You can't take the Sky from me

[Deleted]

Nohr syntes hun var sød.
Han var bare ikke så god til at udtrykke det, fordi han nu engang havde det bedst med at være en af de seje drenge og det passede ham bare så fint hvis hun bare faldt for det, og også bare ville kysse lidt med ham engang imellem.
Men hvis han skulle være ærlig, så var det jo ikke helt det han gerne ville, for han syntes jo faktisk hun var noget mere sød end alle de Iger der bare syntes at han var spændende på den der "seje Slytherin dreng" agtige måde.

"Jo det lyder som en god idé... Hvor skal vi sætte os hen?" spurgte han og kiggede rundt, han kendte ikke området sindsygt godt.
Han grinede let: "Altså nu er skummet jo den bedste del" sagde han i et smil som hun fjernede det, han elskede ingefær øl, men det var der jo ikke ret mange der ikke gjorde hvis han selv skulle sige det.
Alle hans venner drak ingefær øl med ham når de lige skulle en tur ned i Hogsmead.

[Sky Wolfgang]

Ja, hvor skulle de sætte sig og hvorfor skulle de være hemmeligt at de sad sammen? Okay, sidstnævnte var nem at svare på, hun gad ikke at komme i kategori som en af hans dullede trofæer. Men hvorfor netop den del var så vigtig for hende, det vidste hun ikke, det var jo ikke fordi hun var forelsket i ham eller noget, vel? Var hun? diskret rystede hun tanken ud af hovedet og fokuserede på at finde et sted de kunne sidde.
Måske nede på fønixengen? "Jeg ved hvor vi kan sætte os, kom med." Hun første an ned til en hyggeligt lidt idyllisk sted, hvor der var en bænk under nogle smukke efterårsfarvede træer. Jo det var godt.

Hun rystede lidt på hovedet af ham. Det var meget interessant at høre om hans passion for skummet på en ingefærøl. Bevars det var da noget af det bedste ved drikken, men det var ikke ofte hun hørte Nohr snakke om sådan en ærlig ting. "Helt enig, derfor skal du da heller ikke spilde det på din næse." Smilet blev større for et øjeblik, så trak hun en lok af sit hår om bag øret og så ned på de to krus. Mest for ikke at se ham i øjnene.

[Deleted]

Han smilede blot og nikkede så som hun sagde at hun kendte et sted de kunne sætte sig.
Han syntes da det var hyggeligt hvis de kunne sidde lidt sammen og snakke, hun virkede virkeligt sød også selvom de jo ikke havde snakket andet end en gang før, altså sådan rigtigt. Det var jo ikke fordi at de ikke hilste på gangene.
Men nu var hun jo et andet kollegie og endda også et år ældre end ham, han havde jo heldigvis to år tilbage på Hogwarts, selvom han til tider ville ønske at han allerede var blevet færdig så han kunne komme videre med livet.

Han satte sig på bænken hun førte dem over til, og han smilede så roligt til hende.
"Nåh ja ja... " sagde han og smilede: "Er det rart at være på skolen efter ferien? Nåede du overhovedet hjem og slappe af?" spurgte han i en rolig stemme. han havde da lige været hjemme og vende.
Men det var nu ikke fordi at det havde været noget at råbe hurra for, selvom ham og Zachary nu faktisk havde haft det meget hyggeligt.

[Sky Wolfgang]

Det var godt nok underligt at mærke hvordan Nohr pludselig blev den søde venlige fyr, som hun også havde mødt ved søen før ferien. Det fik hende dog til at smile mere end hun selv lige helt kunne styre. Der var altså noget charmerende over ham. Hun glemte alt om at han ikke var samme årgang, for han virkede egentlig på mange måder voksen eller hvert fald ældre end sin alder. Som de sad der mærkede Sky hvordan hun begyndte at blive opslugt at hans charme og egentlig betød det meget for hende, at han spurgte til hvordan hun havde det. Det måtte da vise lidt om at han huskede deres sidste samtale... Vent! Hvad hvis han havde tænkt på hende siden, som hun havde tænkt på ham? Nej, sådan hang det nok ikke sammen. Han fandt jo en ny pige hver dag alligevel. Han kunne vel ikke huske hver og en af dem. "Tjo.. rart. Jeg startede dog min første botanik time op med at lave en kæmpe scene. Det var ikke helt smart. Det var bare Mason Perez, der var virkelig provokerende. Han... Nej ikke noget." Hun skulle lige til at fortælle om det, men blev stoppet da det gik op for hende hvor dumt det ville lyde at Mason den dag havde beskyldt hende for kun at vælge ham fordi han så godt ud. "Jeg var dog rimelig overladt til mig selv i ferien, men det var fint. Jeg havde jo lidt et helt værelse at indrette. Wauw et stort værelse jeg har fået. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre med al den plads." Hun havde stadig ikke helt vænnet sig til det kæmpe store hus, men det var da blevet bedre med tiden. "hvad med dig? Har du festet og hold Poolparty hele sommeren?" Det var nok igen lidt fordomsfuldt af hende, men samtidig var der også en del af det, som var kærligt drilleri.

