Up In the Hills

[Deleted]

Hun måtte havde siddet lidt i sin egen verden! Det havde været en meget flyvsk udtalelse, og derfor var der heller intet konkret blevet nævnt, andet end hun ønskede at gøre noget, uden hele tiden at spekulere over konsekvenserne. "Oh, ønsket om at rejse.." svarede hun med et dybt suk. "Jeg har rejst lidt.. Jeg flyttede fra Bulgarien til Norge i min skoletid. Og fra Norge til London. Men altid fordi der var noget fast at holde i. Skolen, et arbejde, og så videre. Min familie kalder mig spontan.." et lidt opgivende grin kom over hende som hun bed sig i læben. "Jeg er så absolut ikke spontan, men jeg ville virkelig ønske at jeg var det. Jeg har set hvor meget man kan få ud af livet, hvis bare man er villig til at satse lidt." Viktoriya gik lidt tilbage til ønsketænkning. Men hvis hun kunne ville hun gøre det. Det hvade været modigt at flytte fra trygge rammer til et nyt land, men hun havde altid haft noget fast når hun kom. Skolen var det første i England, og derefter fast arbejde. Hun stod ikke et vildt fremmet sted uden at vide hvad hun skulle gøre og bare flyve med vinden, så at sige. Aldrig.

Viktoriya smilede og rystede lidt på hovedet. "Der må jeg nok melde mig skyldig. Jeg er vidst ikke den store skriver. Jeg er mere en læser" hun elskede at læse, men at skulle formulere sig ned på tekst selv, det var simpelthen som en umulighed. Det blev i hvert fald ikke ret godt.
"Hvad har du skrevet indtil videre?" spurgte hun nysgerrigt, og måtte lige havde lidt flere spørgsmål ud inden hun ville lade ham arbejde videre. Hun var i princippet en ret forstyrrende faktor.

[Deleted]

Edwin smilede: "Det er nu også okay at rejse, men når man har gjort det meget så tror jeg bare det bliver... Ja dagligdag" sagde han, selvom han hele tiden prøvede at rejse nye steder hen og opleve nye ting, men det var ikke altid det tog det tomrum han med årene var begyndt at have i sin krop.
På den ene side drømte Edwin jo om en familie og om at slå sig til ro, men han vidste det ikke ville fungerer for ham. Han havde jo været sammen med Adrienne i mange år og havde troet at hun var hans helt store kærlighed, men han kunne bare ikke.

Han havde brug for bare at være sig selv, og han havde brug for at kunne rejse rundt lige hvor han ville og hvornår han ville, fordi at det var sådan han fandt inspiration til hans bøger, og ikke nok med at hans bøger gav ham penge så han kunne overleve, så gav den ham også ro fra hans altid tænkende hoved, der gjorde at han følte sig i live.
Han kunne slet ikke forstå at nogen mennesker bare kunne leve et rolig liv, han havde brug for gang i den: "Uha mange bøger... "Troldmand eller skør" og "Hjernebarnet" er nogen af mine mest kendte" sagde han blot, han havde mange kendte bøger ude.

[Deleted]

Viktoriya smilede skævt og tænkte lidt over det. I hendes verden var det altid nyt og spændende at rejse, mest fordi hun ikke havde gjort det ofte. Tanken om at man vendede sig til det, havde slet ikke slået hende. Ikke før nu. "Det er med at finde grænsen.. Således man stadig opretholder spændingen ved at rejse ud, uden at det bliver en vanesag." det var hendes bedste bud, og så længe det gav mening i hendes eget hoved, kunne det ikke være en helt forfærdelig tanke. Forhåbentlig.

"Hey, jeg har læst "Troldmand eller skør"!" det betød at Edwin måtte være godt kendt, hvilket Viktoriya ikke umildbart havde tænkt over da han nævnte at han var forfatter. Det var heller ikke noget hun havde tænkt sig skulle ændre hvordan hun var overfor ham. Men hun var glad for at hun havde læst i hvert fald en af hans bøger før! "Hvor har du været rejst hen før?" hun kunne tænke sig til at han havde været mange steder efterhånden, og nysgerrigheden voksede for at høre. Generelt var han en meget interessant person, og Viktoriya kunne ikke undgå at være fascineret.

