Is This... A Date?

[Deleted]

Serena rødmede lidt, da hun så han rødmede. Det valgte hun at tolke som om han var interesseret. Ellers ville han vel næppe reagere sådan over at flette fingre? Han havde jo også sagt "måske" til, at han håbede, der skulle ske noget mellem dem. Hun bed sig lidt i læben. Han var jo en fantastisk fyr, det var også derfor hun blev ved med at hænge ud med ham. Måske var det at tage sorgerne på forskud, men de kom jo til at bo i to forskellige lande lige om snart. Hun håbede bare, det kunne fungere alligevel, hvis de altså fungerede sammen.

Hun elskede at gå i Hogsmeade og det sendte hende kort tilbage til skoletiden, hvor hun havde brugt meget tid i den by. Hun havde helt glemt han boede over De Tre Koste, så hun grinede lidt, da de gik igennem der. "Hvis pastaen glipper, kan vi altid gå herned," sagde hun med et skævt smil, mens de bevægede sig gennem værtshuset. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det. Det var en fint befolket aften, så en del mennesker ville se hende gå med Sam hjem. Hun besluttede sig for, at det var ligemeget - og helt ærligt, hvem lagde mærke til hende? Da de kom op i hans hjem, hang hun jakken og stillede sko og taske i entreen. "Lead the way," sagde hun med et skævt smil. Hun havde jo ikke været her før, så hun vidste ikke hvor han gjorde af køkkenet. Hun kunne nok godt finde det, men hun ville hellere vises rundt af ham.

[Samuel Roden]

Som de ankom til De Tre Koste, kunne Sam godt mærke at han blev mere og mere afslappet, han glædede sig helt utrolig meget til at være alene med hende og ja, håbet om at få lov til at kysse lidt på hende steg da også jo nærmere de kom skønt han ikke turde sige det højt. Han tænkte på intet tidspunkt over at de skulle bo i to forskellige lande, men nu var han også så vandt til magi at han vel egentlig ikke rigtigt så det som noget videre problem der ikke kunne løses via susenetvæket.
Hendes latter fik igen smilet frem på hans læber og han nikkede ivrigt på hovedet ”de har faktisk en glimrende tærte hernede,” informerede han morende. Ikke at han troede at det ville blive nødvendigt for på trods af de lidt ringe forudsætninger var han faktisk ganske god til at lave mad.

Han fandt nøglen frem på vej op af den smalle bagtrappe og fik også hurtigt låst op så de kunne komme indenfor. Sam priste sig i sit stille sind ret lykkelig for at være lidt af et ordensmenneske hvilket gjorde at lejligheden altid så pæn ud når han forlod den, modsat den tid Scott havde boet der. ”Jamen velkommen til,” sagde han lidt muntert og hang sin jakke på den lille knagerække bag døren.
Gangen var ikke særlig stor, på den ene side lå toilettet, lige frem var soveværelset og lidt til venstre lå stue/køkken der var ud i et. Lidt forsigtigt fangede han hendes hånd – som han havde været nødsaget til at slippe på vej op af trappen – og trak hende så med så med ind i stuen, dørene til rummene stod åbne, så det kunne hun se på vejen ind. ”Skal jeg begynde på maden nu?” Spurgte han med et lille smil på læben og uden at slippe hendes hånd som de stod midt på stuegulvet.

[Deleted]

Serena smilede lidt, da han sagde, at de faktisk havde en glimrende tærte på De Tre Koste. De ville jo næppe dø af sult uanset hvad, men tærte kunne da være en fin dessert, hvis deres aftensmad gik helt galt. Hun fulgte med Sam op ad den lille bagtrappe og satte skoene i gangen, da de kom derop, og hang jakken. Hun fik en anelse røde kinder, da han tog hendes hånd og viste hende vej ind til stuen. "Ja, lad os det. Sætter du vand over, så finder jeg pastaen?" spurgte hun. Vandet skulle jo lige koge, før de puttede pastaen i, men hun kunne vel finde noget så simpelt som det. Det var noget folk normalt havde i deres køkkenskabe. Alle ingredienserne til saucen, måtte han altså finde.

Da hun blev guidet til hvilket skab, pastaen befandt sig, åbnede hun det. Nok var køkkenet bygget til gennemsnitlige mennesker, men han havde åbenbart valgt at placere pastaen på en hylde over hvad hun ville have gjort. Det resulterede i, at hun simpelthen ikke var høj nok til at nå den. Hun støttede den ene hånd på køkkenbordet, og stillede sig på tæer for at nå den. Hun kunne lige akkurat nå med fingerspidserne, og hun blev stående lidt for at se om hun kunne få pakken lirket ud, så hun kunne få ordentligt fat.

