Up In the Hills

[Deleted]

"Ja det må man vel, jeg prøver kun at blande den ind i mine bøger" sagde han roligt, han ønskede ikke kærlighed i sit eget liv, selvom han jo udemærket godt vidste at han ikke kunne holde på det, hvis det pludseligt stod der og bankede på, så kunne man jo ikke bare vende den ryggen.
"Yeah... Det er befriende.. Jeg har da nogen faste venner jeg ser, men at møde nye folk er nu også befriende" sagde han i et smil, han satte ihvertfald stor pris på altid at få en masse god inspiration, han håbede bare hun ville underholde ham lidt endnu.

"Du burde da prøve... Jeg vil godt læse det hvis det er" sagde han i et roligt smil, han ville da altid gerne hjælpe og desuden så var hun sød og rar at være sammen med: "Såh hvad er dagens plan?" spurgte han roligt og nysgerrigt.
Han kunne godt tænke sig måske at tage ud og drikke en øl senere, men han havde ikke planer om at blive fuld, han var en mand der nød en god øl eller en flaske whiskey, men han var ikke typen der drak sig fuld, det var han nok alt for meget kontrolmenneske til.

[Deleted]

Viktoriya trak let på skulderne "Jeg forsøger at ignorere den" om det var helt sandt eller ej, var hun faktisk ikke helt sikker på. Viktoriya havde det mærkeligt omkring lige præcis kærlighed, for hun ville et sted gerne, og et andet sted var det upraktisk. Det vil sige, at de fleste gange hvor det havde ramt, havde det været umådelig upraktisk! Men derfor var det stadig svært at bestemme sig for at skære det helt ud af sit liv.
"Folk man kender, har også nyt at byde på engang imellem" svarede hun med et glimt i øjet. Det ville være forkert at antage at blot fordi man havde snakket med en person længe, mistede de interesse. Faktisk oplevede Viktoriya oftest at blive mest overrasket over hvad nogle af hendes faste venner nogen gange foretog sig. Dertil havde hun naturligvis heller ikke lyst til at undvære dem! Nye folk og nye bekendtskaber var dejligt, men der var jo en grund til at nogen havde nået faste venner stadiet.

Viktoriya smilede en smule forlegent og kiggede ned på sine sko. "Tak. Nu må vi se om jeg kan få mig selv til det" oh at skulle over barieren. Og Edwin var så sød og rar at tilbyde at hjælpe hende, hvilket var en rar følelse.
"Dagens plan? Hmm. Måske mere vandring, eller blot nye naturen. Ellers har jeg ikke så mange andre planer end at slappe af" Det var det hun havde taget fri for! At slappe af og nye at tage det roligt.

[Deleted]

"Hvorfor?" spurgte han overrasket, hun var jo ung og køn at se på, hun skulle da bare ud og se om hun ikke kunne finde den store kærlighed. Det var da heller ikke fordi at Edwin havde udelukket det, men han var bare ikke typen der ville stoppe med at rejse, bare fordi at han havde en kæreste, og det var jo også derfor ham og Adrienne havde måtte slutte det.
"Ja uden tvivl.. Jeg er bare glad for at kende folk og møde folk, generelt er jeg nok ganske social udover når jeg går helt i selvsving" sagde han i et smil.

"Åh dte lyder også som gode planer, jeg tænker at tage ned på den lokale bar i aften og slappe lidt af" sagde han roligt, ikke drikke sig fuld, bare lige slappe af med et glas whiskey og nyde livet.
"Du kan jo tage med hvis du har lyst?" sagde han i et smil han ville da gerne snakke mere med hende, hun virkede til at have en masse gode idéer og han kunne godt tænke sig at se lidt mere til hende og han håbede da at hun måske også havde det fint med at inspirerer ham en smule.

[Deleted]

Ja hvorfor egentlig. "Tror jeg har været uheldig.." startede hun ud med at svare med et skuldertræk. Hun havde vist været i stand til at tiltrække de helt forkerte typer "Jeg ved godt, at man skal kysse en del frøer før man finder en prins.. Men.. ja.." hvordan skulle hun forklare det? Viktoriya var i forvejen meget forvirret over selve emnet kærlighed i sig selv, og at finde hoved og hale i om det var fordi hun personligt bare gerne ville være alene, eller om det var fordi de hun førhen havde været sammen med fik hende til at tage det valg, var simpelthen ikke noget hun havde fundet svar på endnu. Kom tid, kom forståelse. Forhåbentlig.

