Do we like each other?

[Deleted]

Han smilede til hende som hun sagde at det var sødt. Det var som om at stemningen imellem dem var blevet en hel del bedre nu. Igen betragtede han hende let og afventede lidt hendes reaktion efter at være kommet med sin mindre afsløring. Han var godt klar over at det måske ikke ligefrem ville falde i god jord hos hende, hun lod ikke til at være den største fan af brug af husalfer.
Han tænkte kort over hendes spørgsmål, ”Ikke helt så meget, jeg føler måske lidt af mit arbejde også er min hobby,” indrømmede han og rømmede sig let som han tænkte sig kort om igen, ”men altså jeg kan godt lide at læse.” Erkendte han så og så til som hun kom tættere på ham. Han så ned på hende med de gråblå øjne.
”Har du lyst til at se resten af huset?” Spurgte han hende. Han havde fået alfen til at rede op til hende i gæsteværelset da han ikke var sikker på om hun havde tænkt at hun ville sove inde ved ham, eller om hun var mere tryg ved at sove selv. Begge dele var okay for ham, skønt han godt kunne se hvordan hele den samtale nok villle blive en anelse akavet.

[Yulansquin Faa]

Ingen hobby, nej selvfølgelig havde han ingen hobby. Hvor kedelig kunne man egentlig være et eller andet sted? Han var da sød og rar nok, og de var da ved at lære hinanden at kende, men dette her... Han skulle virkelig lære et par ting eller to om verden og hvad der var hyggeligt. For så gik han vel heller ikke steder hen for at høre musik, eller gik på cafe for at drikke te eller noget? Hun måtte virkelig komme under huden på ham, men det kom hun vel også på et tidspunkt. "Åh" kom det fra hende efter at have tænkt sig lidt om, og alligevel kom han da med at han godt kunne lide at læse. "Noget bestemt du læser?" hun kunne da godt selv læse, det var der ikke nogen problemer i, der var bare ikke noget fast hun sådan lige helt læste. Det kom vel nok på et tidspunkt. Hun var jo ikke lige så stor en læser som Andrew han er. Eller hvis han da stadig levede, for det anede hun jo ikke noget om.
Hun stirrede ned i jorden og derefter op på ham hvor efter hun nikkede. Hun havde jo ikke set hele huset, og hun ville sikkert fare vild hvis hun gik opdagelse selv.

[Deleted]

Matthew havde dedikeret sit liv til sit job. Han lavede ikke så meget andet og det var han ikke flov over. Måske nogle ville mene at han gik for meget op i sit arbejde, men det blev man da også nødt til hvis man gerne ville have mad på bordet og bo i et godt hus som han gjorde.
Han kunne også godt fornemme på Yules at det måske ikke lige var det hun havde håbet at høre, eller det virkede i hvert fald ikke sådan, men som professionel quidditchspiller måtte hun da kende til at forbinde sit job med en hobby.
Han tænkte kort over spørgsmålet og bed sig let i underlæben. "Well, jeg læser primært ting der omhandler politisk spil og den slags." Forklarede han roligt. "Engang imellem læser jeg også krimier." Han forsøgte sig med et lille smil som han satte kursen tilbage imod huset.
Han gik tilbage gennem døren de var gået ud af, gennem stuen og op af trappen. "Her er badeværelset," anviste han som de gik forbi et stort lyst badeværelse, komplet med badekar. Han gik videre og hvinede tøvende hånden imod dørhåndtaget på døren ved siden af badeværelset. "Jeg var ikke sikker på hvor du helst ville sove," forklarede han roligt som døren blev skubbet op indtil et nydeligt gæsteværelse hvor der var gjort klar til hun kunne sove. "-så jeg redte op til dig her," Han kiggede ned af gangen, for enden stod døren ind til hans soveværelse åben. "Men altså, du er selvfølgelig velkommen.." han lod sætningen drive lidt ud. De skulle jo sove sammen på et eller andet tidspunkt, han var bare ikke sikker på om hun ville synes det var for tidligt.

