Bare dig og mig...

[Deleted]

Påklædning

Beatrix smilede skævt, og grinede højt, da Stella skreg af smerte, fordi hun brugte den, tydeligt brækkede, arm til at holde på gelænderet. Hun rakte frem, og gav Stellas arm et hårdt klem, mens hun smilede ondskabsfuldt.

"Eller du hvad? Kom nu, spyt ud!" grinede hun, og pegede med staven på Stella.

Hun havde trådt et skridt baglæns igen, for bedre at kunne ramme sit mål. Hun granskede sig hjerne for at finde den rigtige besværgelse, og fandt den så: blævrebensbesværgelsen! Hun næsten klappede i sine små hænder over sin egen genialitet, og rømmede sig.

"Blævrende ben!" sagde hun højt og tydeligt, mens hun pegede på Stella.

♡

[Stella Todd]

Stella havde virkelig ondt i håndledet det dunkede og føltes varmt. Hun havde dog ikke regnet med at Beatrix ville gå hen og klemme hende yderligere på hånden. Det føltes som om tusinder af sylespidse nåle borede sig op igennem armen på hende og hun måtte skrige og jamre over smerten. Hvordan og hvorfor Beatrix kunne finde på at være så hård imod hende, det forstod hun ikke og hun ønskede inderligt at det ville stoppe.
I ren irritation på stirrede hun pludselig olmt på Slangen og før hun nåede at tænke sig ydeligere om, Spyttede hun Beatrix i ansigtet. 

Om det var derfor Bea næsten samtidig kastede en blævrebensforbandelse, vidste hun ikke men hvert fald ramte den kort efter. Stella mærkede hvordan benene begyndte at blævre under sig og der gik ikke længe før hun derfor snublede over et af trappetrinene og væltede ned på trappen hvor hun igen slog den brækkede han. "Stop! Lad nu være! Vil du ikke nok!" Jamrede hun. Hun kunne virkelig godt bruge noget hjælp. Aller helst ville hun gerne have Timorthy Lavoie eller Jacob Todd, men det virkede ikke lige frem til at være muligt. Hvor var Timmy? Hun kunne ikke se nogen grønhåret dreng, faktisk kunne hun ikke se nogen. "Lad mig gå! Jeg har ikke gjort dig noget! Gå så væk Beatrix!" ordene rungerede igennem skolens gange, mens Stella prøvede at trække sin stav, måske kunne hun kaste en forbandelse retur, men hun kunne ikke holde om staven grundet den brækkede arm.

[Deleted]

Påklædning

Beatrix grinede ondt, mens hun klemte Stellas arm, men pludselig ramte noget vådt hendes ansigt. Hun tørrede det væk med bagsiden af venstre hånd, og så vredt på Stella. Pigen havde lige spyttet hende i ansigtet? Hun havde spyttet på hende?!

I vrede kastede Beatrix en forbandelse mere, da blævre bens forbandelsen havde ramt og virkede.

"Du har lige fornærmet mig. Du har lige spyttet på mig, og så tror du, at jeg vil lade dig være?" Hun løftede staven, og tordnede: "Æde snegle!"

Forbandelsen skulle få Stella til at spytte store skovsnegle, ligesom blodforræderen Ron Weasley havde gjort i sin tid, da han havde forsøgt at forhekse Draco Malfoy. Draco Malfoy. Tænkte hun flyvsk. Han havde virkelig været lækker, da han var yngre!

Hun stod stadigvæk med staven peget på Stella, som var rullet ned af trappen pga. de blævrende ben.

♡

[Stella Todd]

Det havde været et virkelig dårligt valg at spytte efter Bea, men da klatten fløj direkte imod kinden under højre øje, vidste Stella godt at hun var i problemer. Hun prøvede at komme på benene igen, men de grundet de svage kræfter i benene resulterede det bare i endnu et styrt på trappen, hvorefter hun hørte Beatrix tårne sig over hende, med en ny besværgelse. Kort tid efter mærkede hun en slimende smag og en kvalmende fornemmelse kravlede op igennem halsen på hende, før hun til mærkede en klistret snegl vælte ud af munden på hende. Hun fik lyst til at kaste op og så med tårevæddede øjne op på Beatrix. Kunne hun ikke godt stoppe nu? Hun havde forstået det jo.

