It Reveals You

[Blanche Elaine Beaumont]

Blanche gjorde absolut intet for at holde et grin tilbage, da Delphine nær var faldet ned ad bordet, som de prøvede at bane sig vej til soveværelset. Hvor klodset… eller ville hun mon bare skyde det hen på at det var vinen der havde gjort hende usikker på benene? De havde trods alt fået lidt mere end meget.

De betragtende øjne fik faktisk Blanche til at rødme en smule. Det var længe siden Delphine havde set hende sådan her - og som Delphine begyndte at smide sit tøj, gik det op for Blanche at det også var en evighed siden at hun selv havde haft lov til bare at stå og beundre Delphine, halvnøgen og smuk. Hun nærmede sig sin eks og lagde armene om livet på hende, bagfra, og pressede sine læber mod hendes nakke. Hænderne og fingrene gik langsomt på opdagelse hen over maven på hendes elsker, trods hun ikke kunne se hvor præcis de havnede. Men hun fulgte sine instinkter i stedet for sine øjne. Langsomt og sensuelt strøg hun dem langs Delphines sarte hud, længere og længere ned.

// Fade to black?

[Elise Maude St. Martin]

Tidsfornemmelse var helt fløjet fra den unge heks. Hun havde ingen ide om hvad klokken var længere. Hendes franske veninder hvade været en tur forbi England og skulle være der i nogle dage. For en gangs skyld kunne hun bruge det franske sprog med nogen hun kendte. Og ikke bare hendes forældre som alligevel snakkede lidt engelsk til hende for det meste. Hun håbede lidt på at klokken ikke var for mange, også selvom hendes mave var begyndt at knurre en smule. Måske hun trængte til lidt mad, men hun var jo også i vokseværk!
under armen havde hun fundet nogle bøger på byens bibliotek, godt nok en børnebøger for at finde ud af at lære engelsk, men det var hver at prøve, om end at det var skide svært at læse. Langt om længe nåede hun lejligheden og hun åbnede døren som om intet var ændret. “MERE JEG ER HJEMME” kom det højt fra hende og smed skoene uden at sætte dem ordentligt op. Hun trådte ud i stuen og efterfulgt ud i køkkenet. “JEG ER SULTEN” råbte hun på ny for at åbne køleskabet og lade blikket finde noget at spise, men hun fandt ikke det helt store. “MERE? HVAD SKAL VI SPISE?” det hele var fortsat på fransk, det engelsk havde hun aldrig helt fået fat i. hu. Stirrede lidt hen på klokken og så hen imod  hendes soveværelset. Var hun alene hjemme? 

[Delphine Modeste St. Martin]

EFTER FADE TO BLACK

Delphine rullede sig dovent om på ryggen, og så på Blanche på en næsten drømmende måde. Hun lå der godt og lunt, og havde det egentlig meget godt. Hun havde den der glød, og det var faktisk ret at få noget motion og nydelse gennem lagengymnastik. Også selvom det var med Blanche. Hun elskede jo stadigvæk kvinden, men havde svært ved at tilgive hende. Alt dette var dog glemt in the heat of the moment, og de havde bare været sammen, som havde de aldrig været adskilt.

Men en ting der gjorde hende pinligt ædru, var Elises stemme, som rungede gennem soveværelset. DAMMIT! Bandede hun indvendigt, og gav en halvt sovende Blanche et skub.

"Få noget tøj på!" hvæsede hun i en hvisken ud gennem tænderne, før hun sprang op og skyndte sig ud på ensuite badeværelset. Det badeværelse som hørte til hendes soveværelse. Hun nåede lige at samle sit tøj op fra gulvet på vejen. Måske var det lidt fejt at flygte på den måde, og efterlade Blanche med Elise og oprydningen og påklædningen selvfølgelig, men hvad skulle hun gøre? Hun skyndte sig at tænde for vandet i bruseren, og lod som om, at hun hele tiden havde været i bad. Så var hendes albi der i hvert fald.

Værre var det dog med Blanche, men hun måtte finde på noget. Hun var nødt til at finde på noget. De kunne ikke vise Elise, at de lige havde været sammen på den måde. Det duede bare ikke! Det var ikke en mulighed! Nu håbede hun bare, at Blanche kunne finde på en god undskyldning for at være i Delphines soveværelse.

