Bare dig og mig...

[Stella Todd]

Stella blev faktisk en smule flov over spørgsmålet der blev stillet af Kimmy, hun var bare så usikker grundet hendes lave selvværd. Hun sank og blev egentlig lidt pinlig over sig selv ”Jeg… jeg ville bare. .. jeg ved det ikke. Undskyld jeg ved godt at i kun er venner men…” hun stoppede op mist i sin sætning og så på Kimberly. Hvad mente hun med at hvis Timmy var forelsket i hende så var det ikke hans skyld. Var det hendes gener så? Betød det…. Hun så overrasket på Kimberly og stoppede op. ”Er du? Du mener du er… willie?” det gav så meget mere mening så ig Stella lyste faktisk en smule op af det. Hvis det var tilfældet så gjorde det ikke noget hun ikke var lige så pæn og det hele gav meget mere mening for hende.
”Hvordan fungere set? Hvis jeg må spørge. Jeg mener er det det der gør du er så… så smuk?” måske Stella kunne lære lidt og selv blive smuk også, men så alligevel blev hun enig med sig selv om at det nok ikke helt var sådan her man gjorde det. ”Undskyld det var ikke pænt sagt. Jeg synes bare virkelig du er smuk. Du er virkelig heldig”

[Kimberly Aya Minore York]

Kimmy sukkede en smule opgivende, "Men hvad, Stella? Hvis du godt ved, vi bare er venner, hvad er så problemet?" spurgte hun direkte. Kimmy var i den overbevisning, at der ikke var ret mange der kunne lide hende, for den hun var, men for hendes williegener. Et nyt suk forlod hendes næseborer, som hun også langsomt stoppede op. "Nej. Min mor er willie. Jeg er halv willie," svarede hun ærligt. Hun havde aldrig haft en grund til, at skjule det, hvilket sådan set også var en umulig opgave, for det var jo ikke noget hun selv styrede. Det var sådan hun var født. Hun havde så heller aldrig lagt skjul på det, så det kom nok også en smule bag på hende, at Stella ikke vidste det, nu havde de trods alt gået på skole sammen i 7 år, men der var selvfølgelig også mange elever.
"Hvordan det fungere? Jeg kan ikke styrer det, hvis det er dét du spørg om. Jeg er født med det, men jeg kan ikke lave ildkugler og jeg får ikke et fuglehoved, når jeg bliver sur, ligesom min mor gør. Drengene bliver bare tiltrukket af mig, og nogle kvinder gør også," svarede hun, hun kunne jo ligeså godt være ærlig, for Stella ville jo kunne slå op i hvilken som helst bog om magiske væsner og læse om det også. Selvfølgelig kunne hun gøre ting, der fik genet til at skinne ekstra meget igennem, foreksempel hvis hun flirtede, dansede eller sang, så var hun mere eller mindre uimodståelig for enhver mand. "Jeg er ikke heldig, du aner ikke hvad du snakker om. Kom nu, vi skal have dig hen til hospitaltsfløjen," hun blev meget afvisende i sit toneleje og hele hendes kropssprog. Hun følte langt mere det var en forbandelse end noget andet, selvom det selvfølgelig også havde nogle fordele, som foreksempel, hvis hun blev taget i natterend, eller var på en bar hvor hun normalvis ikke måtte købe alkohol eller i det hele taget komme ind.

[Stella Todd]

