Dus med dyrene

[Deleted]

Eric kunne godt lide denne side af Cristal. Hun virkede meget mere jordnær, varm og venlig. ”Jeg tror vist du har taget begge ting til dig” sagde han med et lille smil som de ankom til isboden hvordan damen i boden kiggede på dem begge med et stor smil. ”Der er intet som ung kærlighed” sagde hun. Eric kom til at smilede og kløede sig i håret. ”Ja, det er smukt ikke?” sagde han og lagde en arm på Cristals skulder forsigtigt. ”Frit valg fra alle hylder.” sagde han og trykkede hende forsigtigt på skulderen hvorefter han slap og selv kiggede på hvad han skulle have.

”Det er langt fra alle som har haft den der drømme opvækst som alle går og snakker om. Jeg tror blot det er noget alle stræber efter, men aldrig når. Livet er bare ikke nemt altid” forsikrede han Cristal og smilede til hende

”Damerne først!”

[Deleted]

Cristal sank lidt sammen og fik på en eller anden måde dårlig samvittighed, hun var bestemt ikke det Eric netop havde beskrevet. Hun havde jo fejlet. "Du tager fejl Eric, selvom jeg virkelig prøvede. Men.. Jeg kan ikke. Jeg blev simpelthen så galt og kunne ikke tænke klart. Jeg damning endte med at stå og ryge midt inde på gangen. Det gør jeg ellers aldrig." Forklarede hun ham sandfærdigt. Hun huskede tydeligt hvor provokerende Jaxx havde været og hvor lille hendes udholdenhed havde været til sidst. Lige nu var hun ikke helt stolt af det, da det var sket havde hun bare virkelig sat pris på endelig at kunne ryge igen og havde ikke siden gjort et forsøg. 
De nåede isboden og dammen kommenterede på hvad de nok så ud til at være ude fra, hvilket ramte Cristal lidt. "Vent vi er ik.." Hun blev afbrudt af Eric og så måbende over på ham. Hvad var det her?! De var ikke kærester! Hvorfor sagde han det.
Hun stod længe og kiggede på ham uden at sige noget. De var IKKE kærester! Det burde han da også vide. Til sidst vendte hun dog blikket på isen og tog et hurtigt valg. "Mango sorbet og Vanilje" Sagde hun så bare før det gik op for hende at hun havde glemt noget. "..Tak" Hun var virkelig ikke vant til at være høflig på den måde. Det var ikke det hun var vokset op med. 
Dog lyttede hun nysgerrigt til, hvad Eric fortalt om sit liv. "Tja, min bror har vidst fundet lykken i sit liv, men... ik noget."  Skyndte hun at afbryde sig selv. Tænk hvis hun faktisk havde sagt det højt. Den slags skulle han jo slet ikke vide!

[Deleted]

Det var bestemt ikke fordi at Cristals panik var gået ubemærket hen. Han log blot en smule og betalte for hendes is, og fik selv en enkelt kugle vanilje is i et bæger til sig selv. Han puffede lidt til hende og grinte. ”Næ det er vi ikke. Men hun synes da det var meget sødt” sagde han med et lille smil og tog en skefuld af sin is. Det var nostalgisk et eller andet sted. Som lille fik han altid is når mor skulle arbejde, og så blev han ellers bare placeret foran tv’et alene.

”Lykke… Det er ikke noget man finder. Man vil aldrig blive tilfreds. Der vil altid mangle et eller andet. Det handler om at man indser at livet ikke er perfekt, men at man kan gøre det så godt som overhovedet muligt” sagde han en smule filosofisk, mens de gik der og spiste deres is. Pludselig gik det op for Eric at de havde vandret rundt i ring på pladsen i lang tid. Tiden fløj jo bare afsted.

”Jeg kender ikke min far. Min mor er muggler og arbejder i et beskidt fag. Jeg skal se på hendes smerte hver dag jeg er hjemme, uden jeg kan gøre noget for at stoppe den.” han fortsatte med at spise sin is mens han kiggede frem og undveg lidt hendes blik

[Deleted]