[Yulansquin Faa]

Hvordan kunne man virke som sådan en tør kiks når det kom til stykket? Det var jo ikke engang sikkert at de ville kunne have nogle hobbyer sammen. Slet ikke når det kun var rent arbejde han gik op i. "Åh. Politik." det var også noget af det hun skulle lære. Hun kendte jo ikke engang det Norske ministerium. Det var også noget hun skulle lære, lige så vel som hun skulle lære at spille quidditch i Norge. Hvis hun da kunne få lov til at spille quidditch her. For noget skulle hun da tage sig til. Hun kunne ikke bare gå hjemme, det var ikke hende. Hun ville gerne lave noget. "Krimier? virkelig? Du ligner ellers ikke en der kunne læse den slags." for en gangs skyld havde han overrasket hende. Det var noget helt nyt. Måske havde han alligevel noget mere at byde på. Hun fulgte efter ham igennem huset og op af trapperne. Hun kiggede ind i badeværelset og nød synet af et badekar. Det var noget af det hun savnede hjemme hos hende selv. Der kunne hun godt ligge og dovne til vandet blev koldt. Men det kunne hun ikke rigtig gøre her. Hun fulgte efter ham og kiggede ind i værelset hvor hun lod blikket glide lidt rundt. Okey her kunne hun da godt sove. "Det lyder fint." kom det fra hende og stirrede lidt på ham. Dog fik hun store øjne af hans ufærdige sætning. Mente han? nej han kunne da ikke mene at de skulle sove sammen gjorde han? Det var da, nej... Det kunne de ikke kunne de? Hun kunne mærke en varme stige op i kinderne igen. "Åh, altså hvis du gerne vil have det så okey." hun måtte jo vende sig til at sove sammen med ham før eller senere.

[Deleted]

Matthew nikkede bekræftende på hovedet. Han kunne godt lide at vide lidt om hvad der foregik i deres samfund. Især her i Norge hvor der gik mange rygter om at der foregik noget lusket i ministeriet. "Du interesserer dig måske ikke så meget for politik?" Spurgte han direkte da han ligesom kunne fornemme en lettere opgivenhed i hendes stemme.
Han smilede da hun kommenterede på at han ikke "lignede en der læste krimier". Med et let skuldertræk svarede han, "nogen af dem er nu ret gode. Der er nogle dygtige forfatte derude." Svarede han roligt. Han kendte dog kun til de magiske forfatre, igen gjorde han sig det jo ikke rigtigt i mugglere.
Som han viste hende rundt og sluttede ved værelserne kunne han godt se at hun blev lidt slået ud af hans kommentar. Han holdt hurtigt hænderne frem for sig for at berolige hende. "Du behøver ikke, vi kan sagtens vente med at sove sammen. Vi har jo ikke travlt." Det var trods alt deres ægteskab så de betstemte vel selv hvordan de havde tænkt sig at gøre det. Hvis de besluttede sig for ikke at sove sammen generelt, kunne deres familier trods alt ikke tvinge dem. Der spredte sig en lidt akavet stilhed imellem dem.

[Yulansquin Faa]

En ting hun bare ikke forstod sig på var politik, hun kunne sætte sig noget så meget ind i det, så havde hun bare svært ved at sætte sig ind i det hele. "Jeg prøver da, men synes bare ikke rigtig jeg kan finde ud helt så meget som jeg nok burde." hun trak lidt på skuldrende og kiggede ned i jorden. Det var ikke fordi hun ikke prøvede at sætte sig ind i det. Det var bare sådan at det var svært for hende at kunne forstå det hele. Det var jo ikke fordi at hun ikke havde prøvet at sætte sig ind i det, for det havde hun da. Men at kunne forstå det hele, og kunne forstå hvorfor der blev lavet love var aldrig noget hun helt havde forstået. Det var da rart med et ministerium men var det virkelig så vigtigt med så mange minister poster? For slet ikke at tænke over hun nu skulle lære et nyt ministerium at kende.
"Måske jeg skulle læse noget af det på et tidspunkt, har du noget godt jeg måske skulle starte på?" spurgte hun og kiggede lidt på ham. Det var nu ikke dem hun havde gjort sig mest af, men det kunne det måske blive. Så havde de da også lidt mere at snakke om når det kom til stykket. Hvem vidste, noget skulle de vel have til fælles for at kunne få det til at fungere, skulle de ikke?
Det var lidt mærkeligt sådan at han forslog at de skulle sove sammen allerede. Det var jo ikke fordi hun ikke kunne, for det kunne hun da, men at det var nu det kom lidt bag på hende. "Hvad synes du vi skal? Altså vi kan godt." kom det fra hende og blev en smule forlegen igen. Hendes kinder fik den samme røde farve igen og hun turde dårligt nok kigge op på ham.