[Samuel Roden]

Som de kom ind varede det ikke længe før det kastede sig over madlavningen hvilet passede Sam ganske fint. Ikke at han var ved at dø af sult, men maven var da begyndt at rumle en lille bitte smule. Han nikkede som svar på hendes spørgsmål og bukkede sig så ned for at tage en gryde op på den ene kogeplade som han fik tændt op under. Igen var det lidt omstændigt med gas og den slags, men det kunne lade sig gøre.
Han drejede atter hovedet mod hende for at se hvor langt hun var med pasten efter selv at have fundet diverse ting frem. Et smil brød han læber. Hvor var hun dog sød. "Brug for hjælp?" Uden at vente på hendes respond stillede han sig bag hende og med sine ekstra centimeter fik han fat i pastan så let som ingenting.

Ved en tilfældighed rørte hans hånd kortvarrig hendes og han mærkede rødmen, den var dog ikke så kræftig som den der indtog hans ansigt kort efter da det gik op for ham hvor tæt de egentlig stod. Hans bryst gned sig jo nærmest op af hendes ryg. "Undskyld...det var ikke for at overskride din intimgrænse.." Sagde han hurtigt som rødmen spredte sig ned over hans hals.
På trods af undskyldningen havde han dog stadigvæk ikke flyttet sig. Hun var så tæt på at han kunne dufte hendes shampoo og hans lyst til at kysse hende voksede. Mon hun ville blive sur? Han kiggede lidt tryllebundet ned på hende.

[Deleted]

Serena var opvokset i et magikersamfund, så hun havde ikke den helt store erfaring med gasblus eller hvordan mugglere ellers lavede mad. Det var i hvert fald godt at Sam gjorde det, fremfor at hun skulle forsøge sig med det. Hun grinede lidt, da han spurgte om hun have brug for hjælp. "Måske en smule... Køkkenet er jo ikke ligefrem bygget til min størrelse," sagde hun med et drillende tonefald.

Hun bed sig lidt i læben, da hans hånd rørte hendes. Det var bestemt ikke en dårlig følelse, selvom det fik hende til at holde vejret et kort øjeblik. Hun kunne godt mærke hans brystkasse mod sin ryg, og det fik hendes hjerte til at hamre en smule hurtigere. Hun vendte sig om, da han talte til hende, og så stod de jo nærmest brystkasse til brystkasse. "Det' okay..." sagde hun med et skævt smil, og nok også knaldrøde kinder. Hun ville virkelig gerne kysse ham, men turde ikke. Hun ville så nødigt ødelægge deres venskab (selvom det nok ikke blev det samme efter det her øjeblik - ikke for hende i hvert fald). Hun bed sig lidt i underlæben igen, fordi hun ikke vidste hvad ellers hun skulle gøre. "Jeg har ikke noget imod det," mumlede hun. Dog havde hun nok nærmere øjenkontrakt med hans brystkasse. Det var lidt for intenst at sige det og kigge ham i øjnene samtidig.

[Samuel Roden]

Han smilede ved den kommentar. Det havde hun jo nok ret i han var så vandt til at han var den eneste der befandt sig i køkkenet og derfor stod tingene også dertil. "Det beklager jeg, jeg skal nok sørge for at stille tingene lidt ned i højden til næste gang du kommer," lo han, men stoppede op da det gik op for ham hvad han lige havde sagt, "altså hvis ikke jeg skræmmer dig helt væk." Han så ned på hende som hun vendte sig og de pludselig stod bryst mod bryst.
Det så ud til at hendes kinder matchede hans lige nu, og det fik ham uvilkårligt til at smile lidt. De var nok en smule ynkelige når alt kom til alt. Hendes ord fik ham til at betragte hende lidt, kunne han tillade sig at kysse hende? Hun sagde at hun ikke havde noget imod det og han ville virkelig virkelig gerne.

Lidt prøvende lod han en hånd glide op langs hendes arm og derefter op i hendes lange møke hår for at finde hvile i hendes nakke. Hans hjerte slog så hurtigt og han vidste at han blev nød til at handle på det nu, for ikke at få kolde fødder. Derfor lænede han sig lidt frem mod hende, roligt så hun kunne stoppe ham hvis ikke hun ville dette her. Selvom hendes blik ikke var rettet mod hans, lykkedes det ham alligevel at fange hendes læber med sine.
Kysset varede kun ganske kort og var blidt og forsigtigt fordi han selv var lidt usikker på hvordan hun ville reagerer på det. Han kunne bare ikke lade være, hun var så...perfekt på en eller anden måde. De klikkede på en helt anden måde end han havde gjort med Syrena. Han kunne ikke helt finde ud af hvad det var kun at det føltes rigtigt og at han håbede hun havde det på samme måde.