Stella ville gerne væk og prøvede igen at komme på benene, men det var ikke til at få styr over dem. Stadig uden held og endnu engang snublede hun på trappen. Det var umuligt, intet hjalp, og som alt lyst virkede ude fik hun øje på Kimberly Aya Minore York nede af gangen. Nok var hun ikke glad for blondinen, men hun havde brug for hjælpen og Kimberly kendte trods alt Timorthy Lavoie. "Lad mig..." En ny snegl banede sig klistret op igennem halsen på hende og landede på trappetrinnet ved siden af, der var nu i alt 5 snegle ved siden af hende og slimen hang Stella ned over hagen blandet med tårerne.

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly var en pige, der som regel holdt sig for sig selv. Hun havde meget få venner og veninder, primært fordi hun følte folk kun gad hende fordi de blev forblindet af hendes williegener, eller fordi hendes ældste storebror var verdens kendt sanger i et band, som havde været fremme nogle år efterhånden. Det var dog blevet en smule bedre, efter Timmy havde lokket hende med i Hogsquad.
Hun gik roligt ned af gangen, fuldstændigt i sin egen lille verden, egentlig med den bagtanke, at hun ville finde et stille og uforstyrret sted, hvor hun kunne tegne. Hun havde derfor sit tegnehæfte i den ene hånd og sit penalhus i den anden hånd. Hendes lille boble til hendes egen verden, blev prikket og sprang da hun hørte nogle stemme. Hun satte tempoet lidt op til hun nåede foden af trappen og kiggede op ad den, hvor hun kunne se Stella og en anden elev stå. Hun stod et halvt sekund og kiggede bare op på de to piger, frem til hun så seglene på gulvet og Stellas ansigtsudtryk. Noget var helt galt. Stille trak hun sin stav og pegede den mod, den fremmede pige, "Ekspeliarmus," lød det fra hende, som hun pegede sin stav mod pigen og først nu gik lidt op af trappen, for at nå til Stella.

[Deleted]

Påklædning

Beatrix stod bare og grinede og grinede af Stella, som hun vred sig og spyttede snegle. Det her var mere en sjovt, det var HYLENDE morsomt! Hun bukkede sig sammen af grin, og hørte slet ikke en besværgelse blive kastet, før tryllestaven fløj ud af hendes hånd.

"Hva' fanden!?" halvt råbte, halvt spurgte hun.

Hendes stemme var gennemsyret vred, og hendes ene hånd begyndte at ryste let. Hendes venstre hånd, hendes tryllehånd, dirrede let, som hun rystede i raseri. Havde hun haft sin stav lige nu, så var det en dødsbesværgelse, som var kommet ud af hendes mund. Hun brød sig ikke om at blive ydmyget.

♡

[Stella Todd]

Stella spyttede en ny snegl ud som hun så Kimberly komme tættere på og til hendes held valgte hun at hjælpe Stella. Det var virklig kærkommen og hun tørrede ansigtet med den gode hånd, for at slippe af med de værste tårer og slim. "Kimmy?" Lød det lidt spørgende fra hende, hun havde ikke regnet med nogensinde at skulle reddes konkurrent hos Timmy, men lige nu var hun virkelig klar for at se den blonde pige. 
Selv skubbede Stella sig væk fra Beatrix, mens hun omhyggeligt sørgede for at armen ikke kom til skade. "Hjælp" Bad hun og blev så næsten afbrugt har en ørlende lyd, før en ordentlig stor og slimede snegl forlod hendes mund. Det var helt så hun fik ondt i halsen af det og hun havde det virkelig skidt. Benene var dog heldigvis ved at få deres føling tilbage, men hun havde ingen overskud til at rejse sig. Hun krympede sig bare sammen og krøb lidt ind til siden. Sneglene fortsatte dog med at komme.

