Juletid....

[Deleted]

Tråd til Benedict Monroe
december - 2056
Outfit

---

Selvom det var måneder siden, at Tracy var blevet kidnappet af sin far, sad det stadig dybt i kroppen på hende. Hun havde været tæt på at dø, faktisk havde der været et øjeblik, hvor hun ønskede sig død. Men hun var blevet reddet. Tiden efter var blevet tilbragt på skt. Mungos, hvor de havde kørt en del prøver og analyser og selvom der var blevet tilkaldt en krisepsykolog, var der ingen der kunne nå ind til Tracy. Ikke rigtig. Der havde ikke været nogen der komme røre hende, ej heller fik man mange ord ud af hende. Med andre ord var hendes liv gået i stå. Hun var bange konstant og selv den mindste lyd eller bevægelse kunne få hende til at fare sammen. Hun græd sig gennem natten, til hun til sidst faldt i søvn af udmattelse og somme tider var hun i tvivl om, hvorvidt hun faktisk var fri af Harold Monroe greb.

Af samme årsag var hun flyttet ind hos sin bror igen. Hun turde ikke være alene og når han ikke var hjemme sad hun bange i et hjørne og turde knap nok trække vejret. Det var svært for Tracy at give slip og svært for hende at søge hjælp eller nærhed. 
Lige nu sad hun i hjørnet af sofaen, med benene trukket godt op undersig og armene omkring. Tæt på sin højre hånd lå hendes tryllestav. Der havde den fået sin faste plads. Hun var ikke tryg uden, også selvom Ben flere gange havde forsøgt at fortælle hende at der ikke kunne ske hende mere. Det havde hun også troet sidste gang, men hun havde taget fejl.

[Benedict Monroe]

Outfit

Det havde været en hård tid for Benedict. Ikke nok med at Tracy var blevet kidnappet og redet, så havde han sendt en masse besværgelser efter deres egen far og fået smidt ham i Azkaban. Han vidste at der ville komme en retsag mod deres far og Tracy skulle være med. Det havde bare ikke lykkes ham at få Tracy i tale om hvad der var sket, og han tvivlede på at det nogen sinde ville ske. Men hvis der ikke kom en retsag så ville Harold gå fri og han ville prøve at få fat i Tracy igen. Han kunne ikke lade det ske, men han vidste ikke hvad han skulle gøre for at Tracy ville komme i tale. Han håbede inderligt på at hun ville åbne bare en smule op når det kom til stykket.

Ikke nok med alt det med Tracy så havde @niklas også fyrret ham fra De Tre Koste, han havde bare ikke sagt noget til Tracy endnu. Han kunne ikke fortælle hende at han var fyret på grund af deres far. Det var en af de ting han ikke kunne fortælle nu. Han havde for længst haft sin sidste arbejdsdag, og alligevel havde han gået og holdt fast i at have en normal hverdag. Godt nok havde han bare været ude og spille musik på gaden i håb om at tjene lidt. Det gik da også bedre end andre dage. Men om Tracy havde regnet den ud havde han ingen ide om. Han håbede bare på at hun ikke kendte noget til at han var blevet fyret.  Han havde altid sin guitar under armen og denne dag var ingen undtagelse.

Han trådte ind af døren helt udmattet over dagens musik. Det havde været koldt hele dagen men han måtte jo tjene lidt penge, og det var ikke så tit at han havde haft små gigs for tiden. Det var snart jul og han ville så gerne give Tracy en ordentligt gave. Han hang jakken op og trådte ind i stuen med sin guitar under armen. "Jeg er hjemme" kom det fra ham. Han have helt røde kinder og hans hænder var dybfrosne men han lod sig ikke bide mærke i det. Det var alt sammen lige meget når nu Tracy var hos ham.

[Deleted]

Så snart Tracy hørte døren til entreen gå spidsede hun ører og blev om muligt endnu mere stille, mens hun forsigtigt knyttede hånden fast om sin tryllestav, klar til at kaste en forbandelse, hvis det var det der skulle til. Inderst inde vidste hun noget egentlig godt at det "bare" var Ben, men hvad nu hvis det ikke var. Hun kunne ikke tage nogen chancer. Det turde hun ikke. Så hørte hun hans stemme og grebet om tryllestaven slækkedes lidt. "Ben?" Lød det prøvende fra hende, præcis som hver anden dag når han kom hjem. Og præcis som alle andre dage skævede hun kun lige over sofaen, så øjnene kunne skimtes over sofaryggen. Hun fulgte ham med øjnene uden at sige noget. 
Hans hænder så kolde ud, de var næsten helt mørkerøde, det fik en lille bekymret rynke frem i panden på hende og hun så spørgende på ham, men hun måtte samle energi til at få ordene over læben. "Du fryser... Handsker?" Hvad hun mente med de sagte ord var noget i stil med: Du ser ud til at fryse, har du ingen handsker? eller havde du bare glemt dem. Men så mange ord Kunne hun slet ikke få overlæberne. Hun sukkede bare tungt og slap så tryllestaven, som igen kom til at ligge indenfor rækkevide i tilfælde af at Harold Monroe pludselig dukkede op. Hun var endnu ikke sikker på at hun faktisk var reddet og i sikkerhed. 

