Up In the Hills

[Deleted]

@viktoriyakrum
Højlandet, Skotland
Kl. 16.30

---

Der var intet som en dejlig gårtur i højlandet når man havde brug for at tænke lidt. Edwin var lige nu igang med en af sine mange projekter, og denne gang var det en fiktionsbog der netop foregik i Skotland, derfor var det da også et dejligt sted at samle inspiration.
Med en rygsæk på ryggen og et par brune vandre bukser, en stor blå jakke og et par gode støvler, så var der ikke noget der skulle stå i vejen for ham, heller ikke selvom det var ganske koldt i vejret denne Januar dag. Han havde bare brug for at tænke lidt og slappe af.

Edwin havde netop fundet sig til rette under et par æbletræer efter at have vandret et par timer, han tog sin skrivebog frem og en fjerpen og sad så og betragtede det fantastiske landskab imens han lod inspirationen komme til ham.
Han var typen der elskede at vandre, han elskede at rejse og opleve nye ting, og han var kun tilbage i Storbritannien for lige at besøge sin søster Nikita og hendes søn Tristan, familie betød meget for ham, også selvom han ikke regnede med nogensinde at få sin egen familie, han rejste nok for meget til at nogen sådan rigtigt kunne holde det ud alligevel.

[Deleted]

Viktoriya var blevet kaldt tosset på sin arbejdsplads. Hvem tog ferie i Januar måned, og så for at vandre rundt i Skotland? Det var der ikke mange der gjorde, og Viktoriya fik en form for tilfredshedsfølelse af at gøre det alligevel. Hun skulle ikke stoppes af hvad folk mente som normalt og hvad de bestemt mente var fuldstændig hen i vejret.
Det hindrede hende ikke i at pakke en rygsæk, med de nødvendige ting til en uges tid i naturen, selvom det da ikke var umuligt at løbe ind i byer her i højlandet. Ture som disse fik hende til at tænke tilbage til Norge, og hvordan vejret var på Durmstrang, tidligt på året. Koldt og gerne med sne rundt omkring.

Viktoriyas tøj afslørede også tydeligt, at hun var vant til at begive sig i naturen og ikke mindst at hun nød det. Gode vandrestøvler, et par varme mørkegrønne bukser, med matchende varm grøn jakke. Viktoriya vandrede roligt afsted mens hun tog dybe indåndinger af den friske luft omkring hende. Det var vel snart tid til at slå lejr? Viktoriya vandrede op til slutningen af bakken, tog en dyb indånding og stilte sig til at kigge over landskabet, med hænderne hvilende på siden, som hun fik pusten tilbage efter at havde vandret op af bakken. Hendes blik gik fra der hun kom fra, og hen bag sig hvor hun fik øje på æbletræer, men hurtigt ramte øjnene en person som sad der. "Ov.. Hej!" overrasket over ikke at være alene, havde hun givet et lille hop fra sig, men lyste hurtigt op i et varmt smil i stedet.

[Deleted]

Edwin elskede at vandre, det var en af de ting her i livet som virkeligt kunne give ham ro i sjælen og som kunne få ham til at tænke. Edwin havde haft et fast forhold til en kvinde ved navn Adrienne i mange år, hun var den eneste han nogensinde havde kysset eller været i seng med, men han havde nu ærligt ikke forventet at det ville holde, han arbejdede for meget og var alt for opsat på sit arbejde.
Han var ikke itvivl om at han var en svær mand at leve med, og derfor havde han valgt familie livet fra for mange år siden.

Edwin bemærkede knapt at en kvinde kom gående, før at hun selv talte, og han kiggede derfor op fra sit hæfte og smilede roligt til hende: "Ehm... Hey... Sorry jeg troede ikke her var andre" sagde han i et smil.
Han var ikke helt sikker på hvorfor han undskyldte, han havde jo ikke gjort noget forkert, men det var nok bare en vane på mange punkter: "Her kommer sjældent folk" sagde han i et roligt smil og betragtede hende kort, en smuk kvinde uden tvivl, hvis man var til den slags og det prøvede han nu engang at overbevise sig selv om at han ikke var.