[Deleted]

Han kiggede roligt i mod hende.
"En kæmpe scene? hvad skete der?" spurgte han roligt: "Jeg kender ikke rigtigt Mason" tilføjede han også, faktisk så kendte han ikke super mange mennesker der ikke var fra hans eget kollegie.
Han var ikke altid super god til at genkende ansigter eller navne, men Mason havde han da hørt om før, det var vidst nok en dreng på 7. årgang der også gik på Gryffindor.
"Art det lyder da hyggeligt, var din far sød nok?" spurgte han og kunne jo godt huske deres samtale omkring denne her nye far hun skulle til at lære at kende. Nohr havde mest også bare kedet sig i ferien.

"Slet ikke... Jeg har bare været lidt sammen med mine forældre, min far tog mig med på ferie til Italien så det var meget hyggeligt, hos min mor sov jeg mest, hun arbejdede hele sommeren på en eller anden sag" sagde han blot.
Nohr havde et ret godt forhold til sin far, han var jo meget ungdommelig. Han var da også glad for sin mor, men det var lidt som om hun ikke altid forstod ham.

[Sky Wolfgang]

Hvorfor var hun overhovedet begyndt at snakke om den botaniktime? Det virkede så dumt og flovt nu. “Altså han beskyldte mig for at jeg kun havde valgt ham som makker fordi jeg dermed regnede med at han ville lave det hele, at jeg synes han var pæn. Generelt var han vidst ret utilfreds med mine dumme spørgsmål” hun tav kort. For hende havde det ikke været dumme spørgsmål. Hun havde reelt haft svært ved at se forskel på de dumme planter. “Det endte med at vi råbt lidt af hinanden og så gik han. Jeg gik ud til ham men han ville slet ikke lytte på mine vanskeligheder ved botanik.” Forklarede hun så uden helt at se på Nohr. Hun var trods alt en smule flov over at være farveblind og så helst at det var noget folk ikke kendte til. Hun kunne dog godt fornemme på Nohr at han heller ikke helt kendte til Mason. “Mason er vel lidt vores årgangs svar på dig. Sådan groft sagt. Han har bare dårligere smagt” udsagnet fik hende til at grine lidt. Det lød jo helt fjollet at stille det op på den måde. Men det gjorde hun altså. 

Det var svært at vurdere om hendes far var god nok. Hun havde bare fået et værelse og så havde de ikke set meget mere til hinanden. “Altså, helt ærligt så ved jeg det ikke. Han virker kold og aflukket” faktisk havde Sky mest fået det indtryk at han helst så hun ikke fandtes. “Italien? Det lyder ret fedt. Var det smukt?”

[Deleted]

Han lyttede til hende og nikkede så roligt.
"Arh det er jeg ked af at høre" sagde han og sukkede forsigtigt, han syntes da det var tragisk at hun måske ikke havde en god familie der støttede hende mere. For selvom Nohr nogengange kunne været helt utroligt træt af sine forældre, så hadede han jo ikke nogen af dem, de var gode begge to og de ville ham det bedste. Men det var ikke det samme som at de altid fungerede super godt sammen.
"Åh det.. Det er godt nok øv, havde håbet det gik godt for dig" sagde han ganske roligt og nikkede så helt forsigtigt.

"Ja Italien var super fin... Jeg brugte et par uger ved min mor og min lillebror, det var fint nok. Så tog min far og jeg afsted og det var fedt... Vi har nok bare lidt mere tilfælles end mig og min mor har" sagde han og smilede.
Men det var måske også naturligt nok, hans far havde jo også gået på Slytherin og var også en type med krudt i røven, hvor at der måske var lidt mere stil og ro over hans mor, selvom hun da også havde sine kvaliteter.

[Sky Wolfgang]

Som de snakkede om det kunne Sky mærke at det stadig lidt sad i hende. Det var dog overraskende at høre Nohr sige at han var ked af det. Virkelig? Det havde hun ikke regnet med at han ville sige. Hun kiggede ned lidt med rynkede bryn og drak lidt af sin ingefærøl. "Jeg øhm... Jeg kunne ikke rigtig lave opgaven fordi... Altså vi skulle sortere planter. Griftige fra ikke-giftige. De giftige skulle være en smule mere gullige, men... problemet var at jeg ikke kunne se forskel fordi.. fordi jeg er farveblind" Forklarede hun. Det var ikke det værste man kunne fejle, der var da elever på skolen der havde større udfordringer end hende, men det var stadig lidt noget bøvl. Hun sukkede og så ud over engen. Hendes lille skavank var det der utroligt nok havde ledet hende frem mod at skyde med bue og pil, men det var kun de færreste der kendte til den hobby. SKavanken og så hendes kærlighed til eventyret om Robin Hood.

