Alting har sin charme

[Sky Wolfgang]

Tråd til Elliott Andromedius
December - 2057
Outfit

---

Det havde været koldt at gå gennem diagonalstrædet denne dag. vinden havde rusket godt og grundigt i tøjet og bidt i kinderne. Derfor havde Sky valgt at tage et lille stop på Den utætte kedel inden hun skulle helt hjem. Hun havde brug for lige at blive varmet lidt op før hun skulle tilbage til den kolde mansion. Ikke at der ingen varme var, der virkede bare så hjertekoldt. Det var bestemt ikke hendes favoritsted, og slet ikke efter at have set hvor hyggelig et par skurvogne kunne se ud, når bare man gav dem den rette form for kærlighed. Hun havde virkelig nydt at besøge Cosmo Wolfgang. Det havde virket så hyggeligt, hjertevarmt og dejligt. Derfor sad hun også og følte sig lidt alene lige nu.
Hun havde bestilt et krus varmt ingefærøl og sad for sig selv ved et bord nær pejsen og så til hvem der kom og gik fra den hyggelige kro. Det var altid spændende at sidde og kigge på mennesker. Pludselig kom der dog en ung fyr gående forbi, som virkelig fangede hendes opmærksomhed. hun lagde hovedet let på skrå og så på han med rynkede bryn. Der var et eller andet særligt ved ham, men hun kunne ikke beskrive hvad det var. Derfor kom hun også til at sidde og stirre lidt, hvor uhøfligt det end var, men hun følte sig altså draget af et eller andet, men hvad?

[Elliott Andromedius]

Vinden legede med hans lange mørke lokker idet han strøg ind i den lille men godt befolkede pub. Trods at lektier ikke havde været hans forte i et snes år, affandt han sig med den høje efterspørgsel af hans skriftlige værker over et glas kold boblende øl. Han havde aldrig helt forstået hvorfor netop hans værker var så eftertragtede af diverse professorer, når de selv havde massive bogreoler og tårnhøje stabler med ulæste bøger. Han hankede op i sin lædermappe, og stak den ene hånd fraværende i sin nyerhvervede uldfrakke som mystisk nok allerede havde lommerne fuld af diverse krummer og sølvsegl. Men det var da at hans mørkeblå blik i et kort sekund mødte et par lig hans egne. Verden syntes at suse forbi ham som hans blik fordybede sig i ejermandens, og en vis svimmelhed indtog ham. Han mærkede sine læber skilde sig ad og forsøgte at forme et ord, da en ældre dværg utålmodigt jog albuen ind i hans baglår. ''Merlin!'', svor han idet han tog et skridt fremad lidt for hurtigt, så at den kolde væske skvulpede over hans fingre. ''Oj! Undskyld, fik du noget på dig? Undskyld, fik De noget på Dem? Jeg kan en ret god besværgelse mod våde sokker, vent lidt'', udbrød han imens han fortvivlet gav sig til at fumle efter sin tryllestav, inden han opgivende rakte pigen sin øl. ''Hold lige den her, så hjælper jeg dig'', han gav straks slip på glasset idét hans fokus flyttede sin sine endevældende gevandter. 

[Sky Wolfgang]

Som om det ikke var koldt nok i forvejen, så ville skæbnen at selvsamme fyr, som hun sad og nedstirrede skulle få overballance og derfor misteherredømmet over sin øl, hvilket skvulpede over og regnede ned over Sky gav et lille hvin fra sig  og greb ud efter en serviet, for at få det værste tørret af. Derfor bed hun i første omgang ikke mærke i at fyren rettede du til De og forsøgte at være noget så høflig. "Puha det var koldt."  Hun lagde den nu drivvåde serviet tilbage på bordet og så op på fyren, der tilbød en god besværgelse mod våde sokker. Det var virkelig ikke hendes mening, men hun kom til at grine lidt kærligt at hans hjælpsomhed og sendte ham et lille smil. "Tak, og hvad med våd resten af mig? Har du en besværgelse imod det også?" Spurgte hun let og gik tydeligvis ikke selv synderlig op i etikette. Hun syntes lidt det var noget mærkeligt noget selvom tjenestepigerne hjemme insiterede på at varte hende op og sige miss eller frøken til hende. 