En god øl og gode samtaler. Det var en af de bedste måder at slappe af. Specielt i rart og interessant selskab! Noget Viktoriya i hvert fald mente at Edwin er. Han var anderledes på de gode måder. Afslappet, rar og interessant. "Det vil jeg gerne" Viktoriya ville gerne bruge tid med ham. Hun havde allerede sagt ja til at se ham igen, når han skulle til Hogwarts, hvilket hun stadig glædede sig meget til! En øl eler to i godt selskab, var heller ikke noget hun ville sige nej til. "Men før vi går, har jeg et sted jeg gerne vil vise dig. Det er et af mine ynglingsteder heroppe, og solen er vist også godt på vej til at stå rigtigt"

[Deleted]

"Åh det er jeg ked af at høre" sagde han i et smil: "Det har jeg nok også, men jeg har kun et seriøst forhold bag mig" sagde han, Adrienne var også den eneste kvinde han havde været i seng med, han var nok bare den lidt akavede type og det var jo ikke ligefrem fordi tøser overfaldt ham i iver.
"Det siger man ja.. Det er dog ikke noget jeg vælger at leve efter" sagde han roligt, Edwin var nok nået til det punkt i sit liv hvor han hellere ville dø alene, end han ville nøjes. Alle de forhold som alligevel endte i vasken, hvad skulle man alligevel bruge det til? Han var også for gammel i sjælen til alle de ungdommelige drømme omkring kærlighed.

"Åh det lyder dejligt" sagde han i et smil, det var ikke ofte han talte så godt med det modsatte køn, så når han gjorde så kunne han jo lige så godt udnytte det og få lidt bedre og dybere samtaler ud af det.
"Åh ja meget gerne... Jeg kan så ud fra det konstaterer at du tit tager herop" sagde han i et varmt smil og rettede på sine briller, det var sjældent folk virkede interesseret i at bruge mere tid med ham end nødvendigt, så da hun tilbød sig, va rhan bestemt ikke langsom til at sige ja.

[Deleted]

Viktoriya bed sig let i læben, inden hun smilede roligt til ham. Hun havde vidst været i let flere.. ikke at hun havde den store lyst til at pragle med det. Hun var tilgengæl overrasket over at Edwin ikke havde været sammen med flere, men der var nogen som var heldige at finde en langvarig partner i første hug. "Hvordan ved du så om du har fundet den rigtige, hvis ikke du prøver?" spurgte hun med hovedet let på skrå. Man fandt aldrig den rigtige hvis man ikke ville våve lidt for at finde det. Det havde Viktoriya i hvert fald fået fortalt.

"Yeah, lidt for tit" svarede hun med et glimt i øjet, inden hun rejste sig op og børstede et par blade af sine bukser. "Kom med" kom der med en let ivren, som hun gav sig nogle skridt hen over græsset. Det var ikke ret langt væk. Viktoriya fortsatte forbi et par træer, mens hun jævnligt kiggede tilbage efter Edwin med et smil, for at sørge for at han var med. Blot et par træer mere. DER! Oh heldigvis kunne hun finde det.
Fra det her punkt, var der en udsigt over dale og enge. Endda en lille sø som solens sænkende stråler gav genskær i, og gav hele landskabet et varmt skær. Som taget ud af et maleri. "Jeg bliver altid så fredfyldt af at være her" sagde hun stille med et smil på læben, og øjne der glad tog synet ind.

[Deleted]

Edwin trak på skuldrende: "Godt spørgsmål, jeg tror bare jeg venter og ser... Man behøver jo ikke kysse nogen før man ved om man kan lide dem" sagde han i et smil, han ville da ikke være ensom forevigt.
Han savnede da nogengange nærhed, kys, kærlighed og en at dele sit liv med, det gjorde alle vel og selvom Edwin måske ikke var som mænd var flest, så var han jo trods alt en mand og han savnede da også nogengange at have en sød pige at være sammen med, han var bare bange for at endte med at knust hjerte igen.