[Kimberly Aya Minore York]

Var der noget Kimberly ikke kunne klare, så var det mobning. Hun var vokset op med, at snakke den lille mands sag og selvom man måske ikke skulle tro det, så havde hun en stor stemme, når det kom til, at forsvare dem, som ikke forsvarede dem selv. Hun smilede lettet over, at hendes besværgelse havde virket, før hun løb op af trappen til Stella, "Vi må have dig op til skolesygeplejersken," sagde hun og så så mod Beatrix, "Hvad fanden tænker du på? At du kan se dig selv i spejlet," sagde hun med væmmelse i de klare blå øjne, før hun bukkede sig ned i hug ved siden af Stella, "Kan du gå?" spurgte hun blidt og prøvede at støtte Timmys kæreste, fuldstændig uvidende omkring hvilke tanker havde gjort sig omkring hende.

[Deleted]

Påklædning

Beatrix rullede øjne af Stellas ynkelige råb efter hjælp. Hun samlede sin tryllestav op, og så så på Kimberly. Det var ikke en pige hun normalt ville omgåes, og det ville hun selvfølgelig heller ikke i det her tilfælde. Nej tak! Hun var sikkert halvblods eller det der var værre.

Men hun kunne også godt se, at hun ikke skulle give sig i kamp med Kimberly. Pigen havde noget i øjnene der gjorde, at Beatrix trak sig.

"Jeg er alligevel færdig her anyway," knurrede hun, og skyndte sig væk.

Hun skulle ikke nyde noget af at slås med Kimberly. Nej tak. Nok var hun ond, men dum var hun altså ikke. Desuden kunne hun komme i store problemer hos professorene, hvis hun blev. Derfor valgte hun at stikke af, men ikke før hun havde truet Stella.

"Du kommer til at fortryde det, Stella!" råbte hun efter hende, inden hun gik sin vej.

// OUT //

♡

[Stella Todd]

Det var overraskende, men virkelig rart at Kimberly hjalp hende. Stella fik da egentlig også lidt dårlig samvittighed over alle de ting hun tidligere havde sagt og tænkt om hende, men det hele var kommet til skamme nu. Bortset fra det om hendes udseende, hvordan kunne man være som perfekt smuk?
Stella svarede ikke på spørgsmålene, før Beatrix var væk, og hun skuttede sig da også tydeligt, som Beatrix lige smed en sidste trussel over skulderen og i hendes retning. 
Først da Beatrix var langt nede ad gangen, kiggede Stella op på Kimbely. Det var længe siden der sidst var kommet en snegl, så det var da positivt. "Sygeplejersken? Men... Av.. ja." Hun havde egentlig ikke lyst til det, men hun kunne godt mærke det var nødvendigt. "Tak fordi du hjalp mig." Stella så taknemmeligt op på Kimberly og lagde hovedet lidt på skrå. Så det var altså Kimberly? Pigen hun blev jaloux på fra tid til anden. "Kim..berly... Du må ikke fortælle noget om det her til Timmy, lover du det?" Hun ville ikke have folk vidste at Beatrix var efter hende, Det gjorde det altid bare værre. Hvis Timmy fandt ud af det ville han helt sikkert blande sig. Så var det lettere bare at lade værre med at sige noget.

