Dus med dyrene

[Deleted]

Tråd til @eric
Juli - 2057
Outfit

solen skinnede svagt og der var en del skyer på himlen. Alligevel havde Cristal fundet frem til sommerfestivalen, som hvert år kom til London. Hun havde dog ikke rigtig nogen penge at købe for, hvilket af flere omgange havde leget hende gevaldigt. Heldigvis havde hun fundet en aktivitet, som var gratis. Det var godt nok ikke noget man blev mæt af, men derfor havde det alligevel været det helt rette. 

Hun havde fundet frem til cirkusdyrene som hun nu ganske stille sad på en sten og betragtede. De var smukke de mange dyr og synet fik et lille sjældent smil frem i hendes mundvige, det gjorde dog intet. Der var ikke andre end dyrene til at se hende, og dem kunne ikke ikke være hård overfor. Hun skævede imod cirkuset. “Tja, måske jeg kunne søge arbejde der? Men det nok heller ikke den bedste ide. Hvad tror I?” Spurgte hun elefanterne uden selvfølgelig at forvente et svar. Elefanten tættest på viftede bare dovent med ørerne. En gestus der fik Cristal til at smile igen. 

[Deleted]

Bare tanken omkring den store menneskemængde fik det til at kravle inde i Eric. Alligevel fik han presset sig selv nok til at dukke op til sommerfestivalen. Der var børn som løb rundt mellem boderne og bare nød det at kunne hygge sig med vennerne med alle de aktiviteter som der nu var at give sig til. Det fik et lille smil frem hos Eric. Der var intet mere sandt, end et smil fra et barn. Der var ingen bagtanker, det var ren lykke. Et eller andet sted ville han ønske at det var ham selv, men sådan havde hans mor aldrig været. Mon verden havde set anderledes ud, hvis Eric’s far faktisk havde været i billedet? Han rystede kort på hovedet og smilede til de forbipasserende som nikkede venligt igen.

Det var ikke fordi han havde mange penge med selv, men noget at spise måtte han have, så han valgte det billigste han kunne finde, et par friske brød der var fyldt med en sød creme. Det var nærmest en drømmende smag. Han slog forsigtigt forbi teltet med dyr, hvor en ugle sad og snakkede til ham med det samme. Han pjuskede den kort på hovedet før han satte sig ned ved siden af den. Uglen var bestemt ikke bange for ham eftersom den hoppede ned ved siden af ham og blidt hakkede ham i hånden, måske den også var sulten? Han fandt noget af brødet frem og knækkede små stykker af som den fik spist hurtigt med stort velbehag. ”Det ender med du får ondt i maven lille ven” sagde han og pjuskede den endnu engang på hovedet før den valgte at sætte sig tilbage på sin plads. Eric lænede hovedet mod plankeværket et kort øjeblik for at nyde atmosfæren. Heldigvis var stedet med dyrene lidt afskåret fra den store menneskemængde, så det var faktisk muligt at få vejret.

[Deleted]

Cristal blev hos dyrene lidt, men drejede så hovedet igen mod boderne og menneskene. Hun var sulten, ikke meget, ikke noget hun ikke var vant til, men det var svært når her duftede af mad. Hun smaskede lavmælt med tungen, men stoppede så da en rødhåret fyr var gået ind i hendes synsfelt. 
Cristal havde ikke snakket med Eric siden den dag i ugleriet, faktisk havde hun gjort hvad hun kunne for at undgå ham. Ligesom hun faktisk havde forsøgt at stoppe sin rygning... uden held. Hun rejste sig fra stenen, sagde farvel til cirkusdyrene og gik så mod stedet Eric var gået ind. 

På afstand betragtede hun ham fodre uglen og tale til den. Et nyt smil voksede frem på hendes læber, men denne gang et hun ikke rigtig kendte til. Det gav hende et sus i maven før hun fik styr på sig selv og trådte nærmere. “Har du tænkt dig at jage en skræk i livet på uglerne her også?” Spurgte hun så og prøvede at lyde så neutral som muligt i stemmen. Han skulle ikke kende hendes tanker lige nu, og hun ville ikke give ham den mindste åbning til noget som helst!

[Deleted]

Det var en stor overraskelse at se Cristal komme over for at snakke. Han havde skam godt lagt mærke til hvordan hun havde undgået ham det seneste stykke tid, og det gjorde ham egentlig ikke noget. Så vidste han bare hvor hans energi skulle bruges, man kunne ikke hjælpe et menneske, som ikke selv ville hjælpes. Han rystede på hovedet da hun begyndte at snakke. Han var ikke sur på Cristal, han havde bare intet at snakke med hende om. Så han børstede sit tøj rent og gik lige forbi hende tilbage på stien som gik tilbage til festpladsen.

