En sørgelig tilværelse

[Leana Blackwood]

23:00
Udendørsarelaerne omkring stenhytten
Grace Murphy

---

Det var skide forbudt det hun havde gang i, men Leana var så bedøvende ligeglad lige nu, som hun sad på en stenbænk ved  udendørsarealerne nær stenhytten. Den sorte silhouetter fra de høje graner i Den forbudte skov, kastede en faretruende skygge selv i mørket. Leana stirrede fjernt og sammenbidt på et tilfældigt fikspunkt, som tankerne fløj igennem hendes hoved og de resterende tårer der løb over hendes kind. Efter sine sidste ord i biblioteket for ganske kort tid siden, havde hun stormet ud af slottet for at komme så langt væk fra @markw, som muligt. Nu sad hun ganske patetisk på en stenbænk med knæerne trukket op til brystet og hagen hvilende på knæene og forsøgte at bearbejde den situation som hun lige havde stået i, og samtidig udrede sine egne tanker og følelser. Ganske dumt at sidde i mørket, tæt på den forbudte skov og mutters alene, på denne måde.. men var man generelt ikke bare dum når man var i sine følelsers vold?

[Grace Murphy]

outfit

Grace havde brug hele aftenen på en opgave i botanik og var nu endelig blevet færdig med den og var på vej tilbage til skolen. Det var over sengetid, det vidste hun godt, men tingene havde trukket ud. Nok også fordi, hun gerne ville score en god karakter for også at vise Hunter Blackwood, at hun faktisk tog det seriøst og gerne ville gøre det godt for ham ikke mindst. 
På sin vej tilbage fik hun dog øje på en skikkelse ved stenhytten og kunne hurtig se på personens kropsholdning, at det var en der var ked af det, hun skiftede derfor retning hen imod personen for at tjekke om han eller hun var okay.

Hun nåede derhen, men kunne ikke umiddelbart genkende personen, nok fordi ansigtet var gemt. "Hej. Er.. er du okay?" Spurgte hun forsigtigt og satte sig ned ved siden af pigen.

[Leana Blackwood]

Leana havde set hende, da hun kom gående, hvilket blot havde fået hende til at trække sig mere sammen. Hun fandt det ret så ydmygende, at sidde og tude på denne måde foran andre. Hun tørrede hurtigt sine øjne, og forsøgte at indtage sit vanlige reserverede udtryk, men Leanas følelser kørte på højt tryk og hun kunne ikke kontrollere gråden, da den brød gennem hendes facade og hun hulkende gemte ansigtet i hænderne. Alt dette blot fordi en simpel pige, spurgte til hende. Leanas hjerne var holdt op med at tænke for en stund, som hun blot græd. Så hun prøvede at fortælle hende hvad hun var så ked af, men havde ikke tænkt over at hun talte ned i sine hænder. Det var nok ikke nemt at høre hvad hun sagde. Først da hun fjernede hænderne og rettede det tårefyldte blik mod hende, kunne man forstå hendes ord. "... Og så løb jeg bare." Sagde hun opgivende og slog ud med den ene hånd i luften, som frustreret gestus."Som en eller anden idiot.. Og jeg vil ham jo overhovedet ikke mere?" Klagede hun sig, som hun opgivende spejdede mod himlen. "Hvad sker der med mig?" Mumlede hun for sig selv, ganske forpint. Hun trak vejret tungt og forsøgte at få tårene under kontrol. "Undskyld." Sagde hun så efter lidt tid, som hun lukkede øjnene for at centrere sig selv. "Det var ikke meningen du skulle blandes ind i alt det."

[Grace Murphy]

Grace sad roligt ved siden af og lyttede til den mumlen der kom fra pigen. Eller hun prøvede hvert fald at lytte det var virkelig ikke nemt at forstå hvad der blev sagt, men hun ville ikke rigtig så gerne afbryde hende. Det virkede uhøfligt, når nu pigen var i gang med at snakke og græde på samme tid. I stede løftede hun sin hånd og strøg den blidt over pigens skulder i trøstende bevægelser. Hun stoppede kort, da det blev tydeligt, at der var tale om en eller anden fyr. Det kendte Grace da så lidt til. Hun havde været igennem ting som hun fortrød den dag i dag. "Gjorde han dig fortræd?" Spurgte hun roligt ind, før hun så fortsatte med at stryge pigen over armen. 
Det efterfølgende spørgsmål der kom, fik Grace til at trække en anelse på smilebåndet. Ikke fordi det var sjovt eller noget, men det var et spørgsmål hun selv stillede så ofte. "Der sker ikke noget. Det lover jeg. Hvem end det er du er stukket af fra, så fortjener han det helt sikkert. Ingen skal såre dig, den slags skal man ikke finde sig i." Det var sjovt som det altid var lettere at sige den slags til andre, end selv at høre efter det. Det var jo netop, hvad Grace burde tænke om sig selv, men sådan var det sjældent. "Du skal ikke undskylde.. Her." Grace rakte hende et lommetørklæde, som hun kunne tørre sine øjne med. "Vil du tale om det?"