[Deleted]

"Ja præcist, men jeg har jo solgt min lejlighed i London... Når jeg er der overnatter jeg ved min søster" sagde han i et smil, han elskede heldigvis sin søster og hun var meget gæstfri. Selvom de to var lige så forskellige som dag og nat, så havde de jo utroligt mange ting tilfælles som altid gjorde de lange aftener ekstra hyggelige, især når hun så også havde sin søn.
Edwin havde gjort op med sig selv at han aldrig skulle have børn, men han elskede nu alligevel at være sammen med sin nevø, også selvom han ikke helt havde forstået hvad der var foregået dengang at han var blevet til.

"Det er jeg glad for... Jeg ved også nogen af mine bøger bruges på Hogwarts i undervisningen... Gik du på Hogwarts?" spurgte han i et smil, han elskede skolen og han elskede at komme på besøg fra tid til anden når der var foredrag eller når han skulle holde forelæsninger for eleverne.
"Uha mange steder... Jeg tror Kenya er en af mine favoritter, det er smukt... Eller måske højlandet i Holland" sagde han næsten drømmende, der var simpelthen så mange fantastiske steder at rejse hen: "Du har ikke været så meget rundt?" spurgte han afslappet.

[Deleted]

"Wauw, så du har intet fast sted?" en blanding af fascination og overraskelse ramte Viktoriya promte. Hun kunne slet ikke forestille sig at være uden et direkte hjem at komme hen til. Måske var det sundt at prøve at rejse ud, og ikke bare nemt kunne tage hjem til en lejlighed igen. En tanke hun bestemt skulle tænke over senere! Selvom hun betvivlede at hun nogensinde havde rygraden til at gøre det virkeligt.

Viktoriya rystede roligt på hovedet "Nej, jeg gik på Durmstrang" svarede hun med et smil "Men jeg har altid gerne ville se Hogwarts. Min bedstefar har fortalt historier om dengang han tilbragte et år på skolen. Et hektisk år, men ikke destro mindre var han glad for at havde været der." det var altid de historier hun tænkte på, hver gang nogen forsøgte at forklare hende hvordan Hogwarts så ud og generelt var indrettet.
"Desværre nej. Men jeg kan godt mærke at jeg i den grad burde!" svarede hun muntert. "Hvad er du ved at skrive om nu?" Endnu et spørgsmål kom frem, som den snaksagelige og ikke mindst nysgerrige type hun nu engang har vist sig at være.
"Jeg håber ikke at jeg irritere dig med alle de spørgsmål, det er bare så nyt for mig at møde en der er så berejst" tilføjede hun hurtigt, en smule undskyldende for de mange spørgsmål hun efterhånden havde sendt efter ham.

[Deleted]

Edwin nikkede: "Nej... Jeg brugte aldrig min lejlighed alligevel, så jeg syntes det virkede så ligegyldigt" sagde han og trak på skuldrende, han kunne ikke helt forklare hvorfor, men han syntes bare ikke at han havde lyst til at sidde det samme sted alt for længe.
"Jeg må nok ærligt sige at det ødelægger ens kreativitet hvis jeg sidder det samme sted for længe" sagde han i et smil, han syntes altid det blev så kedeligt at sidde og kigge ind i den samme væg, eller kigge ud af det samme vindue, det ville han gerne komme videre fra, og det syntes han da også han var, det var jo derfor han havde solgt sin lejlighed.

"Åh, jamen så må du da tage med derop en dag, det er også et virkeligt smukt sted" sagde han i et smil: "Durmstrang, lyder så hårdt" sagde han og smilede, han havde ikke været der, men han havde snakket med nogen forskellige der havde gået der.
"Jeg ved ikke hvad den skal hedde endnu, men jeg tror det bliver en krimi" sagde han blot, han havde kun fået skrevet lidt om karakterene indtil videre, han prøvede aldrig at fremtvinge sin kreativitet, men bare lade den komme til sig: "Nej du spørger bare, det er hyggeligt" sagde han i et smil.

[Deleted]

Det kunne han havde ret i. Hvad skulle man med en lejlighed hvis man aldrig var der, andet end at have et sted man altid kunne tage hen skulle det blive nødvendigt. Viktoriya tænkte stadig mere sikkert end spontant, selv efter Edwins forklaringer om hvorfor han havde gjort som han havde gjort. Det var fascinerende!
"Det kan jeg forstå. Men hvor er jeg fascineret og imponeret over at du kan" svarede hun tilbage med et varmt smil. Han var virkelig en eventyrlig omrejsende person, af de meget få, og Viktoriya var så priviligeret at hun havde mødt ham!

