Home at last

[Jacob Todd]

Titænkt: Stella Todd

Tid/sted: Kings Cross kl 14:30

Vejr: Sommervejr 31 Grader, skyfrit

Påklædning

Taske

Hogwarts var slut og Stella var endelig på vej hjem. Jacob havde ingen ide om Stella vidste at han havde været indlagt på Skt. Mungos. Det var heller ikke noget hun havde behov for at vide. Dog stod han på Kings Cross 9, tre kvart og ventede på toget der skulle komme ind. Der stod forældre rundt omkring for at hente deres børn, men han havde lovet at hente Stella og bruge nogle dage sammen med hende. Deres forældre var nemlig ikke hjemme i et par dage, han havde ingen ide om hvad de lavede, dog elskede han at bruge tid sammen med Stella så det gjorde ham slet ikke noget.  På skulderen havde han en taske og ud af tasken faldt et hovede ud af det. Han kiggede ned og åbnede tasken. I hånden holdte han en Niffler unge  og kiggede på den. Han smilte lidt og aede den på hovedet. "Du skal nok få mad lige om lidt." kom det fra ham og kiggede på toget der rullede ind på parronen. Ved siden af ham stod der en bagage vogn til Stella's bagage hun havde med hjem.  Som toget holdte stille og eleverne begyndte at træde ud af vognene kunne han se det var færre end forventet. Hvad var der sket med alle eleverne? Det var ikke helt så mange på det tog som der burde have været. Han lod sine fingre nusse niffleren under hagen og kiggede forsat efter Stella.

Hans ar på armene var tydelige efter hans indlæggelse, men de kløede da ikke mere.

[Stella Todd]

Outfit

Skolen var forbi... Normalt var dette noget Stella elskede. Det at komme væk fra folk som @themadhatterwasher12 og efterlade alt det dårlige bag sig, plejede næsten at være det bedste ved ferien, men ikke i år. I år hadede hun at skulle hjem. Timorthy Lavoie var af en eller anden årsag blevet fanget på skolen, fordi skolens skjold var gået op. De havde altså ikke nået at sige farvel til hinanden. 
Den lange vej hjem i toget var blevet brugt på at græde, savne og sove. 
Som Det røde lokomotiv trillede ind på perron 9 3/4 sukkede Stella og kiggede op på sin taske. Hvorfor overhovedet gå ud? Men så fik hun alligevel øje på Jacob gennem ruden, og om nogen, så savnede hun sin bror! Det var virkelig fedt, at hun havde fået lov at blive nogle dage hos ham, før de så sammen tog hjem til forældrene. 

Med tasker i hånden og over skuldrene, stod Stella snart på perronen og gik over imod sin bror. Øjnene var hævede og røde efter de mange tårer og hun havde svært ved helt at smile. "Hej Jacob..." Måske hvis hun var heldig, havde han taget chokolade med?

[Jacob Todd]

Endelig dukkede Stella op og hun så ikke særlig glad ud. Faktisk så hun ud som om hun havde grædt hele vejen, og så hendes måde at tale på, den virkede ikke lige frem positiv. "Hej Jacob... Er det hvad jeg får, og så ikke engang et smil? Tak Stella, jeg har også savnet dig... Jeg ved godt jeg ikke lige frem er mor eller far, men lidt begejstret kunne du da godt være for at se mig." kom det roligt fra ham og rakte en hånd ned i lommen. "Chokolade mens jeg henter din bagage?" spurgte han og rakte en pose frem imod hende. Dog var det den forkerte pose, dette var mad til niffleren han havde i hånden og det var ikke lige frem spiseligt. Han stirrede lidt på posen og fik store øjne. "Vent lidt..." han pakkede posen ned i lommen igen, fik sat niffleren over i den anden hånd og tog hånden ned i højre lomme, her tog han en anden pose frem og rakte hen imod hende. "Denne pose kan du spise af." endnu engang holdte han posen frem imod hende og håbede på at hun tog den. Da hun havde taget posen tog han fat i bagagevognen og bevægede sig hen imod bagagerne der var begyndt at komme af. Hurtigt fandt han hendes bagage, og med et enkelt trylleslag løftede bagagen sig og blev placeret på vognen. Han lod Niffleren finde en plads på hans skulder så han kunne skubbe vognen med begge hænder. "Lige om lidt, vi skal lige hjem først." kom det fra ham da han hørte en piben i hans øre. Han bevægede sig ned mod Stella igen og stoppede op ved siden af hende. "Nå skal vi?" spurgte han og smilte til hende.

