Home at last

[Stella Todd]

Stella havde ikke det store selvværd og det var svært for hende at se lyst på tingene, når nu hun havde Kimberly i tankerne. Hun følte sig på ingen måde lige så smuk som den blonde pige. Det havde ikke kun noget med Beatrix at gøre, hun vidste bare ikke hvordan hun selv så ud og følte sig ikke smuk. Hun forstod sig ikke rigtig på makeup heller, så der var intet med at fremtrække hendes smukke træk. Hun var bare… Kedelig, og det kunne godt være hårdt for hende. ”Hold op Jacob. Der er mange der er kønnere end mig. Du skal ikke lyve.” Hvad nytte gjorde det måske at han forsøgte at bilde hende noget ind?
Hun kom dog til at grine da hun så Jacob i ansigtet, efter at have fortalt hun skulle op og flyve. ”Min professor vil ikke lade mig slippe. Men vi har aftalt at det er okay jeg kun flyver 1 meter over jorden og at vi stopper så snart jeg siger det. Timmy skal også være der! Jeg sagde jeg ville have ham med hvis vi skulle gøre det. Jeg ved ikke om jeg kan klare det, men ellers kan jeg ikke bestå Hogwarts.” Det var alligevel noget der havde sat sine spor. Hun ville jo egentlig gerne afslutte skolen engang. Dertil havde professoren Haven Presley Reid Buchanon virket meget venlig og imødekommende, hvilket også havde stor betydning for hende beslutning. Dermed ikke sagt hun ikke var bange, for det var hun!
” Men hvorfor har du snakket med Timmy? Hvad snakkede i om? Nu sagde du vel ikke et eller andet pinligt, som vil skræmme ham væk?” Det skulle lige passe at JAcob havde gjort et eller andet storebror agtigt, så ville gå ud over hende med tiden. Hun kunne lige se det for sig.

[Jacob Todd]

Lyve?! Han ville aldrig lyve for og slet ikke for Stella! Det var der sikkert andre der gjorde på Hogwarts, men han var altid så ærlig som man nu kunne være. En lille piben kom nede fra tasken og han satte tempoet lidt op. Den Niffler skulle snart ud af tasken og løbe lidt rundt, men så længe de var et sted som her kunne han ikke bare slippe den løs. Det måtte vente til de kom hen til Diagnoalstræde. Han kiggede lidt på hende og rystede så på hovedet af hende. "Det er sandt hvad jeg siger. Du er lige så smuk som du skal være. Du ligner ikke alle andre, og det er kun en god ting. Du har din egen stil og du elsker hvem du er. Eller så godt som. Du har måske nogle fejl, men det er ikke nogen du viser offentligt. Eller bortset fra når man lige ser på flyvningen..." han kiggede lidt på hende og så lige frem for sig. De var endelig kommet ud af stationen og nu skulle de bare finde bussen. Han satte tingene fra baggagevognen og satte den pænt fra sig. Han tog kufferter og tasker under hver arm. Det havde været meget nemmere hvis man bare havde måtte tage og bruge magi, men der var mugglere over alt og det ville bare skabe problemer. Alt i mens han gjorde dette lyttede han til alt hvad hun sagde om flyvning. "Du skal nok klare det fremragende. Jeg tror på dig, desuden kan du altid sende mig en ugle og fortælle hvordan det gik. Jeg ved at det nok skal gå godt, og det er en frygt du skal overkomme for at komme videre, jeg tror på dig." sagde han og stalte sig foran et busstoppe sted, og lagde kufferter og tasker fra sig og kiggede lidt på hende. "Jeg skal nok fortælle dig alt hvad der skete." han smilte til hende mens de ventede på bussen.

I bussen fortalte han alt hvad der var sket mellem Timmy og ham. Hvordan han havde fortalt at Stelle kunne lide ham, hvordan Timmy var blevet rød i hovedet ved at man snakkede om hende. Hvordan han havde nævnt Timmy var en god fyr for Stella. Han fortalte alt selv at han rent faktisk havde opsøgt Timmy for at fortælle ham at han skulle være god ved hende. Han nævnte endda også at han havde givet Timmy en gave. Han nævnte dog ikke lige at gaven havde været kondomer. Der var ingen grund til at hun skulle vide det. Det var for pinligt for Stellas vedkommende, og så skulle sige det i en bus? Nej hun ville kravle under sædet af bare flovhed!