[Benedict Monroe]

Hvis der var noget Ben trængte til så var det noget varmt at spise, og varmt at drikke, måske han skulle sætte gang i pejsen der var. Men så igen, hvorfor skulle han? Det hele kunne jo være lige meget, alt ting kunne være lige meget. Han havde jo ikke rigtig noget at tage sig til mere, om end han gerne ville have det.
Det føltes som om at øjnene hang helt ned over kinderne på ham, og han havde lyst til bare at kravle under dynen, men det kunne han ikke. Der skulle laves mad og det måtte han hellere gøre ellers fik de jo aldrig noget mad. Tracy magtede jo ingen ting i den tilstand hun var i, det var en rigtig skam. Men han gjorde jo også alt for at hun skulle få det bedre. Han satte sig lidt for hårdt ned i sofaen så den blev rykket en smule tilbage, men det gjorde ham ikke noget. I stedet trak han sin stav frem pegede på pejsen. "Incendio" kom det fra ham og en flamme skød ud af staven og satte gang i pejsen. Han skulle nok få varmen. "Det er ikke noget specielt, det går nok" han vendte sig lidt om for at kigge på Tracy med et smil. "Hvordan er dagen gået? Bedre?" spurgte han og kiggede på hende. Han ville rigtig gerne have at hun ville få det bedre. Han skulle bare lige finde den rigtige vinkel og få hende til at se fremad.

[Deleted]

Det gav et sæt i Tracy som Sofaen rykkede sig og det var tydeligt at se på hende at hun et øjeblik holdt vejret, før hun så slappede af igen. Hun var ved at være sulten, eller egentlig ikke rigtig, men hun vidste at hun burde være sulten nu. Hun kunne måske have lavet mad, mens Ben var på arbejde? Nej, nej ikke i dag. Hun ville slet ikke kunne overskue det. Hvad hvis noget gik galt?
Endnu et spjæt løb gennem hende, som der skød flammer ud af Bens tryllestav, hun hadede virkelig de pludselige bevægelser. Godt nok vidste hun at Ben ikke kunne gøre for det, men det gjorde hende så bange. Igen kiggede hun sig over skulderne for at se om der stod nogen bag sig. Det gjorde det selvfølgelig ikke, men hun var nødt til at tjekke det. 
Brynene blev rynket sammen som Ben bagatelliserede de forfrosne hænder. Hun var ikke enig i at det var ingenting og så sur på ham. "Nej! Du skal ik fryse Ben. Du... Du skal... Jeg... Jeg vil.." Hun bed hårdt ned i sin læbe. Hvor end hun gerne ville kunne hun ikke få ordene ud af munden, men tonen var ikke til at tage fejl af, hun var bekymret for Ben. Bange, men nu også bekymret for ham. Flovt kiggede hun ned i gulvet fordi hun ikke kunne få ordene frem, hun ville så gerne. "Ben.. Jeg.." Hun måtte opgive igen. Det var så svært. Spørgsmålet om hvordan hendes dag havde været var svær at svare på, men i sidste ende var det samme svar som hver anden dag Ben spurgte hende. "Der er ikke kommet nogen." Med nogen mente hun Harold og generelt var det det eneste kriterie for dagen. At hun var i sikkerhed og ikke blev hentet af Harold. Det var ikke helt gået op for hende, at han ikke kunne røre hende. "og... Din dag?"

