Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 13, 2015 19:56:56 GMT
Han åndede diskret lidt lettet op som hun lod til at bide på. Ikke at han havde ment noget ondt med det, han var bare flov over ikke at kunne huske det og han ville ikke såre hende. Men igen, heldigvis lod det til at være hurtigt glemt igen. "Jeg ved hvad du mener," sagde han varmt og gav hendes hånd et klem. Selv kunne han også mærke at hans eget samlejebehov var steget kraftigt efter han havde fundet sammen med Freya. Det kom nok både i takt med at hun var willie og så fordi at de var en del mere aktive end han nogensinde havde været vandt til før. Nogen dage kunne det godt være hårdt, men lige nu havde han da alligevel et lille håb om at aftenen ville blive afsluttet på "den gode måde".
"Det er altså ikke rigtigt et navn skat," svarede han blidt og sendte hende et lidt undskyldende blik. Han kunne godt mærke det lidt kristiske blik der blev sendt i hans retning, men valgte lidt at se gennem fingre med det. De næste navne hun bragte op fangede dog hans opmærksomhed ret hurtigt, det var faktisk gode! "Jeg er vild med Autumn eller Dawn, men er ikke så stor fan af Fawn," det lød lidt...bøsset i hans øre. Ikke at han havde noget imod den slags, men navnet fungede bare ikke for ham. Forsigtigt rejste han sig op og lænede sig over bordet for at kysse hendes kind. "Jeg kommer lige om lidt," annoncerede han og stak diskret hånden i lommen for at fikse den lille ring op inden han bevægede op til disken ud af syne for Freya.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 14, 2015 18:01:23 GMT
Freya var så glad for at hun havde givet ham en chance dengang, men hun var nok ikke helt over sin fobi for hun kunne aldrig nogensinde forestille sig at være sammen med andre mænd end Nate og det var da heller ikke noget hun havde tænkt dig, de to skulle da være sammen resten af livet, skulle de ikke? "Hvilket skal det være af de to så? Du bestemmer... Og hvad med til en dreng?" spurgte hun, Freya vidste jo ikke hvad køn det blev endnu "Jeg kan også godt lide Landon eller Dimitri" sagde hun i et smil.
Freya regnede da med at dette var det eneste barn hun fik, så hun ville jo gerne at alt skulle være helt perfekt og heldigvis virkede det til at Nate havde den samme mening på det punkt. De skulle bare være en rigtig familie nu, med Alaric og den lille nye. "Okay.. " sagde han og smilede til ham som han gik, hun kiggede i hans retning men endte med bare at blive siddende, hun var ved at være godt sulten og håbede snart at maden ville komme flyvende. Hvor var det dog længe siden de to kunne hygge sig alene, og hun forsøgte bare at nyde det i fulde drag, selvom det var mærkeligt ikke at være sammen med Alaric.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 14, 2015 22:20:09 GMT
Han tænkte kort over hendes spørgsmål inden han svarede, "så synes jeg at hun skal hedde Dawn," sagde han smilende. Det var et virkelig sødt navn faktisk, og LANGT bedre end Hong Kong eller Vandfald. Drengenavnene var lidt svære syntes han af en eller anden årsag. "Ja eller, Jasper" svarede han tænksomt. Hans tanker var lidt andre steder lige nu.
Som han bevægede sig op i baren bestilte han en flaske champange og afleverede ringen til tjeneren. Han havde engang set nogen gøre det i en film på denne måde og havde dengang egentlig troet at det skulle være ham og Realyn for evigt, men sådan var de ikke endt. Heldigvis kunne han sige nu. Han var så glad for Freya og hun betød hele verden for ham. Hende og lille Alaric og nu også den lille nye. Han kunne slet ikke forstå at han faktisk skulle være far, det var jo nærmest ubegribeligt. Han bevægede sig tilbage til bordet og satte sig overfor hende på ny. Han kunne mærke hvor nervøs han pludselig var og hans hjerte føltes som om det sad helt oppe i halsen på ham. Måske skulle han bare vente til en anden dag, der var jo også ret mange mennesker og han var ikke god til at have for meget opmærksomhed rettet mod sig. Dog var det lidt for sent, for han kunne allerede se tjeneren komme mod dem med ringen i buden af glasset med champagne. Der var ingen vej tilbage, men pludselig fik han det virkelig varmt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 15, 2015 15:39:46 GMT
Freya var glad for at de var blevet enige om det ene navn, og hun endte med bare at nikke da han sagde Jasper. - det var også et virkeligt fint navn og hun var glad for at de kunne snakke så fint om tingene, det var fantastisk at være sammen med en fyr som Nate. Freya sad blot og afventede at han ville komme tilbage som hun nippede til sit vand, hun ville bare gerne nyde livet sammen med den mand hun elskede, også selvom hun lige nu også skulle finde ud af hvad hun gjorde med sit arbejde, kunne man ikke fåf ri når man skulle føde eller noget i den stil?