Vel ankommet til Den utætte kedel og om bag i til den magiske mur bankede han på murstene med sin stav og frem dukkede muren op. Endnu engang skulle han til at samle kuffertene op men stoppede sig selv. Med et enkelt sving med staven fik han kufferterne til at svæve og følge efter ham som han bevægede sig frem ad. Han åbnede tasken og tog Niffleren ud af den. "Her kan du ikke holde hende mens jeg finder en snor eller noget som vi kan binde fast i hende. Bare så hun ikke løber væk. Det er trods alt en skole opgave.." han rakte niffleren til Stella og satte den på hendes skulder inden han begyndte at rode i tasken for at finde et bånd eller en snor alt imens han gik.

(Tænker bare vi fortsætter emnet i stedet for at lave et nyt xD)

[Stella Todd]

Jacob var sådan men lige nu ramte hans ord ikke rigtig. Hun havde alle facader oppe og ville slet ikke høre om at hun også var pæn. Hun lignede på ingen måde en som Kimberly, hun var kedelig og ligegyldig, hendes hår var slasket og livløst. Der var ikke noget spændende ved hende. Ingen ville vende sig efter hende på gaden, måske lige med undtagelse af Timorthy Lavoie, men det talte jo ikke rigtig vel? Stella sukkede dybt og glemte alt om at hjælpe med kufferterne. "Jacob helt ærligt, se på mig. Jeg er kedelig. Jeg har... Jeg har et kæmpe ar på mit ryg, jeg er lav og slasket og kedelig." Hun var ikke overbevist om at Jacob havde ret og egentlig blev hun bare i ydeligere dårligt humør over at de ikke bare kunne lade det ligge. Det gjorde han så også, men kun for at snakke om hade emne nr 2, nemlig flyvningen. Ja hun var gået med til at give det et forsøg, men Jacob var alt for begejstret og optimistisk. Hvad nu hvis hun fejlede? Hvad hvis ikke hun klarede den. Hun kunne også flyve ind i noget i bare 1 meters højde. Det var bestemt ikke noget hun glædede sig til. "Hvorfor skal det også lige være et krav at man skal flyve? Hvorfor ikke nøjes med at lade det være for dem der gider det" Flyvning var latterlig hvis man spurgte Stella. Engang da hun var lille havde hun plaget sine forældre dagligt om at komme op og flyve, og var blevet stiktosset hver gang hun havde fået et nej, men nu kæmpede hun nærmest med næb og klør for ikke at komme på en kost. Der var virkelig sket noget.

Som de kom på bussen slappede Stella mere af, hun var virkelig træt og trængte sådan til at komme hjem. Måske var derfor der ikke kom de store reaktioner på hvad Jacob fortalte om Timmy. Hun lod ham bare snakke, mens hun lyttede, en hvilken som helst anden dag, ville hun have afbrudt ham flere gange. Først da de kom ud af bussen så hun vurderende på ham. "Hvis han kun er min kæreste nu fordi du skræmte ham til at spørge mig, så vil jeg ikke bo hos dig alligevel. Så kan du passe dit eget!" Man skulle ikke gøre grin med Stella det var sikkert og Jacob skulle ikke tvinge andre til at synes godt om hende. "Hvad var der i gaven du gav ham?" Spurgte hun så alligevel nysgerrigt.

Stella smilede da hun fik lov at holde Nifleren. Den var virkelig sød. "Jo, kom her Trine. Skal vi snart hjem til Jacob? Tror du måske Jacob har købt en masse chokolade til os, ja, det håber jeg også han har." Hun skævede til Jacob med et glimt i øjet.. Hun elskede chokolade, det vidste nærmest alle.

[Jacob Todd]

Han kunne helt klart sige en masse til hende om hendes udseende, men det var virkelig ikke det værd. Hun ville ikke høre efter alligevel, så hvorfor skulle han stå her og skændes med hende, desuden så hadet han at skændes med hende. Så hellere bare at give hende ret og lade det ligge. Han var godt nok ikke så meget for at give hende ret, men alligevel kunne han ikke skændes med hende, og slet ikke offentligt. Huns kulle jo være hos ham et par dage, inden de tog hjem til deres forældre.
Flyvning var altså ikke så slemt igen, men han vidste det var slemt for hende. Han håbede egentlig bare at hun ville klare sig godt, og i det mindste så var der nogen omkring hende som hun kunne lide. Det var en vigtigt ting når hun nu skulle klare en flyve eksame. Han måtte dog give hende ret i at han heller ikke forstod det med at flyve, han havde dog ikke noget imod det, men det var da kun en god ting at kunne. Desuden så kunne det jo være at hun overvandt sin frygt med at flyve, og det ville jo bare være en sejr for hende!