[Stella Todd]

Stella så på sin bror og prøvede virkelig at give ham et smil. Selvfølgelig var hun glad for at se ham, hun kunne bare ikke lade være med at tænke på Timmy. “Undskyld Jacob. Jo jeg er glad for at se dig.” Hun smed hvad hun havde i hænderne og søgte så hans velkendte favn i et varmt kram. Før hun så mærkede en lille størrelse bevæge sig omkring imellem dem. “Jacob! Der kravler en niffler på dig?!” Udbrød hun så og så på den lille fyr. Den så sød ud, men hvor kom den fra? Imens hun kiggede på dyret havde Jacob fundet en pose med godter frem, Stella nåede dog ikke tage imod den, før den blev pakket væk igen. Lidt efter dukkede en ny pose op, og der gik ikke længe før hun havde det første stykke chokolade i munden. Hun så efter Jacob som hentede hendes kuffert og ventede på han kom tilbage. Nu sad Niffleren på hans skulder. “Jacob hvor har du den fra?” Hendes stemme var kun en hvisken som havde de gang i noget ulovligt. 

[Jacob Todd]

Det var da altid noget at hun alligevel havde savnet ham en smule. Nu var det også noget tid siden han havde været i Hogsmead for at snakke med hende. Det hele havde jo handlet om ham der, hvad var det nu... Ben eller sådan noget, og alligevel havde det så drejet sig hen på Timmy. Alting var jo gået ok alligevel havde det ikke? At han så havde snakket med Timmy, ja det vidste Stella nok allerede, egentlig gjorde det ham ikke noget, han havde trods alt givet Timmy kondomer som beskyttelse.
Han modtog dog krammet der kom fra hende og gav hende et kys i håret. Hvor han dog elskede sin søster, der var intet bedre end Stella. Måske lige Abigail der rendte ud og ind af hans lejlighed for at smøre salve på hans ar. ”Ja er den ikke herlig? Det er en sød lille pige, lidt ballade laver hun, men hun er nu god nok”

Selvom han havde hentet bagagen og var begyndt at gå imod muren kunne han ikke lade vær med at smile til Stella. Han stoppede op et stykke før muren og såtiden niffleren ned for skulderen og åbnede sin taske. Han måtte hellere få den i tasken inden de gik ud i offentligheden. Han puttede niffleren ned i en lomme og skulle lige til at lukke tasken. Han tog den anden pose frem som han først havde givet Stella og tog en rod op. Han rakte den ned til niffleren og den tog glædeligt imod den. ”Det er en skole opgave. Vi skal passe på den her i ferien, og der efter skrive en opgave om dem. Så denne lille pige er en del af mit liv for sommeren” kom det roligt fra ham uden en sænket stemme. Det var jo ikke ulovligt at have en Niffler, han bevægede sig videre og begav sig ind af muren for at komme ud til Kings cross.

[Stella Todd]

Stella var kun halvt til stede i samtalen med Jacob. Hun savnede Timmy og kunne ikke forstå, hvorfor de var blevet delt. Hvor længe mon det skulle være sådan? Hun trak vejret tungt og prøvede at fokusere på den lille niffler, en pige lød det til. 
Forsigtigt løftede hun hånden for at kæle lidt med det lille kræ. Niffleren snusede til Stellas fingre, før den så ud til at acceptere hende. Den var blød og fik Stella til at smile mere oprigtigt, selvom det stadig gjorde ondt i hjertet. "Hvad hedder hun?" Spurgte hun så og kiggede op på Jacob, han havde vel givet den et navn. "Hvad tror du overhovedet mor og far vil sige til du har den med hjem?" Der var så mange spørgsmål, hvilket nok lige nu var meget godt.

