Is This... A Date?

[Deleted]

Hun havde aldrig rigtig forestillet sig, at hendes kærester havde gidet se hende spille, men der havde hun selvfølgelig heller ikke kunne kalde sig professionel. Det hjalp nok også at Sam kendte Chrissandra i forvejen. "Det må du da gerne for min skyld. Chriss har nok heller ikke noget imod det, så længe du ikke er for distraherende," drillede Serena og prikkede lidt til ham. Det var jo sært at fokusere på Det Gyldne Lyn, hvis han sad og så sød ud på tilskuerbænken. Hun kunne heller ikke lade være med at overveje, om det mon var noget han gad se. Hun havde trods alt en helt anden opførsel på quidditchbanen. Der var langt mindre sød pige over hende - ellers var hun heller ikke kommet så langt.

"Biografen..? Det er en mugglerting, ikke?" spurgte hun. Hun var jo født i en fuldblodsfamilie, så det var ikke de ting, hun havde gjort sig mest i. Hun havde selvfølgelig undersøgt et par mugglerting, særligt efter hun havde mødt Sam, men hun var ikke helt tryg i emnet endnu. Hun bed sig en anelse i læben igen, da hun også opfattede hvor tæt de sad. Hun nåede ikke at tænke for meget over det før Sam igen kyssede hende. Hun drejede sig en anelse, så hun ikke skulle vride ryggen for meget for at kysse ham, men måtte fjerne hånden fra hans lår i processen. Hun lod i stedet den anden hånd glide op til hans hals og kæbe, lige under øret.

[Samuel Roden]

Han smilede større og blikket blev begejstret. "Fedt! Det vil jeg glæde mig til!" Sagde han ærligt, "jeg skal prøve ikke at være alt for distraherende, men jeg kan ikke garanterer noget," sagde han i en munter tone og forstillede sig hvordan han ville lade sig rive med og hoppe og springe når hun var ved at fange lynet. Han glædede sig lidt over ideen.
Hun var en helt utrolig sød pige og at hende og Chriss kendte hinanden var faktisk også lidt sjovt og han kunne jo godt lide tanken om at han kunne snakke med Chriss om det og hun ville kunne give ham gode råd til hvordan han skulle gebejde sig, det var jo nok også lettere for hende at råde ham når nu hun kendte Serena.

Først løb et lidt spørgende udtryk over hans ansigt da hun spurgte ind til det. Han havde været så vandt til at dem han omgik vidste noget om mugglere. "Ej jo, det er et sted hvor man sidder en masse mennesker sammen og ser en film på et kæmpe fjernsyn." Han var overhovedet ikke sikker på om den forklaring hjalp på hendes forståelse. "Men altså det er en god undskyldning for at spise slik og drikke sodavand." Sam forsøgte ikke at spise for usundt, han ville jo gerne holde sig i form modsat Scott der nærmest levede af færdigretter, men han var jo også elendig i et køkken så det havde nok også noget med det at gøre.
Hans hjerte begyndte at slå endnu hurtigere som hun gengældte hans kys. Han ene hånd gled om på hendes ryg og hvilede mod hendes lænd. Han havde en sær lyst til at udforske hendes krop bare lidt, lade hånde glide lidt op og ned, men han holdt sig tilbage for han nægtede at lade sig styre af sine lyster, han hadede når hans forræderiske krop begyndte at reagerer uden at han havde godkendt det, mest fordi at han altid blev så flov over det.

[Deleted]

Hun kunne ikke andet end at smile. Hun sad med en fyr, der faktisk havde lyst til at se hvad hun gik og brugte dagen på. Men der var jo også et stykke vej fra Skotland, hvor Sam arbejdede, til England, hvor Serena brugte det meste af sin tid. Det gav mening at bruge en hel dag sammen fremfor "bare" en aften her og der. "Hvad nu hvis jeg for præstationsangst?" spurgte hun med et drillende smil. Hun kunne godt spille kampe hvor folk kiggede på, og hun ville sikkert glemme han kiggede på ret hurtigt - men alligevel. Hun ville jo gerne vise sig fra sin bedste side. Sam skull jo gerne blive hægende.