Men det var løgn. En løgn hun ikke ville have på sig. Det var ikke kærester! Hvorfor det betød så meget, vidste hun ikke men det generede hende helt bestemt. Hun kommenterede dog ikke på det, tog bare imod sin i og smagte på den, den var ret lækker. Hendes mave rumlede en smule som hun bed et stykke af vaflen, men hun håbede på at Eric ikke ville høre det. Forhåbentllig havde han intet hørt grundet sin lange snak omkring lykke og hun valgte derfor bare at følge op på den snak i stedet. Det var flovt at indrømme at isen kun gjorde hende mere sulten. "Og dér har vi så filosoffen igen." kommenterede hun og bed et stykke af isen, som hun så lod smelte på tungen. Cristal elskede is og spiste den derfor med stor glæde, mens hun lyttede. 
Hun tøvede lidt som han blev færdig med at snakke. Hvad sagde man til den slags? Måske hun bare skulle fortælle om sin egen familie, de lød faktisk nærmest til at ære i samme kategori. "Tja.. min far er bandeleder og var total høj, da han valgte at have samleje med min mor. Min mor var skæv og tænkte ikke over, hvad der sker hvis ikke man er forsigtig under samleje. Happy story om hvordan jeg blev til. Hun blev da klogere siden hen.. Mænd var der nok af, for at hun kunne få råd til sine stoffer men af børn kom der kun mig. Min far derimod fik Jaxx efterfølgende og da  min mor kradsede af, blev jeg en del min fars familie. Selvom det er tydeligt jeg er en byrde for ham og kun kan bruges til skydeskive for hans flasker."  Hun tag igen og spiste af sin is, som allerede var halvt forsvundet, eller var ikke mere vaniljeis, og hun nåede derfor til mangosorbeten. Da hun smagte den rene sorbet, skar hun pludselig ansigt før hun udbrød et lille "UI!" Isen var tydeligvis, at se på hendes ansigt at dømme efter, meget sur.

[Deleted]

Mens han gik og lyttede på Cristal afsluttede han sin egen is og fik smidt bægeret i en nærliggende skraldespand. ”Samme støbning” sagde han uden at kommentere så meget på hendes baggrund. Det var hendes historie at fortælle og Eric skulle bestemt ikke dømme hende for den, men det var bestemt ikke bløde sager hun fortalte, det kom heller ikke som den store overraskelse for ham. Maven der rumlede lagde han helt mærke til, han sukkede og kommenterede ikke mere på det. Da de kom over til en bager som solgte en masse friske brød, smed han sin sidste mønt til ham og fik et brød med i armen. Han gav det til Cristal og nikkede. ”Jeg har selv prøvet at stå i samme situation. Jeg godtager ikke et nej.” og mere sagde han ikke før han smilede og fortsatte med at gå.

”Godt det ikke er mig der købte den sorbet.” sagde han og kom til at grine lidt. Grunden til at han ikke havde købt mere is var fordi han faktisk ikke havde penge til det. Og pengene han havde brugt på brødet, var hans penge til mad til dagen efter, men det behøvede Cristal ikke at vide.

”Tja - jeg er vel lidt filosofisk når det kommer til stykket” sagde han og trak på skuldrene.

[Deleted]

Hun skævede til ham, måske var det derfor de kom så fint ud af det sammen, fordi de var samme støbning? Det føltes mærkeligt men også rart og så alligevel fremmed. Det var mærkeligt. Hun havde været så oprevet sidste gang de havde snakket sammen, men i dag var hun helt rolig. Det var rart. 
Nærmest ud af det blå købte Eric så et brød til hende, hvilket kun gjorde hende mere flov. Det var ikke nemt at tage imod. Det virkede forkert. "Eric jeg... du har allerede købt is til mig. Det er mere end rigeligt. Jeg har intet at kunne give igen." Forklarede hun så. hun vidste af erfaring at tjenester bestemt ikke var noget, man handlede med. Det kunne hurtigt gå hen og blive rigtig farligt. Hun havde fuldstændig overhørt hans nej og var allerede ved at skubbe det tilbage i hovedet på ham. 

Hun så ned på isen, da han så også kommenterede på den. "Den smager nu godt. Frisk, sød med lidt sur." Beskrev hun og spiste så videre af den. "Du lyder virkelig filosofisk. Ligesom sidst vi snakkede. Jeg fatter ikke jeg gider høre på det." Kommenterede hun så og så på ham. Det var virkelig en underlig dag dette her og Cristal kunne slet ikke finde ud af, hvordan hun skulle håndtere det.

[Deleted]

Eric sukkede kort da hun afviste det brød som han lige havde købt til hende. Der var ingen grund til at fortælle at hans sidste penge var gået til det, men hun skulle bestemt ikke gå sulten i seng, nu kom Eric selv fra et miljø der ikke var så rart, så mad var ikke altid det der blev lagt mest fokus på. Han stoppede op og kiggede på Cristal. ”Jeg spurgte dig ikke. Jeg købte det brød til dig. Du skylder mig ingenting, jeg gjorde det af ren venlighed. Tving mig ikke til at blive fornærmet over at du afslår min gestus” sagde han med et halvt smil på læben, hvorefter han gav hende brødet igen.