"Er du okay?" spurgte hun som Nate kom tilbage, hun kunne tydeligt se på ham at han var utilpas og et øjeblik var hun bange for at der var gået noget galt. "Tror du egentligt at jeg kan spørge om fri når jeg skal føde?" spurgte hun og smilede i mod Nate, hun anede jo ikke hvordan det med børn foregik og ærligt følte hun sig nok lidt dum. Hun smilede som hun tog i mod det ene champagne glas fra tjeneren og bemærked eikke ingen før at hun begyndte at drikke og den ramte hendes læber, hvilket fik hende til at sætte glasset på bordet og stirre ned på det, var det ikke?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 15, 2015 20:27:05 GMT
Han følte sig pludselig virkelig utilpas, dog uden at være dårlig, var det i det hele taget muligt? Måske var det sådan det føltes at være ved at besvime, det havde han aldrig prøvet før. Uanset hvad så havde han det underligt og han følte at alle kiggede på dem skønt der ikke var rettet nogen blikke i deres retning. Han smilede lidt anstrengt til tjeneren der sendte ham et varmt smil tilbage for derefter at lade dem til dem selv igen. "Ja jeg har det helt fint," sagde han i en lidt hæs tone og hævede glasset mod hendes med en let rystende hånd. For pokker hvor var han dog nervøs lige nu.
"Hvad?" Han så lidt forvirret på hende, "ja naturligvis kan du få fri når du skal føde," sagde han og glemte for et kort øjeblik nervøsiteten. Eller det var kun frem til hun begyndte at drikke af glasset. Hvor havde han dog lyst til at stikke af lige nu, tænk hvis hun sagde nej og så foran alle de mange mennesker. Dog kunne han godt fornemme at der ikke var nogen vej tilbage længere for Freya havde stillet glasset fra sig og lod til at have kastet sin opmærksomhed på ringen deri. Han tog en dyb indånding og faldt så ned på det ene knæ foran hendes stol, ikke at han havde friet til nogen før, men han vidste da at det var sådan man gjorde.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 15, 2015 21:06:25 GMT
Hun smilede blot til at han havde det fint, hun ville gøre alt for den mand og hun var virkeligt glad for at han var blevet så glad for at hun var gravid, for Freya selv va rnok blevet en smule nervøs ved tanken. "Godt for... Jeg har altså ikke råd til ikke at arbejde" sagde hun og rynkede lidt på næsen, nu var det jo ikke fordi at hende og Nate ikke havde styr på det økonomiske, men det kunne vel ikke kun klare sig med hans indtjening? selvom en jurist løn vel egentligt gav ganske udemærket?
Hun stirrede så længe på glasset at hun først sent opdagede at Nate satte sig ned på knæ og med to fingre fiskede hun så den lille ring op: "Nate hvad... " sagde hun og stirrede ham så ned i øjnene som han sad foran hende. Begge hendes hænder fløj op til hendes kinder som blev helt røde og hun mærkede tåre komme frem i hendes øjne, som hun stadig havde ringen imellem to af hendes fingre: "Gør du hvad jeg tror du gør?" spurgte hun selvom hun lige nu slet ikke var sikker på at hun kunne sige ret meget af bare chok, skulle de giftes?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 16, 2015 10:00:08 GMT
Nogen gange levede Freya virkelig op til sin hårfarve, men det var jo blot en af de ting han elskede ved hende. Hun var så blid og uskyldig at det sommetider føltes som om at hun slet ikke havde levet i den samme verden som han. Han smilede kærligt til hende "Nej det ville også blive besværligt hvis du stod midt i en ekspedition," drillede han stadigvæk en smule halvhjertet grundet hans nervøsitet.