[Deleted]

Viktoriya følte sig blandet på punktet familie og fast forhold. Hun havde ikke haft noget desideret fast siden Norge. Hun var ikke blank for at indrømme at hun havde været sammen med andre end de tre kæreste hun nu engang havde haft. Men hun fandt det heller ikke forkert. Måske bare ikke noget hun skulle lufte for sin meget familie og traditionsvante familie. Specielt ikke som hun ikke helt havde fået luftet for dem at der nok var længe udsigter til at hun startede familie selv, hvis det nogensinde skete.

Også derfor at hun tog ture ud i naturen. For at rense sind og sjæl en smule fra det hektiske liv i storbyen og på arbejdet hvor der altid skete noget. Hun elskede og hadede det på samme tid. En mærkelig, og alligevel forståelig kombination.
Viktoriya smilede og fjernede jakkens krave fra sin position halvt over hendes mund. "Ingen grund til at undskylde!" så forskrækket var hun ikke blevet jo! "Du har lige så meget ret til at være her som jeg har" svarede hun venligt og fjernede det hår som kom over hendes ansigt da et vindpust kom i hendes retning. Hun gik lidt tættere på, mest af alt for at komme væk fra vinden ved bakkekanten. "Undskyld hvis jeg forstyrrede dig, forresten" Viktoriya havde ærligt heller ikke regnet med at der var nogen i nærheden, men var aldrig sky for at møde nye folk. Hun kiggede nysgerrigt på noteshæftet og på manden foran hende med et venligt smil. Gad vide om han også flygtede fra det hektiske liv i storbyen?

[Deleted]

Edwin smilede i mod den unge kvinde. Han vidste godt selv at han ikke ligefrem var typen pigerne kiggede efter i byen, men det gjorde ham heller ikke noget, han var jo alligevel så indlevet i sine bøger, han levede i sin egen verden og han kunne få alt hvad han ville hvis han bare skrev det ned.
"Ja naturligvis, jeg tror bare jeg blev overrasket over at se nogen på disse kanter" sagde han i en venlig og galant stemme. Edwin var nok generelt en ganske charmerende fyr, ligesom at han også var en smule nørdet og til tider socialt akavet.

"Nej nej det gør intet, jeg sidder bare og får lidt inspiration væk fra byens larm" sagde han i en rolig stemme. Edwin havde allerede bestilt sin næste rejse, denne gang var de syd afrika der stod for tur og han skulle afsted om bare tre dage.
Så i dag ville han nyde naturen imens han fik skrevet, den næste dag middag med hans søster også kunne han godt gøre sig klar til at komme afsted igen: "Hvad bringer dig helt alene herop?" spurgte han, hun lignede ikke typen der sådan gik rundt og filosoferede til daglig.

[Deleted]

hvad kvinder og mænd for den sags skyld, fandt tiltrækkende, var naturligvis helt forskellige. Men samfundet havde opsat en bestemt type af mænd som idealerne. Modelen! Viktoriya syntes personligt at det kunne blive for meget, men hun var nu heller ikke blank for at indrømme at de så godt ud. Hun selv havde heldig med sin udseende. Men manden foran hende så ikke dårlig ud! Han var anderledes og anderledes var godt.
"Samme her" Viktoriya bed sig let i læben og forsøgte svagt at glemme at hun havde spjættet i forskrækkelse.

"Inspiration?" Viktoriyas hoved kom automatisk en lille smule mere på skrå, som hun forsat så nysgerrigt på ham. Det havde uden tvivl noget omkring det han var ved at skrive ned. Hvis man ønskede fred og ro var det her jo også stedet! I hvert fald indtil at folk pludselig kom dumpende som Viktoriya havde gjort.
"Flugt fra Byens larm." svarede hun ærligt med et smil. "Jeg er mere vant til Norges fjelde, end Englands larmende storbyer" Også fordi Durmstrang lå så isoleret som det gjorde, og hendes forældre boede heller ikke ligefrem centralt til en storby, men mere ude i ingenting med gode bjergområder. Viktoriya hankede op i tasten, for derefter at fjerne den og lade den dumpe ned på jorden. Den var langt mindre end man havde regnet med, men udseendet snød gevaldigt! Viktoriya havde både telt og gigantisk madpakke i den taske, for ikke at tale om alt det andet ragelse.