"Det vil jeg meget gerne! Så kan jeg også meget passende få set mig om i Hogsmeade også" svarede hun glad. Viktoriya havde haft lyst til at besøge Hogwarts, men aldrig haft noget hun kunne kalde en grund andet end nysgerrighed. Den virkede ikke god nok som forklaring i hendes verden, selvom den nok uden tvivl var det.
Viktoriya grinede varmt og trak lidt på skulderne. "Arh, jeg ved ikke om jeg synes at det var hårdt. Selvfølgelig er der lidt problemet at Durmstrang skolen ikke er kommet sig over at der findes mugglerfødte.. De er stadig ikke tilladt, og jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor" Det var et lidt mere alvorligt emne. Alt i alt var Durmstrang meget mere mørkets kræfter interesseret, hvilket kunne kategoriseres som mere streng og hård.

"Uh krimi! Hvor foregår den? Her i London, eller i udlandet?" Viktoriya var hurtigt tilbage til at være meget fascineret og ikke mindst nysgerrig. Nysgerrig havde hun alle dage været.
Viktoriya smilede, måske en smule forlegen, mens hun bed sig i læben "Tak" hun vidste godt at hun havde mange spørgsmål, men det var rart at vide at det ikke generede ham.

[Deleted]

Edwin trak kort på skuldrende: "Jeg ved godt jeg er socialt akavet, og efter min eks kæreste og jeg gik fra hinanden, har jeg bare gerne ville ud... Ingen kunne holde mig tilbage længere og jeg har ikke umiddelbart planer om en familie" sagde han ærligt.
Edwin havde det da okay med børn, og han havde da også set hans søsters søn nogen gange, men det var ikke et must for ham at få en familie og børn, faktisk var han nok bange for at det ville gøre at han ikke havde tid til sig selv, til sine bøger og til sin fantasi, som alle var ting han ønskede at leve for.

"Fornuftigt... Hogwarts er skønt og det er Hogsmead også, jeg brugte meget tid dernede som ung" sagde han i et venligt smil: "Jeg skal holde foredrag på Hogwarts om fjorten dage, hvis du vil må du gerne tage med" tilbød han i et roligt smil.
"Åh... Durmstrang er smuk, men ja hårde regler... Det må være svært at udtrykke sig selv?" sagde han blot, men nu gik Edwin jo også meget op i at have det helt rigtige udtryk: "Som udgangspunkt i Skotland.. Men jeg er kun ved at skrive om karaktererne" sagde han i et smil, han elskede virkeligt sit arbejde.

[Deleted]

Viktoriya smilede roligt med hovedet let på skrå. "Jeg vil ikke sige du er socialt akavet. Du havde ingen problemer med at tale med mig" startede hun ud. Selvfølgelig kunne Edwin havde problemer når der var flere mennesker, og ja han var ikke som mange af dem hun havde mødt på kontoret som med det samme charmerede sig ind, selv hvis de ikke var interesseret i forhold. Han var anderledes, men Viktoriya fandt det som en god ting. "Men jeg ved ikke hvor sundt dit forhold kan havde været hvis du længtes efter at slippe væk, og så hende som en stopklods til at leve dit liv." svarede hun ærligt tilbage, og fik pludselig en mærkelig følelse i maven. "Ej undskyld... Det.. Det var vidst lidt for personligt for mig at kommentere på" tilføjede hun hurtigt med et undskyldende udtryk og et nervøst bid i underlæben. Viktoriya huskede på at Edwin stadig var relativt fremmed for hende, og hun burde slet ikke blande sig i hvordan hans tidligere forhold havde været. Endnu et problem hun havde med at svare før hun fik tænkt ordentlig igennem først.

"Det vil jeg rigtig gerne." tog hun glad imod hans tilbud. Det var rart at hun kunne tage afsted med en som rent faktisk vidste hvor tingene var. Viktoriya var direkte på bar bund hvad det angik, bortset fra det hun havde læst og set i bøger. Det var begrænset hvor meget af det som kunne perspektiveres ud til virkeligheden.
"Nogen gange. De er lidt gammeldags, og måske endda også fordomsfulde" det betød ikke at Viktoriya ikke havde elsket sine skoleår! For det havde hun. Hun huskede tilbage på dem med et varmt smil.
"Kan du fortælle om dem? Eller bliver jeg for nysgerrig" spurgte hun videre ind. Selvfølgelig måtte hun ikke vide alting, og måtte vente på at bogn udkom, ligesom alle andre.

