Do we like each other?

[Yulansquin Faa]

Tiltænkt: matthew

Tid/Sted: 28.06.2056 Matthew's hjem 16:30

Vejr: Varmt 30 grader

Påklædning

Efter at have skrevet med Matthew havde Yules taget hele vejen til Norge. Hun kunne have lavet en transitnøgle hjemmefra, men det havde hun ikke gjort. Hun havde taget et fly fra England til Norge. Hun levede et så simpelt liv som muligt, også derfor hun ikke havde en husalf. Hun kunne godt lide at gøre tingene selv, også selvom hun havde penge nok til at få en hushjælp. Nej hun ville ikke lade sin velstand gå på ikke at klare sig selv. Det var også derfor hun var blevet færm i et køkken, hun elskede at stå der, om hun så bare skulle bage en kage. Hun elskede at stå i et køkken, der kunne man virkelig lade fantasien løbe løbsk. Bruge de krydderier man ville. Fantasien og smagsløgene havde ingen grænser.

Efter at være landet i Norge blev hun overrasket over varmen der var. Hun havde regnet med der var koldt i Norge, men alligevel var det varmt. Hun havde altid troet at Matthew boede et koldt sted. Dog efter at være steget ud af flyet måtte hun tage sin hvide jakke af. Ved transport båndet stod hun og ventede på sin kuffert skulle ankomme. Der gik noget tid inden hun havde den i sigte. En lyserød kuffert blev taget af båndet og hun bevægede sig ud imod udgangen. Kufferten blev kørt efter hende, den var godt nok ikke så stor, men den var jo også forhekset så den var noget større indvendig med alt hun skulle bruge.

Ude foran lufthavnen kiggede hun op mod himlen og tog en dyb indåndning det var første gang hun var i Norge, gad vide om Matthew havde arrangeret noget specielt. Hun måtte jo vide lidt om landet hvis hun skulle flytte her op.

Ind i den nærmeste taxa gik det og taxa chaufføren virkede nu flink nok. Hun havde givet adressen til et øde sted så hun kunne lave en transitnøgle. Hun havde jo ingen ide om hvor hun skulle hen, så hellere være på den sikre side.

Efter en halv times kørsel stoppede taxaen og chaufføren spurgte om det var det rigtige sted, hvilket hun sagde ja til. Hun betalt manden og han steg ud for at tage hendes kuffert ud af bagagerummet.

Da taxaen var kørt bevægede hun sig op til en høj og åbnede sin taske hun havde under armen. Hun tog en sko ud af den, den virkede brugt og ikke særlig behagelig, men den kunne virke som en transitnøgle. Hun lagde besværgelsen over skoen og kiggede lidt rundt. Der var ingen i nærheden af hende så hun tog fat i skoen og afsted det gik.

Efter en kort rejse stod hun midt på Fuglerbane og kiggede rundt. Det var et flot kvarter og hun stirrede efter huset hun skulle ind i. Hun havde ingen ide om hvilket hus det var, men så igen Matthew vidste hvornår hun kom, og han havde lovet at hente hende eller i det mindste stå så hun kunne se ham.

Hun bevægede sig lidt op af gaden og ude foran huset stod Matthew. Hun rettede lidt på tasken under armen fandt sin stav frem og lavede et sving med den. Skoen der stod midt på gaden svævede op i tasken og hun lukkede den efter sig. Hun tog lidt stramt om kuffert håndtaget og bevægede sig imod Matthew. En hånd kom op i hovedhøjde som en hilsen. Da hun kom hen til ham smilte hun lidt, lænede sig frem imod ham og gav ham et kys på kinden. "Tak fordi jeg måtte komme Matt." hun var stadig genert og det kunne ses i hendes kinder. Hun havde dog lovet sig selv at dette her skulle være en weekend hvor de skulle lærer hinanden rigtig at kende. Måske hendes generthed ville give lidt slip i løbet af weekenden. Det var jo nogle dage de skulle være sammen.

[Deleted]