Hun skulle lige genkalde biografen fra hukommelsen, men hun huskede godt noget om det, da han forklarede det. "Nåh ja!" sagde hun. Et fjernsyn kunne hun godt huske hvad var. Det fungerede jo lidt som ét langt bevægende billede. "Altså, jeg har ikke svært ved at finde en undskyldning for at spise slik, men biografen lyder hyggeligt. Jeg har aldrig været der før," sagde hun med et lille smil. Hun vidste en del om mugglerverdenen efterhånden, men hun havde aldrig rigtig brugt tid i den.
Fornemmelsen af hans hånd mod ryggen var fantastisk, og hun sitrede nærmest en smule. Det var ikke ligefrem en følelse hun havde prøvet med andre fyre. Han virkede bare så forsigtig i sine berøringer. Fysisk var han jo også en del større end hende, og hun kunne ikke lade være med et kommentere på det med et lille smil, da hans læber slap hendes alt for tidligt. "Jeg går ikke i stykker... Bare sådan til høflig information," sagde hun med et lille grin. Hun havde haft samme issue på Quiddich banen. De antog at en lille pige som hende blev slået ud af ingenting. Heldigvis holdt hun til lidt mere end det, så selvom Sam jo ikke behøvede at tage hårdt fat, forsøgte hun at indikere, at han ikke behøvede at være så forsigtig.

[Samuel Roden]

Han gengældte hendes smil med et beroligende et af slagsen. "Jeg er helt sikker på at du alligevel vil være helt fantastisk," hun lod i hvert fald til at være en helt enestående kvinde, så hvordan skulle hun dog kunne kvaje sig på banen? Selv hvis hun gjorde, var Sam sikker på at han ville være mindst lige så fascineret af hende alligevel.
Sam kunne godt mærke at for hvert minut han brugte sammen med hende blev han mere og mere betaget af hende. Hendes blide væsen og i det hele taget hendes måde at være på gik lige i hjertet på ham - hvor fesent det end måtte lyde for nogen. Det var bare som om at de passede helt utrolig godt sammen kemimæssigt.

Under snakken om biografen kunne han heller ikke helt holde smilet tilbage. Det var bare så underligt at sidde og snakke med en som ikke anede hvad det gik ud på. Det ville vel svare til hvis han sagde han ikke anede hvad quidditch var for noget. Biografen var jo den "normale" date-del blandt mugglerne. "Jeg er sikker på at du vil elske det," forsikrede han uden egentlig at vide hvad han snakkede om. Hans erfaring fortalte ham jo også at magikere godt kunne miste tålmodigheden ret hurtigt, han ville da i hvert fald aldrig kunne få Syrena til at sidde stille under en hel film.

For Sam var kys og den slags ret uvant. Han kunne tælle på én hånd hvor mange gange han havde været sammen med en pige og bare dette her med at kysse hende var en smule grænseoverskridende. Ikke fordi han ikke havde lyst, men fordi han var så bange for at blive afvist. Gennnem store dele af sit liv havde han jo hørt på at han ikke var noget værd, og selvom alting var anderledes nu så var det stadigvæk en smule svært at komme helt fri af de gamle vaner.
Hendes ord fik ham derfor også til at rødme en smule, var han for forsigtig? Det var så svært for ham at bedømme hvor grænsen gik. "Undskyld?" Han vidste ikke hvad ellers han skulle sige og mærkede rødmen sprede sig, "jeg er bare ikke så..vandt til dette her.." Han forsøgte at smile lidt, men det blev lidt halvhjertet grundet hans nervøsitet. Han og Syrena havde da kysset en del, men det var også noget andet for de havde jo været sammen længe, hvorimod han slet ikke kendte Serenas grænser.