Det var absolut ikke meningen at gøre Kimmy sur eller noget. Nu hvor Stella vidste hvad hun var gav det hele noget mere mening, hvilket faktisk glædede hende. "Jeg ville egentlig bare sige, at jeg var nervøs, fordi du virker langt sejere end jeg er." Forklarede hun som var det et kompliment til hende samtidig. Det oveni Willie delen, som Stella lige blev rettet på, fik bare det hele til at give så meget mere meningen og Stella mærkede hvordan hun langsomt faldt til ro. Det havde ikke noget med hende at gøre, Kimmy havde noget, som Stella ikke kunne konkurrere imod. Det fik Stella til utroligt nok at føle sig god nok. "Halv Willie ja..."  Stella var ikke den der fulgte mest med i rygter og sladder så af den grund var oplysningen nok aldrig kommet forbi hende, men nu hvor hun vidste det, kunne hun ikke lade være med at smile. "Så det er derfor Timmy kigger efter dig hele tiden. Det er ikke fordi du er pænere end mig, eller... jo du er pænere end mig, men det noget andet. Jeg var så bange for at han ville synes jeg var kedelig ved siden af dig, men det er evner som hverken du eller jeg kan styre. Det er jo fantastisk." Stella lagde godt mærke til den hårde tone og stoppede derfor op og så lidt på Kimmy. Det måtte ikke være let at at have det sådan, aldrig vide hvornår folk faktisk kunne lide en og hvornår det bare var pga ens evner. Stella rynkede brynene og kom så op på siden af Kimmy. "Undskyld jeg misforstod det. Jeg vidste det ikke. kan du tilgive mig? Jeg... Jeg forstår det meget bedre nu. Hvis du en dag har brug for en veninde, så.. så sig til."

[Kimberly Aya Minore York]

Kimmy havde med tiden lært, at bygge en masse murer op omkring sig, som ingen bare lige fik lov til, at komme i gennem. Hun var så bange for, at blive såret, at det var nemmere ikke, at lukke nogen derind, hvor de rent faktisk kunne såre hende, hvilket også var en af grundene til, at hun ikke havde ret mange venner eller veninder. "Jeg er ikke sejere end dig eller nogen andre," lød det fra hende, mens hendes blå øjne var låst til gulvet, som de gik.
Hun nikkede blot lidt, da Stella gentog hun var halv willie. Hun var træt af, at blive set som et væsen og ikke et menneske. Folk antog så hurtigt, at hun ingen følelser havde, at hun bare var et væsen, en ting, en primær. Og det var lige sårene hver gang. Endnu en grund til, ikke at lukke nogen ind på livet af sig.
Hun sukkede og stoppede op, som Stella stoppede. "Fantastisk?" spurgte hun direkte og nikkede lidt, "Jeg er ikke pænere end dig, fordi jeg har et lorte gen jeg ikke selv kan styrer, men fordi jeg har selvtillid. Dét er det smukkeste en pige og en kvinde kan have. Selvtillid og et smil. Fyrerne er pisse ligeglade med, om du går med lårkorte kjoler, høje hæle og make-up, hvis du samtidig ligner en der har lyst til, at springe ud fra en bro, eller en lille mus, der ikke tør sige noget," svarede hun og slog let ud med hænderne. Hvordan kunne det være, hun skulle stå her og fortælle Stella de her ting? Vidste brunetten det ikke?
Hun begyndte at gå lidt igen, men stoppede atter op, da Stella indhentede hende. Hun sukkede lidt, "Det fint nok, Stella.. Bare glem det.." sagde hun og førte en hånd igennem det lange blonde hår. "Venskaber er ikke noget, man siger til for at få. Det er noget man opbygger. Hør, Timmy er min ven, en af de eneste venner jeg har, jeg kunne aldrig drømme om, at ødelægge noget for ham, heller ikke hans forhold til dig, så du har ikke noget at bekymre dig for, okay? Vi er venner, som spiser for meget kage. That's it," fastslog hun og undlod meget bevidst at sige noget om de kys de havde udvekslet, netop fordi hun ikke ønskede at ødelægge noget for Timmy og hun vidste ikke, om han selv havde fortalt Stella det, eller om han overhovedet ville have hun skulle vide det.

[Stella Todd]