Matthew så hende komme ned af gaden og begyndte at gå hende lidt i møde af den lille flisebelagte sti der førte op til hans hoveddør. De mødtes halvvejs og han sænkede sig lidt ned mod hende for at modtage kysset på kinden. Han håbede virkelig at hun ville være okay med stedet og at tingene ikke ville være lige så presset som de havde været ved deres sidste møde.
"Selvfølgelig," sagde han blot og tog hendes lyserøde kuffert for hende, og trak den op mod huset.
Han åbnede døren og lod hende træde ind i gangen først. Rummet var kvadratisk, i det ene hjørne var en egetræstrappe med smukt udskårede baluster som førte op til førstesalen. Der var 3 døre og en halvbue, de to af dørerne var åbne, en (den til venstre) førte ind til stuen, døren ved siden af førte ind til den tilstødende spisestue, døren lige fremme føret ind til et mindre tollet i smukke sorte granitfliser og halvbuen ledte ud til det lyse køkken.
De blev hurtigt modtget af en husalf i lettere slidt tøj, som omgående tog kufferten fra sin herre. Med et let knips fik det lille væsen kufferten til at svæve let hen over gulvet. "Bare tag den med ovenpå." Beordrede Matthew i en rolig tone. "Javel sir." svarede den opdraget og forsvandt ovenpå med kufferten.
Den blonde mand vendte sig mod sin trolovede. "Der er et lille toilet der," han gjorde en gestus mod døren lige fremme, "hvis du skal bruge det. Jeg har gjort klar til te, da jeg tænkte at du måske godt kune bruge lidt efter turen?" Han smilede afmålt til hende. "Ovenpå er der badeværelse og værelser, men jeg kan give dig en rundtur efter teen, hvis du er interesseret." Han trådt lidt længere ind i den store firkantede gang. "Havde du ellers en behagelig rejse?" Han var ikke helt sikker på hvordan hun var ankommet. Havde det været ham havde han taget en transitnøgle hele vejen.

[Yulansquin Faa]

Havde det været forkert af hende at give ham et kys på kinden. De skulle godt nok giftes men var det ikke for timeligt? Hun vidste det ikke, men sket var sket og der var intet at gøre ved det.
Hun skulle lige til at sige noget da han tog hendes kuffert fra hende men gjorde det ikke. Han ville sikkert vare være en gentleman, og det måtte han da gerne være. Det var da ikke fordi det var forbudt, egentlig var det også ret sødt.
Hun bevægede sig efter ham og trådte indenfor, hun stirrede sig lidt rundt omkring for at få hele indtrykket, dog var der nok meget at se, så det var jo ikke alt hun kunne få af se på en gang, dog var indtrykket af huset set inde fra meget god. Det så fint ud når alt kom til alt.
Da hun så husalfen og det tøj den havde på fik hun helt ondt. Det var en skam at husalfer skulle behandles på den måde, de var jo også levende væsner. Hun åbnede munden for at skulle sige noget men inden hun fik gjort det var husalfen allerede på vej væk.

Nu vidste hun da hvor toilettet var hvis hun skulle bruge det, dog rystede hun på hovedet. Der var ingen grund til at bruge toilettet lige nu, der var så meget andet der kunne ske.
Te... hvorfor kunne det ikke have været kaffe? ”Te lyder dejligt, kaffe ville dog være endnu bedre. Te er dog ikke nogen hindring. Lad os bare tage det” hun havde måske en lille svaghed for kaffe, men hun elskede smagen af det, og så kvikkede det jo en op når man var lidt træt. Hun stirrede lidt op af den flotte trappe og nikkede så ”Gerne. Vil da gerne se huset” hun kiggede fortsat op af trappen blot for at se efter husalfen, dog vendte hun blikket mod Matthew.
”Meget fin tak. Flyet var behageligt, dejlig service på det. Det var så rart, jeg tog en taxa fra lufthavnen ud til et øde sted og tog transitnøgle der fra. Så den kunne ikke være meget bedre. Jeg havde dog ikke forstiller mig at her ville være så varmt i Norge.” hun stoppede sin talestrøm og kiggede genert på ham. Hun lod en hånd køre ned af ærmet på sin hvide skjorte og bed sig lidt i læben. Hun håbede virkelig at hun ikke ville være alt for genert hele weekenden.

[Deleted]

For Matt var det nok lidt en selvfølge at husalferne var ”slaver”. Det var ikke fordi han behandlede alfen direkte dårlig, men den kendte sin plads i hjemmet, til gengæld fik den dog mad og et sted at sove. Den havde da også frihed fra tid til anden, men den var yders arbejdsom og lod egenltig til godt at kunne lide at lave noget.
”Jeg kan sagtens lave kaffe i stedet, jeg tænkte bare at te virkede mere britisk.” sagde han sandfærdigt. Kaffe var jo oprineligt en mugglerdrik og nok også den eneste muggler-ide som Matthew faktisk gjorde brug af. Desværre fik man bare så dårlig ånde af det.
Han nikkede, ”jamen så skal jeg nok give dig en rundtur bagefter.” Lovede han og guidede hende ind mod stuen. Ganske rigtigt, på det lille sofabord soran et par tunge syre lædersofaer var der dækket fint op med tekopper og småkager. Sofagruppen var placeret foran et stort ildsted, skønt det ikke var tændt.
En lille rynken formede sig mellem hans bryn i undren. ”Du tog et fly?” Han tippede hovedet let på skrå. Aldrig om han skulle op og flyve i sådan en muggler maskine. Det virkede slet ikke sikkert. ”Hvorfor tog du ikke bare en transitnøgle direkte?” Det undrede ham lidt skønt han ikke ville blande sig i hendes måde at rejse på. Det kunne de altid finde ud af når de blev gift.
Den ene mundvig vippede let smil. ”Her er faktisk virkelig lækkert om sommeren, det bliver dog køligere jo mere op nordpå du kommer.” Forklarede han hende som han gjorde en gestus mod sofaen om at hun skulle sætte sig ned.