[Deleted]

Edwin elskede at samle inspiration i naturen, han elskede at finde inspiration i vinden, solen og alle de fantastiske ting man kunne finde i naturen: "Du kommer her måske ofte?" spurgte Edwin.
Han havde selv kun været i dette her område et par gange, han kom sjældent de samme steder ret mange gange, inspirationen gik hurtigt tabt hvis man sad og kiggede på den samme plet, det var jo også derfor han ikke havde nogen fast bolig, han rejste fra hotel til hotel i hele verden. Lige nu boede han ved sin søster imens han var i området, det var nu også hyggeligt.

"Ja.. Der er intet der inspirerer som naturen" sagde han i et afslappet smil og kunne næsten dvæle en smule ved tanken, det var fantastisk at tænke på at dette vidunder eksiterede, græsset, himlen. Han var nok meget poetisk på det område og i sine unge dage havde han også været digter, men det var han gået lidt fra med årene.
"Norge? Det er også meget smukt derover, jeg brugte meget tid der i mine yngre dage" sagde han i en rolig stemme, nu var det jo ikke fordi at han ikke var ung længere, men han havde jo blot været teenager da han havde rejst Europa rundt første gang.

[Deleted]

Viktoriya trak lidt på skulderne. "Jeg har været her et par gange.. Jeg har ikke fri så tit" svarede hun ærligt, og måtte indrømme at de tider hun havde fri i mere end en weekend, faktisk nærmere en halv weekend, betød ikke at hun altid kom ud i naturen. Men impulsive beslutninger blev taget. Som denne her gang, hvor hun var taget til skotland. Var sket enkelte gange før, men det kunne være rart at prøve andre områder, bare for forskellens skyld.

Vikotiya smilte, og valgte at følge sin taskes eksempel og sætte sig ned på den bløde jord i skrædderstilling. "Jeg finder den mere afslappende og beroligende" selvfølgelig var der også noget inspirerende over det, men Viktoriya tog som regel ud i naturen for at løsrive sig selv og slappe af.
"Jeg var meget ung da jeg kom dertil." faktisk kun 11 år gammel og ny frisk elev til Durmstrang. At hun først var i start tyverne da hun flyttede derfra, viste vel også hvor hjemme hun havde følt sig der. Viktoriya kiggede tilbage på manden, efter at havde siddet og kigget lidt ud over naturen og solen der efterhånden hang lavt som eftermiddagen skred frem. "Kommer du herop tit?"

[Deleted]

Edwin smilede til hende, måske det ikke var helt dumt med lidt selskab, selvom han nu var gået herop for at være alene, men det var jo primært fordi han ikke kunne holde til de mange mennesker der hele tiden snakkede når han prøvede at arbejde, men eftersom hun kun var en person, tjah så skulle det vel nok gå?
"Hvad arbejder du da med?" spurgte han roligt, han havde jo selv aldrig fri, altså jo han havde jo fir når han ville have fri, men når man nu havde en hjerne der hele tiden tænkte på nye ting at gøre, skrive om eller planlægge, så følte man aldrig rigtigt at man havde fri.

"Ja det samme her" sagde han roligt, og kiggede igen udover området. Det var et virkeligt smukt område, og han kunne slet ikke beskrive hvilken fred i sjælen naturen gav, han elskede det, i alt vejr og på alle årstider.
"Jeg har været her nogen gange, jeg prøver ikke at komme de samme steder for ofte, så mister man begejstringen" sagde han i et smil og kiggede over i mod hende, hun var en virkeligt køn pige, men nu skulle der heller ikke så meget til at imponerer Edwin, han vidste jo godt at han ikke selv lignede nogen super model.