"Skræmme ham? Ej kom nu Stella, han fandt helt sikkert selv på den ting. Jeg banede bare vejen for ham, fortalte ham hvad du følte ikke andet. Desuden så blev han overrasket over at du kunne lide ham. Han var jo knald rød i hovedet ligesom du var da der blev snakket om Timmy" han stod stadig og roede i tasken for at finde noget han kunne binde til nifleren. Dog lod det ikke til at han kunne finde noget. Så de måtte jo bare tage hjem og få det bedste ud af det. "Trine? Mener du det? Skal hun hedde Trine? Nå ja som du synes, så bliver det Trine." kom det fra ham og opgav at kigge videre i tasken. Han bevægede sig videre ned ad gaden men holdte lidt øje med om nifleren stak af fra Stella.

[Stella Todd]

Stella stirrede på sin bror med store øjne. "Du HVAD!? Du har ikke siddet og fortalt ham alt om hvordan din lillesøster er forelsket og rødmer?? Er du klar over hvor flovt det er Jacob? Du skulle jo slet ikke blande dig." Stella blev nedtrykt. Hvad hvis Timmy kun havde valgt hende fordi Jacob havde skræmt ham til det. Eller fordi Jacob havde fortalt at hun var forelsket og Timmy så bare brugte det som en start til at komme videre. Måske havde han bare haft ondt af hende. Nej... Nej selvfølgelig var det ikke sådan, det ville ikke give mening. Hun tøvede og skævede så op til sin bror. "Undskyld Jacob... Så altså... Hvad sagde han om mig?" Nysgerrigheden vandt hurtigt ind over hende og Hun så afventende på ham og hvad han nu ville fortælle. 

Uden at kigge tog hun Niffleren ned fra skulderen så hun kunne gå med den i hænderne og nusse den mens de gik. Den var super sød. "Ja, den kan jo ikke hedde Timmy når det er en pige." Svarede hun så bare som var det det mest logiske i hele verden. Hun snakkede lidt til dyret og smilede. DEt virkede bestemt til at niffleren havde en god effekt på Stella lige nu.

[Jacob Todd]

Han havde virkelig ikke gjort noget galt her. Han havde da bare hjulpet dem lidt på vej havde han ikke? Han kunne altså ikke se noget galt i det han havde gjort. Det var jo bare en håndsrækning til dem begge to. Egentlig så kunne Timmy da også bare have fortalt om deres lille møde, men var han for pinlig berørt over det? Så slem havde han da altså ikke været, det mest pinlige han havde gjort var at give Timmy kondomer, det var sådan set alt. Han åbnede munden og anede faktisk ikke hvad han skulle sige lige nu. Stella var sur, og det havde hun vel alt ret til at være. "Ej come on Stella. I er da sammen nu er det ikke det vigtigste?" kom det fra ham og rakte ned i lommen efter posen med mad til nifleren. Han tog en rod ud af posen og bevægede sig hen til Stella for at give niffleren den. Der gik ikke lang tid før nifleren endnu engang bed i den nye rod. Den var lige så stort et madøre som han var slik narkoman. "Han sagde ikke noget ud over at han også godt kunne lide dig, og at han var overrasket over du kunne lide ham. Ikke andet." han var meget overbevisende i det han sagde. For det var faktisk sådan det havde forgået.

"Du har fået Timmy på hjernen.." kom det fra ham og gik hen til hovededøren til opgangen. Han låste døren op og bevægede sig op af trappen, med baggagen lige bag sig. Da han kom op af trappen låste han også sin dør op og bevægede sig inden for. "Der er redt op på det bagerste værelse til dig" kom det fra ham og bevægede sig ud i køkkenet for at finde lidt at drikke til dem. Baggagen stoppede med at svæve da han havde svunget sin stav og stod nu i siden af stuen.