[Benedict Monroe]

Det var ikke så underligt at Tracy kom med de største bange bevægelser og havde behov for at kigge sig over skulderen hver og hver andet sekund. Men det gjorde ham ikke noget, han var ved at vende sig til det efter hånden efter så lang tid, og han håbede egentlig på at alt nok skulle gå bedre. Ikke for hans skyld men for hendes egen. Han tog fat i et tæppe der lå på sofaryggen og tvang det om sig med de stivfrosne fingre. Det var begyndt at prikke i dem og det gjorde en smule ondt, men hvad skulle han gøre? Han havde tjent lidt penge og det var vel også det vigtigeste af dem alle sammen lige nu var det ikke? "Det gør ikke noget Tracy, det er bare koldt udenfor." det var en komplet løgn men man kunne ikke se det på ham. Der var ingen grund til at gøre hende mere bekymret for omverden, og der var ingen grund til at lade hende se mørkere på tingene nu end der allerede var. Han pakkede sig lidt mere ind i tæppet og gned hænderne lidt. Han prøvede at få varme i dem, men der ville nok gå lidt tid endnu inden det overhovedet skete. "Han kommer ikke tilbage Tracy, du er i sikkerhed. Og kommer Sebastian skal jeg nok få ham ud med det samme." han nægtede at have Sebastian inden for sine døre igen, om han så skulle kaste døds besværgelsen på ham og selv komme i Azkaban. "Den har været...." hvordan skulle han få det sagt? "Den har været fin, koldt på kroen men ellers fin, lidt travlt" endnu en gang var det løgn, men han ville ikke gøre det anderledes. Han ville hellere være her og beskytte Tracy så godt han kunne, om han så ikke kunne betale sin husleje.

[Deleted]

Meget meget forsigtigt så Tracy over på sin bror, før hun langsomt rykkede sig hen til ham og tog hans hænder i sine egne. Hun begyndte at gnide deres håndrykke, sådan så Ben kunne få varme tilbage i fingrene. Det var en kærlig bevægelse, men krævede også meget energi af Tracy. Dog ville hun gerne give det til Ben, som hun var mange bange for ville dø, hvilket hun ikke lagde skjul på. Den ting havde været meget tydelig siden hun var sluppet fri ag Harolds klør. Hvorfor det var sådan havde Tracy ikke fortalt, men det var også meget at skulle fortælle om hvilke former for tortur Harold havde brugt på hende. Mens hun sad og varmede hans fingre kiggede hun op, og et splitsekundt havde de øjenkontakt, før hun så ned på hænderne. "Jeg vil ik miste dig." kom det fra hende med lille stemme. "Dig og Becs er alt jeg har. Jeg... jeg kan ik uden jer!" Hun havde fundet en tråd i sofaen som nu havde hendes fulde opmærksomhed. På den måde blev det en anelse lettere at snakke med Ben."hvorfor er kroen kold?" Det gav ikke mening. Den havde da altid været sammenlignet med varme og hygge, ja det lige indtil HArold tog hende. Den tanke fik Tracy til at stirre op i øjnene på sin bror. "Undskyld jeg gik med ham.. Jeg troede ikke.. Undskyld jeg.. Jeg... JEg ville jo bare." Øjnene druknede i vand som hun kiggede på ham og hunsøgte hurtigt ind til ham for at finde en form for tryghed.

[Benedict Monroe]

Selvom Tracy prøvede at få varme i hans hænder var de iskolde. Der gik nok noget tid inden varmen ville komme tilbage i fingrene, men det skulle nok komme før eller senere. Desuden så skulle han nok også snart lave noget mad, ikke at det ville tage lang tid. "Hey, du mister mig ikke" kom det stille fra ham og prøvede at fange hendes blik. "Vi skal nok passe på dig. Der sker intet." kom det fra ham og prøvede endnu engang at finde hendes blik men uden held. Hun var alt for optaget af noget andet, og han kunne faktisk ikke bebrejde hende. Han havde jo ikke haft nogen ide om hvad der var forgået da hun var blevet taget. Alt kunne være sket, og alligevel nægtede Tracy at snakke om det. Egentlig burde hun fortælle det i en retssag, men han var usikker på om hun overhovedet ville kunne fortælle om det til nogen som helst. Men chancen ville jo så bare være at Harold slap fri fra retssagen og kom tilbage til sit job om Auror. "Den.." han skulle tænke hurtigt for ikke at afsløre sin løgn om kroen. Han ville ikke kunne bære at hun skulle sættes i en skyldfølelse. Det var ikke det hun havde brug for. "Jeg har bare været meget ude i dag, og kunne ikke rigtig få varmen, måske er jeg ved at blive syg" kom det til sidst fra ham efter at have tænkt hurtigt over tingene. Han vidste at han en dag ville blive opdaget i sin løgn, og han vidste at Tracy skulle vide sandheden på et tidspunkt, det var bare ikke lige nu. Tiden var ikke inde til det. Tracy skulle op på mærkerne først, og han måtte bare søge efter flere gigs så meget han kunne, og håbe på at han ville blive opdaget. "Hey.. Du skal ikke undskylde, du gjorde bare hvad du mente var rigtigt." kom det fra ham og strøg hende hen over håret som hun søgte nærvær. Han kyssede hende en enkelt gang i håret og lagde armene rundt om hende.