Cristal ville åbenbart leve i sit deprimerende eget liv, og det måtte hun aldeles gerne. Så havde Eric en hovedpine mindre. I denne verden var det bestemt ikke muligt at have de bedste intentioner for et menneske, uden de straks troede man var underlig eller at man var forelsket. Han stoppede kort og kiggede tilbage mod Cristal. ”Du kan få dem helt for dig selv.” sagde han med et koldt og ligegyldigt udtryk.

[Deleted]

Vent! Hvad!! Cristal stivnede da hun hørte Erics ord. Det var slet ikke hvad hun havde forventet da hun var gået over til ham, da hun havde stået og kigget på ham. Hvor var den varme fyr hun havde set? Hvor var ham der så irriterende var krøbet ind under huden på hende? Brynene rynkedes let og hun følte sig uforstående. 
hun kiggede mod uglerne og så imod Eric igen. Hvad skulle hun gøre? Hun måtte fange hans opmærksomhed hurtigt. “Så ingen psykolog i dag? Eller er det fordi jeg ikke har bestilt tid?” Ordene var provokerende og skarpe uden at det var vrede. De var nok nærmere lidt flabede, men Cristal forstod ikke bedre. 
Hun håbede han ville vende sig om, men det lod ikke rigtig til det. Hvad skulle hun så gøre? “Vent. Eric du..” men hvad skulle hun sige? At han ikke bare kunne gå? At han ikke måtte gå? Det holdt jo ikke. Det kunne hun ikke bestemme. Han kunne tydeligvis ikke lide hende og til dels forstod hun godt hvorfor. 
hun løbe op på siden afhandling og kiggede på ham. “Nyder du ferien?” Spurgte hun så i et dårligt forsøg på at starte en samtale. 

[Deleted]

Det fyldte Eric med en stor tilfredshed at Cristal godt kunne se hun måske ikke havde været helt fair ved deres sidste møde. Når alt kom til alt, så kom de ting som Eric havde sagt fra et godt sted, fordi han kunne se at Cristal var på vej ud på et sidespor, der ikke var så rart. Han kendte det fra sin egen mor, som måtte ty til at sælge sin egen krop for at få råd til de mest basale ting. Eric var på ingen måder rig og brød sig ikke om den opgivende attitude som Cristal gik rundt med. Hvis man ville noget her i livet måtte man kæmpe for det.

Han fortsatte med at gå da hun løb op på siden af ham for at få en samtale igang. Hvad ville hun snakke om? Hun havde undgået enhver samtale det sidste lange stykke tid, hvorfor ville hun pludselig snakke nu? Og hvorfor den spyde kommentar? ”Hør Cristal. Fordi man tager en ære i at gøre en gerning med gode intentioner gør det mig ikke til en psykolog. Du er ikke den eneste der har et damned up liv og har kæmpet for at klare sig. Du opfører dig usselt over for andre mennesker der vil dig godt, og forventer at man derefter ønsker at have en samtale med dig?” han stoppede kort og kiggede på hende. ”Pas dig selv, så passer jeg også mig selv. Jeg gider ikke bruge min energi et sted, hvor den alligevel bliver spildt.” forsikrede han mens han øgede tempoet og stoppede hænderne i lommen

[Deleted]

Av! Erics ord var hårde og det gjorde ondt når de ramte. Måske var hun dum fordi hun ikke bare lod ham gå, men det kunne hun ikke. Hun kom derfor op på siden af ham igen. Åbnede munden, men lukkede den så, da hun ikke kunne finde noget godt at sige. Hendes tempo gik også i stå igen. Årgh hun følte sig virkelig dum nu at jagte ham på den måde, men hun ville gerne tale med ham. 
Hvordan skulle hun så gøre? Stille bed hun sig i læben før hun så hvordan afstanden mellem dem blev større. Hun sank en klump og klarede halsen. “Din energi var ikke spildt.” Forklarede hun ærligt og lød slet ikke som pigen der ikke havde andet end brok for hovedet. Hvis man da ellers hørte hendes ord, ville man med garanti også kunne høre ærligheden i dem. Et øjeblik så hun efter Eric, men panikkede så og endte med at vende og og begynde at gå i den anden retning. Hvad var det hun havde sagt? Hvorfor havde hun sagt det?