Hun skulle lige til at gribe ned efter sin egen stav i støvlen, da hun pludselig fik stukket et krus øl i hånden. "Vent.. jeg... Nå ja, hvorfor ikke?" Endte hun så bare med at sige og accepterede dermed den lidt underlige  opførsel fyren kom med. Det var meget letsindigt og svært ikke at finde bare en lille smule nuttet.

[Elliott Andromedius]

''Undskyld, hjælper Dem naturligvis'', rettede Elliott sig selv endnu engang imens han forfjamsket klappede videre på de mange hulrum og lommer i sine uldne gevandter. God etikette havde altid været fast inventar hos hans familie, og havde det ikke været for de forgagne år på Hogwarts,, havde han nok beholdt den gamle talemåde. ''Våde resten af dig?'', gentog han ufokuserede inden hans mørkeblå øjne endelig låste sig på ejermandens egne. Han mærkede varmen sprede sig i hans kinder samtidig med at hans øre blev højrøde som en husalfs, som ordene langsomt gik op for ham. ''Åh! Ja'', ordene var forlegne og forfjamskede som han nu om end mere desperat stak hænderne i de dybe lommer, blot for at høre lyden af det hule træ klinge mod det hårde stengulv. Han bøjede sig, greb om staven og gentog endnu engang sin stirren på den unge pige. ''Det er vigtigt at du sidder stille'', instruerede han som han vædede sine læber og hævede næsen en anelse i sky samtidig som sin blanke tryllestav. Han kastede besværgelsen med en blid håndbevægelse men sænkede den inden magien lod sig omfavne den unge, yndige pige. ''Ja undskyld, nu gjorde jeg det igen! De mener jeg naturligvis! Altså om ikke De ønsker at være dus? Jeg hedder Elliott, Elliott Andromedius og jeg er frygtelig ked af at jeg har gjort dem så våd'', han rakte nu sin hånd frem som rødmen på ny indfandt sig over hans fregnede næse. ''Vær venlig at sidde stille, så løser jeg det med det vuns!''.

[Sky Wolfgang]

Han var nok til dato den mest mærkværdige person hun havde mødt, og samtidig hen sikkert også den mest hjertevarme. Sky fik hurtig en fornemmelse af at der ikke var en eneste millimeter ondskab i ham, hvilket fik hende til at smile yderligere. Hun turde ikke rigtig at afbryde ham i sit forehavende fordi han virkede lidt... rundt på gulvet? og eftersom han skulle til at kaste magi, ville hun ikke ende med at distrahere ham, sådan så han endte med at give hende blå bukser eller andet ved en fejl. "Du behøver nu altså ikke tale så fornemt til mig. Det har jeg nok af derhjemme."  så man efter ville man nok hurtigt bide mærke i hende fornemme kropsholdning og evnen til ikke bare at falde sammen som en sæk kartofler i stolen. "Jeg sidder helt stille, bare rolig." forsikrede hun ham og sad så ellers der med hans øl i hænderne lidt nervøs for hvordan dette her ville gå. Hvis ikke det var for hans usikre stemmeføring og han lidt rundt-på-gulvet-hed ville hun nok have haft lettere ved at slappe af, men samtidig ville hun måske så slet ikke have lagt mærke til ham. de blå øjne så smilende op på ham, men også lidt bekymrede. Han virkede så stresset. hvilket også til sidst fik hende til at stille øllen på bordet og gribe ud efter ham, for at lægge en beroligende hånd på hans arm. "Hei hei hei. Alt er fint. Og lad os endelig være dus. Det andet er lidt for meget for mig." hun så på hans hånd og efter lidt tøven tog hun den i en hilsen. "Hej Elliott rart at møde dig. mit navn er Sky... øhm Wolfgang." Hun følte sig meget formeld sådan at hilse med fulde navn men gjorde det gerne, for at han ikke skulle føle sig mærkelig.