Stella forstod ikke helt, hvad der skete. Hun havde forsøgt at sige noget pænt om Kimberly og været venlig, men det virkede som om alt hun sagde kun gjorde tingene værre. Det var slet ikke det hun havde villet med det og det fik da også hendes ord til at lyde forkert. "Jeg synes stadig du er ret sej." Kommenterede hun så for sig selv, ligeglad med om pigen var uenig. 
Kimberlys lange tale om at skønhed kom indefra gjorde virkelig ondt på Stella, men hun var også lidt medtaget oven på alt det med Beatrix, og hendes arm dunkede som bare pokker! Det endte med at hun stoppede op og så på hende med hovedet lagt lidt på skrå. Kimberly var svært at forstå og det generede hende. "Undskyld, jeg.. jeg ville ikke være træls. Jeg synes du er pæn, og jeg forstår ikke hvordan du gør det. Bare... Bare glem, at jeg sagde noget." Kimberly havde modtaget det helt forkert og det svar hun var kommet med havde ramt Stella ret hårdt. Hun ville jo gerne bare være venlig, men så var det endt helt anderledes. Hun sukkede og kiggede ned i jorden. "Men venskaber starter med at være der for hinanden... som når nogen hjælper nogen andre ud af en situation, der er modbydelig og urimelig." Stella kiggede ikke på hende, men det var tydeligt at mærke at Stella snakkede om, hvad der lige var sket. Det hele var kørt helt af sporet her, og det endte med at Stella satte farten op. Hun var tynget af dårlig samvittighed og havde det rigtig svært med at Kimberly ikke var åben for at ændre på det eller tage imod hendes undskyldning. 

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly sukkede tungt. Hun orkede ikke at skulle debattere videre med Stella om, hvorvidt om hun var sej eller ej. Hun vidste godt hun var svær, at finde ud af. Hun af asocial, fordi hun var bange for at lukke folk ind og det var kun meget få hun gjorde det med. Selv ikke Timmy var blevet lukket helt ind endnu. Hun var så bange for, at såre andre eller at de ville såre hende, at hun hellere ville have at ingen af dem havde muligheden for det.
Hun mærkede hvordan hun kun blev mere irriteret, da Stella endnu engang undskyldte. Hun prøvede dog at slå koldt vand i boldet, det var bare et utroligt ømt punkt for den unge willieslægt. "Jeg gør ikke noget Stella, jeg har willie gener og blod i mine åre. Det er ikke noget jeg selv har valgt. Præcis ligesom du ikke har valgt, at blive født med brunt hår," prøvede hun at forklare og slog let ud med hænderne, før armene atter blev lagt over kors.
Hun rynkede lidt på panden, da Stella begyndte at snakke og kort efter satte farten op. "Hey.. Stella, vent.." lød det fra hende, før hun kort luntede efter til hun havde indhentet brunetten. "Hør, jeg er heller ikke ude på, at være nedern, men jeg.. Jeg dur ikke til venskaber, okay? Jeg hjalp dig, fordi jeg ikke er hjerteløs, selvom mange tror det," sagde hun og stoppede op, som de nåede hospitalsfløjen. "Vil du ha' jeg går med ind?" spurgte hun og førte en hånd i gennem det lange blonde hår.

[Stella Todd]

Det rørte Stella, at Kimberly ikke ville tage imod den ros hun gav hende. Det havde intet med gener at gøre, det hun snakkede om, men det forstod Kimberly ikke. Det havde intet at gøre med andet end at Stella så lidt op til Kimberly, og gerne ville have lidt hjælp til hvordan hun klarede sig bedre i hverdagen. Men selvfølgelig kunne hun heller ikke bare forlange det af Kimberly. Hun gad ikke engang kommentere på, at det intet havde at gøre med hvilke gener man havde i kroppen. Stella forblev bare tavs som hun gik imod hospitalsfløjen.
Kimberly kom op på siden af hende og det krævede en hel del af Stella ikke at råbe af hende. "Det er helt fint. Tak for hjælpen" Stella lød kort for hovedet, men det gjorde også ondt på hende lige nu. Hun havde virkelig ondt i armen, som dunkede, hendes ben føltes som gele og nu var hendes indre også såret over hele samtalen om udseende og venskab. Derfor gik hun også bare ind på stuen, som de nåede døren. Hun hørte godt Kimberly spørge om hun skulle blive, men helt ærligt, så vidste hun ikke hvad hun skal svare. "Det bestemmer du selv." Endte det derfor med. Det gjorde ondt, men hun kunne ikke mere, hun var simpelthen så træt ovenpå det hele. Træt og bange. "Men... Hvis du går. Så pas på du ikke løber ind i Beatrix, Hun er ikke rar." Faktisk mente Stella slet ikke at Beatrix hørte til på skolen, men det var der selvfølgelig ingen der vidste, for hun sagde det ikke. Ligesom hun ikke fortalte om alle de ting Beatrix gjorde imod hende. Hun vidste bare at hun ikke ønskede det ske for Kimberly.