[Jacob Todd]

Det var ikke svært at se at Stella ikke var helt til stede. Hun havde tankerne et helt andet sted, var det på ham der Timmy? Han stirrede lidt på toget og de få elever der var kommet af toget. Gad vide hvor resten var henne. Han havde jo ikke lige frem hørt noget om hvad der var sket på Hogwarts, eller også havde deres forældre da glemt at informere ham om det. ”Skal du ikke sige farvel til ham der Timmy?” spurgte han helt uvidende om at Stella faktisk tænkte på ham.

Vel ankommet ud på stationen kiggede han lidt rundt. Der var altid så mange mennesker på Kings cross, og det ville kun blive bærer nu hvor alle magikerene også ville komme ud. ”subjekt 3. Hun har ikke decideret et navn endnu, ved ikke rigtig hvad jeg skal kalde hende endnu.” han kiggede lidt på Stella og skubbede vognen foran ham. ”Det ved jeg ikke, det er bare med at holde øje med smykkerne, det er jo en skole opgave, så de må finde sig lidt i hende. Det er jo heller ikke sikkert jeg er der hele sommeren.” han havde trods alt stadig nogle ting at se til, for slet ikke om at @abigail skulle komme nogle gange endnu. Mest af alt glædet han sig til at se hende i hele sommerferien. Bare tanken om hende fik hjertet til at hoppe et slag over.

[Stella Todd]

Det var som at få et hårdt slag i maven, da Jacob spurgte om hun havde sagt farvel til Timorthy Lavoie. Det fik Stella til at stoppe helt op og bare stirre ned i jorden, mens øjnene fyldtes af vand. Langsomt rystede hun på hovedet stadig uden at sige noget, hun kunne ikke. Skuldrene bevægede sig op og ned som hun holdt en hulken tilbage. 
Hvor var Timmy mon nu og hvordan skulle de klare det? Hanville sikkert bruge sin tid med Kimberly Aya Minore York og dermed glemme hende. Derfor fulgte hun også bare med i stilhed.
Som han igen snakkede om Niffleren og om at det hed Subjekt 3. Det kunne man da ikke kalde et så sødt lille dyr. Hun ville nok kalde de Trine eller trille eller noget andet med T, ligesom Timmy. Hun sagde dog intet. Hun kunne ikke få en eneste lyd ud.

[Jacob Todd]

Da der ikke kom noget svar fra Stella måtte han løfte et øjenbryn og stoppe op. "Helt ærligt hvad er der med dig? Har du spist noget dårligt eller var chokoladen ikke god nok?" spurgte han og henviste til posen med chokolade hun stadig gik med i hånden. Han havde ingen ide om hvad det var hun havde tænkt sig. Eller i det hele taget hvor lang tid hun ville være sådan, for hun kunne altså godt se at få et smil på læberne. "Hvor er resten af eleverne henne? Der var ikke så mange der stod af som det plejer at være." han var ikke engang sikker på han ville kende svaret på det. Måske det kunne hjælpe lidt på Stella's humør at snakke om noget andet.