[Blanche Elaine Beaumont]

Efter at være blevet ædt levende af hendes eks, og efter selv at have vist samme omsorg for hende, var Blanche efterladt træt og tilfreds og hun var nær faldet i søvn. Øjnene blev ved med langsomt at lukke imens hun kiggede over på Delphine. Men da hun havde lukket øjnene, blev hun pludselig vækket af at blive skubbet vågen af Delphine, som lød panisk… Blanche skulle til at spørge hvad der var galt, indtil hun hørte Elises stemme.

Merde, Merlin! Hun sprang ned fra sengen og trak sit tøj til sig. Hun prøvede hurtigt at få sit tøj på igen, men besluttede sig samtidigt for at gemme sig under sengen, fordi hun ikke anede om Elise var på vej op til soveværelset for at tjekke til hendes mor, "Merde, merde, merde..." mumlede hun. Så lydløs som hun kunne være prøvede hun samtidigt at få listet tøjet på, liggende under sengen.
Delphine havde selvfølgelig forladt hende! Hun var gået ud på badeværelset og havde tændt for vandet.

[Elise Maude St. Martin]

Alt var stille der kom intet svar. Alligevel lukkede hun køleskabet og bevægede sig hen imod Delphines soveværelse. Hun bankede forsigtigt på og åbned døren langsomt. Hun var ikke så vild med at gå ind i soveværelset det var hendes mors. Det var lang tid siden hun havde bevæget sig ind i noget så intimt som det. Hun havde mest gjord edet hvis hun havde haft mareridt. Men det var stoppet for længe siden., og hvis hun endelig havde dem. Nu ville hun ønske at hendes Ma var i samme lokale også. "Mere?" kom det fra hende stille indtil hun hørte vandet lidt mere. Hun bed sig i læben og vendte om for at lade døren stå åben til værelset. Hun satte sig i sofaen med en af de børnebøger hun havde fået lånt. "jeeeeeee.. G elsk.... Ker.. Dig..."  det var sværere end det så ud til! Blev hun nogen sinde god til det her fremmede sprog? Og hvad så når hun skulle starte i skole på hogwarts? Det ville sikkert gå galt og hun ville sikkert ikke kunne følge med i timerne alligevel. Hendes mave knurrede lidt mere og hun lagde hovedet i sin hånd som. Hun prøvede ihærdigt at læse de små sætninger der stod i bogen hun havde fat i. 

[Delphine Modeste St. Martin]

Delphine stod og vaskede hår, da hun hørte Elise kalde, men hun ventede. Hun skulle have den her lugt af s*x væk fra sin krop, før hun kom ud til sin datter. Hun skrubbede hele sin krop med badesvampen til huden var rød. Hun ville være sikker på at 'lugten' var væk! Da hun endelig var færdig med at skrubbe og vaske, så stod hun ud af badet, tørrede sig grundigt med et håndklæde og trak i en morgenkåbe. Så kom hun endelig ud af badeværelset, og så rundt i soveværelset. Hun kunne ikke se Blanche nogen steder, og det var måske også meget godt. Måske hun havde transfereret sig væk? Det var godt det samme, så længe hun ikke var her!

"Elise? Var det dig jeg hørte?" kaldte hun fra soveværelset, som hun begyndte at bevæge sig ud derfra. Hun skulle jo finde pigen, og se om hun var okay. Om hun manglede noget. Det gjorde hun forhåbentlig ikke, og hvis hun gjorde, så ville Delphine sørge for, at hun fik det! Det var hendes fornemmeste opgave som mor.

"Elise? Mon cour?" kaldte hun igen, da hun ikke synes at høre noget svar første gang.

[Blanche Elaine Beaumont]

Blanche gemte sig fortsat under sengen, da hun hørte Elise nærme sig. Hun holdt nærmest vejret af frygt for at blive opdaget - det ville jo se endnu mere mærkværdigt ud, hvis hun nu blev fundet under sengen.
Hun hørte Elises engelsk på afstand og hun lukkede øjnene i ved lyden - det var muligvis værre end hendes eget.

Da Delphine bevægede sig ud af soveværelset for at finde Elise, så Blanche sit snit til at skynde sig at rulle væk fra under sengen og kravle hen til vinduet i værelset. Vinduet blev med lidt styrke åbnet og hun klatrede ned (faldt ned? Kan ikke huske om det er stueetage eller en anden etage).
Blanche kom på benene og børstede sit krøllede tøj af og bevægede sig mod hoveddøren igen, så hun kunne banke på om et par minutter. Det var måske lidt for tæt på det her. Alligevel kunne Blanche ikke lade være med at smile tilfreds... og tilfredsstillet.