[Kimberly Aya Minore York]

Kimmy havde utroligt svært ved, at tage imod ros, komplimenter og andre søde ord. Hun havde svært ved, når folk ville være venner med hende, fordi hun var så vant til, at det enten var fordi hendes ældste storebror var kendt eller fordi hun var af willieslægt. Hun stolede ikke på, at folk kunne lide hende, for den hun var. Hun ville hellere såre andre end selv blive såret. Det var hendes forsvarsmekanisme.
Hun kneb øjnene en smule sammen, da Stella begyndte, at blive kort for hovedet overfor hende, hvilket fik den unge blondine til, at slå let ud med armene, "Og se. Dét der, er præcis hvorfor," svarede hun koldt retur og fnøs, for ja, hun blev hurtigt kold, men igen var det for at passe på sig selv. Hun havde ikke tal på, hvor mange gange hun var blevet udnyttet efterhånden, så hun var altid på forkant og hele hendes psyke gik i forsvar, så snart nogen viste interesse for hende, om det så var på den ene eller anden anden måde. Selvom hun da også til tider, kunne finde på at drille drengene lidt, men det vidste hun jo også godt, ikke var fair.
Hun rullede med øjnene, "Fint," svarede hun og vendte rundt på hælene for, at gå sin vej. Hun stoppede dog brat op og vendte sig tilbage igen, "Jeg er ikke bange, for Beatrix og det burde du heller ikke være. Din frygt, er hendes magt. Ses Stella.." sagde hun og rystede lidt på hovedet, før hun vendte rundt på hælene igen. Nu havde hun vel gjort, hvad hun kunne. Hun havde stoppet Beatrix og hun havde fulgt Stella til hospitalsfløjen.

[Stella Todd]

Samtalen havde taget en rigtig ubehagelig drejning, som Stella absolut ikke kunne lide. Hun havde jo forsøgt at være venlig og nu... nu var der nærmest kold krig imellem dem. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre eller hvordan hun skulle stoppe den dårlige stemning der bredte sig imellem dem. Hun kunne ikke lide den, så meget vidste hun. "Kimmy vent!" Lød det næsten en anelse desperart fra Stella, før der så var stille. Hun havde ikke helt fundet ud af hvad hun skulle sige. "Undskyld. Det føles bare ikke som om vi helt snakker om det samme. hmm.... " Hun trådte tættere på Kimberly og bad til at den blonde pige ville forstå hende. "Jeg synes du er cool og modig og... Jeg forstår godt hvorfor Timorthy Lavoie er venner med dig."  Hun ville gerne på en måde give udtryk for at hun nu var mere sikker på at de netop kun var venner og ikke mere end det, men hun vidste ikke lige hvordan hun kunne gøre det. 
Kimberlys ord om Beatrix gjorde dog lidt ondt, for det var på ingen måde så let, som hun fik det til at lyde. Stella prøvede at kæmpe imod, men hver gang blev det bare værre gangen efter. "Det er ikke så let med hende. men det er mit problem, jeg ved det godt. Jeg har styr på det. selvom... Der er ingen der forstår det." Hun så efter Kimberly, faktisk ville hun gerne have haft at hun blev, så hun ikke skulle være alene, men nu var hun allerede på vej væk. Selvom... "KIM!?" Råbte Stella, der ellers ALDRIG råbte på skolen. "... Det var bare. Jeg... Jeg ville blive glad hvis du havde lyst til at blive lidt."