[Deleted]

Eric fortsatte tilbage mod pladsen som nu også var kommet i syne. Han var helt opmærksom på det som Cristal havde sagt. Det gjorde ham glad at hun faktisk havde taget det til sig. Han løftede armen op i luften og kiggede tilbage mod Cristal, mens han fortsatte med at gå baglæns mod pladsen. ”Og når du er færdig med overtænke situationen, så giver jeg en is på pladsen.” råbte han med et smil og blinkede til hende, for derefter at vende sig mod pladsen for at fortsætte derhen.

[Deleted]

Overtænke? Cristal stoppede op, hvad var det hun var ved at overtænke? Hun... Han... Hun så imod cirkusdyrene  og så imod Eric igen. Hvad nu hvis...? Tøvende tog hun et skridt hen imod ham, men stoppede så op. Hun var nødt til først at have helt klare linjer for, hvad der skulle ske nu!
Hvis hun gik med ham ned på pladsen, så måtte hun huske at takke ham for is! Hun skulle huske ikke at brokke sig, hun ville måske spørge til hvem han var og hun måtte IKKE ryge. Hvis hun derimod gik den modsatte vej.... Så ville hun ende alene et sted og have ondt af sig selv og sikkert ryge en halv pakke. Hun smilede lidt for sig selv. Egentlig var det nok ikke noget svært valg og uanset ville hun få is. Den del var lækker nok og noget hun sjældent fik.
Hun vidste ikke hvor længe hun havde stået der som en anden idiot før hun endelig fik kontrol nok over sig selv til at gøre noget. "Vent!" Bad hun og gik hen mod Eric. "Hvis vi skal ned på pladsen, så kan vi måske følges i stedet?" Foreslog hun, men turde ikke se på ham. Hun var virkelig i tvivl om hun gjorde det rette, men hun kunne vel altid stikke af, hvis det blev for meget.

[Deleted]

Eric kunne ikke lade være med at smile stort da han hørte hende kalde tilbage. Det viste også bare Eric at hun faktisk var bevidst omkring de ting han havde sagt, og var villig til at prøve at ændre på de lidt mere negative ting. Han vendte sig om kort igen og gik baglæns for at se på hende som hun skyndte sig afsted for at indhente ham. ”Så har du travlt, jeg er der næsten” råbte han tilbage. Det var nu lidt komisk at se hende prøve at indhente, dog valgte han at stoppe for at vente på hende. Det var okay at drille med et glimt i øjet, det var ikke okay at ydmyge et andet mennesker, og der var en hårfin grænse som Eric ikke havde lyst til at krydse med Cristal, for hun var jo i bund og grund en søde pige, der måske bare havde brug for at vise hende en anden side af livet end den hun kendte til. Selvom Erics eget liv ikke ligefrem var en historie baseret på lykke.

Han slog kort sit blik udover de flotte planter som stod i lange baner der dansede i vinden. Vejret var dejligt selvom der var en smule overskyet, og det gjorde Eric en smule nostalgisk. Han vidste godt at tiden på Hogwarts snart var slut, og at hele hans liv ville ændre sig drastisk når han først var færdig. Der ventede sig et liv, som muggler, med penge nok. Penge nok til at stoppe moderens erhverv. Han sukkede for sig selv trak hænderne op af lommen som Cristal kom nærmere.

[Deleted]

Cristal lagde en hånd på hatten, for at sikre sig den ikke ville blæse af, før hun så satte farten op og løb hen til Eric. Hendes kimono-lignende bluse blafrede bag hende, så man let kunne se hendes lyse bare mave. Nogen ville måske mene at hun gik udfordrende klædt, det mente hun ikke selv. Hun kunne lide sin stil og længere var den ikke. 

Der gik ikke længe, før hun var ved Eric og kom her til at sende ham et smil, før hun fik stoppet sig selv. "Hej." Prøvede hun så som hun stoppede ved siden af ham. Derefter vidste hun ikke rigtig hvad hun mere skulle sige. Hun slap sin hat, der nu ikke længere var i fare og så sig omkring mens de gik, nok mest for ikke at se på ham. Hun bed sig lidt i kinden. Det her var svært. Virkelig svært!