[Elise Maude St. Martin]

Hendes lyse hår var begyndt at få mørke striber i spidserne af ren koncentration af at prøve og lærer dette engelsk. Men hun gjorde alt for i det hele taget at være en del af den skole hun skulle gå på. Hvis hun kunne bare en smule så ville hun være mere end glad. Det var først da hun hørte Delphine stemme at hun fik et chok og håret kom tilbage til den lyse farve igen. “Oui! Jeg er sulten” hun havde været væk det meste af dagen og havde egentlig lidt glemt at spise fordi hun havde hygget sig. Desuden så var de her engelske penge ikke noget hun havde helt så meget styr på.

[Delphine Modeste St. Martin]

Delphine smilede lidt, og nåede lige at se, at datterens hår havde ændret farve i spidserne, men så snart hun talte til hende og Elise opdagede hende, så var håret tilbage til normal farve. Hun havde aldrig forestillet sig, at hun skulle opdrage en metamorphmagus, men her var de altså alligevel. Ikke at det var et problem, eller at det ville få hende til at elske deres datter mindre. Overhoved ikke! Hun elskede Elise af hele sit hjerte, og ville altid gøre det.

"Sulten huh?" spurgte hun med et stort smil, og aede datteren over håret, inden hun søgte ud i køkkenet.

"Hvad vil du gerne have at spise, mon cour?" råbte hun så ind i stuen til hende, mens hun åbnede køleskabet, og kiggede derind. Hun overvejede, om Blanche stadigvæk var i soveværelset et eller andet sted, eller om hun var kommet ud derfra. For var hun ikke, så kunne det her hurtigt gå hen og blive pinligt. Bare hun var kommet ud derfra, så det her ikke ville blive så akavet.

[Blanche Elaine Beaumont]

Blanche kiggede på sit armbåndsur, der tikkede og takkede i mange forskellige retninger og fortalte hende både lidt om tiden, vejret og om hendes mor sad med vrede tanker om hende på nuværende tidspunkt. Der var gået fem minutter, og hun bankede selvsikkert på døren og afventede at enten Delphine eller lille Elise ville åbne op for hende.

[Elise Maude St. Martin]

Maven knurrede på ny og hun måtte kigge efter sin mére som hun blev a’et i håret og kiggede efter hende som hun bevægede sig ud i køkkenet. “Hvad med..... pizza?!” Af en eller anden mærkelig årsag kunne hun godt lide pizza, hun havde smagt det nede i Londons gader for nogle dage siden, og hun var vild med det. Alligevel vidste hun godt det ikke var sundt, men sådan noget kunne vel laves om til noget sundt ikke? Hun hørte banken på døren og hun smed bogen fra sig for at rejse sig op. “JEG ÅBNER!”  Råbte hun ud i køkkenet før hun styrtede ud i gangen og åbnede døren. “MA!”  Kom det glædeligt fra hende og krammede blanche allerede ved første øjekast. Hendes hår fik lidt brunlige spidser og for en hurtig bemærkning ændrede hendes næse sig til en lille tryne men forsvandt hurtigt igen for at blive den normale næse. 

[Delphine Modeste St. Martin]

Delphine smilede til sin datter, men rynkede på næsen af hendes valg af mad.

"Pizzah?" Hun havde aldrig prøvet at lave pizza, og vidste faktisk dårligt hvad denne mugglerspise var, men hvis det var det, som hendes datter ville have, så ville hun finde ud af, hvordan man lavede det. Ellers kunne det vel bestilles, ikke? Det håbede hun da i hvert fald, at man kunne, for ellers var hun på røven.

"Ikke løbe Elise!" råbte hun efter datteren, selvom hun vidste, at det ville blive overhørt. Det gjorde det altså. Også selvom Elise var en ung kvinde snart. Også selvom hun ville være voksen inden længe, og derfor skulle lære nogle manerer. Men det kunne vel nåes endnu. Først den frygtelige begravelse. Og så skulle Elise hjem til sin Ma og være i mellemtiden. Det var vigtigt, at hun blev passet ordentligt, og det vidste hun at Blanche kunne.

"Hvem er det?" råbte hun og lod som om, at hun var overrasket. Hvilket hun selvfølgelig ikke var. Det var jo Blanche ved døren, det var da klart. Hun havde formået at komme ud af soveværelset alligevel.