"Det kan jeg godt forstå, her er også super fantastisk" sagde han og kom på benene, han glædede sig bare til at komme rundt i verden atter engang, selvom han lige nu bare følte en underlig lyst til at blive i nærheden.
"Yeah her er skønt..." sagde han som han gik efter hende, og afventede som de kom hen til det sted hun søgte: "Wauw.. Er du vokset op her siden du kender stederne?" spurgte han og satte sin rygsæk på jorden for at finde et gammelt kamera frem, og knipsede et par polarid billeder udover søen: "Her er smukt" gentog han, og satte kameraet i tasken igen som han stod og viftede to billeder ud i luften.

[Deleted]

Viktoriya grinede let og rystede på hovedet. "Nej, det behøver man selvfølgelig ikke" det var heller ikke helt præcist det hun havde ment, men hun forstod pointen bag. Viktoriya gik normalvis heller ikke og kyssede på gud og hver mand, men hun var faldet i fælden med at tro hun havde fundet noget rigtigt, og så blive skuffet. Endnu værre, såret. At ende såret og alene var aldrig en rar tanke, og indtil videre altid sådan det var endt. Det tog lidt pusten fra en, selvom hun godt vidste at det var med at komme op på hesten igen. Hvor meget Viktoriya end prøvede at fornægte det, havde hun også behov for nærvær i andet end venner.

Viktoriya smilede varmt og rystede let på hovedet "Nej, men jeg har været på ferie her engang." hun pegede til venstre langt ude "Vi boede dernede i to uger. Huset er der ikke mere, men det var hyggeligt. jeg stak altid af, for at gå i naturen. Til sidst fandt jeg det her sted." tilføjede hun som hun kiggede på Edwin tage et par billeder af stedet. Hun var glad for at han også så det smukke i stedet, som hun havde gjort. "Ja, her er" Hendes blik vendte drømmende tilbage til udsigten som den lette brise lejede med det brune hår. Hun havde nogen gang stået her i evigheder, bare for at blive ved med at kigge. Der gik noget tid, Viktoriya var ikke sikker på hvor langt tid, før hun fik hevet øjnene til sig igen og sukke let. "Nå, vi må hellere komme afsted inden der bliver mørkt, og ting begynder at gå galt!" hun kendte sit eget held, og hvor mange sten der var på ruten. Blev der først mørkt, ville hun vælte rundt som en anden Bambi på glatis.

[Deleted]

Edwin smilede, han havde kun kysset med tre piger i hele sit liv, også havde han jo været sammen med Adrienne en del år, han havde holdt meget af hende, selvom mange måske mente de ikke ligefrem havde været det perfekte match. Hun er utrolig smuk, samlejeet og udadvent, hvor at Edwin nok var mere stillet og nørdet.
Alligevel så nød han hendes selskab, men med årene var de vokset fra hinanden. De to kunne stadig godt mødes og snakke sammen, men der var ingen følelser imellem dem længere, kun venskabelige: "Kærlighed er noget man kun forstår når man er i det" sagde han roligt, når man ikke var i det så mente man endeligt at det var tåbeligt, eller man mente man manglede det.

"Det må have været fantastisk... Jeg sover for det meste på hoteller, men jeg ville gerne være noget mere i naturen, så jeg har tænkt på at købe et telt" sagde han i et smil, selvom han måske ikke ligefrem mente han var noget kæmpe talent til at sætte det op.
"Ja lad os det, jeg skal nok give" sagde han og gjorde tegn til at de hellere måtte gå, og som de roligt kom ned i mod byen, kunne han også se baren tårne sig op i det fjerne: "Det bliver nok også meget godt at komme ind og få varmen" sagde han og smilede til hende, hun var faktisk en virkeligt sød pige.

[Deleted]

"Du har nok ret. Jeg tror nu også man glemmer hvad man forstod dengang, når den forsvinder igen" Viktoriya forstod ikke alt hvad der gemte sig i kærlighed eller hvordan den virkede. De betød selvfølgelig ikke at hun aldrig havde mærket den. Hun havde bare glemt hvad det var der holdte den i live og hvad som gjorde hun var tryk og glad for den. Derefter begyndte man at skubbe den til side som noget der ikke var vigtigt.