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly havde ingen idé om, hvad Stella syntes om hende, men selvfølgelig betød det noget, fordi den jævnaldrende løvinde, var kærester med Kims bedste ven, men generelt bekymrede den unge slange sig ikke rigtigt om folk kunne lide hende eller ej. Hun tvang dem ikke til, at snakke med hende eller andet. Dog var det straks sværere at få fyrene til, at lade hende være. Hun så efter Beatirx, uden at vide, hvad hendes blik havde gjort ved hende. Hun vendte dog hurtigt sin opmærksomhed tilbage på Stella, da først medslangen var væk.
Kimmy så sig lidt omkring, for at se om der var nogen i nærheden der kunne hjælpe, men nej, selvfølgelig ikke. "Okay, støt dig til mig," sagde hun og prøvede at hjælpe hende på benene, ved at svinge hendes arm omkring nakken på sig selv. Hun rynkede lidt på panden, "Hold da op, det skal du da ikke takke for," sagde hun og smilede lidt, "Er du klar til, at komme op og stå?" spurgte hun og gjorde selv klar til, at rejse sig i takt med Stella, så hun kunne støtte sig til Kimmy. Hun var fuldstændig uvidende om Stellas jalousi. Hun så overrasket på Stella, da hun bad hende om ikke at sige noget til Timmy. Hun bed sig lidt i læben og nikkede lidt, "Det er ikke min hemmelighed, at fortælle," svarede hun som et lidt indirekte ja til hun lovede ikke, at sige noget til Timmy.

[Stella Todd]

Tænk sig af alle, så var det Kimmy, der skulle komme. I første omgang bed Stella lidt usikkert ned i sin underlæbe, men da først hun lige havde accepteret, at det var Kimberly der hjalp hende, så var det faktisk okay. Timmy havde jo også sagt hun var god nok. Måske var det meget godt at mærke efter?
Som tilbudt støttede Stella sig til Kimmy og kom usikkert og langsomt på benene igen. De rystede lidt under hende, men hun blev stående. ”Men jeg vil gerne takke dig” Lød det fra hende, da hun var kommet op at stå. ”Jeg forstår hvorfor Timmy er så glad for dig.” kom det så fra hende i et slags kompliment, før Stella sendte hende et prøvende smil.
Stella kunne godt se Kimmys overraskelse ved ikke at måtte sige noget, men hvad kunne hun gøre? Desuden var hun sikker på Beatrix allerede var igang med at planlægge sin hævn over, at Stella havde fået hjælp. Måden Kimmy snakkede på, fik hende dog til at rynke brynene usikkert. Hvor meget snakkede de egentlig om? Timmy og Kimmy altså? ”Du skal intet sige! Det gør det kun værre, det er allerede slemt fordi du afbrød hende. Du hørte hende selv. Jeg kommer til at fortryde det. Det er ikke en tom trussel.”

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly støttede Stella så godt hun kunne, men kunne godt mærke, at det ville blive en lang vej til hospitalsfløjen. "Det kan du gøre, når jeg har fået dig hen til hospitalsfløjen," svarede hun roligt med et lille smil på sine blege læber. Hun prøvede sig lidt frem, ved at tage et lille skridt frem, for at se om Stella kunne følge med. Hun ville ikke have det godt med, at skulle efterlade hende for at løbe efter hjælp, men hvis ikke Stella kunne gå, så ville Kim jo desværre nok være tvunget til det. Hun smilede lidt på ny, "Narj.. Han er kun glad for mig, fordi jeg viste ham hvem af huslaferne, han skulle gå til hvis han ville have ekstra kager," svarede hun med et drillende glimt i sine klare blå øjne.
Kimmys overraskelse i ansigtet blev kun mere fremtræden, "Jeg har lige sagt, at det ikke er min hemmelighed, at fortælle," svarede hun en smule mere alvorligt. Hun snakkede åbent om langt det meste, også med Timmy og han var nem at snakke med. Hun havde generelt ikke ret mange venner eller veninder, for de fleste fyrer ville hende kun, fordi hun var willieslægt og pigerne blev - ligesom Stella - utroligt hurtigt jaloux på hende, så det var svært at holde på venskaber. Selvfølgelig ville hun ikke afslører andres hemmeligheder, og hvis Stella besluttede sig for, at Timmy ikke skulle vide noget, så var det Stellas hemmelighed, ikke Kimmys. Hvilket i hendes hoved betød, at det ikke var Kimmys opgave at fortælle Timmy, hvad der var sket. Det ændrede dog ikke på, at Kimmy til hver en tid, ville råde Stella til, at være ærlig og sige det, men den del holdt hun for sig selv. "Kom nu, lad os få dig op til Hospitalsfløjen," sagde hun en smule kortfattet. Det var nok en af de ting, Kimmy var verdens mester i. At skubbe folk mentalt væk. Hvis de ikke var under huden på hende, så kunne de ikke såre hende og hun kunne ikke skuffe dem, ergo ingen blev såret eller skuffet. Det var nemmere sådan.

