The Dreaded Man-flu Hangover

[Yulansquin Faa]

Selvom Andrew ikke var helt optimal så havde han da fået lidt appetit og han kunne spise, det var det vigtigste af det hele. Hun var sikker på at hun havde købt for meget mad, men hun var lige glad. Andrew skulle bare spise sig mæt og så kunne resten gemmes til dagen efter, så var hun da sikker på at han havde noget at spise. Ikke at hun anede om han var god til at lave mad, hun havde trods alt ikke set ham lave mad på nogen måder. Han var jo allerede rejst da hun tog afsked med Hogwarts. Hun ville faktisk gerne vide om han kunne finde ud af at lave mad, for hun ville altså ikke lege mad mor hver gang hun var her. Ikke at hun havde noget imod det, for det kunne hun sagtens! "Så er jeg da sikker på du også får noget at spise i morgen." kom det fra hende og smilte lidt til ham. Hun ville elske at se Andrew lave mad til hende, men samtidig ville hun bare gerne have at han havde det godt, det var det der var mest vigtigt for hende.

"Du forbliver i din seng og jeg tager sofaen med et tæppe, der med basta og du har ikke noget at sige mig imod med." kom det fra hende og løftede det ene øjenbryn. Han skulle ikke bare tro at han kunne tage det der var mest ubehagelig at sove på når han netop kunne have været død! Nej han skulle have en god nats søvn i sin varme seng! "Har du flere af de der kongens løve, løverne, kongerne.. Et eller andet hvad den nu hed den vi så tidligere." Hun havde ingen ide om hvad den film hed de havde set, det var som forsvundet fra hendes hjerne, men så igen der var også sket så meget så det var vel heller ikke lige sådan noget man bare kunne huske.

[Andrew Thomas]

Yules' smil var smittende. Selvom Andrew lige havde været ude af sig selv i en rum tid, så var det her rart. Han var sammen med nogen, hvilket hjalp virkelig meget på hvad han lige havde gennemgået af ting, som havde været ubeskriveligt skræmmende. Og hvem bedre end Yules til at holde sig tryg med? "Jeg kan vist ikke gøre andet end at sige tak," erklærede han før han stak det første sushi i munden - selvfølgelig brugende de spisepinde der var med i pakken af mad. Nogle ting kunne man bare ikke slå ud af hovedet på den japanske mand, også selvom han havde levet næsten hele sit liv i England. Han havde en reel respekt for madkulturer og det gjaldt sgu ikke kun Japan.

Hendes løftede øjenbryn og formanende stemme fik Andrew til at blive lidt lille. Det her var version-strenge-Yules og hende skulle man slet overhovedet ikke argumentere med! Det kunne man lige så godt droppe. Han bøjede hovedet lidt, men stadig med et smil på læberne. "Okay, okay! Jeg bøjer mig!" jokede han, stadig uden at have spist helt af munden. Så meget bord-manerer havde han nu engang alligevel ikke helt. Han havde været ude at rejse så længe at han næsten havde glemt hvordan man spiste med andre. Han skyndte sig at dække sig for munden, let rødmende da det gik op for ham hvad han lige havde gjort, før et mindre fnis undslap ham idet Yules forsøgte at huske hvad titlen på filmen de havde set før hed. Det var her, at det var handy at være opfostret hos mugglere. "Løvernes Konge.. Og ja, der er en 2'er. Vil du da gerne se mere af det?" fik han til sidst spurgt, næsten helt uskyldigt.

[Yulansquin Faa]

Det var virkelig noget slemt de har havde været igennem denne her dag. Det var heldigvis ikke noget der skulle ske igen. Eller det regnede hun da ikke med at det skulle. Hun håbede bare på at Andrew ville lære at passe bedre på sig selv frem over. Især nu hvor han skulle være brudesvend til hendes kommende bryllup. Hun håbede bare på at alt ville forløbe perfekt. Hun stirrede lidt på Andrew og bed sig i læben, han sad jo der og spiste, skulle hun sige noget eller skulle hun lade vær? "Du Andrew?" kom det fra hende og kiggede lidt ned i sin tallerken. "Måske ville en polterabend ikke være så slem alligevel.. Altså hvis ikke... Altså hvis ikke det bliver for slemt..." hun lod spisepindende køre lidt rundt i maden der lå på tallerknen.