[Deleted]

Serena rødmede. Han var så sød! Hun ville bare så gerne have, at han kun så hendes bedste sider, så hvis hun nu kvajede sig på kosten kunne det være han så hende i et andet lys. Hun troede ikke helt på det, men hun kunne ikke helt slippe tanken. Han gav hende sommerfugle i maven på en måde, hun aldrig havde prøvet før. Hun smilede stort til ham, bare fordi hun havde svært ved at lade være.
"Det er jeg også sikker på," sagde hun til biografturen. Hun var altid frisk på at prøve noget nyt, så når selskabet endda var med ham, var der jo absolut intet at klage over. Hun havde jo ikke noget imod at sidde stille, så længe hun havde fået brændt lidt energi af i løbet af dagen.

"Det var ikke sådan ment!" skyndte hun sig at sige, da han undskyldte. Havde hun lige ødelagt den ellers så hyggelige stemning? Hun så lidt uforstående ud, før hun fik regnet ud hvad han mente med, at han ikke gjorde det så tit. Han var simpelthen bare ikke en fyr, der datede særlig meget. "Nårh! Jeg troede bare... Jeg er jo rimelig spinkel, så folk plejer at holde igen - især på quidditchbanen... Altså, der er det jo til min fordel..." rablede hun derud af. Hun fik tysset på sig selv ved at bide sig lidt i læben. Hun ville jo heller ikke få det til at lyde som om hun ikke lavede andet end at sidde på sofaer og snave med folk. Gradvist blev hun også postkassefarvet henover kinderne. "Vi kunne også bare lege, at jeg aldrig sagde noget?" foreslog hun med et lille grin. Hun skulle bare have holdt sin mund.

[Samuel Roden]

For Sam var det en helt narturlig ting at rose folk samt opmuntre dem, det var vel også en god egenskab med den profession han nu havde valgt at gå ind for. Han bemærkede godt hendes rødmen, men kommenterede ikke på den, han af alle mennesker vidste da hvad det ville sige at blive en smule forlegen når folk kom med rosende ord, han kunne aldrig helt finde ud af hvordan han skulle håndterer det.
Et meget standhaftigt nik fastlagde biografaftalen. Det skulle nok blive hyggeligt! Desuden kunne han slet ikke huske hvornår han sidst havde været i biografen. Det havde været engang med Scott, men det var mange år siden, så det skulle nok blive hyggeligt at prøve igen, også selvom det jo nok ville være helt anderledes med Serena ved sin siden frem for Scott.

Da hun begyndte at forklare sig endte han med at måtte bide sig lidt i kinderne for ikke at grine. Sad de virkelig begge her helt postkasserøde i hovederne og undskyldte for hvordan de kyssede hinanden? Det var faktisk lidt sjovt, akavet, men på en lidt hyggelig måde – hvis altså man kunne kalde det det?
Hendes forslag var det der fik bærret til at flyde lidt over for ham og han begyndte at le, ikke hånligt, men simpelthen bare fordi situationen var så skør. ”Ej undskyld, men hvis folk kunne høre os lige nu ville de nok ryste på hovederne af os.” Sagde han mildt, og lænede sig lidt forsigtigt frem mod hende igen. Han ville nu ikke have noget imod at øve sine kysserier en hel del mere sammen med hende. Igen lidt prøvende lænede han sig frem for at fange hendes læber på ny.
En varme spredte sig i hele kroppen og han dristede sig selv til at placere en hånd på hendes lår.

[Deleted]

Serena satte pris på at han ikke kommenterede hendes rødmen. Hun skammede sig ikke over det, men det var da aldrig rart at få påpeget. Hun nikkede også, da Sam fastsatte deres biografdate. Det blev fedt, både for at komme på date med ham, men også for at få prøvet en mugglerting. At hun havde undersøgt mugglerverdenen var bare ikke det sammen som rent faktisk at opleve det. Noget hun håbede på hun kunne få lov at opleve med Sam.