[Deleted]

"Du behøver nu ikke indrette dit køkken efter mig," sagde hun med et skævt smil. De stod virkelig tæt, og hun var ret sikker på at han måtte kunne mærke slagene fra hendes hjerte sådan som det hamrede. Hun løftede blikket, da hans hånd gled om i hendes nakke. Havde han tænkt sig at kysse hende? Hun håbede virkelig han ville. Hun gjorde absolut intet for at stoppe ham, og hun smilede over hele hovedet mens kysset varede. Hun syntes bestemt ikke det varede længe nok, men man skulle jo selvfølgelig starte blidt ud. Hun havde knaldrøde kinder, men der var ingen tvivl om at hun havde nydt det til fulde.

"Jeg er ikke skræmt væk endnu," sagde hun bare for at sige et eller andet. De stod jo stadig tæt og hun havde mest af alt lyst til at kysse ham igen, men hun ville ikke virke alt for ivrig. Hun syntes de klikkede rigtig godt, og hun havde ikke været så hårdt ramt før, så hun ville så nødigt ødelægge det ved at virke for ivrig. Han var virkelig en fantastisk fyr, og hun var virkelig glad for at hun var rendt ind i ham på De Tre Koste, da hun gjorde - og at hun havde forsøgt at se ham igen.

[Samuel Roden]

Han smielde tilbage til hende. Måske det var lidt naivt af ham at håbe på at hun ville komme noget oftere. På den anden side lod hun da til at hygge sig lige så meget som han selv gjorde. Hun var både smuk og sød og Sam følte sig virkelig godt tilpas i hendes selvskab, langt bedre end han havde følt sig omkring andre piger i lang tid. Ligesom når han var sammen med Nikki. Ikke at han var forelsket i Nikki, det var han ikke, hun var bare en fantastisk god veninde.
Dog blev tanken om Nikki vasket væk som dug fra solen da hun lod ham kysse hende, han kunne mærke hendes blide smil og kunne næsten ikke lade være med at gengælde det. Det kriblede i hele kroppen og han kunne mærke sommerfulgene baske rundt i maven på ham.

Hendes rødmen skulle man næsten tro havde smittet af på ham, for han var ligeså rød i kinderne som hun selv var. ”Det er jeg glad for at høre.” Sagde han kun lige over en hvisken. For en kort stund havde han glemt alt om mad og sult, han var komplet optaget af den rare varme følelse han fik i kroppen nær hende.
Lidt prøvende lænede han sig frem mod hende for at driste sig til endnu et kys. Denne hang forsøgte han at holde det lidt længere og det blev nok også en smule mere længselsfuldt. Ikke at han regnende med at der skulle ske andet, Sam var trods alt for stor en kylling til bare lige at tage det skridt skønt det ofte fyldte hans tankegang -ikke at han nogensinde ville indrømme det. Han lod blidt en hånd glide ned over hendes ryg for at finde hvile på lænden.

[Deleted]

Hun elskede at hænge ud med Sam, selv før han havde kysset hende. Han var fantastisk at være sammen med, han havde personlighed og så var han jo bestemt ikke grim at kigge på. Hun havde taget sig selv i at forestille sig hvordan han få ud under trøjen, men det plejede at være når han ikke var der. Hun rødmede altid lidt, og han skulle jo helst ikke gætte hvad hun tænkte på. Han var også så dejlig nem at være sammen med, det var vel i virkeligheden det, der havde tiltrukket hende mest til at starte med.

Hun kunne også godt fornemme han smilede, mens de kyssede. Så kunne de stå der og smile fjoget begge to. Hun nikkede, da han sagde, han var glad for at hun ikke var skræmt væk. Det næste kys var hun lidt mere forberedt på, så hun fik lagt hænderne på hans overarme. Det virkede mest naturligt, og selvom hun smilede, var kysset nok lidt bedre fra hendes side af denne gang. Selvom de stadig lige skulle vænne sig til hinanden i kysset, fik hun da forhåbentlig besvaret det med samme intensitet som ham. Hun havde heller ikke tænkt sig at smide kjolen bare fordi de kyssede lidt, men hun ville nok lyve, hvis hun sagde at hun var upåvirket af situationen.