"Man oplever i hvert fald mere når man er så tæt på naturen" svarede hun med et smil. Viktoriya havde efterhånden fået sat en del telte op, men havde på sine senere år anskaffet sig et magisk telt som klarede at sætte sig selv op. hun havde været udsat for at hun var tvunget til at hjælpe det lidt på vej, men ellers fungere det fint. "Jeg kan i hvert fald varmt anbefale det!" tilføjede hun roligt. Det var efter hendes mening det værd.
Viktoriya smilede og fulgte med ned af bakken "Okay" hun havde intet imod at han gav, selvom han da ikke havde behøvet. Alligevel kunne man da ikke være andet end glad for at blive bekræftet i at han jo gerne ville snakke videre med en. "Der er også begyndt at blive køligt efterhånden" Viktoriya begyndte faktisk at frygte at skulle ud i kulden igen bagefter. Men den tid den sorg. Nu var fokus mere på at komme ind i varmen og få sig en god snak om hvad end emnet nu måtte blive. Mon ikke de nok skulle finde noget at snakke om!

[Deleted]

Han nikkede: "Jeg har ikke udelukket kærligheden... Men jeg ved at jeg er en svær mand at leve med" sagde Edwin i et opløftende smil, han var ikke bange af sig og han var ikke bange for at være ærlig.
Dog var det et faktum at der var en grund til at Adrienne havde forladt ham, hun havde haft en karrierer i London og han havde haft en stor trang til altid at rejse, han kunne ikke bare slå sig ned og glemme alt det han levede for, han var nødt til at rejse og han nød hvert øjeblik, selvom han da mange gange følte sig helt utrolig ensom når nætterne sneg sig på.

"Ja, jeg kunne aldrig bare sidde ved et skrivebord hele dagen, jeg ville blive sindsyg" sagde han, han havde brug for at være udenfor, han levede for at være udenfor og det ønskede han aldrig nogensinde at ændre på.
"Ja uden tvivl" sagde han som de kom ind på den næsten mennesketomme bar og Edwin fandt et bord til dem: "Hvad kan jeg byde på at drikke? Hvad har du lyst til?" spurgte han i et smil og kiggede på det stykke papir der lå på bordet, som fortalte hvad præcist man kunne få dette lille sted.

[Deleted]

"Så længe man selv er klar over det, og ærlig omkring det, kommer man langt" det var reglen. At være ærlig og indforstået med sine egne mangler og svagheder. Selvfølgelig også styrker og talenter, de havde også noget at sige! Men at være ærlig fra bekyndelse og vide at man ikke altid var nem, hjalp. Viktoriya ville nok heller ikke påstå at hun altid var lige nem at have med at gøre!

Viktoriya grinte varmt og kendte følelsen lidt for godt. "Det er bare et spørgsmål om tid før jeg oplever det samme!" nu var hun heldig med at ikke alt var papirarbejde. Hun var også ude og udføre arbejde udenfor ministeriet. Nogle gange lidt for ofte! "Heldigvis sidder jeg ikke bag skrivebord heletiden dog" ellers var hun også blevet vanvittig. Måske hun skulle overveje om hun skulle prøve noget nyt? hun havde uddannelsen og kunne altid vende tilbage.. Den måtte tænkes igennem senere.
"Hmm.." Viktoriya tog den praktiske jakke af, da der nu var kommet en langt bedre temperatur end udenfor. "Har de Magners?" spurgte hun, som hun lænede sig mod bordet, for at kigge på papiret på hovedet. Hun var faktisk ikke sikker på hvilke valgmuligheder der normalvis var i Skotland.

[Deleted]

Han nikkede: "Nu må vi se, jeg har ikke travlt" sagde Edwin, han vidste da heller ikke om han nogensinde ville få børn, det var ikke noget han ville have, nu var han jo også 30 år gammel efterhånden, så han var jo snart for gammel til det pjat, og desuden så var hans bøger jo nærmest hans børn.
"Naturen er dejligt afslappende, du kommer til at være glad for det" sagde han i et smil, hun virkede jo heldigvis allerede til at være glad for at være udenfor, og Edwin snakkede bedre med hende, end han gjorde med så mange tøser.

"Ja det tror jeg... Jeg skal bare have en dobbelt whiskey" sagde han i et stort smil, og kiggede roligt på hende: "Når man er i Skotland, så skal man jo drikke whiskey" sagde han i et lille grin.
Han elskede virkeligt at slappe af, og lige nu var han meget facineret af hende: "Så fortæl mig noget om dig, hvad er dine håb og drømme?" sagde han roligt og vidste godt at det var et stort spørgsmål, han kunne bare ikke lade være med at sidde og stirre på hende, afvente om der kom noget spændende ud af hendes læber, hun var uden tvivl facinerende og han var lidt bange for at han stirrede.