Da Sam grinede, grinede Serena også. Aldersmæssigt var det ikke en diskussion, de burde have. "Jah, okay..." grinede hun bare og lænede sig ligeledes ind mod ham for at kysse ham igen. Forhåbentlig fandt de ud af al kysseriet sammen. Han var måske uerfaren, men kysseriet slap han altså godt fra! Da han lagde hånden på hendes lår, sprællede hun lidt fordi det kildede. Hun grinede lidt og gav ham et hurtigt kys. "Det kildede," grinede hun før hun lagde armene om ham og kyssede ham igen. Hun var ikke ligefrem klar til at smide tøjet og hoppe på ham, men hånden på låret var bestemt ikke uvelkommen.

[Samuel Roden]

Sam glædede sig til at vise hende ”sin verden” om man så kunne sige. Heldigvis lod hun til at være en af de magikere der var fascineret af verden og ikke hadede den fordi den var ”forkert og mindreværdig”. Sam elskede virkelig at bo her i Hogsmeade, også selvom det til tider kunne have sine udfordringer når man ikke var magiker. Dog følte han sig mere og mere som en del af samfundet og det var fantastisk.
Som de sad og lo sammen kunne Sam mærke sommerfuglene flakse forvillede rundt i hans mave, bare fordi det var så rart og befriende. Hun var virkelig fantastisk!

Som deres latter forstummede og blev erstattet af et nyt kys, gled han hurtigt ind i den varme og behagelige følelse der spredte sig i hele kroppen. Men da hun gav et spjæt fra sig flyttede han omgående hånden i den tro at han havde overskredet hendes grænser. Dog fik hendes latter ham til at kvæle det undskyld han ellers skulle til at sige højt. Han bed sig i læben og grinede også lidt, men det blev afbrudt af det nye kys.
Han sukkede blidt i kysset og lod hånden søge op til hendes lænd – bare for at trække hende lidt tættere på sig. Dette her var en smule akavet lidt ligesom hans første gang hvor han slet ikke havde kunne finde ud af det, men det var nu alligevel hyggeligt og hun lod ikke til at more sin mindre end han gjorde.

[Deleted]

Serena foretrak helt klart at være magiker. Det gjorde jo livet en anelse nemmere, hvis hun skulle sige det selv. Samtidig kunne hun dog godt se, at hendes liv ikke ville være værre, hvis hun var muggler. Det ville bare være anderledes. De havde jo også andre ressourcer til hjælp, som teknologi for eksempel. Det virkede jo ikke i Hogsmeade. Det var vel egentlig ikke så vigtigt for hende om de var det ene eller det andet, men det betød bare noget at hun havde mødt en fyr som Sam. Han var så kærlig, han interesserede sig for hendes verden også og ud over det, fik hun en fantastisk følelse i kroppen af bare at være i samme rum med ham.

Hun havde bestemt intet imod at blive trukket tættere på ham, og hun elskede at han bare kunne grine lidt med over at det kildede. Det var vel også lidt sødt, at han havde skyndt sig at flytte hånden. Han måtte jo have troet, hun ikke kunne lide det. Det var jo altid lidt anderledes, når man startede med at kysse på en ny. De skulle jo lige lære hinanden at kende på den måde også. Om man skulle dreje hovedet til højre eller venstre, hvor det kildede på hvem. Serena syntes nu, det kørte meget godt for dem. Det var vel en smule akavet og urutineret, men det skulle de nok komme over hurtigt.

[Samuel Roden]

Sam kunne mærke sommerfuglene i maven når han var omkring hende på denne måde og det var en fantastisk følelse. Han frygtede dog lidt at den kildrene fornemmelse skulle udvikle sig til noget andet, mest fordi han jo igen ikke ønskede at skræmme hende væk og han hadede følelsen af ikke hundrede procent at kunne kontrollerer det. Han havde dog fundet nogen ting der virkede lidt blandt andet at tænke på noget han ikke brød sig om.
Desværre var det lidt svært for ham at tænke på sådan noget i dette øjeblik, men lige nu havde han det også under kontrol. Scott havde engang sagt noget om at det ville blive svære jo længere tid der gik imellem, men det nægtede Sam stædigt at tro på.