[Deleted]

Matthew sendte hende et overbærende blik. Det var ikke alle mennesker der forstod sig på politik. Nogen fadt det tilmed kedeligt, men Matthew var ret glad for det og håbede da også på at kunne være med til at ændre nogle ting i samfundet på et tidspunkt.
Han betragtede hende lidt. Det var sødt af hende at hun ville sætte sig ind i det, men det skulle hun jo hellere gøre fordi hun fandt de interessant og ikke fordi han gjorde. ”Det kommer an på hvor dine interessepunkter ligger.” Svarede han roligt og med hovedet let på skrå. ”Der er nogle partier som går meget op i spil og sportsgrene. Måske dét er et godt sted at starte for dig, men altså du skal selvfølgelig gøre det fordi du har lyst og ikke fordi du føler at du burde.” Han så lidt op og ned af hende.
Da hun sagde at de godt kunne sove sammen, var det alligevel som om at der var en smule tøven bag. Han rystede let på hovedet, ”vi kan sagtens vente, vi har jo ikke travlt.” Påpegede han. For ham var det også underligt at skulle ligge i seng med en helt fremmede, ikke fordi han ikke kunne, men fordi det var en ret intim ting at dele seng, uanset om det indebar samleje eller ej, og der var bare ingen grund til at presse det ned over hovedet. De havde jo lang tid til at vende sig til hinanden på den måde. ”Lad os bare sove hver for sig denne gang.” Halvt forslog, halvt konstaterede han.

[Yulansquin Faa]

Det var klart at Matthew forstod politik, han var selv en del af det spil der kørte i et ministerium. Det var bare så svært at sætte sig ind i politik når man ikke rigtig forstod hvad der forgik rundt om en. Der var så mange synspunkter, og så mange ting folk snakkede om hele tiden, at hun ikke kunne finde ud af det. Det var måske bare hende der ikke helt så meget havde sat sig ind i det, men hun prøvede virkelig. "Det er vidst noget helt nyt jeg skal sætte mig ind i når jeg nu flytter her over efter brylluppet." det var egentlig første gang hun havde sagt de ord højt til nogen. Hun skulle flytte efter brylluppet, og det skulle være sammen med ham. Hun kom ikke uden om det, selvom hun gerne ville. Måske ville hun kunne lide at flytte her over. Det var kun tiden der kunne svare på det. Det var alligevel en sten der faldt fra hendes hjerte da han sagde at de kunne vente. Det var det hun havde håbet mest på, og det var det hun helst gerne ville. Men det var underligt at hun før eller senere skulle dele en seng med Matthew, bare fordi de ville blive mand og kone. Det ville nok være nemmere at sove sammen når de kendte hinanden lidt bedre, men det havde de sådan set også denne her weekend til at gøre. Uden at sige noget nikkede hun lidt til hans ord. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det, hun var lettet, men var det også sådan det skulle være når de var blevet gift? Det håbede hun da egentlig ikke når det kom til stykket. "Vi må også hellere komme tilbage til maden." konstaterede hun og vendte sig om for at bevæge sig ned imod køkkenet igen. Hun lod en vildtfarende tot forsvinde om bag øret og hun fik lidt røde kinder. Det var ikke nemt dette her, men det skulle nok gå når alt kom til alt.
Tilbage i køkkenet lagde hun lidt smør på en varm pande og krydrede bøfferne inden hun smed dem på den varme pande. Køkkenet duftede allerede af mad, og hun var måske en smule sulten, ikke at hun spiste ret meget når det kom til stykket, men hun vidste at hun måtte spise lidt mere nu, end hun normalt ville have gjort.