[Deleted]

"Nej... Det er nemmere når samtalen bare glider, men det kan jeg være til tider" sagde han i et smil, ja hvordan han nogensinde var endt i et forhold med Adrienne dengang var nok også ham en gåde, han var jo ikke ligefrem en super charmerende og muskuløs mand.
"Nej det er okay... Hun var ikke en stopklods, jeg holde meget af hende, men hun har nok altid været mere stedbundet end jeg, jeg har brug for at rejse" sagde han i et smil, ham og Adrienne var ikke uvenner, men de var uden tvivl meget forskellige og det kunne han da rigtigt mærke nu hvor de ikke var sammen mere.

"Jamen så lad os sige det, jeg bor nede i Hogsmead dagene før på hotel, så jeg er nok nem at sende ugle til" sagde han i et smil, han glædede sig da til at få lidt selskab, det havde han så sjældent.
[b}"Ehm ja.. Svagt... Det handler om en morder ved navn Joseph som sidder i fængsel, og han møder så denne her kvinde, Diana.. Og de forelsker sig. Hun er efterforsker på sagen og mener han er uskyldig dømt"[/b] sagde han blot, han kunne godt lide at forklare om sine plots, selvom han prøvede at holde slutningerne hemmelige.

[Deleted]

Viktoriya var direkte pinligt berørt over at hun havde turde at sige sådan noget. Hun kendte jo ikke til hvordan deres forhold havde været eller hvordan det endte. Det forundrede hende hvor løssluppen hun havde følt sig at hun turde sige sin direkte mening. Var det mon en god eller dårlig ting.
Selvom Edwin ikke så ud til at være blevet stødt, smilte hun stadig undskyldende til ham. "Undskyld alligevel.. Det var en dum måde jeg fik det sagt på." hendes smil blødte dog lidt mere roligt op, selvom det stadig havde snerten af undskyld over sig. Måske var det mest fordi Viktoriya ikke så godt kunne sætte sig ind i det. Hun havde ikke kontakt til en eneste af hendes eks kærester. Overhovedet. Der var så heller ikke så mange at tage af at det gjorde noget.

"Okay, det vil jeg gøre" det var også nemmere at finde ud af hvornår hun skulle dukke op og des lige, når de nåede tættere på datoen. Viktoriya så i hvert fald frem til det!
Viktoriya lyttede interesseret og satte sig lidt bedre til rette. "Hvordan kan det være hun tror han er uskyldig?" jep, Viktoriya så sig allerede nødsaget til at læse bogen så snart den udkom! Hun havde en tydelig svaghed for sådan noget, og kunne mærke at hun allerede var nysgerrig efter at finde ud af hvorvidt denne Joseph var uskyldig eller ej.

[Deleted]

Edwin smilede overbærende til hende, det var da ganske forfriskende at der var en der faktisk bare turde sige tingene som de var og som hun tænkte dem: "Det skal du ikke tænke på, jeg vil gerne snakke om tingene... Du er måske også uden kæreste?" spurgte han nysgerrigt.
Han ville da også gerne høre en smule om hendes liv: "Men hun var skøn, hun var bare meget udadvent og frisk, jeg er nok mere typen der kan lide at sidde i en sofa med en bog eller gå en tur herop" sagde han, han var ikke så god til at tage i byen og fyre den af, han var nok mere afslappet.

"Fordi at hun ikke mener de beviser de har fundet er rigtige, de har ikke noget konkrekt, kun øjnvidner fra nogen mafia dudes" sagde han og kiggede så igen roligt på hende: "Men som sagt jeg er ikke helt færdig" sagde han i et smil.
Han var ikke helt sikker på hvordan den skulle være endu, det var jo netop det han håbede han kunne få noget inspiration til et sted som dette her, og med at møde nye folk som hende der måske ville inspirerer ham på den ene eller den anden måde.