[Stella Todd]

"Hvad hvis i kun er sammen fordi du snakkede med ham? Hvad hvis Timmy slet ikke ønsker at være sammen med mig, men følte sig nødt til det, fordi du har sagt et eller andet?" Spørgsmålene hobede sig op af usikkerheden. Det var svært for Stella bare at acceptere at tingene var som de var. Hun blev også nemt revet med at de negative usikre tanker, i stedet for at se på det med at Jacob havde gjort hende en tjeneste.
"Jeg ville gerne være sammen med ham, fordi han gerne vil jo. Ikke fordi min storebror siger han skal." Sagde hun så og og trak vejret frygtelig tungt. Så skævede hun alligevel til sin bror og lagde hovedet lidt på skrå. "Hvorfor var han overrasket over at jeg kunne lide ham?" Det forstod Stella ikke helt. Der måtte da være mange der kunne lide Timorthy Lavoie?

Så kom hun til at grine lidt og blev så rød i hovedet. "Jeg kan ikke gøre for det Jacob. Han er bare så sød. Han sørger altid for at jeg har det godt. også nå... når jeg er usikker og er lige ved at ødelægge det hele. Jeg kan stadig ikke forstå at jeg var så heldig at se ham og blive hans... kæreste." Det smil der nu lå på Stella var det mest oprigtige, glæde, lykkelige smil man længe havde kunnet se hos hende. Måske havde der ikke været et lignende i det sidste to år, men noget var anderledes nu. Hun var glad på en helt ny måde.

[Jacob Todd]

Stella var virkelig usikker på at hun var sammen med Timmy af hans egen frie vilje, han vidste at han ikke kunne overtale hende til andet. Det ville i hvert fald blive en kamp det var han sikker på. Men at hun skulle være sådan der overraskede ham faktisk en del."Jeg har aldrig sagt til ham at han skulle være sammen med dig, jeg sagde til ham at han skulle passe på dig, hvilket han lovede at han ville gøre. Du har for mange negative tanker over ingen ting Stella. Tænk på noget andet." kom det fra ham og kiggede lidt på hende med et løftet øjenbryn. Han var ikke sikker på at hun ville høre, men det ville jo så ikke være første gang. "Det ved jeg da ikke, det må du spørge ham om. Det snakkede han ikke noget om." Timmy havde kun fortalt at han var overrasket over at Stella kunne lide ham, og så var han blevet rød i hovedet.
Han kom ud fra køkkenet af med to glas en i hver hånd og lidt græskar juice. Han satte glasene på bordet og bevægede sig over i vindueskarmen for at åbne et par vinduer. Det var trods alt varmt, og han boede jo højt. Så der ville helt sikkert blive endnu varmere her inde. Det overraskede ham faktisk at Stella ikke på et eneste tidspunkt havde nævnt noget om de ar han havde på armen. Måske havde hun ikke set det, men @abigail havde også taget godt af ham her i løbet af de sidste lange stykke tid. Gud hvor han virkelig gerne ville være sammen med hende. Hver gang han tænkte på hende sprang hans hjerte et slag over, eller også så stoppede det med at slå. Det var i hvert fald sådan han følte det. Han bevægede sig over til sofaen og satte sig ned i den og hældte lidt græskarjuice op i hvert glas. "Der er nogle der er mere heldig end andre." egentlig ville han ikke ind på emnet, men nu hans stemme afslørede lidt det hele, da den var mere stille end den plejede at være. "Sæt nu subject 3 ned... Eller nej undskyld Trine fra dig og få lidt at drikke." kom det fra ham og kiggede på hende.

[Stella Todd]

