Alting har sin charme

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel himlede med øjnene. Pigen var oprevet, det var tydeligt at se, og han kunne måske gætte sig lidt til at det ikke var den bedste situation han stod i. Egentlig ville han mest undgå at Elliott dummede sig, men som han hørte hans - i realiteten meget logiske - forklaring på sin udtalelse, sukkede han og gled de slanke fingre frustreret over ansigtet.
"Ok, Elliott, jeg tror du har fået en ingefærøl for meget, skal du ikke til at smutte?" spurgte han endelig med et undskyldende smil og blik til pigen ved bordet. At de virkede bekendt skulle han ikke kunne svare på. Havde de gået på samme årgang på Hogwarts måske? Det var måske dét, men han kunne ikke rigtig placere hende.

[Sky Wolfgang]

Sky stirrede fra den ene til den anden. Mente de dette her seriøst eller var det Helle et nummer. Samtidig med var der ikke en af dem, der fortalte hende hvorfor de virkede bekendt, så måske tig hun bare fejl. Hun så ned i sit krus, stadig halvt fyldt. Det ville være dumt at gå før hun havde drukket det hele. Derfor besluttede hun sig for en anden taktik. Hun trak derfor vejret dybt og så pude to fyre det opholdt sig forholdsvis tæt. “Okay fint. Ikke mere snak om.. blod. Må jeg ikke i stedet høre lidt om hvor i kender hinanden fra? I virker ret tætte” prøvede hun roligt. På den måde ville hun fortsat forblive høflig og samtidig kunne hun måske finde ud af noget mere om dem. 
Hun skulle lige til at læne sig tilbage, som hun begyndte at reflektere over Gabriels ord til Elliott, tig hun ikke meget fejl ville fyren flyve op af stolen inden nogen kunne nå at sige Dumbledores sure citronkager, så Sky valgte at komme Elliott i forkøbet. “Du Elliott. Hvad siger du til vi måske drikker vores øl ud i et roligt ig hyggeligt tempo, og så kan vi måske følges hjem bagefter?” På den måde ville han forhåbentlig blive, til hun sagde det var til at gå, og eftersom Gabriel lignede en der var på arbejde, så kunne han heller ikke smutte langt væk. Smart!

[Elliott Andromedius]

''Men.....?'', Elliott gjorde et slag mod den éne og halvfulde øl som stod på bordet. Han havde ikke drukket mere, eller havde han? Han tog sig forvirret til det krøllede hav af bløde brune lokker alt imens han så forvirret på glasset. Det var først da Sky afbrød deres samtale at han flyttede sit blik til hende, og lod glasset være glemt. ''Vores familier er tætte. Gabriels familie er sponsor til mine forældres research'', lod han hende vide. At de så var nærmere end som så, lod han gå usagt. Istedet vendte han ansigtet mod Gabriel og sendte ham et bredt smil som kunne smelte selv den stædigste istap. ''Vi har været bedste venner siden vi var børn'', han rakte venligt ud efter Gabriel for at give hans underarm et klem, men blev da distraheret af Sky's ord. Smilet som før havde været tildelt Gabriel blev ny tydeligt omfordelt til Sky. ''Ja! Jeg mener.. Jo! Det vil være hyggeligt!'', udbrød han måske lidt for excalteret. På ny spredte rødmen sig over hans kinder, det var tydeligt at se at han kunne lide den unge pige frem for sig. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Det virkede som om den tryggede stemning havde fortaget sig og Gabriel drog et usynligt suk indvendig for at rette sig op og lægge hovedet lidt på skrå mens han kiggede på Elliott og endte med et smil til pigen. Ok, ingen snak om blod, fair nok.
"Yeah, der er jo nogen der skal hanke op i de støvede bogorme," sagde han med et jovialt klap på skulderen af Elliott. Det var ikke så meget en trussel at kaste Elliott på porten, mere den typiske påmindelse Gabriel måtte komme med for at rode ham ud af en ubekvem situation når han kom til at formulere sig forkert.
"Man kan måske sige at jeg er den der er bedst til at decifrere Elliotts vrøvl," sagde Gabriel og blinkede ned til sin ven inden han rankede sig ved siden af bordet. "Jamen hvis der ikke er noget, så kan I vel godt få lov til at drikke jeres øl ud. Mangler I noget?" han så fra pigen til sin ven, og mærkede Elliotts glæde ved opmærksomheden fra en pige, noget han ikke altid fik så meget af når Gabriel altid løb med al opmærksomheden. Selv på Hogwarts havde pigerne, som Elliott drømte lidt om, endt på Gabriels knæ til festerne. Denne gang ville han ikke komme imellem dem.

[Sky Wolfgang]

Der var kommet lidt mere ro på igen og Sky følte sig ikke helt så usikker længere. Hun sendte Elliott et smil, som skulle fortælle at hun ret godt syntes om ham. Så kiggede hun over på Gabriel. På mange måder så han virkelig godt ud, og han havde en charme der var fængslende. Hun havde næsten lyst til at bede ham om at blive hos dem, for at lære ham bedre at kende, men det var måske også dumt. “Barndomsvenner?” Lød det derfor i stedet. “Så må I kende hinanden godt. Det må være rart. Har I så samme interesser? Nej undskyld, det var måske lidt for personligt” hun kiggede flovt på dem begge, men lod så blikket hvile mere på Gabriel end på Elliott. Han var lidt nemmere at forstår og snakke med. Hun tøvede men åbnede så munden. “Hvis jeg nu giver en øl, vil du så ikke drikke den sammen med os?” Noget i hende ville gerne at Gabriel var der, hvis nu det skulle gå galt for Elliott igen. 

