Juletid....

[Benedict Monroe]

Han ville aldrig kunne forstå hvordan hun havde overlevet at være i nærheden af Harold. Hvad hun havde gjort for at overleve, hvordan hun havde kunne nyde synet af sin kæreste og sin bror da det hele var overstået. Det var bare ikke det samme mere. Han vidste slet ikke hvad hun havde været igennem, og han ville nok aldrig helt få det af vide ned til den mindste detalje. Han stoppede ikke med at rokke frem og tilbage for at berolige hende, og han sagde ingen ting. Hvad kunne han sige til hende som ville gøre det hele godt igen?
"Han er i Azkaban, han kan ikke gøre noget mere" kom det fra ham og kiggede på hende. Han vidste godt at hun havde behov for at høre det igen og igen, og han ville sige det samme hver gang, men hun havde brug for at høre det. De havde fået ram på ham en gang for alle, og det var kun Sebastian Monroe der stod i vejen for deres frihed.

[Deleted]

Tracy var blevet stille igen og alt man hørte fra hende, var hendes tunge rolige vejrtrækning, kun afbrudt når hun sank de klumper der føltes satte sig i halsen på hende. Øjnene kiggede rundt, men skævede hele tiden imod døren. Var den nu også låst ordentligt? Jo, det måtte den være. Ben havde styr på tingene, han passede på hende nu. Det vidste hun.
Hun vendte sig rundt, så hun kunne kigge på sin bror. Hovedet blev lidt let på skrå. Det var svært at genkende ham, hvilket også fik brynene til at rynke sig sammen. Han lignede sig selv, men så så alvorlig ud. "Ben..." Hun lagde forsigtigt en hånd på hans lår og så op på ham. "Undskyld... Jeg troede jeg kunne... Den dag på Kostene... Jeg ville ikke... Jeg ville jo bare.... Undskyld." Hun havde dårlig samvittighed over hvad der var sket den dag. Det føltes som om det var hendes skyld, fordi hun var gået ud til Harold. Hun havde troet at hun kunne klare det. Hun havde total fejllæst deres far.

[Benedict Monroe]

Hvad skulle han gøre for at få hende til at slappe af igen? Det var ikke sådan her han havde set en fremtid foran dem. Det var ikke sådan her at han ville have haft at det hele skulle være. Hvis de aldrig havde mødt deres far den dag på De Tre Koste, så var han aldrig blevet fyrret. Hvis han bare havde slået Harold ihjel den dag så havde hun aldrig blevet kidnappet. Der var så mange ting der kunne være blevet ændret, men alligevel kunne han ikke gøre noget ved det nu. Det var en tid der ikke kunne ændres, selv med en tidsvender. For der måtte man ikke ændre på fortiden. Nej det hele var bare noget rigtig rod, og han kunne ikke gøre det mindste for at få Tracy på andre tanker. "Du skal ikke tænke på det Tracy. Vi kan ikke gøre noget ved det nu. Han er et sted der ikke kan ramme dig." sagde han trøstende og tog fat i hendes hånd på hans lår. Han var ved at få lidt varme fingre og det kunne mærkes.

[Deleted]

Men det var jo netop det der var problemet, det føltes som om at Harold Monroe stadig havde sin klør i hende og det at hun ikke kunne se ham, gjorde hende kun mere urolig. Måske skulle hun opsøge Abel O'Conall en dag snart? Finde ham og undskylde for det hun havde gjort mod Mafiaen og så håbe på hun kunne komme under deres beskyttelse igen! Da hun havde været i mafiaen havde alt været fint, lige indtil hun havde mødt Rebecca og også Ben. 

Tracy så op på Ben og rykkede sig lidt væk. Hvis aldrig hun havde snakket med Ben den dag på Night in heaven, så ville alt stadig være godt! Men det var det ikke. intet var godt, og hun kunne ikke finde ud af noget mere. Hun havde brug for... For ikke at mærke noget. Ja! hvis bare hun kunne slippe for følelserne og tankerne, så ville det måske hjælpe.