Meget forsigtigt forsøgte han endnu engang at lade hånden snige sig op langs hendes ryg, denne gang forsøgte han ikke at ramme det sted der havde fået hende til at knække sammen. Hun var så meget anderledes en Syrena der jo hellere end gerne ville gå videre, hvor det altid havde været ham der havde stoppet det – igen grundet hans sygelige trang til at have kontrol over sin egen krop.
Dog skete der vel ikke noget ved at sætte sig lidt bedre til rette? Han pressede hende en smule tilbage i sofaen, men blidt og roligt så hun ikke ville få det indtryk at han var ude på noget.

[Deleted]

Serena smilede lidt for sig selv, da hans hånd gled op ad ryggen på hende igen. Det var en fantastisk følelse, når han rørte ved hende. Hun havde jo håbet på, de kunne finde ud af noget, men hun havde dårligt turde håbe på at en fyr som ham var interesseret i en pige som hende. Men nu sad de her. Hun kunne stadig dårligt tro det. Hun slap ham, da han fik brug for at rette sig lidt og ville læne sig lidt tilbage, så han kunne få plads til at rykke sig - de sad jo rimelig tæt, så hun måtte jo rykke lidt på sig. Hun prøvede også at rette sig en anelse til, mens hans lille puf tilbage i sofaen fik hende til at tippe helt baglæns.

Hun endte på ryggen på sofaen, men skubbede sig op på albuerne med et lille grin. Det var ikke det klogeste træk, når man var iført kjole, men hun puffede drillende til ham med den ene fod. "Skal du skubbe?" drillede hun hun med et stort grin. Hun havde da ikke noget imod, hvis de lå på sofaen i stedet for at sidde på den, men det ville hun hellere lade ham bestemme. Enten måtte han jo komme ned til hende eller hjælpe hende op igen.

[Samuel Roden]

Sam nød virkelig at være sammen med hende på denne måde. Han nød at få lov til at kysse hende og holde hende helt ind til sig også selvom han hele tiden var i et dilemma med sig selv fordi han ikke turde give sig helt hen til deres kys, han vidste jo hvordan det ville ende længere nede af hans krop og det ville simpelthen være helt forfærdelig pinligt set med hans øjne.
Kysset blev brudt og han så overrasket ned på hende som hun væltede baglæns i sofaen, han mente da ellers ikke at han havde puffet hende så hårdt. Han skulle da også lige til at undskylde da hun drillende skubbede til ham med sin fod.

Han lo og greb fat omkring hendes ankel med hånden der med lethed kunne nå hele vejen omkring – han var jo stor i forhold til hende. ”Du skal da ikke sparke!” Grinede han med og gav sig til at kille hende under tæerne i nogle lange sekunder.
Han brændte virkelig efter at ligge sig ned til hende, måske han skulle give sig selv lov til bare at nyde hende en lille smule, det betød jo ikke at der behøvede at ske mere, de kunne vel bare..ligge og kysse lidt, det kunne han vel godt kontrollerer. Han slap hendes fod igen og lænede sig så ned mod hende hvor han endte med at ligge ved siden af hende i sofaen. Hans fingre løb ned langs hendes side inden han på ny lænede sig frem for at fange hendes læber.

[Deleted]

"Jeg sparker ikke! Jeg puffer," grinede hun og prøvede at puffe til ham igen. Det var ikke helt nemt, når han havde foden om hendes ankel. "Nej-nej-nej-nej!" halvt panikkede, halvt truede hun ham, da han gav sig til at kilde hende under tæerne. "Sam, stop! Jeg kvæler dig!" grinede hun. Hun havde virkelig ikke lyst til at kvæle ham, og selv hvis hun ville var hendes hænder sikkert alt for små. Hun vred sig lidt under hans kilderi (hvilket stadig ikke var helt optimalt iført kjole) i et forsøg på at komme fri.