[Elliott Andromedius]

Den beroligende hånd sendte et skud af elektricitet gennem hans krop og fik ham straks til at stoppe sit forhenhavende. Han lyttede til hende, betragtede hende og nikkede sagte i takt med hendes ord. ''Sky Wolfgang'', gentog han som ville han forsikre sig at han havde hørt ret. Et varmt smil bredte sig over hans smalle læber som han betragtede hendes milde ansigt, det var som at den forfjamskede rødmen gradvist aftog sig som han skuldre sænkede sig og hans hjerte dunkede langsommere. Der var noget ved hende som dæmrede hos ham, men som så meget andet, var det svært at sætte fingeren på. ''Går du på Hogwarts? Jeg synes at jeg kan genkende dig'', spurgte han nu samtidig som at han tog et skridt tilbage og svang sin tryllestav med en pludselig funden selvtillid, og betragtede hvordan hvid damp nu pludselig steg fra hendes krop, som en varm sok over et ildsted. Han stak fraværende tryllestaven tilbage i den store frakke og rettede sig op, overrasket over at besværgelsen havde virket så vel.

[Sky Wolfgang]

Sky holdt nøje øje med hans bevægelser med staven. Han virkede ikke helt som den skarpeste kniv i skuffet, hvilket nu også gjorde hende lidt nervøs for om han virkelig formåede at tørre hendes tøj. En lille del frygtede nok lidt at han i stedet ville komme til at skrumpe det eller gøre det lyserødt eller noget. det kunne ske!  Heldigvis virkede det dog til at gå meget fint og kort nød hun den varme der lagde sig over hende, som egentlig var beregnet til at tørre tøjet, men efter en dag i kulden, var det virkelig rart. "Mange tak Elliot. Din øl står der på bordet. Jeg håber ikke du spildte for meget af den." Med et smil på læben skubbede hun en stol ud som invitation til at han kunne sidde ved hende, hvis altså han havde lyst. "Jeg har gået på Hogwarts ja. Jeg blev færdig i sommers. Gryffindor elev. Og du?" Han virkede ældre end hende, så han kunne umuligt stadig gå på skolen, men hun mente heller ikke at have set ham til undervisning, så han kunne vel heller ikke være fra hendes årgang? Men dog som hun kiggede på ham var det alligevel som om Noget ved ham virkede bekendt. Kunne han have været en af Nohrs venner? Nej Det var han så... usikker til. Men hvem var han så?

[Elliott Andromedius]

”Det går nok, jeg burde egentlig ikke drikke øl under arbejder”, han skævede til den sørgelige sjat som var tilbage i glasset. ”I sommers?!”, udbrød han, dog forstyrrede den skrabede lyd af den udtrukne stol ham kort og fik ham til at kigge på den i et par lange sekunder. ”Jeg gik også ud i sommers, men jeg gik på Ravenclaw”, han sendte hende et lettere undskyldende smil, det var alment kendt at de fleste Ravenclaw elever foretrak deres opholdsstue eller de dybere lag af biblioteket. Men det var vel derfor at Sky dæmrede for ham, men hsn havde aldrig fokuseret særlig meget på andre elever end de han lige kendte. ”Må jeg sidde ned ved Dem? Undskyld, du, dig?”, spurgte han en anelse forfjamsket som rødmen på ny spredte sig over hans kinder. Han greb om en anden stol ved bordet end den hun drog ud og gav sig til at trække de store uldne gevandter af sig. Under var han iført et par beige lærredsbukser, en hvid hørskjorte og en mørkegrøn strikket vest.

[Sky Wolfgang]

Sky lagde hovedet let på skrå og så sig så omkring. "Arbejder du da nu?" spurgte hun og kunne helt helt se hvad han i så fald lavede. han virkede ikke som en der arbejdede her på stedet, så havde han ikke haft jakke på jo. Så hvad det kunne være vidste hun ikke. 
Det overraskede hende at høre, at han var gået ud sammen med hende, hun ville ellers have sat pengene på at han var ældre end hun var, men hun tog nok bare fejl. Hun kunne ikke rigtig huske ham, men Ravenclaw var også nogen af dem hun havde mindst at gøre med. "Ravenclaw. Spændende, ja så undre det mig ikke hvis du allerede har fået job. Jeg kan desværre ikke rigtig huske dig, det beklager jeg, men mit sidste år blev også lidt... turbulent." Det var nok et meget godt ord for det uden at hun ønskede at lyde som et offer eller søgte medynk. Hun skulle nok klare sig, der havde bare været meget. Hun nikkede så og slog hånden ud imod stolen. "Ja klart. Tag endelig plads. Det ville da kun være hyggeligt." lød det fra hende, før hun så rakte ud efter sit krus og drak lidt af dets indhold. 