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly var med tiden blevet ret hårdført. Hun havde lært sig selv, at passe på sig selv, for ikke at blive såret eller skuffet. Mange opfattede hende derfor også, som en snob, selvom hun egentlig langt fra var det. Hun sukkede let og stoppede op, før hun vendte sig mod Stella igen. De slanke arme blev lagt over kors, da Stella trådte tættere på blondinen. "Gør du, Stella? For det føles ikke sådan. Det er fint du syntes alle de ting om mig, du kan syntes hvad du vil, men du kender mig ikke," sagde hun roligt og trak lidt på den ene skulder.
Hun måtte modstå trangen til at rulle med øjnene, ved Stellas ord om Beatrix, "Alle har prøvet, at blive mobbet i et eller andet omfang, men hvis man ikke står op for sig selv eller har nogle venner der gør det for én, så bliver det kun værre. Du er nødt til at kæmpe imod hende. Alene eller sammen med dine venner og veninder, eller Timmy," sagde hun og kiggede sig lidt rundt for, at se om de var alene på gangen, hvilket de var - så vidt hun kunne se i hvert fald. Hun var ikke bange for Beatrix eller nogen af de andre mobbere på skolen, men på det punkt havde hun nok også en fordel i sit williegen, som hun på det punkt ikke var bange for at udnytte.
Hun nåede ikke ret langt ned af gangen, før hun hørte sit ene kælenavn blive råbt. Hun stoppede brat op og vendte sig om, for at se på Stella. Meget kort, trak hun lidt på smilebåndet. "All you have to do, is ask for it," svarede hun og gik tilbage mod Stella, "Kom, lad os få sygeplejersken til, at kigge på din arm," lød det en del mere blidt fra hende end tidligere.

[Stella Todd]

Det var virkelig ikke nemt at komme ind på livet af Kimmy og måske prøvede Stella også for meget, men hun ville jo gerne bare være venner med hende når nu Timmy var det. Det ville gøre det hele nemmere var hun sikker på. “Du er ikke glad for at stifte nye bekendtskaber, er du?” Spurgte hun forsigtigt i et lille smil. Det var underligt at møde en der var usikker ligesom hende selv. Det var hvert fald hvad hun antog det som. “Har du lyst til at vi lærte hinanden bedre at kende?” Spurgte Stella roligt og håbede på at ja fra pigen, men hun kunne selvfølgelig ikke være sikker. Dog var hun bare glad for at Kimmy alligevel gik med hende ind på sygefløjen. Det betød noget ikke at være alene. “Hmm... kan du lide chokolade?” Spurgte hun lidt eftertænksom mens de ventede påsygeplejersken. Hun havde noget chokolade i tasken, det kunne de fagord dele, hvis Kimberly ville blive og snakke. 

[Kimberly Aya Minore York]

Kimmy var virkelig ikke nem, at komme ind på livet af, men hun lukkede heller ikke alle og en hver ind. Hun trak lidt på den ene skulder og vippede mundvigerne lidt ned, "Jeg er ikke glad for, at stifte påtaget bekendskaber," svarede hun, hun havde det nok bare ikke helt på samme måde som Stella. Hun havde ikke behov for, at være venner med hende, fordi hun var Timmys kæreste. De var jo stadig to personer, selvom de var kærester. Hun ville hellere stille og roligt lærer Stella og de andre i Hogsquad, at kende, i stedet for bare at kaste sig ud i venskaber.
Man kunne vel godt argumentere for, om Kim var usikker. På nogle punkter var hun vel. Men ikke fordi hun var usikker på, om hun så godt ud, men mere om folk kunne se forbi hendes stærke williegen og se den rigtige Kimberly, eller om de bare var forblindet af hendes gener. Hun kløede sig lidt i nakken, "Sure.. Why not.. Så længe du ikke begynder på, at vi skal flette hinanden hår og lægge neglelak," sagde hun og skar en grimmasse. Hun vidste ikke helt om hun egentlig var interesseret i det, men hun ville gerne give Stella en chance, om ikke andet, så for Timmys skyld. Hun vidste trods alt godt, hvordan det var at være kærester med én, som ikke kunne med ens bedste ven eller veninde. Det var ikke sjovt.
En stille tung vejrtrækning lød fra Kim, før hun nikkede lidt og sendte Stella et svagt smil, "Hvilken pige, med respekt for sig selv, kan ikke lide chokolade?" svarede hun, som smilet vokset en smule, mens hun nikkede.