Det lød til Nohr havde haft en skøn ferie. og egentlig misundede Sky ham lidt. "Min far arrangerede en barnepige til mig, så jeg ikke skulle forstyre ham og han slap for at tage sig af mig. Han sagde knap nok noget til mig i hele ferien." Hun forstod slet ikke hvordan nogen kunne være så hjerteløs. DE var familie, men det var åbenbart ligegyldigt. Det gjorde lidt ondt at tænke på og hun blev helt trist ved tanken. "Undskyld, nu skaber jeg dårlig stemning igen."  Så pludselig så hun overrasket på ham med store øjne. "Vent! sagde du at du havde tænkt på mig?!" bare han ikke havde hørt det rygte der nu også gik om dem på skolen, eller om hende nok nærmere... at hun var forelsket i ham. Hvor det kom fra anede hun ikke.

[Deleted]

Han lyttede til hende og nikkede så ganske roligt.
"Arh... Jeg er altså heller ikke særlig god til botanik hvis det er nogen trøst" sagde han og sukkede let, det var ihvertfald ikke det fag han var stærkest i, men nu var det jo heller ikke på nogen måde det sjoveste fag på skolen.
"Åh.. Jeg ved ikke om jeg er farveblind, det tror jeg aldrig jeg har tænkt over" sagde han, han talte jo ikke rigtigt med folk om så mange ting så derfor havde han jo heller ikke rigtigt talt med nogen om netop den detalje.
"Arhh det lyder træls... Var barnepigen så sød i det mindste?" spurgte han lidt forsigtigt, selvom han nærmest ikke turde høre svaret.

"Ja jeg havde bare tænkt på hvordan det gik med din far? Vi snakkede jo om det inden ferien" sagde han og smilede i mod hende, Nohr vidste ikke altid hvad han syntes inde i sig selv, generelt var han nok svær at finde ud af.
Men han kunne jo ikke engang finde ud af sig selv så det var jo nok ikke så mærkeligt.

[Sky Wolfgang]

Smilet blev lidt større og hun kom til at grine lidt over hans ord. Så havde de da det til fælles, at de ikke kunne lide botanik. Det var også et træls fag på flere måde, hvis man spurgte Sky. "Du skal ikke ønske dig at være farveblind, det er noget bøvl." lød det så fra hende, før hun smagte på sin ingefærøl. Det var virkelig lækkert med noget at drikke og egentlig var selskabet blandt det bedre hun kunne forestille sig. Dette fik hende til at tænke på noget hun havde hørt på skolen for noget tid siden. Mon Nohr overhovedet var typen der lyttede efter rygter? Hun kiggede på ham med hovedet let på sned. "Sig mig, har du noget at gøre med det rygte der florere på skolen om os? Noget om at du er forelsket i mig? Eller også var det omvendt, det har jeg ikke helt styr på, men... kender du noget til det?" Egentlig ville hun gerne bare lige have en føling på hvordan han reagerede på at høre det, men samtidig var det også for at se om følelserne kunne være gengældte. Bare sådan for lige at måle temperaturen.

Hun fnøs dog lidt, da han snakkede om hende barnepige. "Hvis man kan lide unge piger, der er meget begrejstret for penge og lidt for venskabelig, så hun da sikkert meget sød, men altså... Jeg har ikke tænk mig at hun skalvære min nye bedste veninde, som der lidt blev lagt op til fra hendes side. Hun var simpelthen så overfladisk, at det halve kunne være nok." Det var hele måden på, hvordan barnepigen havde komplimenteret hele hende tiden og generelt haft fokus på at Sky ikke kedede sig, at hun fik nok at spise, hvad Sky gerne ville have at spise og generelt havde hun bare været for meget på alle tænkelige måder! Det var slet ikke Skys stil at være sådan. Ting skulle ske naturligt at man kunne ikke forhaste en god relation. Sådan var det bare! Hun blev dog overrasket over at Nohr havde tænkt på hende. "Det pænt af dig at tænke på mig. Jeg ved faktisk nærmest ikke mere om min far nu, end jeg gjorde sidst vi snakkede. så lidt interesseret har han været. Så tja... jeg har bare ventet på at skolen startede igen."

