersen også måtte have været magiker.
"Åh... Ja korrekt, Durmstrang... Men ja Norge er ganske specielt, og dog har landet et meget smukt og køligt landskab" sagde han i et smil, ja nu kunne man jo heller ikke ligefrem prale af at Scotland var specielt lunt.

"Skal vi have en drink mere inden vi går hver til sit?" spurgte han i et smil, han var i overraskende godt selskab sammen med hende og havde ikke lyst til at smutte lige nu, generelt var han ikke god til kvinder, men hun virkede jo faktisk nysgerrig på hvem han var og hvad han tænkte.
"Joh bestemt... Jeg tænker vi kan mødes på stationen i London og tage toget sammen hvis du har lyst?" sagde han i et smil, skulle man endeligt på en lang togtur kunne man jo lige så godt nyde det gode selskab også.

[Deleted]

"Jeg kender desværre ikke så mange forskellige forfattere endnu. H.C. Andersen kender jeg dog! Hans eventyr er verdensberømte, selvom de fleste jeg har læst er omskrevet en smule fra originalen." Det gjorde man nogen gange. Hans eventyr var ikke alle egnede til børneøre, ifølge nogle pædagogiske voksne. Viktoriya mente dog ikke at man tog videre skade. "Jeg tænker du nok har nogle bøger du kan foreslå mig?" spurgte hun nysgerrigt ind til. Hun havde faktisk ikke megen forstand på muggler forfattere, men man kunne altid blive klogere!
"Der er fantastisk at vandre! Dog er et telt at foretrække på de vandringer, såfremt det ikke er vinter" Norge var ikke koldere end Scotland, ifølge Viktoriya. Hun var ikke så kuldskær, hvilket nok var meget heldigt.

"En mere skader i hvert fald ikke" Tænkte Viktoriya højt. Der skulle mere en to til at gøre noget videre stærkt ved hende, selvom ciderne her kunne være stærkere end ventet. Viktoriya bemærkede i hvert fald ikke hvis alkoholet havde haft en virkning, da hendes fokus lå mere på det fantastiske selskab hun havde sig. Han var virkelig interessant og klog! Viktoriya var nysgerrig efter at høre mere, men dagen måtte jo også få en ende før eller siden.
"Det vil jeg gerne. hvornår skal vi afsted?" Det tog så vidt Viktoriya vidste lidt tid at komme derop, og hun ville hjertens gerne havde godt selskab på vejen derop.

[Deleted]

Edwin smilede og nikkede som hun talte, hvor var det dog skønt at møde en der vidste så meget om historie og som også interesserede sig for de ting som han gjorde, det skete ikke så ofte: "Du læser måske meget?" spurgte han blot.
Hun havde vel travlt med sit arbejde, og det havde jo intet med bøger at gøre, men alligevel kunne Edwin mærke et lille håb blomstre i ham, han ønskede at kende flere folk der havde en lige så stor passion for bøger som ham selv, faktisk havde han slet ikke lyst til at leve uden at skrive, det var bare sådan en kæmpe stor del af hans sjæl: "Du kan jo starte med at læse mine" sagde han i et smil.

"Det giver godt humør til sjælen. At Rejse er at leve som H.C Andersen sagde det" sagde Edwin i et roligt smil, og hvor havde den mand dog ret.
"Jeg tænker at hvis vi tager 12 toget, så når vi det, så hvis vi nu mødes 11.45 på perronen?" spurgte han og skuede til sit ur, Edwin var en meget præcis mand der kunne lide timing. Han nippede til sin nye whiskey, en dejlig rolig aften i godt selskab var jo alt man kunne ønske sig.

[Deleted]

"Ikke så meget som jeg har gjort, desværre." det var faktisk en smule trist at tænke på, men arbejde og almindelig hverdag fyldte jo mere end hun først havde regnet med. og hende som troede at skoletiden var hvad der optog al hendes fritid dengang. "Jeg elsker at læse og tage en pause fra hverdagen, hvis du forstår. Leve sig ind i en ny verden af eventyr for eksempel" fantasy som mugglerne kaldte det, men det gjorde det ikke mindre spændende i Viktoriyas mening. Nok var hun født og opvokset i en verden fyldt med magi, men det betød ikke at hun havde prøvet alt hvad det kunne indebære. At læse gav en muligheden for at udleve mere end et liv. "Det tror jeg at jeg vil gøre" svarede hun med et varmt smil.

"Det er jeg fuldt enig med ham i" det var rart at rejse og man oplevede så mange nye ting også.
"11.45 lyder helt fint." Viktoriya kom sjældent forsent, heldigvis da. "Jeg har hørt noget om at man skal igennem en murstensvæg for at komme til parronen?" spurgte hun en anelse usikker som hun førte glasset med den nye magners op til munden for at drikke. Det var bestemt ikke på samme måde man kom til Durmstrang i hvert fald.

[Deleted]

"Det kan være du skulle begynde igen, det er balsam for sjælen" sagde han i et smil, Edwin kendte mange der havde nede med stress, depression, angst og alle de ting man nu kunne have i hverdagen, men Edwin havde altid holdt sig selv ved lige, han kunne altid flygte ind i en anden verden hvis han fik det dårligt.
Edwin smilede til hende, desværre gav det jo også en bagside i at han ikke altid var super social selvom han altid gjorde et forsøg på at være udadvent og glad, så var han ikke god til at komme i kontakt med fremmede.

"Det skal jeg nok vise dig, hvis vi bare mødes på stationen, så ses vi" sagde han i et smil og kiggede roligt på hende, han var bare glad for at han havde mødt godt selskab: "Ikke for at være lyseslukker, men jeg må hellere videre" sagde han i et smil.
Han havde godt nok kun fået to glas, men det va rnok ikke bedst han drak mere alligevel, han ville jo gerne blive færdig med den nye bog, den skulle jo helst udgives i år, nogengange tog det jo flere år før han blev færdig med en bog.

[Deleted]

Viktoriya kunne ikke undgå at grine lidt af hans udtryk, som egentlig gav ganske fortrinlig mening. Det var rart at læse og det gav en god følelse at nå igennem en bog. Nogle gange blev man dog mere ked af at afslutte end bog end man havde troet, specielt hvis det var en hel serie af bøger hvor man egentlig havde ventet på slutningen i hungren, og stærkt fortrudt bagefter at man higede sådan efter et svar til sidst. Man ville ønske der var mere. "Det skal jeg helt bestemt" det hjalp faktisk at snakke med en anden om det, så fik man skubbet mere til sig selv.

Viktoriya vidste egentlig ikke hvor lang tid der var gået, og kiggede derfor ned på sit ur og løftede øjenbrynene lidt overrasket. Der var gået længere tid end hun havde regnet med. "Det kan godt være at det er en god ide. Tiden er godt nok gået stærkt" svarede hun i et smil og fik drukket mere af sin drik, så meget hun nu kunne. Hun var ikke meget for at efterlade bare lidt tilbage, så kunne hun ikke rigtig drikke mere alligevel.
"Skal vi?" spurgte hun og gjorde mine til at de nok måtte komme afsted. Det var jo ikke sidste gang de så hinanden.