[Deleted]

Der var heller ingen grund til at have travlt! Normalvis gjorde travlhed hele situationen værre, og man begyndte at blive desperat og det var der alle ulykkerne skete. Viktoriya huskede for godt at være ung teenager og desperat fordi alle de andre havde sig en kæreste. Nøj, hvor kunne man være dum og naiv. Nu havde hun slået koldt vand i blodet. Det hjalp også at vide at hun havde rigeligt med tid at løbe på - alt med måde selvfølgelig. "Det er jeg allerede, jeg skal bare huske at se noget mere til den!" svarede hun med et smil. At prioritere alt det forskellige man skulle nå, satte nogen gang en stopper for at komme ud i naturen, selvom hun burde! Det var egentlig også ved at være lang tid siden at hun havde taget en vandring til Bulgarien.

Viktoriya så en smule overrasket på ham "Virkelig? Det vidste jeg ikke" hun havde stadig meget at lærer omkring traditioner! Hun vidste at Irland var stedet, hvor en øl var et must, men andre alkohol vaner i udlandet, var hun ikke videre godt kendt med, med mindre man ikke regnede Vodka'en fra Rusland.
"Wauw! Det var et stort spørgsmål, specielt når jeg har så mange" svarede hun i et lille grin. Hun havde intet imod det! Men hun skulle lige tænkte lidt efter, før hun kunne komme med noget hun ville anse som et ordentlig svar på spørgsmålet. "Du har allerede hørt lidt om drømmen om at rejse, hvor det er muligt at møde nye kulture, mennesker og samfund." startede hun roligt ud. "Jeg er generelt meget eventyrlysten, selvom spontaniteten nogle gange mangler et ekstra skub" det var med at turde at tage afsted, uden faldrebet. Den del manglede hun! "Jeg tror.." startede hun ud lidt eftertænksomt "Jeg tror at mit håb for fremtiden er, at når jeg engang er gammel, udkørt og brugt op, vil jeg sidde tilbage med et smil. Et smil over mit liv og ikke sidde med fortrydelser over at jeg ikke fik prøvet de ting jeg gerne ville. Ikke sagt at jeg skal prøve alt mellem himmel og jord, men at jeg ikke skal brænde inde med tanken 'oh hvor ville jeg ønske at jeg havde taget den chance, eller taget derhen' og des lige" hun håbede at hun gav mening, selvom hun betvivlede det lidt. Det var aldrig nemt at forklare så dybe ting om sig selv. Det var altid svært når der skulle sættes ord på. Viktoriyas blik løftede sig til Edwins øjne, som hele tiden havde hvilet på hende. Hun bemærkede det godt, men sagde intet om det. Faktisk følte hun mest at det var en kompliment.

[Deleted]

Han smilede blot: "Du har måske et travlt arbejde? Kan du ikke lave noget af det udenfor?" spurgte han roligt og smilede til hende, han kunne ikke forestille at sidde og stirre ind i en mur hele dagen, og i virkeligheden så kunne han heller ikke forestille sig at have et normalt arbejde.
Han havde brug for frisk luft og natur, han havde altid så mange tanker i hovedet at han slet ikke kunne finde rundt i dem, og dét var også en af grundende til at han bare ville nyde naturen og slappe af sammen med den, det var være udenfor var noget af det bedste her i verden.

"Det lyder da også som nogen gode mål for livet" sagde han i et smil, det var svært at sætte mål for sig selv, det vidste han jo alt om: "Jeg tror at jeg en dag vil slå mig ned et sted i verden, men ved ikke hvor endnu... Men mon ikke en dag man får nok af at rejse? Jeg har bare ikke fået nok endnu" sagde han i et varmt smil og rettede igen på sine briller.
Han tog Whiskeyen op til læberne og tog en tår sammen, og trykkede så læberne sammen, stærke sager, men det var skønt efter en lang arbejdsdag. "Bor du på hotel her i nærheden?" spurgte han blot, go vidste jo ikke om hun bare rejste hjem igen.