[Deleted]

Igen trak den blonde mand på skuldrene. Selvfølgelig kunne det være spændende at snakke om politik sammen, men igen var det ikke noget han ville forlange af hende, hvis ikke det interesserede hende. De var trods alt to vidt forskellige mennesker, så det var okay at have forskellige interesser, i hvert fald set med hans øjne.
"Jeg er sikker på at du nok skal komme til at kunne lide det her." Svarede han så i en opmuntrende tone. Det var jo heller ikke fordi at det var set in stone. Han kunne også godt flytte til England, det ville nok ikke være svært for ham at få job i ministeriet i London, han kunne bare godt lide sit hus her i Norge. -Og ikke mindst afstanden til sine forældre.
Han nikkede til den del med at de burde komme tilbage til maden, sulten var også langsomt begyndt at melde sig og han glædede sig faktisk til at få noget i maven. Han fulgte hende ud i køkkenet og så til som de sidste tin blev gjort klar og han hjalp til med at dække bord. Igen en opgave husalfen ellers normalt klarede for ham skønt det blev fikset med et simpelt slag med tryllsstaven.
Så kunne de sætte sig til bords.

// TIME

Tallerkenerne var blevet tømt og stillet ud i køkkenet, husalfen var allerede i sving med at klare det beskidte service og Matt sad inde i sofaen foran ildstedet med et glas rødvin i hånden og sin kommende kone i den anden ende at sofaen. Klokken nærmede sig 22.30 og mørket havde skyllet ind over landet og efterladt stuen kun oplyst af den buldrende pejs. "Det var virkelig lækkert." Sagde han hentydende til maden de havde spist. Han kunne i hvert fald godt venne sig til hendes kokkerering, det var helt sikkert.

[Yulansquin Faa]

Uanset hvad der ville ske i fremtiden mellem de to så skulle de nok få det til at fungere. Desuden så var Matthew egentlig yderst interessant at snakke med. Han havde ideer og tanker hun ikke lige frem delte. Men alt kunne vel heller ikke være sort og hvidt som på et stykke papir. Der skulle vel være lidt gnidninger for at få det hele til at fungere. Bare en lille smule... Hun smilte lidt til ham og var sikker på at når alt kom til alt så skulle de nok få det til at fungere.

Maden var blevet spist, og de havde da også fået snakket en del om løst og fast. Det var faktisk mere hyggeligt end hun først lige havde regnet med at denne weekend skulle være. Men det var kun en god ting at de var blevet enig om hun skulle komme forbi. Det var i det hele taget bare en smuk tanke at lære hinanden lidt bedre at kende uden familierne skulle blande sig mere i deres liv, end de allerede havde gjort angående brylluppet.
Hun sad i sofaen med sit glas rødvin sammen med Matthew og smilte til ham. Det var utroligt så godt de kunne snakke sammen, og i det hele taget bare nyde et godt selskab. Det fik hende dog til at savne Andrew's selskab en smule. "Jeg er glad for at du kunne lide det." kom det fra hende og kiggede på ham med et smil. Hun tog en tår af sit glas og lagde hovedet en anelse på skrå efter at have sunket væsken. "Så Matt. Jeg håber at du har nydt mit selskab, men jeg tror jeg vil trække mig tilbage. Det har været en lang rejse og jeg er ved at være yderst træt." kom det fra hende og satte glasset på bordet med meget lidt rødvin i glasset tilbage. Hun lænede sig frem imod Matthew og gav ham et kys på kinden. "Jeg takker for denne dag, jeg er meget glad for at jeg kom." kom det stille fra hende. Hun rejste sig yndefuldt op og bevægede sig imod trappen. Inden hun vendte sig om for at kigge på Matthew en enkelt gang. Det var utroligt som hun skulle giftes med ham egentlig.
Trappen virkede tung og hård men hun fik da kommet oven på og gjort sig klar til at komme i seng.