Han fortsatte dog med at gå ved siden af Cristal mens hun nød sin is. Det var nu hyggeligt nok og hun var jo faktisk ikke så slem som hun fremstod første gang de faktisk havde en snak i Ugleriet. ”Der er skam heller ingen der tvinger dig til at lytte på hvad jeg har at sige. Det bestemmer du helt selv.” sagde han en smule fornærmet

[Deleted]

Venlighed… Cristal så på brødet længe før hun så tøvende tog imod det. Derefter så hun igen på Eric, som for at tjekke om han ville smide en pris, nu hun havde taget imod. Hun stolede hun meget lidt på folk og Eric maste sig på, på en måde hun ikke kendte til eller forstod, hvilket gjorde at hendes forsvarsværker virkelig var på overarbejde. ”Fint, jeg skal nok tage imod det, men hvis du kommer om en uge og siger, at jeg skylder dig noget, så banker jeg dig.” Under sin trussel tænkte Cristal slet ikke over, at det var ferie, og de derfor nok ikke ville ses lige foreløbig, men tonen var alligevel bestemt nok til, at man kunne mærke dette ikke bare var en sjov lille kommentar. Hun stolede ikke på andre, det kunne tydeligt mærkes. Hun var sin egen og passede på med hvad hun omgik sig med.

Hun skævede til ham med et skævt blik og rystede så på hovedet af ham. ”Nej… slet ikke.. men hvis ikke jeg lytter, så skræmmer du vel bare livet af endnu flere dyr?” Den del havde hun ikke glemt. Hun havde følt sig presset af ham den dag i ugleriet, så han kunne nemt stå her og sige hun ikke behøvede lytte. ”Og hvad så hvis jeg tog en smøg frem lige nu og begyndte at ryge?” Spurgte hun provokerende. Den del havde virket som en problem for ham sidst de snakkede.

[Deleted]

Eric kunne ikke lade være med at ryste på hovedet og smile over hendes usikkerhed over en simpel gestus. Det var første gang han havde mødt nogen der reagerede sådan på at få en hjælpende hånd, men tog han gerne med. Han nikkede blot til hende og grinte en smule ”Så skal du først finde ud af hvor jeg bor, eller var det fordi du gerne ville se mig i næste uge eftersom vi har ferie?” spurgte han en smule flabet med et glimt i øjet. Han trak på skuldrene. ”Det kan vi sagtens aftale, du siger bare hvor og hvornår så skal jeg nok komme og bruge lidt tid sammen med dig” selvom han ikke indrømmede det ved det han sagde, så kunne det være hyggeligt nok at komme tættere på Cristal, hun var jo slet ikke så slem som hun havde fremstået den anden dag.

Han tog sig til panden og sukkede. ”Ingen ugler led overlast i ugleriet. Du valgte at føle dig krænket og dømme mig ud fra en handling jeg sagde jeg ville gøre, ikke noget jeg gjorde.” han trak endnu engang på sin skulder ”Hvad du vælger at gøre er dit eget valg. Jeg bestemmer ikke over dig Cristal” han sparkede til et stykke papir som fløj rundt på jorden. Pladsen var stadig fyldt med mange mennesker, dog havde det tyndet lidt ud, hvilket gjorde at de kunne få lov til at prøve nogle af de ting som faktisk var på pladsen. Overraskende nok var der en rutsjebane, som lignede præcis den fra et muggler tivoli som han havde besøgt som lille. ”Kom!” sagde han en smule begejstret og trak nærmest Cristal med sig over i køen op til rutsjebanen.

[Deleted]

Cristal holdt en bestemt pegefinger op under næsen på Eric og så meget bestemt på ham. "Hov hov! Det var overhovedet ikke det jeg sagde. Jeg sagde DU ville komme til MIG!" Uddybede hun tydeligt og trådte et skridt frem imod ham, uden dog at være særlig truende. Så stoppede hun og rynkede brynene sammen lidt. "Men måske er det bedre som du siger, at jeg opsøger dig og betaler. Så.." Hun tav. Hendes argumenter begyndte at falde lidt fra hinanden. Hvordan Eric gjorde det, vidste Cristal ikke, men det generede hende, hvordan Eric med lethed kunne gøre det. Desuden gider jeg ikke være dit lille velgørenhedsprojekt. Jeg er som jeg er og sådan er det!" Slog hun fast og fik spist det sidste af sin is, mens hun alligevel skævede lidt til ham. Han var en underlig støbning, og ikke til at blive klog på, men det var egentlig ikke noget der gjorde hende noget.