Nate kunne nu oprigtigt mærke hvordan folk omkring dem vendte sig i deres stole for at følge med, hans kinder brændte. Måske han bare skulle have gjort det derhjemme i stedet, han havde aldrig været god til at være center for opmærksomhed. Dog var det for sent nu, og det var jo ikke fordi han ikke ville giftes med hende, for ærligt var der intet i verden han hellere ville, han var nok bare så bange for at få et afslag. Især her. Da han så hendes reaktion følte han sig pludselig lidt mere sikker, eller han håbede da at han kunne læse hende godt nok til at vide det var glædestårer, ellers kunne det godt gå hen og blive pinlig..ere. Han sank, "jeg har virkelig tænkt på at gøre dette her i lang tid, men du kender mig, jeg har aldrig været særlig god til at mande mig op," begyndte han lidt usikkert, "jeg havde tænkt over tusind ting jeg ville sige og lige nu kan jeg ikke huske en eneste af dem," indrømmede han, hvordan kunne alle de gode sætninger bare forsvinde? "Men pointen er at jeg elsker dig Freya, af hele mit hjerte og jeg har ikke lyst til at nogensinde at være sammen med andre end dig," han følte selv at det måtte være det dårligste frieri i verdenshistorien, "jeg har aldrig været lykkeligere end sammen med dig, så Freya Mattson, vil du gøre mig lykkelig resten af mit liv og gifte dig med mig?" Han kunne mærke hvordan han nærmest skælvede af nervøsitet. Alle gloede på dem selv tjenerne var stoppet med at serverer for at følge med.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 16, 2015 16:10:23 GMT
Hun smilede til ham, han var virkeligt sød og det bedste af det hele var at han respekterede hende så utroligt meget, hun vidste bare at hvis der fandtes den eneste ene ude i verden, så var Nate den eneste ene for hende, hun glædede sig allerede til resten af de mange år de skulle bruge sammen. Enten med lille Dawn eller lille Jasper, også Alaric naturligvis, hanv ar helt igennem fantastisk.
Freya var stadig helt rød i hovedet som hun kiggede på Nate og lige nu kunne hun godt forstå at han ikke kunne sige noget, for hun anede ærligt heller ikke hvad hun skulle sige, hun følte sig både nervøs og utilpas på den gode måde, for hun elskede ham jo, så hun var jo ikke itvivl om at hun gerne ville gifte sig med ham, men lige nu følte hun sig bare handlingslammet. "Selvfølgelig vil jeg det!" sagde hun og smilede som hun lænede sig ned for at kysse ham og lagde en hånd på hans kind, hun var ligeglad med at alle kiggede lige nu, hun var simpelthen så overvældet at hun slet ikke kunne tænke klart: "Jeg elsker dig" sagde hun i mod hans læber, inden hun rettede sig op i et smil, stadig helt råd i hovedet og med blanke øjne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 18, 2015 10:12:32 GMT
Nate havde haft en ide om at frieri bare lige var noget man gjorde uden at være nervøs. Det så jo altid så romantisk ud i film, men lige nu var det eneste han følte et kommende panikattac fordi han var så bange for at hun ville sige nej. Han havde ingen ide om hvorfor han frygtede hun ville sige nej for inderst inde kunne han jo ikke se hvorfor de ikke skulle gifte sig, Freya var jo trods alt også håbløs romantisk, så hvad der pludselig freakede ham ud på denne måde kunne han ikke finde ud af. Hans hjerte hamrede så hurtigt at det nærmest gjorde ondt, han kunne ikke huske at han nogensinde før havde været så nervøs. Tænk hvis hun syntes at det var for tidligt, eller at det lå for tæt op ad det at de havde fundet ud af at hun var gravid, det var jo sket i dag for pokker!