[Benedict Monroe]

Han vidste ikke hvad han skulle stille op lige nu, han var så glad for at have fundet Tracy den gang for snart et år siden. Og han ville ikke undvære den dag for noget andet. Selvfølgelig kunne han da godt have undværet at vide hvad der var sket med hende. Men det var samtidig noget han ikke ville kunne undvære. Det betød vel bare at de var kommet lidt tættere på hinanden nu ikke? Hun var jo begyndt at åbne mere op omkring hendes problemer, det følte han i hvert fald selv. Han ville bare gerne hjælpe der hvor han kunne, om end at der var ting han ikke selv var herre over. "Er du ved at være sulten?" spurgte han og skulle til at rejse sig fra sofaen. Han var ved at få varme i fingrene igen og han kunne få lavet mad til dem, hvis hun da ville have noget mad. DEt var jo ikke fordi at hun skulle sulte. Hvad Tracy ville have skulle hun have uden at rører en finger her hjemme. Så længe han kunne passe på hende og give hende hvad hun ville gjorde han det. Det var kun det bedste hun fortjente efter alt det hun havde været igennem i alle de år.

[Deleted]

"Sulten?" Hun så op på ham, som om hun ikke rigtig forstod eller måske nærmere bare overvejede hvad han gerne ville have hun skulle sige. "Mad." Uddybede hun så uden at det nok rigtig virkede til at give mening for nogen, men sådan var hendes liv siden hun havde været holdt fanget.. Hun havde så svært ved at finde ud af hvad hun måtte og ikke måtte. "Er der mad? må jeg gerne få noget?" tankerne kredsede om den sandwich Harold havde stillet foran hende engang hun var blevet holdt fanget, men så hun ikke kunne nå. Det gjorde hende med ét pokkers sulten og hun nikkede derfor ivrigt til Ben. "Skal jeg hjælpe?" Tilbød hun så. Det virkede som det mest rigtige at gøre. Hun var dog lidt i tvivl.

[Benedict Monroe]

Endnu en gang virkede hun til at være helt ved siden af sig selv og han havde nær sukket over det. Ikke pga hende, men pga det Harold havde gjort ved hende da hun var taget til fange. Han var ikke sikker på at han ville vide hvad der var sket nede i den brønd. Det ville sikkert bare sætte en endnu større blodtørst i munden på ham. Han skulle have slået Harold ihjel da han havde chancen, men Tracy ville aldrig have tilladt det. Han rejste sig helt fra sofaen og bevægede sig ud imod køkkenet. "Jeg skal nok klare det" kom det fra ham og trak sin stav. Han svang den et par gange og tingene fløjt rundt i køkkenet inden han fandt nogle remedier frem og begyndte at stege lidt kød på panden.

[Deleted]

Tracy sukkede lidt som Ben rejste sig fra sofaen og samtidig afviste hendes hjælpende hånd. Det var underligt for noget af hende ville jo også gerne hjælpe, for fortsat at blive tæt på ham. Ellers ville hun komme til at sidde alene i sofaen. Hun hadede at være alene, når Ben var hjemme. Hun ville helst gerne kunne se på hvad han lavede og hvor han var, så hun var sikker på hverken hun eller han var i fare. "Må jeg gå med ud i køkkenet?" Spurgte hun så og havde allerede rejst sig op inden at han havde givet hende et svar. Hun håbede bare sådan på et ja. Hvad skulle hun ellers lave? Det var det værste ved bare at sidde i lejligheden hele tiden. Der skete ikke noget og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.

[Benedict Monroe]

Ben var allerede godt i gang med aftensmaden og kødet duftede allerede. Han lod staven svinge et par gange igen og noget af maden blev fint lagt i gryder, man kunne lige så godt gøre brug af magien når man havde den. "Sagde du noget?" spurgte han lidt højt og vente sig om for at se at Tracy allerede var i køkkenet. Han smilte til hende og vendte sig om til køkkenøen som han lænede sig lidt ind over. "Har du snakket med Rebecca for nylig?" spurgte han og kiggede på hende. Han ville egentlig gerne selv have skrevet til hende og hørt om hvad der skete med den retssag der skulle komme. Rebecca var lidt bedre informeret end ham selv, hun kunne i hvert fald finde frem til informationerne hurtigere end han kunne.