[Leana Blackwood]

Leana snøftede ynkeligt og så mod græsset foran dem med det røde, våde øjne. Han havde jo ikke gjort hende fortræd, sådan rent fysisk... "Nej. Han har aldrig lagt en hånd på mig." Indrømmede hun, og overvejede kort efterfølgende det scenarie hun lige havde befundet sig i med Mark. "Jeg indrømmede mine fejl overfor ham.." - "Fortalte ham, at jeg ikke ville være uden ham - selvom at det var mig der gjorde det forbi." Begyndte hun, "Men det er som om han er langt mere optaget af at køre et guilt trip på mig, end han er i at få mig tilbage, selvom han ikke giver udtryk for andet!" Lød det frustreret mellem den hikstende gråd. Leana så mod pigen og tog taknemmeligt imod hendes lommetørklæde hvormed hun kunne tørre øjnene. "Tak." Mumlede hun og sendte hende et lille vemodigt smil. Hun sukkede tungt. Den værste gråd begyndte at sænke sig, skønt der stadig faldt en tåre af og til. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.." Mumlede hun stille.

[Grace Murphy]

Det var en lettelse at gøre at han, hvem end det så var, ikke havde gjort hende noget rent fysisk. Den slags var Grace ikke meget for. Som Mugglerfødt og forældreløs oplevede man en del fysiske ting. Det var ikke noget hun ønskede andre, end ikke sin værste fjende. Hun gjorde dog til gengæld store øjne, da Leana fortalte at hun havde indrømmet sine fejl. Det var en stor ting at gøre for selv den bedste. "Og det ville han ikke lytte til eller hvad?"Spurgte hun med let rynket pande. Hun var ikke sikker på præcis hvem det var de snakkede om, men en ting var sikkert, han var en idiot! "Hvor er han led. Det skal du ikke finde dig i. Du gjorde rigtig i at forlade ham så, selvom det sikkert er hårdt."  Grace lagde en trøstende hånd på hendes skulder og aede hende lidt i rolige bevægelser. Hvad kunne man gøre ved det?Grace kendte ikke selv meget til kærlighed, og det hun vidste talte ligesom ikke rigtig med. "hm... Jeg synes du burde lægge ham på glat is lidt. Vis ham at det er ham der har mistet noget og at han skylder dig en undskyldning. Du kan jo evt finde en anden at følges med til Hogsmeade næste gang. Gør ham lidt jaloux."

[Leana Blackwood]

Leana rystede lidt på hovedet af Graces første sætning. "Nej." - "Han blev bare ved med at stille alle mulige spørgsmål." Besvarede hun dæmpet, nærmest mumlende idet hun tørrede øjnene endnu en gang. Så drog hun et suk, men rettede dog blikket mod hendes trøst. Det var et håbefuldt ét af slagsen. "Tror du det ville virke?" Spurgte hun håbefuldt.. skønt Leana udemærket vidste at det ville det sikkert. Men ville jalousi bringe Mark tættere på hende igen? Leana havde en fornemmelse af, at Mark var så langt ude lige nu, at det at se hende med en anden nok blot ville skubbe ham længere væk. Det var jo ikke hvad hun ønskede. Det blå-grå blik søgte jorden igen. "Jeg tror.." Begyndte hun stille, "At han selv skal komme frem til en beslutning." Svarede hun så. "Jeg ved at Henri, hans bedste ven, vil gøre hvad han kan for at opmuntre ham.. Så meget kender jeg ham da." Leana holdt en kort pause efter denne sætning og vendte så sit tårefyldte, bedende og dog ulykkelige blik mod Grace. ".. Men jeg tror ikke at Henri opmuntrer ham til at finde sammen med mig igen." Gråden begyndte at stige i halsen på Leana igen og det resulterede i en trist hulken igen.