- TIME

Klokken slog 3 da Yules vågnede med et sæt helt badet i sved. Hun havde haft det væreste mareridt omkring Haylie, og hun vidste ikke længere hvad hun skulle gøre. Hun var så bange, og hun kunne intet gøre ved det. Hendes silke nattøj klæbede sig til hendes krop som hun satte sig op i sengen og kiggede rundt. Hendes hjerte bankede så hurtigt og hun havde udspillede øjne. Det gjorde ondt at tænke på Haylie, men hun kunne ikke længere gøre noget ved det. Haylie var væk for altid, og hun måtte acceptere det. Hun skulle aldrig have snakket omring Haylie i første omgang, det endte altid sådan her i sidste ende.
Hun trådte ud af sengen og bevægede sig ud af sit værelse. Blot for at bevæge sig hen til Matthews værelse. Hun savnede tryghed, og langsomt åbnede hun døren. "Matthew" hviskede hun stille, men der kom intet svar. Han sov som en sten. Hun måtte bide sig i læben som hun trådte helt ind i rummet og lukkede døren efter sig. Langsomt bevægede hun sig hen til den modsatte side af sengen og kravlede op i den. Blot for at ligge hovedet på hans ene side af brystkassen og lagde en hånd på hans andet bryst. En tåre trillede ned af kinden på hende som hun klamrede sig ind til ham uden at vægge ham. Langsomt faldt hun til ro og faldt i søvn uden så meget som at have et tæppe eller en dyne på.

[Deleted]

Matthew havde budt hende godnat og var selv gået i seng ikke meget senere. Han havde ligget længe og vendt og drejet sig lidt. Det var en underlig følelse at have en fremmede sovende i sit hjem. Ikke fordi, de havde jo lært hinanden bedre at kende, men ikke desto mindre var de jo stadigvæk fremmede overfor hinanden i et hvis omfang. Aftenen havde været hyggelig, hvilket han også havde udtrykt overfor hende da hun havde spurgt før hun gik i seng. Det lille kys på kinden, måtte betyde at hun havde hygget sig lige så meget som han havde.
Der var stadigvæk nogle ting de lige skulle finde ud af, nogle punkter hvorpå de måske ikke var helt enige, men forhåbentlig ville det ikke blive et problem fremadrettet.
Langt om længe drev han hen i søvnen. Han måtte virkelig have været træt, for som regel vågnede han utrolig let. Han hørte godt døren til værelset gå op, men hans underbevidsthed fik overbevist ham om at det var en del af den drøm han havde.
Han lå på siden med ryggen imod midten af sengen. Han bar et par blå pyjamasbukser og ellers bar overkrop. Først da sengen gav en smule efter begyndte han at vågne mere op. Ikke at hun ville kunne se det, som han stadigvæk lå med ryggen til hende.
Langsomt vendte han sig om mod hende for at spørge ind til hvad hun lavede. Ikke negativt, bare fordi det var en smule uventet. Men som han vendte sig lade hun sig blot til rette op af ham og han blev liggende komplet stille som han lige forsøgte at tage det hele ind.
Hun lod hurtig til at være ved at falde hen. Gad vide om hun var gået i søvne. Han ville helst ikke ende med at hun vågnede op i morgen og ikke kunne huske at hun var gået herind, så ganske roligt ruskede han hende vågen, ”Yules...er du vågen?” Spurte han lavmeldt.

[Yulansquin Faa]

Drømmene fyldte hende, og det var ikke speciel gode drømme. Det var drømme fyldt med frygt og sorg. Hun ville hellere have gode drømme, men efter det delte minde med Matthew omkring Hailey kom der altid dårlige drømme bagefter. Drømmene var fyldt med mord, kidnapning, voldtægter og diverse dårlige ting som Hailey måske ville have været udsat for. Sveden begyndte at dukke op på hendes pande og hun blev en anelse mere urolig. Åndedrættet blev tungere og mere jævnbyrdigt i forhold til hvad den havde gjort for lidt siden. "Nej... Nej... Lad vær... Stop.. Må... Nej...." det var de ord der gik igen i mellem hendes læber. Hun snakkede som regl aldrig i søvne, men dette her var også nogle slemme drømme, der ville få enhver til at blive dårlig. Hendes ben blev mere og mere urolige. For at til sidst Matthew ruskede i hende for at vække hende. "HAILEY!" kom det fra højt fra hende og satte sig brat op i sengen. Svedperlerne var dukket op på ny på hendes pande og hun kiggede sig lidt omkring for at finde ud af hvor hun var. Hvad var klokken overhovedet, var det stadig nat, eller var det morgen? Hun vidste det ikke, hun var ikke til stede. En hånd blev sat på hendes pande og hun drejede hovedet lidt for at kigge på Mattehew helt overrasket over at se ham. Hun vidste at hun havde lagt sig der ind med vilje, hun ville bare gerne føle sig tryk. Og hvad ville være bedre end den mand hun skulle gifte sig med? "Matthew, jeg..." hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun var ved siden af sig selv, og hun kunne mærke hvordan hendes hjertet næsten hoppede ud af brystet på hende. Hun var så bekymret for hvad der skulle ske nu, ville hun få skæld ud for at gå her ind?