Da han besluttede sig for at komme ned til hende lagde hun en arm om ham og strøg ham ned ad armen, mens de kyssede. Hendes ene arm lå lidt akavet imellem dem, men det ville de nok overleve. Hun måtte dog stoppe med at nusse hans arm, for at stryge noget hår væk fra ansigtet. Da håret var klaret lagde hun en arm om ham. Hendes fingre ramte bar hud, hvor hans bluse åbenbart var kravlet lidt op på ryggen - men så havde hun jo en undskyldning for at nusse ham lidt der.

[Samuel Roden]

Han lo sammen med hende og kunne mærke hvordan han følte sig lidt rundt på gulvet lige nu, han huskede ikke at have følt sådan her siden han havde været sammen med Syrena. Det var virkelig befriende. "Ja klart du gør!" Grinede han videre. Han kildede hende videre under hendes trusler og kunne mærke at lyden af hendes latter fik hans hjerte til at slå hurtigtere.
"Det var ikke pænt sagt! Sig undskyld!" Kommanderede han mildt uden at gøre antydning til at stoppe med at kilde hende. Sam var på ingen måder dominerende eller bestemt, rettere tvært imod, men lige nu var jo også bare ganske uskyldigt.

Alt dette blev dog hurtigt glemt i kysset de kort efter delte. Han lod sig langsomt sænke helt ned over hende og forsøgte at overbevise sig selv om at han stadigvæk havde komplet styr over sin krop. Det ræsende hjerte og den milde dunken i maven, alt sammen var under kontrol! Eller det ville han i hvert fald gerne have lov til at tro på at det var.
Han smilede ned til hende da hun brød kysset for at fjerne noget hår, han genoptog dog ret hurtigt kysset da trangen til at modstå blev for stor. Som han mærkede hendes fingre stryge over hans bare hud gik en mild gysen af velbehag gennem ham. Han kunne godt mærke at han var ved at få problemer, men han havde ikke lyst til at stoppe, ikke endnu, bare lidt mere.
Han lod en hånd glide op langs hendes side og op i hendes hår imens han bad til at hun ikke ville bemærke has lille voksende "problem". Han var jo ikke rigtigt vandt til at ligge sådan her med piger så han havde endnu ikke helt lært kunsten at kontrollerer den del af sig selv.

[Deleted]

"Ja ja! Undskyld-undskyld!" grinede hun. Det var underligt. Hun hadede at blive kildet, men hun kunne godt lide ideen om at det var Sam, der rørte ved hende. Hun sprællede lidt under hans hænder, men det var alligevel begrænset hvor meget hun kunne røre sig uden at tippe ned fra sofaen. Hun fik vredet sig lidt for meget og måtte klamre sig til Sam for ikke at ryge ned. Ikke at det gjorde hende noget at holde fast i ham - tværtimod.

Da de fordybede sig i kysseriet igen fremfor Sam, der kildede hende, gøs hun nærmest af velvære. Hun bar ikke illusionen af at have kontrol over noget af det her, og egentlig var hun okay med det. De kunne jo se hvor det bar hen ad, selvom hun havde en rimelig god ide om det, efterhånden. Det var hver fald langt bedre at have ham liggende over sig fremfor ved siden af sig. Han fyldte lidt i sofaen og det var nemmere når hun kunne bruge begge arme til at røre ved ham. Den anden hånd fik derfor også lov at gå på opdagelse under hans bluse. Hans reaktion på hele situationen fortalte hende, at han næppe havde noget imod det og hun tog chancen. Eftersom han var øverst, kunne hun jo ikke trække trøjen af ham, men hun gjorde et bravt forsøg, så han forhåbentlig forstod budskabet og hjalp lidt til.