Hun fast holdte det strenge blik på ham og lod sig blot vente på at han overgav sig. Det gjorde han dog til sidst og hun valgte derfor at sende ham et smil og et nik. Så var det overstået og så skulle hun da i det mindste ikke kæmpe mere med ham sådan lige nu i hvert fald. Der ville nok komme et andet tidspunkt hvor det ville ske, men hun regnee ikke med det særlig meget. Egentlig var hun også lige glad med at han havde snakket med mad i munden, nu var de jo ikke hjemme hos hendes forældre, og de var kun de to her hos ham, og det skulle ikke ændres lige med det samme. Nej Andrew skulle føle sig hjemme og gøre som han havde lyst til. Så hvis han lige glemte lidt mannere i ny og næ, så gjorde det hende altså ikke noget. Dog fast holdte hun sit smil og lod spisepindende finde vejen til munden og spiste noget mere. Hun var virkelig sulten, hun havde vidst ikke været så sulten her længe.
"Løvernes konge, ja den. Det vil jeg da gerne se noget mere af. Altså hvis du har lyst." kom det fra hende efter at have tygget af munden. Hun ville hellere end gerne se noget mere af de der film. Den de havde set tidligere var da meget hyggelig, lidt sørgelig men ellers meget god.

[Andrew Thomas]

Andrew gjorde store øjne da det virkede til, at Yules gav sig i forhold til polterabend. Så skulle han i DEN grad til at planlægge! Han gav sig til at smile et uskyldigt smil før han fik spist et par stykker sushi mere. Så snart han havde tygget af munden, gned han hænderne let mod hinanden. "Jeg lover, jeg skal nok gøre din polterabend noget, du aldrig vil glemme. Men den vil også blive vildt fed, jeg skal nok holde mig stue-ren og det hele," lovede han med et stort smil før han fik spist lidt mere.

Snart var han ved at være mæt så han skævede mod Yules som hun nævnte at hun var med på at se Løvernes Konge 2. At hun ikke havde set de film før var ham et under, men så igen så var han jo også opfostret hos mugglere, hvorimod Yules var opfostret hos renblodsmagikere. Så han burde jo egentlig ikke være særlig overrasket, og desuden betød det jo da bare, at hun fik lov til at se en masse vildt fede film. "Så lad os se den så snart vi har spist," han proppede lidt mere mad i munden og var nu efterhånden ved at være mæt, men nu var Andrew også lidt typen der bare åd sin mad vildt hurtigt med mindre der var en god grund til ikke at gøre det.

[Yulansquin Faa]

Hun prikkede lidt til nudlerne med sine spisepinde og overvejede om hun skulle spise noget mere. Hun var virkelig sulten, men samtidig lurrede det i baghovedet at hun skulle passe på sin krop. Ikke at hun var tyk, for det var hun langt fra, nogen sagde måske at hun var for tynd. Det måtte andre jo sådan set også om. Hun Roede lidt videre ved nudlerne og kiggede på Andrew som han talte. "Du har bare at holde den stue ren. Ingen af de der strippere, mor skulle også gerne kunne overleve det jo. For hun bliver da inviteret ikke?" hun kiggede lidt på ham og overvejede hvordan hendes polterabend ville blive. Tænk hvis han fik en stripper til at dukke op, hun ville være så pinlig berørt at hun ikke vidste hvilket ben hun så skulle stå på. Det ville skræmme livet af hende, og ikke nok med det så skulle hun se en næsten nøgen mand, noget hun aldrig havde gjort før. Selv tanken om at se matthew nøgen skræmte næsten livet af hende.

Hun stoppede endelig med at prikke til sine nudler og spiste lidt mere af det. Hun var bare glad for at Andrew spiste, det havde han brug for med alt det han nu havde været igennem. For han skulle have styrken til at få det bedre. Mad var den bedste løsning i det hele. Desuden var der mere end rigeligt, hun havde måske købt for meget, men det måtte bare være sådan. Andrew skulle spise sig mæt, lige meget hvor meget han så kunne spise. Hun nikkede til ham, hun glæede sig til at se lidt mere af de film han havde vist hende. For den første havde da været meget god, så hvorfor skulle den næste ikke også være god? Hun fandt det i hvert fald specielt at se noget hun ikke havde set før. Men nu var det heller ikke fordi hun så ret meget tv, selvom hun havde et top modernet muggler hjem.