Første da hun gav ham sit ja slap han et åndedrag han end ikke havde bemærket at han havde holdt tilbage. Han følte sig pludselig overordnet lettet og det store kærlige smil fandt på ny vej til hans læber. Han ænsede næsten ikke at der var et par stykker ved de omkringliggende borde der gav sig til at klappe, han var helt rundt på gulvet over alt dette her. Han var forlovet og skulle være far, så kunne livet da ikke blive meget bedre end det! Han gengældte hendes kys uden tøven, hånden på hans kind fik hele kroppen til at snurre af begejstring. "Og jeg elsker dig," forsikrede han og rejste sig langsomt op kun for at placerer endnu et kys på hendes læber. Dette måtte være den lykkeligste dag i hans liv!
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 18, 2015 11:58:02 GMT
Freya kunne slet ikke forestille sig at være sammen og blive gift med nogen anden end Nate, han var så fantastisk og charmerende og han forstod hende på en måde som ingen mand nogensinde havde forstået hende før, heller ikke når hun var besværlig eller underlig. De var jo ikke ligefrem teenagere mere, men sådan følte hun sig hurtigt i hans selskab. Hun smilede som han kyssede hende igen, og satte sig så igen pænt på stolen så han kunne få en chance for ikke længere at sidde dernede og rode rundt på gulvet. Hun tog ringen på, den passede hende helt perfekt.
Hun var så lykkelig lige nu at hun slet ikke havde ord: "Aldrig havde jeg troet at vi skulle giftes" sagde hun i en ærlig tone og smilede til ham, hvor var han dog bare fantatisk og hun kunne slet ikke samle sig selv lige nu. Hun tørrede den tåre væk der sad på hendes kind, hun var så lykkelige lige nu at hun slet ikke kunne beskrive det: "Jeg glæder mig sådan til at vi bare sådan... Starter et helt liv op sammen" sagde hun og tog fat om hans hånd henover bordet, hun var klar til at svæve væk af lykke lige nu.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 30, 2015 23:07:57 GMT
Nate satte sig tilbage på stolen efter at have delt endnu et blidt kys med hende. Han var så glad og lettet at det slet ikke kunne beskrives, de skulle virkelig starte en rigtig familie op sammen nu. Udleve drømmen med børn og giftemål, han kunne slet ikke vente. ”Passer den?” Spurgte han lidt forsigtigt og kiggede mod hende som hun nemt lod ringen glide ned over hendes slanke finger. Den så ud til at passe perfekt!
Hendes kommentar fik ham til at le hjerteligt, ”nå nå, det var ikke særlig store forventninger du havde til mig der skat,” drillede han og blinkede velvidende om at det nok ikke var det hun havde ment, men mere det at det hele var så uvirkeligt lige nu fordi alt bare sang om fryd og gammen, man kunne jo næsten høre englekor i baggrunden. Han gav hendes hånd et klem over bordet, ”Det gør jeg virkelig også skat,” sagde han smilende og kunne mærke at han selv fik en lille smule våde øjne af at se hende så lykkelig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 31, 2015 14:21:39 GMT
Freya nikkede og kiggede så ned på ringen: "Ja... Ja den er helt perfekt" sagde hun og smilede som hun kunne mærke flere tåre komme frem i hendes øjne, og dog lykkedes det hende at holde dem så godt tilbage, så det kun blev blanke øjne: "Du er en fantastisk mand Nate" sagde hun i et smil, han var alt hun nogensinde havde ønsket sig og hun kunne ikke være lykkeligere. De havde Alaric, de havde et dejligt sted at bo og nu skulle de også snart have en mini Dawn eller en mini Jasper, Freya kunne slet ikke vente og hun vidste at det ville blive en fantastisk fremtid for dem begge.
"Nej men du ved hvad jeg mener" sagde hun i et grin og kiggede i mod ham, hun havde slet ikke forventet det, hun havde da tænkt på det nogen gange, men ikke så meget at hun rent faktisk havde troet det ville ske. "Ja.. og nu skal vi bare nyde aftenen... " sagde hun og satte sig til rette som deres mad ankom: "Jeg burde slet ikke drikke vin" konstaterede hun og kiggede i mod det glas hun havde fået ringen i, var det ikke noget med at man helst ikke måtte drikke når man var gravid?