[Deleted]

Tracy stillede sig i døren til køkkenet og fulgte roligt med i hvad han havde gang i. Mad var hun sådan set mest ligeglad med. Det sagde hende ikke meget. Derfor havde hun da også over en sidste uges tabt sig nogle kilo, hvilket man bedst så på hende, når hun havde nogle af sine kjoler på. Det skete god yderst sjældent. Bens spørgsmål fik hende til at kigge ned i gulvet, hun savnede virkelig Rebecca. "Hun... Hun....Det var fordi... Mere kunne hun ikke få ud nu her, men fortsatte med at kigge ned i gulvet. "Hun gjorde det forbi den anden dag"

[Benedict Monroe]

Han stirrede på hende og han kunne se at hun ikke engang søgte hans blik. Hvad var der galt siden at hun kiggede væk? Han kunne ikke forstå det, måske var det bare savn hun havde til Rebecca der havde gjort det hele. "Undskyld ahvad?! Forbi. Det er løgn..." han var forundret over at det var forbi. De havde virket så glade for hinanden og så var de ikke sammen længere. Rebecca havde da ellers været på Skt mungos meget så det var uderligt at det bare var slut. Han fjernede sig fra køkkenøen og bevægede sig over til hende for at give hende et kort og hurtigt kram. "Det er jeg virkelig ked af Tracy" han var medfølende og det samme var hans stemme, det var det sidste han havde forventet skulle ske.

[Deleted]

Tracy trak på skuldrene og bed så hårdt ned i underlæben, mens øjnene blev blanke. Hun havde virkelig ikke regnet med at skulle miste Rebecca oven i alt dette her. Der havde bare været for mange ting til hvad deres forhold kunne holde til. "Hun sagde der var for meget og at hun ikke kunne være i det." Armene blev lagt om sig selv og alligevel trak hun fra Ben som forsøgte at kramme hende, men hun kunne ikke have den form for nærhed af nogen. Tåre begyndte at løbe hende ned over kinderne. Hun følte sig så pokkers ødelagt og tanken om hvad Harold Monroe Havde trukket hende igennem gjorde hende så ubeskrivelig flov. Det var så forkert og hun havde endda selv lagt op til noget af det.

[Benedict Monroe]

Han havde aldrig troet at Tracy ville være single. Han havde aldrig tænkt over at det måske havde været for meget for Rebecca alt det der var sket. Han havde accepteret at Tracy ikke var til fyre, og Rebecca havde virket cool, om end han kun havde set hende et par gange. Men at det hele var gået galt kom bag på ham. Han havde ondt af Tracy, for hun havde været igennem så meget, og nu stod hun alene med alle sine tanker og ingen at betro sig til. Ja han var der, men det var jo svært for ham at trænge lidt igennem til hende. "Det var ikke hvad du havde brug for lige nu. Jeg er virkelig ked af det på dine vegne Tracy. Så længe at du ved jeg ikke gå fra dig." han ville aldrig gå nogle steder så længe hun var i hans liv. Han havde ingen familie længere andre end hende, og han kunne gøre som han ville. Han skulle ikke længere leve op til en standart. Harold havde opgivet ham for længst, og han ville ikke have noget at gøre med ham. Sebastian kunne skride ud af deres liv lige så hurtigt som han var dukket op sidst. Hvilket havde gjort han havde overvejet at finde et andet sted at bo. Men tanken om @allison fik ham til at blive hvor han var.

[Deleted]

Hun lyttede til hvad Ben sagde, men selvom han var hendes storebror og flere gange lovede at det nok skulle blive bedre havde hun svært ved at tro på ham. Lige nu var det rigtig svært og hun måtte da også bare opgive og søgte så tilbage imod sofaen, hun havde mistet lysten på alting. Hun savnede Rebecca og havde brug for at græde og være ked af det. Det var bare ikke så nemt. Hun lagde sig på sofaen med ansigtet ind imod sofaryggen. Hun kunne ikke bære det, kunne ikke holde til mere. Hun trak tæppet hen over sig, så hun til sidst var helt skjult under det. Hvorfor lige hende? Hvorfor var det hende der skulle gennemleve alt dette?

[Benedict Monroe]

Han vidste at han ikke kunne gøre noget for at opmuntre hende på nogen måde. Det var en hård tid for hende, og det havde det sikkert også været for Rebecca, men havde det i det hele taget været kærlighed når hun ikke var blevet der for Tracy? Havde det været et spil for galleriet?! Han kiggede blot efter hende som hun vendte om og gik ind i stuen igen. Et suk kom frem på hans læber og han vendte sig om for at lave maden færdig.
Da maden var færdig lagde han det op på nogle tallerkner og tog dem i hånden samt noget bestik for at gå ind i stuen til Tracy. "Her spis lidt." kom det fra ham og satte tallerknen foran hende. "Det er noget du bliver nød til at vide.." kom det fra ham og kiggede på hende. "Der er kommet indkaldelse til en retsag imod Harold" han var lidt usikker på hvordan hun ville takle det, og han håbede inderligt på at Sebastian ikke ville dukke op til det retsmøde.