Stellas beskyldende øjne formildnedes og blev mere kærlige. Selvfølgelig havde Jacob bedt Timmy passe på hende. Det gav mening. Jacob var enormt beskyttende, så det var logisk han ville bruge Timmy til det også. det var dog rart med en bror som Jacob og hun elskede ham for sin kærlighed. "Så nu har jeg bare en bodyguard på, det er da også langt bedre. stoler du så på jeg har det fint på skolen?" Spurgte hun lidt drillende. hvis han snakkede med Timmy så behøvede han ikke være så nervøs for hende hele tiden. "Er det så noget med at han rapportere til dig hver uge?" Drillede hun ham så og overvejede hvor meget de egentlig delte. Timmy havde ikke rigtig fortalt så meget om sit møde med Jacob, så hvad det var vidste hun ikke helt.
Som Jacob nu kom gående med et glas i hver hånd gjorde Stella store øjne. "JACOB! Din arm!! Hvad er der sket?" Det store ar så ikke ligefrem nyt ud, men hun havde ikke hørt om det endnu. Det undrede hende. Han skulle da fortælle den slags. Hun stirrede på ham og ventede nærmest å at han fortalte at alt nok skulle være ok. Men noget i hans stemme lød mærkeligt. Som om han var helt afkræftet eller noget. stemmen var hvert fald helt sagte. Hun nussede fortsat niffleren og stirrede bare bekymret på ham.

[Jacob Todd]

Jacob kunne ikke lade vær med at grine over Stella. Han rystede lidt på hovedet af hende. Hun var nu en fantastisk lillesøster. "Jeg har da ikke hørt dig klage over Beatrix endnu. Så jeg må vel gå ud fra at det går fint." kommenterede han og smilte til hende. "Timmy rapportere til mig? Nej tvært imod, det lader jeg dig om at gøre." han kiggede lidt på hende og smilte. Der var ingen grund til at ham og Timmy skulle have mere kontakt end de havde haft. Timmy var en god dreng, og det havde han da også fortalt Timmy. Det var bare ikke vigtigt for ham at vide Stella havde det godt, for det regnede han da med at hun havde. Især når nu Stella og Timmy var sammen. Så var der altid en til at beskytte den anden på den ene eller den anden måde.
Han skulle lige til at tage tår af glasset kom Stella med sit udbrud og han måtte kigge ned på hans arm. Der var da ikke noget... Eller vent lidt mente hun..?? Ja det gjorde hun vel egentlig. Havde deres forældre ikke fortalt hende noget om det? Nej det var nok bedst at lade vær. "Det er øøhm... Det... Ser du... Der var et lille uheld på en skole udflugt." heldigvis kunne hun kun se det på armen og ikke det på hans brystkasse. Det var langt værre end hans arm var. Det havde haft svært ved at hele, men @abigail havde gjort et fremragende stykke arbejde. Hvad hun så end havde puttet i såret af salve og renset og hvad hun nu ellers havde gjort.

[Stella Todd]

Stella trak lidt på skuldrene af hans kommentar. Åh jo @themadhatterwasher12 var skam stadig efter hende og det havde været særligt slemt efter hun ikke var blevet valgt til formand for fuldblodsklubben. "Hvad vil du gerne høre da? Hun spænder ben for mig, kalder mig grimme ting, og håner mig." Stella forstod ikke hvorfor det var så vigtigt at snakke om. Hun ville helst ikke tænke på hvad Beatrix gjorde, fordi det sjældent var rart, men altså lige nu var de da inde i en periode, hvor de tolererede hinanden og Beatrix blot holdte sig til letsindig mobning. Men det gjorde ikke Stellas lyst til at tale om det større. 
Det var godt nok at vide Timmy ikke spionerede på Vegne af Jacob, det havde hun virkelig ikke lyst til at opleve og det skulle generelt ikke være sådan. Så kunne Stella også fortsat selv bestemme hvad Jacob skulle vide og hvad han ikke skulle vide. Det var nok meget godt. Så fik han ikke for meget at vide om hvad der skete. 
Stella stirrede på hans arm. "Lille uheld?! Det ser farligt ud. voldsomt endda. Har du fået nogen til at kigge på det?" Stemmen afslørede hendes bekymring, som var så tyg at den var til at føle på.

[Jacob Todd]

Så mobningen var altså ikke stoppet. Det havde virkelig ikke hjulpet noget at tage Beatrix's stav fra hende. Eller det ville sige at Beatrix kunne altid få den tilbage, når hun opførte sig ordentligt over for Stella. Et suk kom over hans læber og han rystede på hovedet. Der var ingen grund til at Stella skulle vide han havde taget fat i Beatrix. "Det er da i det mindste små ting, måske har hun lært lidt alligevel." mumlede han lidt for sig selv, og var ikke sikker på om Stella havde hørt det. Han rystede lidt på hovedet og stirrede ned på sin arm. "Nå men nu er du fri for den klovn, i hvert fald for en sommer." kom det roligt fra ham og tog fat i glasset for at tage en tår af det.
Stella's stemme gjorde det ikke nemmere for ham at mærke hvor alvorlig hun kunne være. Det var langt værre at hun rent faktisk kunne finde på at skælde ham ud. "Jeg bad mor og far om ikke at sige noget til dig. Det er egentlig ikke så slemt. Abiga... Jeg mener en sygeplejerske har taget godt af mig." hvor ville han ønske at Abigail var her lige nu. Bare så hun kunne møde Stella sådan rigtigt, men endnu engang kunne de ikke være sammen.