[Elliott Andromedius]

''Ja altså, hvis man kan regne universitetet som et arbejde'', svarede han samtidig som at han satte sig på den modsatte stol end den hun havde trukket ud for ham. Hvorfor hun trak den ud, var ham et mysterie, nogen kunne jo falde over den? Elliott slog et charmerende smil op og greb ud efter øllen. ''Jeg læser til Healer, og af en eller anden mærkværdig grund ønsker professorerne altid at læse mine artikler, ja altså ikke for at sætte mig selv på en pind, men jeg forstår ikke helt hvorfor'', han trak på skuldrene og rullede med øjnene. hvis ikke man kendte ham kunne man let tro som ham selv at han umiddelbart nok var ganske dygtig. ''Gryffindor vandt vel også en del Quidditch kampe sidste år, ikke? I må have meget at fejre'', svarede Elliott samtidig som han gav sig til at betragte hende, hun var egentlig ganske sød. Bedårende mildest talt. Han tog selv en slurk af sin nu fade øl. ''Hvad laver du nu? Savner du frokostbordet ligeså meget som jeg?''.

[Sky Wolfgang]

Sky måtte kvæle et lille grin, da det gik op for hende, at det vigtige arbejde bar var universitetet, men så igen han var jo en ravenclaw, var det ikke lidt sådan de var? skørt var det hvert fald og hun mistede lidt forståelsen af det, som han snakkede videre. "Dine artikler? Hvilke artikler?" Det gav da ikke mening. Hvis han var blevet færdig i sommers, kunne han da ikke allerede være et sted i livet, hvor han skrev artikler? Det forstod hun simpelthen ikke, og i sin uforståenhed kiggede hun over på stolen, som hun egentlig havde skubbet ud til ham, men han ikke havde taget. Der var altså et eller andet underligt ved ham. Hun kunne bare ikke sætte fingre på hvad det var. Det kunne bedst sammenlignes med et tandhjul, der ikke helt trak det det skulle. 
Hvorfor han så pludselig begyndte at snakke om Quidditch var hende simpelthen en gåde. "Joo..." sagde hun tøvende  "Vi vandt da nogle kampe, men øhm.. hvad har det med noget at gøre?" hun var vitterligt uforstående overfor hvad der foregik og fik nærmest en følelse af at blive holdt for nar, og så som en sky forsvinder fra himlen spurgte fyren ind til, hvad hun selv lavede. "Øhm.. faktisk så overvejer jeg at slutte mig til et cirkus. og nej, egentlig savner jeg ikke rigtig skolen så meget"

[Elliott Andromedius]

Hendes perlende grin fik ham til at smile skævt. Han kunne ikke se det sjove i det, det var jo hårdt arbejde at få skrevet de artikler til tiden og så ofte som professorerne nu ønskede dem. ''Ja altså, de beder mig hele tiden om at skrive artikler om diverse ting i healing, men jeg er langt fra en ekspert'', svarede han imens han fremdrog en bunke af papirer fra sin brune lædermappe og lagde dem på bordet med et blødt bump. Han havde endnu ikke skrevet noget selv på disse, men i lektierne stod tydeligt beskrevet hvad professorerne ønskede at høre deres elev i. ''Nogle gange spørger de mig også til råds, så jeg bliver nødt til at forberede mig ekstra godt'', han rystede endnu engang på hovedet og tog en større bog frem og lagdeden på papirerne inden Sky kunne få lov til at gå dem igennem. Ved hendes Quidditch svar kunne han ikke lade være med at smile en anelse overbærende, samtidig med at han lænede sig frem som for at belære hennde: ''Ja altså... Turbulens er vel noget som foregår i luften? Så det er jo klart at dit år har været turbulent ved alle de Quidditch kampe'', han blinkede til hende, kækt imens tonen forblev alvorlig som havde han præcis lært hende noget livsvigtigt. Han havde på fornemmelsen at hun ikke var den skarpeste kniv i skuffen, hvilket blot blev bekræftet ved hendes karrierevalg. ''Cirkus? Altså sådan med tricks? Hvad kan du?'', spurgte han oprigtig interesseret.