[Stella Todd]

Stella fik støtte til at gå det første stykke af vejen op imod hospitalsfløjen, men eftersom hun roligt fik styr på sine ben, begyndte hun at gå være selv, det var dog rart nok alligevel at følges med Kimberly, hun havde helt ærligt ikke lyst til at være alene lige nu. "jeg er virkelig glad for at du kom Kimberly, tusind tak." Hun var en smule afholden omkring den lyshårede pige, men prøvede samtidig at være åben overfor at lære hende at kende. Faktisk var det jo en god mulighed her, at finde ud af hvem hun egentlig var. Det brækkede håndled holdt hun dog tæt ind til sig, for at beskytte det så godt som muligt, det dunkede og gjorde virkelig ondt! 
Hun rynkede dog brynene lidt, som Kimmy fortalte om Timmy, det virkede underligt, og Stella sank en lille klump, der havde dannet sig i halsen. "Jeg hørte den da vi badede at øhm.. at I skulle spise kage sammen. Hvad går øhm.. undskyld det bare.. Jeg.. jeg kan virkelig godt lide ham, så.." Skyldfølelsen var tydelig at se på Stella, og det var måske ikke fair at tage dette emne op, men hun måtte bare høre Kimmy bekræfte at de kun var venner. "Jeg... er måske lidt bange for om... om han er mere... forelsket i dig" fik hun så endelig fremsagt og så flovt over på Kimberly. Hun ønskede ikke at det skulle være sådan, måske var det derfor hun gerne ville have det endegyldigt ud ad verden.

[Kimberly Aya Minore York]

Kim fulgte Stellas tempo, så det ikke gik for hurtigt, som hun slap hende, da det begyndte at virke til, at brunetten kunne gå selv igen. Hun vidste ikke helt, om hun skulle lade hende gå selv det sidste stykke, eller følge hende. Kim var ikke særlig socialt anlagt, eller jo, når man først lærte hende at kende, men ikke overfor fremmede, hvilket Stella jo i bund og grund var. "Du behøver altså ikke takke mig," svarede hun blot.
Kimmy mærkede ubehaget begyndte at vokse i hende. Det her var ikke en samtale hun havde lyst til, at være en del af. "Jeg håber da du kan li' ham, ellers ville det da være dumt, at være kærester med ham. Hvor vil du hen med det her, Stella?" spurgte hun en smule mere direkte. Det var så typisk. Det var sikkert fordi Kimmy havde sine williegener, at Stella virkede så mistrorisk omkring hendes venskab til Timmy. Et sted kunne Kim godt forstå hende, men det gjorde ondt inden i, hver eneste gang nogen antog, at hun ville noget med alle hankøn på hele jorden, bare fordi hun tiltrak dem. Det var jo ikke noget hun gjorde med vilje eller noget hun havde bedt om. Hun var født sådan. Hendes mor var willie, så Kim og hendes søskendes willieslægtgen var stærkt, og hun vidste det godt. Jovist, så havde hun da også udnyttet det et par gange eller ti, efterhånden, men det ændrede ikke på følelsen det gav hende, når hun følte hun blev set på som et væsen og ikke et menneske. Hun tørrede sin håndryg mod sin næse en enkelt gang, "Han er ikke forelsket i mig. Hvis du ser ham kigge på mig, så er det ikke hans skyld. Det er mine gener, som påvirker ham. Præcis ligesom alle andre fyrer," svarede hun uden at se på Stella overhovedet, mens armene blev lagt over kors.