"Jeg tror de fleste ville føle sig krænket hvis de fik samme behandling. Du kommenterede på min rygning, mine holdninger og hele mig. Desuden så... ik' noget. bare glem det." Hun stod en tid og grublede lidt uden at komme nærmere ind på hvad hun havde været igang med at sige, men mærkede så hvordan han trak afsted med hende over imod en forlystelse. "Hvad blev der er det med mit valg?" Hun kiggede på forlystelsen de nu havde stillet sig i kø til. Den kørte virkelig stærk!

[Deleted]

Eric kunne mærke hvordan han blev irriteret på Cristal med hendes små spydige bemærkninger, som blev brugt flittigt for at dække over sin usikkerhed. Han himlede kort med øjnene og stak hænderne i lommen, mens han blot betragtede forlystelsen som de snart skulle op i. ”Din usikkerhed og dårlige selvværd ødelægger virkelig alt form for hygge. Til tider vil det hjælp hvis du prøvede… bare i det MINDSTE prøvede at have det lidt sjovt i stedet for at tro der er en bagtanke med alting. Jeg tog hen på pladsen med dig, fordi jeg faktisk synes du er sjov at bruge tid sammen med, og fordi jeg ved du er dybere end hvad du hidtil har vist mig. Du er grov og yderst sårende i dine antagelser omkring mine intentioner, selvom du ikke kender til mine intentioner.” han kiggede ikke på Cristal mens han snakkede for han ville på ingen måder anerkende den opførsel som hun havde lige nu.

Han kunne ikke lade være med at grine da hun snakkede om at blive krænket. ”Så fordi jeg stiller dig til ansvar over for din facade, så er jeg krænkende? Jeg mener det er meget mere krænkende at indlede et venskab til en menneske baseret på en løgn. Din facade er ikke dig, og derved kan venskabet ikke være ægte, så længe du bibeholder den. Rygning? Selvfølgelig kommentere jeg på et misbrug som på ingen måder gavner dig.”

Han sukkede og tog sig til panden igen. ”Tjo du har et valg. Du kan droppe den der attitude og dine absurde anklager omkring mig, og have det bare en smule sjovt inden du skal hjem til helvede, eller også kan jeg bare gå nu, og så må du have en god sommerferie” sagde han irriteret mens køen langsomt bevægede sig tættere og tættere på indgangen.

[Deleted]

Erics ord kom fuldstændig bag på Cristal og hun endte med blot at åbne munden og så lukke den igen nogle gange uden at sige noget, før hun så endelig til sidst fik nogle ord frem. "Jeg er aldeles ikke usikker og mit selvværd fejler intet! Jeg er godt tilfreds med mit liv, skønt det er lidt svært." Forklarede hun forholdsvis ærligt, men måtte nok erkende at han havde fat i noget af det rigtige, skønt det ikke lige var det helt samme ord hun ville bruge. "Jeg prøver bare at finde ud af hvad det her er. Længere er den ikke." Hun var ikke god til at snakke om følelser og forstod sig ikke på gode intentioner. Man skulle være på vagt og passe på sig selv, ellers endte det med, at man blev jordet. Hun stod længe og kiggede ned på deres skosnuder, som næsten rørte hinanden. Dette her var underligt, hun ville så gerne skubbe Eric væk, så han ikke kom hende for nær, men samtidig ønskede hun at han ville lægge sine arme om sig og holde hende tæt. Det var enormt forvirrende, men hvad skulle hun gøre? "Faktisk så var jeg var jeg røgfri i 5 dage efter vores sidste snak. Men på 5. dagen havde jeg det også virkelig skidt." På en eller anden måde skulle det kunne retfærdiggøre hendes væsen, eller måske få ham til at blive? Hun vidste det ikke rigtig. Men noget var det. "Jeg har ikke indledt noget venskab. Eller okay det lød forkert. Jeg... Det er dig der gør mig usikker. Jeg ved ikke hvad du vil have mig til og forstår ikke dine intentioner." Hun så igen imod rutsjebanen og sank en klump. Hun burde sige stop! Gå ud af køen eller et eller andet, men i stedet blev hun der ved siden af Eric. 
Til sidst tog hun dog mod til sig og så direkte på Eric. "Jeg ved ikke hvordan man gør. Jeg kommer fra helved som du selv så fint siger. Der er det spise eller bliv spist. Ikke vent på nogen tilbyder dig mad uden bagtanker."