[Deleted]

Tracy stirrede ud i luften og sukkede, før brynene så rynkede sig sammen og hun endte med at ryste på hovedet og tage sig til tindingerne. "Nej.. Nej... Nej! Lad mig være! Lad mig... Jeg vil ikke... Det løgn..  det..." Tracy var blevet mere fjern i blikket og det virkede næsten som om hun var i en form for trance som hun opførte sig nu. Hun begyndte at ryste ved synet af det igen og det var tydeligt at hun forsøgte at få noget i hende hoved til at give mening.  ".. Ben.." Lød det svagt fra hende før hun tåre lønb ned over kinden, som hun så begyndte at græde og så gjorde hun noget meget ulig hvad hun plejede, Hun krøb helt ind til Ben, mere end hidtil og var derfor blevet holdt i skygge ellers. "Jeg vil ikke se dig dø igen. Du får ikke lov" Med de ord tog hun hans kolde hænder og prøvede alt for at kunne varme dem. Et eller andet måtte hun gøre så han ikke frøs ihjel. "Du må ik DØ" Lød det så sagte fra Tracy før hun knugede sig fast til sin storebror.

[Benedict Monroe]

Hvor ødelagt kunne man lige være her i livet? Her havde de haft en god opvækst, og alligevel havde det endt med at Tracy var fuldstændig nedbrudt psykisk. Hvordan kunne nogen her i verden være så ond at Harold Monroe kunne ødelægge et andet menneske? Det var så svært at forstå. Han anede virkelig ikke hvad han skulle gøre. Harold var væk for nu, og han ville helt klart komme tilbage hvis Tracy ikke kunne vidne. Det var nogle af de ting som ikke måtte ske. Tracy skulle vidne for at Harold blev væk for altid. Så var der kun et problem tilbage i familien og det var Sebastian. "Hey, hey, hey. Tracy det er okey. Rolig, jeg er lige her." kom det fra ham i en rolig tone. Han ville ikke gøre Tracy mere bange eller mere rundt på gulvet. Hun skulle nok bare lige finde ud af at han var hjemme igen, efter at have været væk i næsten 10 timer. "Dø.. Igen? Jeg er ikke død, jeg sidder lige her. Du kan mærke mig, jeg dør ikke lige forløbig." han lagde armene rundt om hende og kunne for en gangs skyld mærke hvor meget Tracy betød for ham efter han havde fundet hende igen. For en gang skyld var han lykkelig over at finde hende, at hun havde det godt alt efter omstlndighedderne. At han rent faktisk kunne betyde noget hendes liv igen. Det hele gav bare lidt mere mening nu. Desuden nu hvor Tracy var fri for det mørke der havde omsluttet hende, så kunne han måske begynde at date @allison. Det var i hvert fald det han havde i tankerne.

[Deleted]

Tracy så på Ben med øjne der endnu var fjerne. Hun havde så svært ved at finde ud af hvad der var virkelighed og hvad der kun foregik i hovedet på hende. Hun kunne ikke længere skelne hvad der skete og hvad Harold bare havde placeret i hovedet på hende. Det var uhyggeligt og det gav hende en usikkerhed, som var virkelig svær at leve med. Forsigtigt kravlede hun hen til ham og søgte ind i hans favn. Ikke for tæt på dog men alligevel tæt nok til at finde en form for tryghed. "Ha...Harold... Jeg vid.. vidste du..du ville komme. Det... Ha..Harold han blev sur... Han... Det var ikke til at..at undgå. Du.. du døde... på cafeen... så..så mange gange..." Tracy græd og lagde armene om Bens ene arm, for at kunne kramme den ind til sig og lagde så sit hoved til at hvile imod hans skulder. "Han.. Han... Holdt mig fast og jeg... jeg så det igen og.. igen og... Undskyld." Hun havde været så tæt på at opgive det hele. Havde været klar til bare at give ham hvad han ville have for at undgå billederne, men hun havde alligevel fundet kræfter til at kæmpe videre. 