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 3, 2016 21:14:43 GMT
Han smilede stort til hende. Han var virkelig lykkelig over at de kunne forsegle deres forhold på denne måde, hvis man altså kunne kalde det det? Han var bare så lykkelig over at hun var hans, ”hvor dejligt,” retunerede han lettet. ”Wauw så skal vi til at planlægge bryllup,” det var som om at det først rigtigt gik op for ham nu, de skulle giiftes! Være sammen resten af deres liv i deres perfekte lille familie. Han kunne slet ikke vente, det var som om at hele verden var anderledes nu, men på den gode måde! Et sødt smil blev sendt mod hende, ”det kan jeg takke min fantastiske forlovede for,” svarede han. Han havde nok altid været ret sukkersød, men det var ikke noget han som sådan selv bemærkede i hverdagen.
Det havde føltes godt at tage ordet ”forlovet” i munden og han kunne ikke vente med at overbringe de to fantastiske nyheder til resten af familien og vennerne. Han smilede til hende og nikkede så, naturligvis vidste han det, men igen var hun bare lidt sjov at drille med det. ”Ja det skal vi,” fastslog han og sukkede tilfreds. ”Vi burde næsten tage på hotel og sove, bare for at afslutte aftenen helt perfekt!” Han så lidt drømmende frem for sig, tanken om ikke at skulle op kl 6 i morgen tidlig når Rick vågnede var helt behagelig. Han elskede den lille knægt og han havde normalt ikke svært ved at komme op om morgenen, men når nogle nætter endte i lidt andet end at sove kunne øjenlågene godt være en anelse tunge. En tænksom rynke formede sig i hans pande, ”nej det burde du nok ikke,” medgav han. Det havde han bare ikke tænkt over.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 3, 2016 21:41:50 GMT
Freya smilede, Gud ja! De skulle planlægge bryllup, fordi de skulle giftes og have barn? Hun kunne stadig ikke fatte det: "Uh bare en idé... Kunne det ikke være hyggeligt at have bryllup og barnedåb sammen?" spurgte hun og smilede i mod ham. Det havde hun før hørt om at folk havde gjort og det lød virkeligt romantisk, også kunne den lille blive båret op af kirkegulvet sammen med dem. Freya var stadig helt varm med tanken om at de skulle være forældre, han var sådan en fantastisk mand og en dejlig far til Alaric.
"Ja det burde vi virkeligt... Du er virkeligt en dejlig mand Nate og jeg kan ikke takke dig nok for at gøre alt det her for mig" sagde hun, bare det faktum at han uden at tøve var sprunget til som far for Alaric selvom de kun lige havde fundet sammen dengang, det gjorde hende meget glad. "Åh det er så skønt det hele..." sagde hun og klemte hans hånd som hun havde fat i henover bordet, hun kunne slet ikke forstå det og hun havde svært ved at komme ned fra den sky hun svævede på lige nu: "Hvor skal vi sove så?" spurgte hun, så godt kendte hun jo ikke området.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 6, 2016 11:23:21 GMT
Hendes ide faldt virkelig i god jord hos ham og det kunne ses ved det glædestrålende smil der gled over hans læber. "Det er en genial ide!" Sagde han og så lidt frem for sig. Det ville da være perfekt. Nu var han ikke til store vilde fester så han håbede på at de kunne nøjes med at inviterer de nærmeste venner og så naturligvis familien, men i realiteten anede han jo ikke om Freya altid havde gået og drømt om et stort prinsessebryllup med hestevogn og hvide duer, for de havde jo aldrig snakket om det før. For ham var det nok så længe de blev gift i en kirke, det havde altid været hans drøm at stå foran alteret og se sin brud komme op imod sig, men det var også det eneste krav han havde. Blomster og dekorationer tænkte han ikke videre over, så længede faste bryllups traditioner blev æret.
"Du er det hele værd." Responderede han. Igen håbløs romantiker, men Freya lod til at kunne lide det så hvorfor stoppe. Han kyssede kort hendes håndryg og smilede så til hende igen, "jeg har set at der ligger en hyggelig lille kro ikke så langt herfra," fortalte han. De var vidst ikke så dyre hvilket passede ham ret godt, for selvom de ikke var nødsaget til at vende hver en knut så var de jo ikke rige, og hvis de også skulle spare sammen til bryllup og barnedåb var det nok en god ide at begynde at ligge lidt til side allerede nu, sådan noget var jo dyrt!
|
|
|