[Deleted]

Det med at livet kunne være svært kendte Eric alt for godt til, han var bare bedre til at skjule det end så mange andre. Cristal havde det bestemt ikke nemt, og det var det som Eric prøvede på at få hende væk fra. Han ville have hende til at glemme det helvede der ventede derhjemme i par en time eller to mens de gik rundt og hyggede sig her på pladsen. Han respekterede Cristal, men hun måtte også lære at ikke alle mennesker ville hende noget ondt. Han smilede til hende og ruskede hende i håret som han havde gjort tidligere mens han sendte hende et beroligende smil. ”Jeg tænker du skal prøve at leve i nuet, nyd det mens det varer, i stedet for at tænke over hvorfor” han fortsatte med at følge køen som blev kortere og kortere og pludselig stod de foran porten som automatisk ville åbne når den næste vogn kom ind.

”5 dage. Sejt gået.” mere havde han ikke at sige til den sag. Hans mor havde altid sagt at de første 3 dage var de hårdeste og derefter ville det kun blive nemmere, men det var vel forskelligt fra person til person, så der var ingen grund til at kommentere det yderligere udover at Cristal skulle vide at det var fedt hun i det mindste havde givet det et forsøg. Eric vil ikke ændre på Cristal, Eric ville blot have at hun tænkte på sig selv, og gjorde gode ting for sig selv, som også holdte i længden, som ikke blot var et plaster på såret i øjeblikket.

”Vend dig til det Cristal” sagde han koldt og med det åbnede dørene ind til den gule vogn som kom susende ind på den lille perron. Han nikkede til føreren af rutsjebanen og afleverede 2 små billetter der gjorde de begge fik en tur. Han rakte hånden ud til Cristal efter han kravlede ind i vognen ”Kommer du?” spurgte han igen, med det varme smil.

[Deleted]

På mange måder levede Cristal i nuet allerede, eller... hun overlevede i nuet. Der var ikke meget liv over det, hvis man så på det udefra. Det var lidt svært, når man alligevel ikke kunne det man gerne ville. Det var ikke fordi hun havde givet op, drømmen var bare langsomt gået ud og tilbage var kun gløderne af det hun gerne ville. Hun var så vant til at trække sig og holde afstand at hun ikke kunne være den sprudlende pige i rampelyset. Men værst var, at hun ikke formåede at sætte ord på dine glæder hun oplevede. Hun forstod ikke at sætte pris på det og frygtede bare hvornår det ville slutte. Så jo.. måske levede hun ikke helt i nuet. "Fint, jeg nyder dit selskab, til du går." Det kom ud på en lidt spydig måde, men var egentlig vent kærligt. SÅ så hun op på ham med et undrende blik. "Eric? Tror du på et venskab mellem os to?" Det virkede næsten utænkeligt og Cristal var da også alligevel ved at forberede sig på, at han ville sige nej, og overvejede om hun så bare skulle vende om og gå, men han havde lige købt mad til hende?

Hun forstod ikke helt den ros han gav hende, men kunne godt mærke at hun ikke kunne finde ro i det. "Jeg var ved at rive hovedet af en af slangerne, fordi han simpelthen var en latterlig lille mide." Egentlig var Cristal fin nok at snakke med, men det skete at hun som nu brugte nogle ikke helt pæne vendinger om andre folk. Episoden hun omtalte blev dog hurtigt glemt, da vognen holdt klar til dem. Hun stivnede og så på den, mens hun blinkede kort og sank så igen. "Mhm..." blev hendes svar blot, før hun rakte Eric en kold let rystende hånd. Hun ville dog til enhver tid benægte sin frygt.

[Deleted]

Sandheden var nok at Eric ikke ønskede at denne dag ikke skulle ende. Han nød Cristals selskab, det var bedre end at sidde derhjemme og lytte på ens egen mor stønne højlydt på den mest falske måde for at behage de mænd hun tog med hjem. Der var ingen der faktisk kendte til hans mors erhverv og han foretrak også at det blev sådan, for han kunne ikke forsvare på moralsk over for andre mennesker, og han var slet ikke klar til at folk begyndte at spørge ind til det. Han tog blidt men med et fast greb fat i Cristals hånd, og klemte den blidt for at forsikre hende om at alting var okay, og at hun blot skulle hygge sig. ”Altså. Hvis du spørger alle andre så ligner vi da venner? Så hvorfor skulle jeg ikke også tro på det?” spurgte han, mest af alt fordi han var lidt forundret over hendes spørgsmål. ”Du vælger selv hvor meget du vil ligge i et venskab Cristal. Jeg kræver intet af dig.” forsikrede han hende, og trak sikkerhedsbøjlen ned over sig, så han ikke røg ud når de skulle igennem det store loop.

”Jeg holder mig generelt fra slangerne. Jeg kommer altid op og skændes med dem. Nok fordi de ikke kan have at man siger dem imod.” konstaterede han og himlede med øjnene.