[Benedict Monroe]

Han lyttede til hendes ord, og han vidste hvor svært det var for hende at snakke om. Det var første gang hun havde åbnet munden om noget der var forgået i Harolds hule. Det var nok også den eneste gang der ville blive sagt noget af den slags. Han ville bare gerne have at hun fortalte lidt mere. "Cafeen? Men jeg sidder lige her. Det var ikke virkeligt Tracy, Rebecca og jeg redet dig." han fik en mindre klump i halsen, og han ville gerne fortælle hende at han var fyrret. Det var bare ikke det rigtige tidspunkt at gøre det på. Dette her var ikke sådan det skulle være. Han ville have haft det job så længe han kunne, og han havde virkelig elsket det. Men det var for sent nu. Det var der ikke mere og @niklas havde fyrret ham takket være Harold. Den mand kunne også bare ødelægge alt! "Du skal ikke undskylde Tracy. Jeg ved det er svært at snakke om, men vi er her for dig, Rebecca og jeg. Vi skal nok hjælpe hvor vi kan." kom det fra ham og kiggede på hende.

[Deleted]

Tracy sad nu med ryggen hvilende op ad Bens side og holdt han arm knuget fast med sine. Hun kunne svag dufte den velkendte duft af ham, den som hun altid havde kendetegnet ham ved. "Det var... Jeg... Han..."  Hun så ned på hans hånd og begyndte at strække hans fingre ud ved at føre sine egne fingre langs dem på undersiden. "Han bandt mig... I armen og ben... Med... med jernkæder." Det vendte sig i hende og hun mærkede hvordan kvalmen steg op i hende, så hun måtte synke for at få styr over sig selv igen. Det havde simpelthen været så modbydelig og bare tanken om hvad hun havde måttet gennemleve for at forsøge at komme ud af det. Hendes forklaring fik det til at give mening hvorfor hun havde haft dybe sår om håndledene og anklerne, da de havde fundet hende. "og en jernring om halsen..." Tårerne havde fået frit løb nu, men hun var ligeglad. "Det føltes som flere timer jeg så dig...jeg så dig d... dø. Jeg ville så gerne undgå det, men jeg kunne ikke. og dit skrig" Så brast hun fuldstændig sammen i gråd og krøllede sig sammen til en kugle og skreg i frustrationer.

[Benedict Monroe]

Hvordan skulle han nogen sinde kunne få Tracy i tale til en retssag når hun ikke engang kunne formidle en hel sætning? Det var noget af det han måtte vide, men Tracy havde også sagt mere nu, end hun havde sagt siden hun blev befriet. Det var bare ikke det samme længere. Det var noget frygteligt hun havde været igennem og det var tydeligt at se på hende det var svært at tale om, så hvad kunne han gøre? Han måtte bare sidde her med Tracy i sine arme og lytte til hvad det var hun havde at sige. Der var ikke andet han kunne gøre. Og da hun fik formidlet hele sin sætning kunne han mærke hvordan det løb koldt ned af ryggen på ham. Hvordan kunne de have en så ond en far, og hvordan kunne de aldrig have vidst noget om det. Hvordan skulle han kunne have stoppet det en gang for så lang tid siden? Han tænkte tilbage på den gang han så hende rigtigt på Skt. Mungos. Der hvor man havde kunne se alle mærkerne på hendes kolde og ødelagte krop. Og så med et vendte hun sig nærmest om og begyndte at krybe sig sammen for a begynde at græde og skrige. Han rettede sig helt op og lagde armene rundt om hende. "Ssssh Tracy, jeg skal nok hjælpe" han begyndte at rokke lidt frem og tilbage med hende i armene. Han ville ikke kunne klare dette her alene, Rebecca havde nok de samme problemer som han havde når det kom til stykket. "Ssssh" kom det roligt fra ham igen og stoppede ikke med at rokke frem og tilbage.

[Deleted]

Havde det være en hvilken som helst anden person (med undtagelse lige af Rebecca Maverick) havde Tracy nok skubbet den trøstende arm væk og krævet et frirum, men Ben lod hun komme nær. Ben der ikke havde gjort hende ond og som gjorde alt for at beskytte hende.. Uden ham ville hun stadig være hos Harold Monroe. uden ham og uden Rebecca havde hun slet ikke kæmpet i første omgang. Så havde hun givet op med det samme. Hun var slet ikke så stærk, som hun havde virket til, hun havde bare holdt det inde mens Harold havde været over hende. 

Fingrene kørte hen over sofaens stof og Tracy sad bare og sad. Hun var så træt, det havde været en hård tur hun netop havde været igennem med gråd og skrig. Men hvad kunne hun gøre? "Ben..?" Mere kom der ikke, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, kun at hun gerne ville bekræftes i at Ben virkelig var rigtig, at det ikke var noget nyt Harold havde fundet på. Nej! Harold var borte og hun var fri. Det sagde Ben selv. "Hvor.. Hvor er han Nu?" Hun havde stillet det spørgsmål mange gange, men hver gang hun havde haft et af sine "anfald" Måtte hun havde det bekræftet igen.