[Deleted]

Mange mennesker blev nogle gange for meget, men Viktoriya havde det godt med selskab og knap så godt med hele tiden at være alene. Alligevel havde hun valgt at tage op et sted hvor der med meget lav sandsynlighed ville være mennesker hun kunne løbe ind i - og alligevel var det sket. Hun havde skam intet at brokke sig over.
"Obliviator i Ministeriet." og der var rigeligt at lave! det var imponerende hvor uheldige og nogle gange dumme hekse og troldmænd kunne være hvad angik sikkerhed omkring mugglere. Dertil kunne mugglere også ufattelig tit komme i besiddelse af en magisk genstand de så ikke skulle havde rørt ved. Herligt. Men Viktoriya smilede nu lidt mere over det. Hun havde selv valgt at blive det og selvom det kunne være udfordrende, havde det jo været hendes plan fra starten.

Viktoriya tog en dyb indånding og lod blikket fæsne på naturen omkring hende. Et stykke land som var uberørt af menneskes lyst og evne til at bebygge det hele. Heldigvis fandtes der stadig naturelskere som ønskede at det skulle blive præcis som det var. uberørt.
"Du finder det ikke rart at se noget bekendt?" spurgte hun roligt med blikket stadig rettet mod omgivelserne. I hvert fald for en stund. "Nye steder er fascinerende og indfangende. Og nyder skam selv at se nye områder." tilføjede hun og vendte blikket tilbage på ham igen med et smil. "Men nogle gange, er det bare rart at se noget velkendt som kan bringe ro og fred til sjælen." at vide at stedet stadig var det samme, bragte for Viktoriya ro i kroppen og gjorde hende dejlig afslappet. Men hun var her heller ikke tit nok til at omgivelserne kunne blive en desideret vane.

[Deleted]

"Oh hvor spændende... Ministeriet, ja det er sikkert et skønt sted at arbejde" sagde han i en næsten helt drømmende stemme, sådan var han nok bare, han var meget drømmende og smilende, og han tænkte altid for meget, på alt.
Sådan var han bare, måske det var derfor at Edwin va en smule småskør, og måske var det bare fordi at han var begyndt at tænke langt mere på hvordan alt var. Han kunne slet ikke forstå hvordan tingene udviklede sig negativt for ham nogengange, han gjorde jo alt for at være positiv her i livet og møde de helt rette folk.

"Nej ikke rigtigt, det ødelægger ens inspiration... Det er nok en arbejdsskade. Jeg skal helst opleve noget nyt" sagde han blot, det var da også derfor at ham og Adrienne var endt med at gå fra hinanden, man kunne ikke holde et forhold når man var så forskellige og Edwin var jo en mand der rejste utroligt meget.
"Åh ja bestemt... Du kommer måske her op for bare at tænke og filosoferer?" spurgte han og kiggede i mod hende, uden at ane hvad han skulle sige, mest fordi at Edwin gerne ville i kontakt med nye folk, men han var bare socialt akavet.

[Deleted]

Den positive indsigt i det hele syntes at smitte af hurtigere end forventet. Viktoriya begyndte i hvert fald at smile og tankerne om alle problemerne hun havde haft på ministeriet forsvandt hen i baghovedet for en stund. "Ja, ja det er det faktisk" Hun havde fået sig venner, bekendte og ikke mindst gode snakke i pauserne og haft underholdende sager engang imellem. Selvfølgelig var der alvor, problemer og massere af fejl der skulle tages højde for. Sådan var det vel på enhver arbejdsplads. Men det betød ikke at resten ikke var dejligt.

"Nyt er heller ikke en dårlig ting" svarede hun roligt og huskede den tilbagevendende drøm om at rejse. Drømmen der var blevet skubbet til side for andre drømme hun havde haft. Ministeriet, London og måske også de faste rammer, havde trukket mere. I hvert fald for en stund. Og nu var hun i dem, og følte sig tryk og beskyttet. Spændingen var dog dalet gevaldigt.
Viktoriya grinede lavmælt. "Tænke ja. Jeg vil ikke våve at påstå at jeg er god til at filosoferer." svarede hun. Filosoferer kunne hun godt, men hun var ikke videre god til det. Det var i hvert fald hendes umildbare tanke om emnet. Betød ikke at hun ikke kunne lide det. "Men det gør du? Tager til nye og fremmede steder for at tænke og filosofere?" Det sagde et eller andet sted sig selv, med måden han talte på og at han sad og skrev ned. "Mit navn er Viktoriya" fik hun endelig præcenteret sig selv, da det gik op for hende at hun ikke havde været så høflig at gøre det endnu!