[Stella Todd]

Hendes tanker var hos Timmy, som hun savnede så pokkers meget. Stella sukkede og så bare lige for sig uden at ville se på Jacob. Hun rystede på hovedet af hans spørgsmål, nej hun havde ikke spist noget dårligt, hun havde faktisk ikke spist siden Hogwarts, men det var ikke sult der gjorde det. Hun rømmede sig for at kunne få ordene ud. "Timmy han..." Hun hulkede og tørrede øjnene. Hun havde ikke engang lyst til chokolade. Det kunne hun slet ikke koncentrere sig om, alle hendes tanker var hos Timmy. Så trak hun alligevel vejret dybt og prøvede så at forklare sig. "Det.. Skjoldet.. På skolen.. Det gik op. Så Timmy kom ikke med. Mange elever kunne ikke komme være fra skolen. Så nu er er han der med Kimberly." Det genere Stella at hun var blevet splittet fra Timmy, hun var så bange for at Timmy nu ville forelske sig i Kimberly.
Det var ikke spor rart at være i den følelse og hun savnede virkelig Timmy. De havde ikke engang fået sagt farvel til hinanden.

[Jacob Todd]

Nu åbnede hun munden... Men nej det gjorde hun ikke i stedet begyndte hun at hulke. Hvad var nu det for noget. Havde han sagt noget forkert? For hvis han havde så var det bestemt ikke det der havde været meningen. Han ville da bare vide hvad der var galt med hende. Han bed sig lidt i læben da hun endelig forklarede sig. "Åh" kom det fra ham og bed sig i læben. Hvad skulle han sige til det? Så skjoldet var gået op, og der var ingen udsigt til at det kom ned åbenbart. Så Stella var ked af det på grund af det. "Hvem er Kimberly?" spurgte han interesseret og vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Det var da synd for Stella at hun sådan ikke havde sagt farvel til Timmy. Han kunne bare ikke gøre noget ved det. Hans tanker gik hen på @abigail og hvordan det smertede ham at de ikke kunne være sammen. Han vidste godt hvad det ville sige ikke at kunne være sammen med den man kunne lide. Han bed sig lidt i læben og stoppede op. "Stella, det skal nok gå alt sammen. Rektor og de andre professorere skal nok få skjoldet ned så i kan se hinanden igen." han kiggede lidt på hende og krammede hende så, han aede hende lidt i håret og kyssede hende på panden.

[Stella Todd]

Det var pinligt at gå der på stationen og græde, men egentlig var Stella ligeglad. Hendes tanker var hos Timmy, hun savnede ham allerede så pokkers meget. Det gjorde helt ondt ind i brystet. Da Jacob så spurgte til hvem Kimberly Aya Minore York var, begyndte Stella at græde på ny. "Hun er bare så smuk og meget... meget mere sej end jeg er... og Hun... hun.. Timmy snakke med hende hele tiden og alle drengene falder for hende. Hun er langt bedre end mig." udbrød hun så og endte med at gå helt i stå, som hun fortalte. Så stod hun bare der midt på gulvet og græd. Det kun få sekunder, før hun så løb hen og klamrede sig til Jacob, hun kunne ikke rigtige finde ud af det her. "Hvad hvis han glemmer mig nu?" Hun så op på sin bror, med forventningsfulde øjne om at han kunne løse dette mareridt.

[Jacob Todd]

Stella var virkelig berørt af alt dette her. Hun havde virkelig mange følelser for Timmy der var ingen tvivl. Gad vide om de havde fundet ud af det siden han havde mødt Timmy. Det måtte de da have gjort, de måtte da have snakket sammen siden da. Måske endda uddelt hvad de følte for hinanden. Han stoppede op som hun stoppede op og kiggede på hende. ”Det passer ikke Stella, du er lige som du skal være, og Timmy havde da også nogle følelser for dig da jeg snakkede med ham. Så hvorfor skulle han falde for hende?” han kiggede lidt på Stella og ville ønske at han kunne gøre det bedre for hende. Det kunne han bare ikke, det var svært for ham at vide hvad han præcis skulle gøre for at hjælpe hende.
Da hun løb i armene på ham lagde han hænderne rundt om hende. Han havde virkelig savnet hende, der var bare sket så meget at han ikke havde haft tid til at skrive en ugle til hende. Desuden havde han vidst også @abigail lidt mere i tankerne end hvad godt var. ”Han glemmer dig ikke Stella, han var jo smask forelsket i dig da jeg snakkede med ham. Han var lige så rød i hovedet når man snakkede om dig, som du var når man snakkede om ham. Han skal nok huske dig det lover jeg dig, der er ikke nogen han ellers har øje for, ikke hvad jeg har forstået...” han klemte hende lidt ind til sig og sagde så ”I har vel fundet ud af det ikke? Altså er han din kæreste eller er i stadig i det stadie hvor i ikke snakke om følelser?” han aede hende lidt i håret og ville ønske hun kunne stoppe med at græde.