[Deleted]

Hun var virkeligt ikke helt normal nogengange.
Men det var vel egentligt bare en del af charmen: "Det er bestemt ikke et rygte på skolen, for jeg snakker aldrig om piger på den måde med nogen" sagde Nohr undrende, ikke engang hans bedste venner havd han fortalt hvis han syntes nogen så søde ud.
Så havde han mere brugt ord som "skide lækker" og den slags: "Men ehm... Hvorfor? Er du da det?" spurgte hun som hun spurgte om det var omvendt, han havde ikke lige været i sådan en situation her før.
Generelt syntes han måske det var lidt ubehageligt at det blev presset sådan på.

"Arhh ja så det svært.. Mine forældre er heller ikke altid så nemme, og jeg taler faktisk ikke super meget med min lillebror. Altså han er fin nok, men man kan vidst roligt sige at vi er meget forskellige" sagde han og smilede kort.
Zachary var en Gryffindor og var meget mere en roligt, pretty boy type. Hvor at Nohr jo mere var typen der gerne ville lave lidt ballade og alt for hurtigt kedede sig hvis tingene ikke gik i et hurtigt tempo.

[Sky Wolfgang]

Det var godt nok at få det bekræftet, så vidste hun hvor det rygte kom fra. Det var bare utroligt, for hun havde været sikker på at der ikke havde været nogen i nærheden, da hun og Dante havde snakket sammen, så hvordan det rygte var opstået forstod hun simpelthen ikke. Hun sendte dog et roligt afslappet smil til Nohr. "Som nævnt var det et rygte jeg havde hørt, men det undrede mig. Det var derfor jeg spurgte. hmm... Jeg ved ikke hvor det kommer fra. Altså jeg kan lide at snakke med dig, men ikke være end det." Det føltes forholdsvis rigtig lige nu, men det var måske nærmere fordi hun ikke var typen, der på den måde springer ud i tingene. Dybere skulle det hvert fald ikke være officielt set. Det vidste hun ikke nok omkring emnet til. 

Hun skævede mod ham som han fortalte om sin familie, hun kunne godt huske at han havde nævnt det før. Det var underligt på en måde. Særligt nu, hvor hun kendte ham lidt bedre. Han måtte også have det lidt svært. "Din lillebror? Hvor gammel er han efterhånden?"

[Deleted]

Han nikkede.
Nohr ville aldrig nogensinde være den første til at sige noget selv hvis han havde følelser. "Det passer ihvertfald ikke" pointerede han, han kunne godt mærke at hun fiskede, det gjorde hun også tidligere i samtalen.
Det undrede ham derfor at hvis hun syntes der var noget, hvorfor hun så ikke bare sagde det. For Nohr ville ihvertfald ikke presses til at sige noget som helst, og mest af alt fik det ham bare længere væk fra at sige noget til hende.
Han trak hurtigt følehårene til sig.

"Han er 14... Det er mærkeligt at tiden går så hurtigt, kan slet ikke forstå han er så gammel" sagde han i et smil. Han syntes jo nærmest det var den anden dag at han var en lille dreng der bare skulle til at starte i skolen.
Nohr kunne da heller ikke forstå at der ikke var ret mange år til han stoppede på skolen, men efter at han havde fundet ud af at han ville være dragetæmmer ligesom sin far, så måtte han nok også indrømme at han faktisk glædede sig til at stoppe.

[Sky Wolfgang]

Burde hun sige noget om hvordan hendes følelser reelt var? Nej, nej det ville være det forkerte tidspunkt, og hun ville hade at ødelægge hvad end der var ved at vokse frem imellem dem. Hun ville tage det som det kom. Derfor lod hun det også bare ligge. “14 år. Jeg må huske mig selv på at hilse på ham, næste gang jeg ser ham.” Kommenterede hun så. Det var der vel intet mærkeligt i. Var der? “Det må alligevel være rart at have en bror. Jeg har ingen. Ikke hvad jeg ved af hvert fald, men hvem ved hvad min far kunne finde på?” Sandheden var at den eneste familie hun følte hun havde lige nu var Dante, og han var egentlig ikke rigtig familie. Det var bare den følelse han gav hende. 

[Deleted]

Han smilede
"Jah han er sgu god nok" sagde Nohr, selvom ham og Zachary ikke var mega tætte så var han jo glad nok for sin lillebror og han ønskede ham jo kun alt det gode og sådan noget, men det var jo ikke samme som at de var et godt match.
Nohr så nok bare rigtigt meget op til sin far og det var jo lige den forældre de to ikke havde tilfælles. Nohr elskede virkeligt sin far og ønskede helt klart at være mere ligesom ham.

"jeg syntes søskende er dejlige nok... men nogengange er han pisse irriterende" sagde han i et grin og rystede let på hovedet, de havde da haft deres ture og især dengang at de var yngre: "Har du slet ingen søskende?" spurgte han.
Han syntes faktisk det var meget hyggeligt at sidde og tale lidt med hende sådan her.