[Elliott Andromedius]

I stilhed betragtede Elliotts hvordan Sky's blik aftog fra ham og hvilede mere og mere på hans kammerat. Det var ikke første gang, og noget dæmrede i ham som han vidste at han ikke skulle tage forgivet, men præcis hvad havde han svært at sætte fingeren på. ''Det er helt okay. Vores fædre var bedste venner på Hogwarts... Så naturligvis forventede de kun det samme af os. Der er en familie joke om at de valgte at få børn samtidig så at vi kunne vokse op sammen, ikke også Gabriel?'', Elliott lod nu mandens ærme gå imens han lænede sig tilbage i den knirkende stol. Dog havde hans egen far været hurtigere med hans storebrors fødsel, men ofte så undrede han sig om ikke der havde været en idé med at skaffe lillesøsteren fra Gabriels side. ''Det vil Gabriel gerne, ikke? Men vi kan umuligt lade dig betale. Jeg betaler, intet problem. Kom nu, sid ved siden af mig'', han gjorde plads til sin kammerat og gav med en venlig hånd igang med at guide manden til stolen. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel kastede et blik rundt, der var ikke rigtig så mange andre i baren alligevel, og de fleste lod til at have hvad de skulle have lige nu.
"Så lad gå da, men jeg smutter hvis der er nogen der kommer ind og skal have noget," sagde han inden han rendte tilbage til baren og greb sig en ingefærøl og gik tilbage til bordet. Han drejede stolen rundt så han satte sig overskrævs på den og hvilede armene mod ryglænet mens han lod øllen få plads på bordpladen foran.
"Elliott er mere bogorm end jeg er," indskød han for at fortsætte samtalen. "Han er teoretisk anlagt, jeg er praktisk anlagt, kan man vidst godt sige," han blinkede til pigen inden han ruskede lidt op i Elliotts hårpragt.

[Sky Wolfgang]

Den arbejdende fyr indvilgede i at blive hvilket virkede ret godt og gjorde Sky lidt mere rolig. Måske det var en smule akavet, men sådan måtte det være. Det var stadig bedre end hvis Elliott begyndte på noget slet igen. ”Nå men så har I været sammen altid og skal gå i jeres fædres fodspor?” Spurgte hun da det lidt virkede til at samtalen var ved at dø lidt ud. Hun turde ikke rigtig snakke om sig selv igen, da det havde været ved at stille helt af. ”Min far er selv ret... okay jeg kender ham ikke rigtig, han er aldrig rigtig hjemme og når han er vimser der en masse stuepiger omkring ham”

[Elliott Andromedius]

Elliott greb hurtigt ud efter Gabriels hånd idet manden begyndte at ruske op i hans hår. ''Så lad dog mit hår være'', sagde han imens han skubbede mandens hånd væk og sendte ham et sly smil. Han greb et lommespejl og gav sig til at rette håret på plads med sine fingerspidser. ''Naeh, jeg gider ikke rende Quinten i røven'', svarede han blot, der var vel ikke nogen grund til at gå i nogens fodspor, hans far ville blot blive irriteret på ham hvis han hele tiden var der. ''Men stuepiger er vel også vigtigt for at opretholde en stor husholdning? Selv har vi husalfer, men min far efterlod de fleste i biblioteket så de kunne hjælpe på luftfugtigheden'', han vendte nu blikket mod Gabriel og med et hævet øjenbryn hvislede han: ''Kan du huske dengang jeg gav dig 10 galleoner for at flirte med den der husalf? Hold kæft hvor den var overrasket''. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel slugte et grin mens han så på Elliott og mindedes næsten drømmende episoden der havde sendt et ramaskrig gennem Andromedius-hjemmet da Freya havde set hvad der gik for sig. Han lagde hænderne om ansigtet med et saligt smil som prøvede han at dæmpe rødmen der steg lidt op i hans kinder.
"Åh Elly, det var jo kun fordi du skulle se hvordan man gjorde, så man kunne score tøsebørn," sagde han leende inden han næsten som et lyn skød ansigtet hen til sin vens ansigt og pressede et lidt groft kys ind på hans mund inden han fjernede sig igen leende og næsten ramte sin øl ved en fejl men greb den med en hånd behændigt som den næsten var ved at ryge ud over kanten inden han rejste sig lidt. Et par gæster var kommet til i krostuen og han så undskyldende på de to.
"Nå, sorry, pligten kalder," sagde han med et skuldertræk og løsnede sig fra den omvendte stol. "Hvad med dig, Mr. Dromedar?" spurgte han til sin ven og rakte ham hånden som tegn til at han ville hjælpe ham op ligeså.

[Sky Wolfgang]

Sky følte sig pludselig meget overset og syntes egentlig at samtalen havde taget en drejning hun ikke rigtig brød sig om. Hvad det lige var ved det, vidste hun ikke, men der var noget ved de to drenge sammen, der gav hende en dårlig fornemmelse i kroppen. snakken der fulgte virkede på mange måder højrøvet og nedværdigende, og det der ikke rigtig en hun ønskede hverken at deltage i eller overvære, så da Gabriel gjorde opmærksom på at han nok skulle tilbage til arbejdet, rejste hun sig ligeledes op. "Ja, jeg må nok også hellere til at videre. Jeg har en del lektier."  løj hun og begyndte at tage sin jakke på.

[Elliott Andromedius]

Elliott knækkede sammen i latter efter Gabriels forræderiske kys. Han rejste sig, og sendte først et blændende smil Sky inden han med hævede arme greb om Gabriel i en vals. ''Jeg kommer med dig'', svarede han leende som han tog en hurtig svingom med manden og gav så slip for at forsvinde bag baren med ham.

//Out

[Gabriel Jacques Darklighter]

//out