[Stella Todd]

Stella havde aldrig haft noget stærkt selvværd, og selvom Timmy virkelig prøvede at opmuntre hende, så var hun bare også offer for flere års mobning, der gjorde, at hun havde svært ved at tro på hun skulle være noget specielt. Hun havde dog aldrig rigtig snakket om det hjemme, mobningen altså, det var først i vinters, hvor Jacob havde fået ud af hende at Beatrix var efter hende, at han havde hørt noget. "Men du har ikke set hende Jacob. Hun er bare perfekt på alle måder. Alle hvisker om hende, når hun kommer ind i et lokale og alle vil være hendes ven. Ingen... Ingen vil være min ven.. ikke rigtig hvert fald og... og alle... de... griner.. Nu skal jeg også til at tage den dumme Flyveeksamen. Jeg tør ikke Jacob." Det var svært for hende det hele og selvom hun havde sovet på vej hjem i toget, så var hun trætog udmattet af alle de tanker det hele tiden kredsede i hendes hoved. Hun stoppede dog op og så undrende på Sin bror, da han midt i krammet fortalte at han havde snakket med Timmy. "Vent hvad? hvornår? Forelsket? Hvordan vidste Timmy hvem du var? Hvad sagde du om mig?" Det var så mange spørgsmål lige nu. Skyldte hun faktisk Jacob et tak for at de var blevet kærester? Det kunne ligne ham at have en finger med i spillet. "Vi er kærester ja.. Han.. spurgte til en fest i april. Det var helt fantastisk" Tanken fik hende til at smile forelsket igen.

[Jacob Todd]

Han lyttede til hvert et ord Stella sagde. Han tvivlede nu godt nok lidt på hendes ord. "Stella. Nu skal du ikke være sort seer. Hun er ikke kønnere end dig. Ingen er kønnere end dig. Jeg ved godt at hende der Beatrix har det med at se ned på dig, men du er kønnere end du tror." nu havde han ikke lige frem tænkt sig at sige han rent faktisk havde mødt Beatrix. Hun havde sådan set også været en rigtig heks af hvad han havde set. "Vent lidt flyveeksame? Dig?... På en kost? Nej det kan ikke passe.... Virkelig?" Hvad Stella havde sagt havde hun ikke været oppe på en kost siden barndommen. Så at hun skulle op på en kost nu det kom helt bag på ham. Hun ville aldrig klare den eksame, hun ville dumpe stort.
Åh åh havde han nu sagt noget han ikke skulle have sagt? Godt nok havde han nævnt Timmy, men havde Timmy ikke sagt at de havde set hinanden? "Han vidste ikke hvem jeg var, men tro mig det var ikke nemt at finde ham. Der var mange der havde grønt hår på grund af den forårsfest i Hogsmead. Egentlig fortalte jeg ham ikke rigtig noget som han måske ikke allerede vidste. Eller det vil sige jeg gav ham vidst et par sandheder når alt kom til alt." han vendte sig om imod vognen han skubbede og begyndte at bevæge sig frem ad igen. De kunne jo ikke stå her på perronen og snakke hele dagen. "Nå der kan du selv se. Intet at være bekymret for. Det er bare en lille bump på vejen, det skal i nok komme over at i ikke lige ser hinanden her i sommeren." ikke at han på nogen måde regnede med at de ikke skulle ses her til sommer. For kendte han Stella ret så skulle hun se Timmy lige så snart det skjold var lukket ned igen.