[Deleted]

Han fornemmede at hun blev urolig i sine drømme. Han var først ikke helt sikker på om det var en god ide at vække hende, eller om det var bedre at lade være. Han ønskede jo ikke at hun skulle vågne og gå i panik over at hun lå i seng med en mand der teknisk set var fremmed for hende.
Dog som drømmene lod til at tage til, besluttede han at gøre noget. Det vile næsten være tarveligt ikke at vække hende, desuden var hun jo selv gået herind, hvaded grunden til det nattelige besøg så end havde måtte været.
Han slap sit tag i hende af bar forskrækkelse som hun højt kaldte på sin kusine og satte sig op i sengen. Han rakte over i sin side af sengen og trak sin tryllestav fra det lille natbord. Spidsen blev peget mod en lille magisk lampe, der inden længe fik et behageligt orange lys til at sprede sig i soveværelset.
”Det er okay, du er okay.” Sagde han stille og lade atter staven fra sig tilbage på natbordet. Herefter rakte han roligt ud efter hende og lagde en arm omkring hendes skuldre, hun lignede i hvert fald en der godt kunne bruge den trøst i hvert fald. ”Bare tag det roligt.” Beroligede han hende så, i håb om at hun ville falde lidt ned. De blågrå øjne hvilede på hende i nogle lange sekunder som han betragtede hende.

[Yulansquin Faa]

Hendes brune øjne søgte rundt i lokalet. Hvor skulle hun kigge hen, og kunne hun overhovedet tillade sig at kigge på ham? Hvad nu hvis han ville have hende til at gå sin vej? Hun var en smule forvirret over det hele, og mest af alt undrede det hende en smule at hun var gået her ind. Men det var vel noget af det hun skulle lære før eller senere. De skulle giftes, og de skulle være sammen som en person. De skulle gå ind i dette her med hovede og hjerte, og så kunne de vel lige så godt starte nu ikke? Hun tog sig til panden og mærkede hvordan hans arm fandt rundt om hende skulder. Med udspilede øjne kiggede hun på ham og tog en hånd op til brystet, blot for at mærke hvordan hendes hjerte bankede i brystet på hende. "Er.... Er det okey jeg sover her i nat? Jeg vil ikke være alene." kom det fra hende og bed sig lidt i læben. Hun kunne da sagtens gå ind på sit eget værelse hun havde fået tildelt. Men der ville nok ikke blive meget søvn ud af det. Hun vidste ikke engang hvad klokken var, det hele var lidt uklart og hun vidste ikke længere om hun skulle blive eller gå.

[Deleted]

Ganske langsomt lod det til at hun fladt lidt til ro igen. Matthew havde ikke været helt sikker på hvordan han skulle takle hele situationen, men heldigvis lod hun til at accepterer hans trøstende omfavnelse.
Det var bare svært når nu man ikke kendte hinanden bedre end de gjorde. Det var lidt som at famle i blinde.
Hendes spørgsmål fik ham til at betragte hende let hvorefter han roligt nikkede, ”ja, selvfølgelig.” Sagde han så og lod hende lige trække vejret lidt. Det var ikke første gang at han delte seng med en kvinde, så han var nok ikke helt så bekymret over det som hun måske var. Langsomt lænede han over og slukkede lampen på ny. Værelset henlå atter i mørke. Igen svingede han armen omkrig hende for at hun ikke skulle føle sig helt så alene for tydeligvis havde hun nogle ting hun sloges med i sit indre. ”Måske vi burde prøve at få lidt søvn?” Foreslog han stille. Det gav vel også et billede af at han var helt okay med at hun bare lå her. Han ville bare gerne at hun følte sig tryg omking ham, for det var vel det aller vigtigeste skridt til at begynde med.
Han lukkede langsomt øjnene og med sin arm omkring hende, gled han atter ind i søvnen.

// out