[Deleted]

Han nikkede, han kunne ikke selv forestille sig at arbejde sådan et sted, ikke fordi at der som sådan var noget galt med det, men fordi at Edwin havde brug for at føle sig fri som fuglen. Han syntes hurtigt at ting blev for ensformige, blev for kedelige.
Han havde brug for at være fri som fuglen, være fri, tænke frit og lade inspirationen jagte ham disse smukke steder. Han elskede at komme sådan nogen steder og han ville gerne på eventyr. De eventyr som inspirarede ham til de mange fantastiske historier han skrev og som han jo levede af.

"Nej vel? Jeg tror bare at jeg keder mig hvis det er for meget det samme. Jeg elsker nye eventyr, nye gåder... Nye verdener" sagde han i et suk der næsten fik ham til at synke væk i sin egen fantasi som han kiggede udover området, han havde virkeligt set nogen fantastiske steder her i verden.
"Ja det gør jeg... Mest fordi at jeg jo skriver meget, og jeg har brug for stedet til at samle inspiration" sagde han og smilede til hende. Han snakkede gerne med alle folk, også dem som var helt fremmede: "Nåh ja, jeg er Edwin forresten, hyggeligt at møde dig" sagde han i et smil.

[Deleted]

Faktum var vel mere at Viktoriya faktisk stadig var lidt for nervøs og tilbageholdende til at tage skridtet med at leve frit fra et fast område. At flytte til England havde været i gigantiske step, men hun havde fundet trykhed ved at have fast arbejde og dermed skabe de faste rammer. Hun var tilpas med de faste rammer og følte sig dermed ikke så nemt stresset. Men derfor kunne Viktoriya som mange andre, godt ønske at hun var mere frisindede. Problemet lå i at hun logisk set ikke kunne forestille sig hvordan hun kunne få livet til at fungere på den måde. Hendes talenter lå ikke ligefrem indenfor områder hvor hun kunne rejse og stadig finde arbejde fra dag til dag.

Viktoriya mærkede hvordan hun langsomt drev ind i fantasi om at se det hele. Opleve nye områder, folkefærd og traditioner. Se livet med nye øjne og lade sig inspirere og ikke mindst lærer af det omkring hende. Men fantasien blev knust af de mange hvad nu hvis-spørgsmål. "Jeg ville ønske jeg var modig nok, til at gøre de tanker til virkelighed" bekendtgjorde hun ærligt med et let suk.
"I lige måde" Svarede hun tilbage med et varmt smil. Det var altid rart at møde nye personligheder. Han fascinerede hende og måske var hun endda jaloux over at han kunne være så fri, når hun selv var så fastlåst og ikke turde træde ud af buret.

//undskyld at det har taget så lang tid!

[Deleted]

"Og hvad tanker er det så helt præcist du ønsker at gøre til virkelighed?" spurgte Edwin i en afslappet stemme og smilede til hende. Han var en person der altid var meget nysgerrig på andre og oprindeligt havde han jo gerne ville være coach eller psykolog.
Meeeen han var nu engang bedre til at skrive end han var til at hjælpe andre selvom han nød begge ting, go det med at skrive det kunne han bare ikke stoppe med, hvs han ikke havde skrevet i bare nogen få dage, så kunne han hurtigt mærke hvordan det begyndt at krible i fingrene.

"Såh... Du er ikke heroppe for at skrive en ny bog kan jeg så konstaterer?" sagde han i et smil, ja det va rhan jo, hanv ar altid så kreativ og han kunne slet ikke holde op med at skrive de mange ord og tanker ned som var inde i hans hoved.
Han anede ikke hvad hans nye bog skulle hedde men han var helt sikker på at den ville blive god, men det var han jo på den anden side næsten altid sikker på når han først var gået godt igang, den SKULLE bare blive god.