[Deleted]

Hun virkede utrolig fjantet da hun endelig kom frem og en smule forpustet. Han smilede venligt til hende "Hej?" han brød næsten sammen i grin af hendes akavet måde at opføre sig på. Det virkede som om det var en underlig date hvor hun aldrig havde mødt fyren før. "Jeg havde nærmest forventet at få af vide at jeg skulle skride ud af dit hoved eller andet" sagde han med et lille smil og begyndte at gå langsomt ved siden hende så hun ikke behøvede at gå for hurtigt for at følge med.

"Jeg er normalt ikke til den her slags festivaler. Jeg nyder stilheden bedre, men jeg trængte bare til at komme væk hjemmefra" sagde han og kiggede mod pladsen som havde en flot bue af en indgang. Det var første gang han faktisk bare havde snakket om sig selv på den måde overfor andre før. Det var rart at bare .... snakke

[Deleted]

Okay det havde nok lydt lidt dumt hendes hej, men det var altså også virkelig svært for hende dette her! Hvor længe det holdt vidste hun ikke, og på sin vis var hun også ligeglad, hun mindede dog sig selvom ikke at give for meget for hurtigt, men hun kunne måske godt prøve at lukke lidt op. "ikke endnu, måske hvis du begynder at rode i tingene igen." Forklarede hun ærligt og så nysgerrigt omkring på boderne. Her duftede virkelig lækkert og hun fugtede roligt sine læber, måske i håbet om at smage lidt på den søde duft. "Desuden hjælper det nok lidt på det, at du lokkede med is." Forklarede hun så og skævede til ham. "jeg kan vel altid gå, når jeg har fået den." Hun tav og rynkede kortvarrigt brynene. Hvorfor var hun sådan her? Det føltes nærmest mærkeligt.

Det overraskede hende, at han så fortalte noget om sig selv, det havde hun ikke rigtig oplevet før. Okay de havde også kun snakket sammen rigtigt en gang før og der havde samtalen været tyg af hendes brok, men det var kun fordi han havde startet med at beskylde hende for at ødelægge sit liv! "Jeg synes her er rart. Se hvor glade folk er. Se pynten og boderne." hun tav igen. Der var ingen tvivl om at hun mente det, ligesom der ingen tvivl var om at hun stod udenfor festlighederne og kiggede ind fremfor direkte at deltage i det.  

[Deleted]

Det var også svært for Eric at åbne sig, helt bestemt. Selvom at Cristal kunne se glæden i hele den “facade” af sjove ting. Så kunne Eric ikke helt ligge smerten fra sig som han gik rundt med indeni. Han var trods alt glad for at han brugte det meste af sin tid på Hogwarts, så han ikke konstant skulle mindes om hans moders job. Han sukkede kort og smilede til Cristal. ”Din lille lort - men du tog det til dig” han uglede hendes hår kort og kiggede i de forskellige boder. ”Og en is du skal få. “ sagde han mens han betragtede en masse souvenirs man også kunne købe. Der var faktisk mange sjove ting. Dog kunne han ikke lægge det fra sig at det var noget man gjorde som familie. Her stod han uden sin. Han kendte ikke sin far, og hans mor havde aldrig deltaget i det magiske samfund.

”Ja… Det er ren glæde” sagde han en smule sarkastisk mens han langsomt bevægede sig mod isboden som stod længere ned blandt nogle andre boder. ”Alt sarkasme til side.”

[Deleted]

Hendes hat faldt af, som han rodede hende i håret, og hun måtte derfor gribe den inden den ramte jorden. "Hey! Bølle.!" Hvor denne ukendte glæde kom fra vidste hun ikke. Måske havde hun ladet op hende ved dyrene, men det vidste hun også godt inderst inde ikke passede. Måske var det solen? Måske glæden fra de andre der smittede. Hun vidste det ikke, hun havde aldrig oplevet det før. 
Han ord rungede nogle gange i hendes hoved, før hun så endelig åbnede munden. "Tog hvad til mig? Vores sidste samtale? eller buddet om is?" Hun var faktisk lidt i tvivl, måske fordi hun i tankerne ikke helt havde hørt efter hvad han sagde. Ikke fordi han var kedelig eller noget, men det krævede virkelig meget af hendes energi ikke bare at lukke i og bide fra sig. 

Hun skævede så lidt til ham da de var på vej over imod isboden. "Du lyder næsten lige så utilfreds, som.." Hun stoppede sig selv inden hun fik sagt mere. Det var et skridt for langt, det var helt sikkert. Hun rømmede sig derfor og valgte at skifte emne. "Hvad mente du med jeg ikke var den eneste, der har et damned up liv?" Spurgte hun så og så på ham.