[Deleted]

Viktoriya smilede og trak let på skulderne "Yeah.. Jeg har ikke fundet den rigtige. Eller en som jeg tror er den rigtige, hedder det vist mere" svarede hun med et smil. At hun var single var ikke noget der gik hende på hver dag. Hun havde det fint med bare at være sig selv. Men der var tidspunkter, hvor Viktoriya ville ønske der var en hos hende. Følelsen af at være elsket af en anden person, var ikke en følelsen man nemt kunne anskaffe sig.
"Man siger at modsætninger tiltrækkes. Jeg er nok lidt en blanding. Jeg elsker at snakke med folk, fremmede som folk jeg kender - noget du nok har bemærket. Men holder også ubeskrivelig meget af bare at sidde med en bog foran pejsen eller tilbringe flere dage ude i naturen." Viktoriya kategoriserede sig selv som en god blanding af mange ting. Men faktum var nok, at hun i øjeblikket var så vild og frisk - så at sige - fordi hun var alene og ønskede kontakt. Dertil var det jo rart at være sammen med sine venner! Hvor hun da også havde en tendens til at være lidt for ivrig efter at have det sjovt.

"Uf! Mafia dudes plejer aldrig at være troværdige kilder. Lyder lidt som en korrupt betjent som forsøger at skjule hvad mafia'en har haft gang i, og framer en stakkels forbipasserende." begyndte hun at fantasere. "Hvilket den kvindelige efterforsker ikke er helt med på." Det kunne være en drejning, men det kunne nemt være alt mulig andet! En bog kunne tage mange drejninger! Det var derfor det var så fantastisk at læse, og så trist at afslutte en bog. man levede sig ind i historien og blev ofte overrasket over pludselige twists.

[Deleted]

"Ak ja den kærlighed, jeg tror ikke mange kan blive kloge på den" sagde han tænkende og smilede til hende, Edwin søgte ikke kærligheden, men han jagtede den altid i sine bøger, det var jo den der solgte, den store kærlighedshistorie og det var værd at finde i bøgerne. Folk ville jo sidde og drømme om selv at møde den person fra bogen en dag, og Edwin elskede at sidde og skrive sådan nogen ting.
"Det er også dejligt at snakke, møde nye folk og udveksle idéer"[\b] sagde han og smilede i mod hende, hun var virkeligt spændende og han var sikker på at hun var god inspiration.

"Måske... Jeg må se hvor det tager mig hen når jeg begynder at skrive" sagde han i et smil, det var ikke fordi at han ikke tog i mod inspiration, men normalt så skrev tingene roligt sig sle vnår han først begyndte at lade fjerpenne vandre.
"Du skriver ikke?" spurgte han i en rolig stemme, han ville da gerne læse noget hvis hun besluttede sig for at skrive, bare fordi at det altid var spændende at læse når nye talenter begyndte at blomstre og desuden så var det jo ikke nogen større kunst at være kreativ, han elskede det ihvertfald og han ville aldrig lave andet.

[Deleted]

"Jeg tror ingen kan blive kloge på den. Man lærer bare at acceptere den" deet var i hvert fald Viktoriyas tanke om kærlighed. Man lærte aldrig helt at forstå den, for den kunne være omskiftelig, men også dyb og fastfæsnet. Man følte sig både fyldt og tom når kærligheden tog fat. Viktoriyas erfaring var ikke stor på det område, men den havde sat sine præg de få gange den havde fæsnet sig. Af en eller anden årsag, følte hun altid at den overraskede hende, og væltede hende omkuld i det ukendte. Ikke altid rart at være udenfor kontrol.
"Det har du ret i" Også en af grundende til at Viktoriya nød at snakke med nye mennesker. Man mødte altid noget anderledens og spændende - i de fleste tilfælde i hvert fald.

Viktoriya smilede og nikkede roligt til ham. Det var jo først når skrivefacen for alvor gik i gang, at man vidste hvor historien bar sig selv hen. Meget kunne ske, og situationer ændrede sig gerne. Måske han fandt noget i morgen, som prægede ham i en helt anden retning med bogen, man vidste aldrig.
Hun bed sig let i underlæben og rystede på hovedet. "Nej.. Jeg har en evig frygt for at det jeg skriver ikke er særlig godt. Dertil, så føler jeg mig sårbar når jeg skriver ting ned." Viktoriya syntes selv at det lød underligt i hendes øre. Hun kunne godt li at skrive, men frygten for at blive dømt og set ned på gjorde for ondt. Usikkerheden var for stor, og der var endda ingen grund. hun havde aldrig nogensinde præcenteret noget nedskrevet for andre før, til at sætte et grundlag for den frygt.