[Grace Murphy]

Uanset hvordan Graces ord lød, så var intentionen bag dem gode nok. Hun forstod det sådan, at den fyr som Leana nu havde datet, havde behandlet hende rigtig dårligt og vraget hende hvilket bestemt var synd for hende. Det fortjente ingen. "Hvilke spørgsmål?" Spurgte hun undrende. Grace havde aldrig selv rigtig haft en kæreste, hun havde været i seng med en fyr en enkelt gang, men det var også det. Forhold kendte hun intet til overhovedet. Kun det hun havde lært gennem de film hun så. 
Hun trak på skuldrene ved hendes spørgsmål om hvorvidt det ville virke. "Altså, jeg ved ikke om det vil virke, men jeg har set det nogen gange på film. Det får fyren til at kæmpe og vinde sin kæreste tilbage." Forklarede hun roligt, mens hun så ud over det grønne, men dog nu dunkle område. De var sent ude, men hvis der kom en professor, måtte denne jo forstå at man ikke altid kunne tilpasse sine følelser efter klokken. Grace lyttede som pigen forklarede hvad der ville ske fremad rettet. "Henri? Du mener ham den søde med krøllerne?" Grace kunne ikke helt lade være med at smile ved tanken, men hun var måske også bare et sted i livet, hvor hun håbede på snart at få en kæreste. Den del var svært for hende. Nok også fordi hun lige nu kiggede efter en, der helst så hende som støv på jorden."Men vil du være sammen med ham igen?" Spurgte hun for at få det uddybet.

[Leana Blackwood]

Leana måtte tørre tårene væk under øjnene. Ja hvilke spørgsmål? Alle mulige spørgsmål! Spørgsmål, som måske kunne stille hende i dårligt lys hos pigen.. Og lige nu havde Leana bare ikke brug for mere fordømmelse, men bare et lyttende øre. Så hun gled udenom. Hun rettede blikket mod pigen, da hun virkede til at kende Henri. "Den søde?" Spurgte hun undrende. "Kender du ham?" Tilføjede hun så. Henri var jo også en ven af Leana, og hvis han også viste sig at være en ven af hende, så skulle hun nok passe på med hvad hun sagde. Da pigen så stillede Leana million spørgsmålet, måtte hun trække ubeslutsomt på skuldrene. "Ja?... og nej." Svarede hun. "Jeg føler mig meget splittet.. det er som om at halvdelen af mig, slet ikke er klar til at slippe ham, men den anden halvdel allerede er ude af døren." Forklarede hun. Hun havde fortalt Mark selvsamme ting, bare... pænere pakket ind.

[Grace Murphy]

Grace trak lidt på skuldrene da emnet pludselig begyndte at omhandle Henri Haubert en hel del. "Altså jeg ved hvem han er... Han ser super sød ud med de der krøller. Men... Jeg har ikke snakket med ham."  Desuden var der jo også Hunter Blackwood Mindede hun sig selv om, men det var også bare lidt noget andet med Hunter, han var mere end bare "sød". Han var... lige nu ret ubeskrivelig. Dog fik tankerne om ham et lille smil til at vokse frem på Grace's læber. Noget som nok let kunne blive misforstået at dem som kiggede, da samtaleemenet pt var en anden fyr. 
Hun rettede igen blikket imod Leana, det lød bestemt ikke til at hun var i en nem situation. "Har I været sammen længe?" Det måtte de næsten have været, hvis det var svært for hende helt at tage afsked med ham. Hvad kunne det næsten ellers være?

[Leana Blackwood]

Leana overvejede pigens ord og tørrede sine øjne lidt. Hun vendte så et mildt blik mod pigen, med et tilsvarende vagt, mildt smil. "Hvis du vil kan jeg introducere jer? Henri er en god ven." Sagde hun. Hun virkede jo som en sød og venlig pige, hende her, hvad hendes navn nu end var, og ikke så skeptisk. Hun kunne være god at have tæt på sig. Da pigen spurgte ind til hendes og Marks forhold igen, slog hun kortvarigt blikket i jorden. "2 år." Svarede hun så, som hun kortvarigt blev fjern igen. Hun rystede dog lidt på hovedet, for at slå tankerne ud af hovedet. "Undskyld, du sidder her midt om natten og er så sød ved mig og jeg kender ikke engang dit navn?" Leana så mod hende, som hun brugte sine ord. Hvem var pigen i grunden?