[Sky Wolfgang]

Sky så overrasket på ham, som han begyndte at trække skoleopgaver op af tasken og skulle da også lige til at tage fat i en af siderne, da han så smækkede den store bog ned over siderne, og hun fik sin hånd trukket til sig i en veldig fart! Måden han fortalte på fik det til at gå op for Sky, hvad han nok snakkede om og i stedet for rigtigt at kommentere på det, lænede hun sig bare lidt ind overbordet og strøg forsigtigt han kind med sine bløde fingerspidser. Forstod han det slet ikke? "sagde du ikke du gik på universitetet? Undskyld hvis jeg er uhøflig Elliott, men er det ikke bare opgaver og lektier du snakker om?" Det var noget ved ham, der mindede hende om hendes mor, skønt det var i noget mildere grad. Hun søgte derfor hans blå øjne med sine egne og prøvede at få det til at give mening. "Er øhm.. Er du altid sådan her? Jeg mener.. Der er ikke sket dig noget på vej herhen vel?"  spurgte hun forsigtigt og kiggede rundt, for lige at tjekke om det kun var hende der syntes han virkede mærkelig.
Og da han så snakkede om at turbulent havde noget med luften at gøre, valgte hun ganske enkelt bare at kigge op ham en rum tid. Det kunne ikke være virkelig dette her, det var bare så underligt. "El... Elliott du ed godt hvad det vil sige at have det turbulent ikke? Det har hverken noget med quiddicht eller luft at gøre. ikke i daglig tale." Hun kørte fingrene igennem de røde lokker og lod dem hænge frem foran den ene skulder, hvad skulle hun gøre? hun kunne ikke bare rejse sig og gå. Ville han overhovedet kunne finde hjem? "JEg skyder med bue. forklarede hun så ganske roligt. den del var ligesom ikke så vigtig for hende lige nu."

[Elliott Andromedius]

''Jovist, dem laver jeg skam også'', svarede han blot idet han bestemte sig for ikke at udtømme emnet, det begyndte jo at være pinligt for hende. Han kunne ikke bebrejde hende, hun var jo ikke selv boglig som både hendes egne ord og kollegie havde afsløret. Elliott hævede nu sin hånd og tog fat i hendes bløde fingerspidser for at flytte dem fra sit ansigt, ikke at de ikke var dejlige, men omsorgen var uberettiget. ''Jeg har det udemærket, tak for omsorgen, Sky'', svarede han med et smil og et nik som for at forsikre sig at han selv havde ret. Mindet fra ulykken strøg kort over ham, men han huskede endnu engang på at han nu var kommet på universitetet og at det ikke var så grælt. Han var jo glad, og detvar det osm talte. ''Lad os bare glemme Quidditch hvis du synes det er ubehageligt at tale om. Jeg vil gerne høre om din bue? Det er sådan et mugglertrick, ikke?'', spurgte han oprigtigt interesseret, det var nok bedre at droppe de akademiske diskussioner, hun var jo trods alt yngre end ham.

[Sky Wolfgang]

Tog hun alligevel fejl af hvad der foregik? hovedet blev lagt lidt på skrå igen mens hun prøvede at gennemskue ham, men det var ikke så lige til. Det var som om han var en galt ål, der hele tiden smuttede ud af grebet, når man endelig fik ham fanget. Hun forstod det bare ikke. Måske var det derfor også bedst bare at lade tingene ligge. Hun smilede derfor og så på ham. "Din familie må være stolt af dig så, hvis du i en så ung alder allerede skriver artikler. Har du nogen søskende?" Okay på en eller anden måde føltes det pludselig som om deres møde havde udviklet sig til en date, hvilket fik hende til at kigge lidt forlegent ned i sit krus. Hvordan var hun endt i dette her? og hvordan skulle hun lige håndtere det? Hun fik hurtigt trukket hånden til sig, som han rørte hende og så så undskyldende over på ham. "undskyld, det var ikke min mening at... Jeg fik bare.." men hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til det hele, generelt var hun lidt flov over det. Derfor var det måske også meget godt, at han ville høre om hendes bue. "Jo, egentlig er det en mugglerting, eller jeg har hørt at mange kentaurer også skyder med bue, så det er vel som man ser det. Ligesom det nok mere er teknik end trick." prøvede hun roligt at forklare ham, lidt spændt på hvordan han så ville tage imod det.