[Samuel Roden]

Sam havde aldrig frygtet at blive forelsket som han havde en teori om at Scott gjorde. Sam ville hellere end gerne føle den dejlige fornemmelse at sommerfugle i maven og hvordan smilet helt auto automatisk trådte frem på læberne når man tænkte på den anden. Ligesom han havde haft det med Syrena i starten, endda også lidt med Nikki, men det var længe siden nu.
Han var ligeså heller ikke blevet skræmt væk fra tanken om forelskelse bare fordi det ikke var gået første gang. Han var jo ung og havde hele livet foran sig. Serena var virkelig en helt utrolig pige og han elskede hvert et sekund de afholdt i hinandens selskab.

Da han mærkede hendes hænder snige sig hen over hans muskuløse overarme, fornemmede han en brændende følelser sprede sig efter hendes blide berøring. En lille smule prøvende lod han spidsen af sin tunge glide mod hendes læber i en tavs bøn om at gøre kysset dybere. Ikke at han forventede der skulle ske alverden, dette her var helt perfekt for ham, han var jo alligevel ret afholden når det kom til samleje da han ikke kunne fordrage at miste kontrollen over sin krop. Han frygtede bare så meget at ende med at blive en player som Scott.
Han lod en hånd snige sig op langs hendes ryg som tankerne omkring alt andet sev ud og han kunne hengive sig helt til kysset. Hånden gled op i hendes lange mørke hår og han trak hende lidt ubevidst længere ind til sig.

[Deleted]

Serena havde jo dated før hun mødte Sam, men hun havde ikke oplevet den slags forelskede, hvor der faktisk var sommerfugle. Hun havde mest af alt lyst til at hoppe lidt på stedet af ren og skær begejstring, men det ville jo betyde at hun var nødt til at bryde kysset - og det var hun på ingen mulig måde interesseret i. Hun bød hans tunge velkommen og gjorde kysset et nøk dybere. Hun regnede ikke med, at Sam troede hun ville blive et nemt knald og det kun var derfor. Han virkede slet ikke til at være en af de fyre, der kun gik op i samleje. Tvært imod.

Hun smilede for sig selv, da han fik trukket hende tættere på. Det var egentlig meget rart, at stå så sæt. Det gjorde også, at hun kunne have sine arme i en lidt mere naturlig vinkel og hun faktisk kunne trække ham lidt tættere ind til sig. De kunne vel næppe stå meget tættere, men lige nu var det sidste hun havde lyst til da at give slip på ham. Han var en fantastisk fyr og hun var nærmest helt høj over, at han også havde lyst til at være sammen med hende. Det kunne også være fornemmelsen af hans fingre, der havde flettet sig ind i håret, der gjorde hende en anelse høj.

[Samuel Roden]

Dette øjeblik her var perfekt! Alt var som det skulle være og Sam kunne ikke helt huske hvornår han sidst havde følt sig så levende. Han havde slet ikke lyst til at bryde kysset igen og da slet ikke da hun gik med til at gøre det en anelse dybere. Han sukkede blidt og gjorde ikke tegn til at lade hånden på hendes lænd glide videre ned på hendes bagdel, ikke at han ikke havde lyst, men han havde nok altid været en gentleman på det plan og derfor forblev hånden hvilende mod hendes lænd.
Efter lidt måtte han dog alligevel - til sin egen ærgerlse - bryde kysset da hans nakke begyndte at klage lidt over stillingen, hun var jo ikke så høj. Han så ned på hende med et varmt blik der bar et kærligt og lidt længselsfuldt skær. Hans kinder var opblussede og varme.

Med en blidt hånd førte han en tot af hendes hår om bagved hendes øre inden han lænede sig frem for at kysse hende en ekstra gang, dog kun ganske kort og flygtigt. "Jeg er virkelig glad for at du sagde ja til at gå ud med mig," sagde han stille, "-også selvom det ikke helt var sådan her jeg havde planlagt det." han smilede stadigvæk rødmende. Han hentydede naturligvis til at de ikke var kommet og spise, men i stedet skulle stå og lave maden selv.
Med et sødt smil rømmede sig lidt "skal vi få lave den mad?" spurgte han og dristede sig til at flette sine fingre sammen med hendes. Faktisk ville han langt hellere bare stå og kysse med hende, men det blev hun jo nok ikke mæt af.