[Grace Murphy]

Pigen her var faktisk virkelig sød, og måske var det endda Graces mulighed for at få en veninde. Noget hun længe havde manglet her på skolen. Smilet blev større som pigen foreslog at introducere Grace for Henri og hun kunne da også mærke varmen stige op i kinderne, der var bare et lille problem. "Tak, men det ville nok ikke være helt fair. Sandheden er at jeg måske nok er liiidt forelsket i en anden." Godt nok i en, hun ikke forventede ville gengælde hendes følelser, men dog var hun nødt til at prøve, også selvom hun var bange. 
Selvfølgelig kunne det jo være at hun kunne få et venskab med Henri, men det virkede bare forkert, hvis ikke det var det han så ville tro. Det lød så formelt at blive introduceret. 
Grace måbede lidt som hun hørte hvor længe de havde været sammen. "TO ÅR! wauw. Jeg har ikke engang haft et rigtig forhold endnu." Forklarede hun. Hun havde da godt kysset og det der var værre, men aldrig noget som hun havde anset for et "rigtigt forhold". Så for hende var to år virkelig meget!
Hun smilede lidt, da pigen så spurgte efter hendes navn. Det måtte være tydelig bevis for at de nu var venner. "Grace. og du er Leanna... -ne ikke?" Hun var ikke helt sikker, særligt ikke på endelsen af navnet.

[Leana Blackwood]

Hun tørrede endnu en tåre væk og som emnet faldt på noget andet, des mindre gråd var at se og høre hos den sorthårede pige. Samtalen om Grace, bragte hende på andre tanker. Så Leana greb muligheden for dette, for at komme lidt ud af sin egen elendighed. "Oh, virkelig?" Spurgte hun med et lille smil, som hun rettede blikket mod den rødhårede. Ja så duede det ihvertfald ikke at introducere dem på den måde. Leana var bestemt af den overbevisning at Henri ikke var ude efter noget der ikke havde en grad seriøsitet. Hans familie og alt det taget i betragtning. Men hvem ved? Hun kunne tage fejl? Leana grinte kort over pigens måbende udbrud. Leana nikkede blot lidt. "Jah, tiden flyver." Kommenterede hun og vippede hovedet en anelse på skrå. "Når man først har fundet en der er rigtig for en, så lægger man ikke mærke til hvor hurtigt tiden går." hun gjorde et lille træk på den ene skulder. Leana kunne allerede mærke at hendes humør var ved at lette lidt, selvom hun godt vidste at tankerne ville vende tilbage til hende når hun engang nåede sovesalen. "Det lyder som om du er på vej til at prøve det?" spurgte hun opmuntrende. "Jo, Leana." Korrigerede hun kort, men med et lille smil.

[Grace Murphy]

Grace sad lidt og kiggede på Leana, som tårerne blev mindre lyste hendes ansigt op og det gik op for Grace, hvor utrolig smuk en pige hun sad sammen med. Dermed følte Grace sig også virkelig heldig. Tænk sig at hun kunne opnå dette. Efter alt det hun havde været igennem på det sidste, så følte hun sig virkelig heldig og lykkelig ved at sidde der. Måske de endda kunne blive rigtige venner en dag! 
Som Leana så spurgte lidt yderligere ind rødmede Grace igen. "Ja, han hedder Hunter Blackwood. Kender du ham?" Nok havde han ikke behandlet hende pænt til at starte med, men efter han var begyndt at hjælpe hende med sine lektier og efter Grace var begyndt at klare sig lidt bedre, så havde han fyldt hendes hjerne det meste af dagene. 
Leana fortalte videre om kærligheden og Grace lyttede meget opmærksomt for ikke at gå glip af noget. Leana var cool, hvilket blot gjorde det endnu mere forfærdeligt at nogen havde droppet hende. "Det simpelthen utroligt nogen ville droppe dig. Han må have slået hovedet eller noget. Det helt sikkert ham der har mistet noget!" Konkluderede hun uvidende om hvordan deres brud egentlig havde været, men det behøvede hun jo heller ikke, hun kunne bare se pigen her var ked af det, og det var nok for hende. 
Leanas konklussion om at være på rette vej fik dog Grace til at trække lidt på skuldrene. "Det ved jeg ikke helt om jeg er. Der er mange ting ved det der gør det svært."

[Leana Blackwood]

Hun betragtede pigen, skønt hendes farvede kinder var svære at se i mørket. Leana ville have smilt, men sad faktisk blot lidt stille og så undrende på den rødhårede. "Blackwood?" Gentog hun det som hun havde sagt. Leana begyndte at spekulere og var ellers tavs som hun gjorde det. "Nej, jeg kender ham ikke.." Mumlede hun i en tænkende mine, "Men det er lidt pudsigt." Tilføjede hun, hvilket nok mest var højlydt tanke. Til Grace's næste ord, trak Leana blot lidt åndsfraværende på den ene mundvig, som hun kort skænkede hende et sidevers blik. Den næste sætning, bragte hendes blik tilbage mod pigen. "Såsom hvad?" spurgte hun, idet hun forsøgte at være lidt tilstedeværende igen og dermed skubbe tankerne ud af hovedet. Disse var hun nok nødt til at udrede på et andet tidspunkt.