[Stella Todd]

Stella havde lidt svært ved rigtigt at forstå Kimberly. På den ene side virkede hun til gerne at ville være venner, men på den anden side virkede hun til hele tiden at finde en grund for hvorfor de ikke kunne være venner. Et lille suk undslap Stellas læber, som hun spekulerede på hvordan Timmy kunne være blevet venner med hende. Ikke fordi hun var jaloux, mere fordi det nu alligevel gjorde hende nervøs om der var mere end bare venskab imellem dem?
Det gjorde ondt i maven at have den tanke. Hvad hvis der alligevel var noget, de ikke fortalte hende? Hun måtte bare prøve at være stærk og så måtte hun forsøge at stole på Timmys ord om, at han ikke elskede andre end hende.
Kimberly var mærkelig, måden hun hele tiden skubbede ting lidt fra sig. Det måtte være hårdt at skulle gøre det hele tiden. "Jeg havde altså ikke tænkt mig at flette hår eller noget..." Okay skulle sandheden frem, så håbede Stella måske på lidt hjælp til makeup, men ikke i samme omfang overhovedet. Hun rodede lidt i tasken med den gode hånd og fandt kort efter en pose med chokolade. "Vil du have et stykke?" Spurgte hun så med et smil på læben.

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly anede ikke om Timmy havde fortalt Stella, om de kys de havde udvekslet, første gang de havde mødt hinanden og det måske var derfor, at Stella prøvede så meget - eller det følte Kim i hvert fald hun gjorde. Hun havde dog præcis sammen holdning omkring de kys, som hun havde omkring Stella og hendes beef med Beatrix. Det var deres hemmeligheder, ikke hende, ergo hun ville ikke være den, som sagde noget videre til den anden.
Hun havde ingen andre end venskabelige følelser for Timmy. Ikke at hun ville indrømme det overfor nogen - selv ikke Timmy - men så havde hun en ting for deres professor i flyvning, Haven Presley Reid Buchanon , men hun vidste realistisk set godt, at det aldrig ville fører til noget. Både fordi han var hendes professor nu, men også fordi han alligevel sikkert heller ikke ville kunne se andet, end hendes williegener.
Hun havde lært på den hårde måde, at det hed 'sår andre før de såre dig', så det var oftes det princip hun levede efter. Hun var ikke en man bare lige blev venner med, men det betød ikke, at hun var en kælling overfor folk, med mindre var det først overfor hende. "Hvad så Stella?" spurgte hun roligt, men alligevel ret direkte. Hvad forventede løveeleven af Kimmy? Hvorfor? Ville brunetten bare være venner med Kim, fordi hendes kæreste var det? Nope, sådan legede Kimberly altså ikke. Hun så lidt til, som Stella roddede i sin taske, "Skal du.." mere nåede hun ikke at tilbyde af sin hjælp, før Stella havde klaret den selv og fundet en pose med chokolade frem. Hun rømmede sig lidt og nikkede, "Yeah.. Tak," sagde hun med et lidt påtaget smil retur.

[Stella Todd]

Hvorfor Stella ville være venner med Kimberly begyndte hun at tvivle på nu. Det virkede ikke længere som en særlig god beslutning. Kimberly var hård i sin tone og faktisk så blev Stella lidt såret af måden hun blev tiltalt på, det var slet ikke rart. Det føltes som om hun skulle stå skoleret og bestå en eller anden test. Det var slet ikke hvad hun havde forventet af det. "Ik noget! Jeg syntes bare du var flink og jeg ville gerne have en veninde til at bruge lidt tid med og hygge mig med, så jeg ikke behøvede være så ensom." Sagde hun så meget skarpt og lod så øjnene glide væk fra Kimberly, hun havde ikke rigtig lyst til at kigge på pigen lige nu.Faktisk kunne hun godt bare gå, hvis det var sådan hun ville være. Men snart havde hun fingrene i Stellas chokolade og så kunne man jo ikke rigtig smide folk ud, kunne man? "Hvis det er det du forventer af en veninde, så bliver det ikke mig. Jeg syntes du var sød, og følte måske vi havde noget til fælles, men jeg kan godt høre det ikke er gengældt. Det helt fint. Men så kan du lige så godt sige det i stedet." Igen skinnede hendes gryffindorevener lidt frem, skønt det normalt var svære at se, men i glimt viste de sig alligevel når Stella havde brug for det.