[Stella Todd]

Stella så forundret på Jacob, hun havde ikke regnet med det var sådan han ville se på det. Småting? Det ville hun ikke kalde det, men omvendt så var det vel fint nok at hun ikke skulle bøvle med at han var for overbeskyttende, noget i det Jacob sagde fik hende dog til at undre sig. “Lært noget? Lært noget af hvad? Professorerne giver hende eftersidning som de plejer, det hjælper intet.” Hun forstod ikke hvad det var der kunne have ændret det så. Desuden var der en mærkelig stemning mellem hende og @themadhatterwasher12 som en ulmende stilhed før en storm. Hun ventede bare på at den gik i udbrud. Det var dog ikke noget hun sagde til nogen, for Stella ønskede ikke at blande hverken Timmy eller Jacob ind i det.
hun kiggede på Jacob med et overraskende, men samtidig skuffende blik. “Du skulle have sagt noget. Jeg ville gerne have vidst det. Undskyld Jacob. Jeg tænker kun på mig selv for tiden.” Timmy fyldte så meget at hun slet ikke havde bidt mærke i den manglende kommunikation til sin egen bror, som hun ellers elskede så høj. Hun spidsede dog ører, da hun opfangede hvad der lød som et pigenavn. “Abi? Abi hvem?”

[Jacob Todd]

Hun havde altså hørt hvad det var han havde sagt, det var ikke lige helt det der var meningen. Han beds ig lidt i læben og vidste ikke om han skulle sige det. Han vurderede situationen i et stykke tid. "Jeg havde bare en snak med hende, det resulterede i at hun ikke havde nogen stav. Den holder jeg stadig i en skuffe." kom det fra ham og kiggede lidt på Stella. Der var ingen grund til at gå mere ind i det lige nu. Det ville bare skabe flere problemer end hvad godt var. Desuden så havde det jo ikke været så grov mobning igen, måske fordi Beatrix ikke havde haft sin stav.
"Det var mit valg at du ikke skulle have noget af vide. Jeg ville ikke kunne bære hvis du også skulle tænke på hvordan jeg havde det. Desuden var det min egen fejl at det skete." han stirrede lidt ned på glasset han havde i hånden og så op på Stella. "Det er ikke nogen du skal bekymre dig om. Det er bare en sygeplejerske." kom det roligt fra ham. Han ville gerne holde Abigail lidt hemmelig mest for Abigail's skyld end for hans egen. Han ville råbe det ud til verden hvis han kunne, men det ville bare sætte Abigail i en postion hun ikke ville kunne håndtere. Det var ikke noget han ønskede skulle ske.

[Stella Todd]

Stella måbede som hendes bror fortalte, hvad han havde gjort. Det var simpelthen løgn! Han havde ikke snakket med Beatrix vel? Det måtte virkelig ikke være sandt? Da han så mere eller mindre sagde, at han havde taget hendes stav, knækkede filmen fuldstændig for Stella. "Er du rigtig klog Jacob!! Du må aflevere den tilbage med det samme. Hun slår mig ihjel, eller det der er værre. Hvorfor blandede du dig også?" Hun hadede Jacob lige nu. Stella var ret sikker på hun havde bedt ham om ikke at blande sig, fordi det bare ville gøre tingene værre, og så havde han valgt at tage hendes stav!
At Beatrix ikke havde gjort modstand endnu, var bestemt ikke noget godt tegn, det ville bare betyde at det kom en dag hun mindst ventede det, det var hun sikker på. det var simpelthen løgn! Det ville være et spørgsmål om tid ikke andet. 
Det hele fyldte så meget at slet ikke lige kunne samle sig om sårene eller en sygeplejerske. Det her var virkelig noget rod!