[Deleted]

Serena havde mest af alt lyst til at danse en lille sejrsdans eller noget lignende. Hun havde slet ikke forestillet sig, at de faktisk kunne komme til at kysse lidt. Hun havde da håbet på det, men at det rent faktisk skete var jo en helt anden følelse. Hun satte pris på at han ike prøvede på mere end at kysse. Hun ville gerne gøre det rigtigt med Sam, så de skulle nok tage det stille og roligt. På den måde kunne de måske rent faktisk lære hinanden bedre at kende fremfor konstant at sidde med tungen i halsen på hinanden.

Hun var ikke helt tilfreds med at kysset sluttede, men hun kunne stadig ikke lade være med at smile. Heldigvis gav han hende endnu et kys, selvom det var et hurtigt et. "Det er jeg også," grinede hun. Ikke fordi det var sjovt, mere fordi hun var rimelig ekstatisk. Nok var de ikke kommet ud at spise, men hvis de havde siddet på en restaurant var der jo næppe heller blevet til meget kysseri. "Det må vi vel hellere... Koger vandet?" spurgte hun. Hun havde røde kinder, og hun kunne slet ikke tørre smilet væk fra læberne, da han flettede fingre med hende. Det ville jo kun være en kort fornøjelse, hvis de skulle lave mad om lidt, men derfor kunne hun vel godt nyde fornemmelsen af hans hånd et øjeblik. "Og er der andet jeg skal hjælpe med?" spurgte hun. Hun kunne jo ikke finde ting i hans køkken, men hun kunne da hakke tomater eller sådan noget.

[Samuel Roden]

Sam havde aldrig datet før. Syrena og hans forhold havde nok mere været et "sidde hjemme" forhold. Det kunne bestemt også være hyggeligt og han havde jo nydt at være sammen med hende, den samme varme følelse fik han nu sammen med Serena. Sommerfugle i maven og et fjoget smil der ikke ville forlade hans læber. Starten på forelskelse. Han kendte godt til følelserne også selvom det var så få gange i hans liv at han havde oplevet det.
Stod det til ham kunne de stå her og kysse på hinanden hele aftenen, men det blev se næppe mætte af og ærlig talt ville han hellere sidde og kysse på hende i sofaen. Alligevel kunne han ikke helt slippe hende som hans fingre flettede sig ind i hendes. Han følte sig ret tryllebundet af hende.

Smilet vendte tilbage med det samme da hun bekræftede at hun ligeså var tilfreds med udfaldet af aftenen. Pastaen var virkelig ikke særlig interessant lige nu skønt maven begyndte ag klage en smule over den manglende indtagelse af mad. "Tvivlsomt, jeg har vidst slet ikke tændt for gryden," indrømmede han med en let rødmen. Han så ned på hende og lod de grønbrune øjne hvile kortvarigt på hendes læber, som overvejede han at kysse hende på ny.
Han blev kaldt tilbage fra hans tanker som hun spurgte ind til om hun skulle hjælpe hvortil han rystede på hovedet som svar. "Det behøver du ikke, det går hurtigt," forsikrede han og slap hende en smule fortrødent. Han gik omgående igang med at ordne de forskellige ting og i løbet af få minuttet spredte den behagelige duft af mad sig i rummet.

[Deleted]

Serena grinede lidt, da han sagde han ikke havde tændt for vandet endnu. Hun havde været alt for distraheret til at lægge mærke til hvad han lavede eller ikke lavede. "Kogende vand, gør nok det hele lidt nemmere at tygge," sagde hun med et skævt smil og bed sig lidt i læben. Det var jo ikke ligefrem verdens bedste joke, men hun havde også tankerne et helt andet sted. Hun betragtede ham bare, mens han vimsede rundt i køkkenet og hun var faktisk ret sikker på, at hun ikke ville kunne tage blikket fra ham det næste stykke tid. Hun lænede sig op ad køkkenbordet, så hun ikke stod for meget i vejen og fulgte egentlig bare med i hvad han lavede.

Der var jo ikke så meget for hende at lave mens han lavede mad, så hun fortsatte bare med at kigge lidt rundt. Blikket endte dog altid tilbage på ham. Hun følte sig draget af ham, på en måde, og selvom hun nok havde været forelsket før, så var det ingenting i forhold til hvad han fik hende til at føle. Hun længtes nærmest allerede efter at røre ham igen, om det så var et kys eller bare at flette fingre igen. Hun havde en ide om, at det nok ville være meget sundt at slå koldt vand i blodet, men det var jo lettere sagt end gjort.