[Yulansquin Faa]

Hvis en husalf skulle være med i hendes bolig, ja så skulle den også gå i noget ordentligt tøj. Sådan en laset klud var ikke pænt at kigge på. Dog ville hun ikke sige noget til Matthew, det var hans valg hvordan en husalf skulle opdrages, og hvis et stykke tøj først blev givet, ja så var den jo en fri husalf. Hun ville nødig gøre det besværligt for hende selv, og lade Matthew stå uden hjælp til dette store hus. Skulle hun virkelig bo her på et tidspunkt?
Som hun havde stået lidt og kigget efter husalfen igen afbrød Matthew hende. ”Du behøver virkelig ikke at lave kaffe, te er også fint. Jeg tager hvad du mener der er passende” hun kløede sig lidt på armen og kiggede ned i gulvet. Hun behøvede virkelig ikke kaffe, nok mere noget koldt til denne varme luft, men te var også fint for at væde munden lidt. Hun nikkede lidt til hans næste ord og bevægede sig imod det rum hun blev guidet imod. Hun var rolig i sine bevægelser og hun satte da lidt af håret om bag øret. Som hu. Trådte ind i rummet kiggede hun lidt rundt for at nyde hvordan det så ud. Det måtte hun nok sige, så mænd havde alligevel en lille smule smag, det var da utroligt det havde hun ikke lige frem regnet med. Hun bevægede sig over til sofaen og kløede sig lidt på armen igen, hun var så nervøs. Tænk hvis weekenden virkelig blev noget rod og de bare ikke kunne sammen? Frygten sad i hende, og hun håbede da at den gik godt, ellers ville det bliver et langt og ulykkeligt ægteskab, det var ikke lige noget af det hun håbede på ville ske.
Hun lod hånden gå hen over sofaryggen for at mærke læderet. ”Ja, jeg er ikke som mange andre magikere. Jeg kan godt lide at rejse uden alt magien. Man får set og gjort noget andet, og så er det nu meget rart at være lidt praktisk selv. Man skal ikke være afhængig af magi bare fordi man kan gøre brug af den” hun kiggede lidt på ham og vendte så blikket bort fra ham. Hun var virkelig ikke som så mange andre magikere, hun kunne godt lide at leve lidt i muggler verden. Gøre alt ting selv, rengøring var dog dødens pølse, så den brugte hun som regel magi til, ellers levede hun jo et meget simpelt liv. ”Har du aldrig oplevet suset i maven ved at rejse. Blot glemme at man ikke skal koncentrere sig om noget. Blot nyde hvad der kommer til en, nyde at slappe af og kaste sig ud i papir arbejde uden at blive forstyrret af alle andre?” godt nok havde hun ikke selv papir arbejde, men hun kunne da godt tro at Matthew blev forstyrret på arbejdet, og arbejde hjemme i fred og ro. Det kunne man lige så godt gøre på et fly som mange andre steder.
”Åh, det kan ikke være lige så slemt som på en kost om vinteren i en snestorm” luften var altid køligere i luften end på jorden, og når man spillede en quidditch kamp kunne det være virkelig koldt. Så Norge kunne da ikke være så koldt, måske i bjergene, hvis der da fandtes bjerge her i Norge. Hun kendte intet til landet og anede virkelig ikke engang hvordan landet så ud.

[Deleted]

Han tøvede lidt, men lod så til at slå sig tilfreds med at holde sig til teen på hendes opfordring. "Udemærket." Svarede han så og slog sig ned i sofaen imens hun fortalte om sin rejseoplevelse. Desværre kunne han godt mærke at han ikke helt delte den samme begejstring.
Dog skulle det ikke være det der skilte dem ad, mon ikke de kunne finde en løsning somehow. "Hmm.." svarede han lidt tænksomt som han skænkede op til dem begge. Den dampende te var lige lavet og det var en helt speciel citrus te fra en tebutik nede i byen. Matt var ret stor tedrikker, men han var jo også britte skønt han boede i Norge.
"Jeg kan nu ret godt lide at bruge magi hvor jeg kan." Erkendte han med et skuldertræk. "Jeg synes ikke muggernes trasnportmuligheder lyder så tiltalende. Sidde helt tæt med fremme mennekser i en varm kabine med alt for lidt benplads." Han skar en grimasse, "desuden stoler jeg ikke helt på mugglernes teknologi, jeg synes alt for tit man høre om disse flystyrt og bilulykker." Han tog en tår af sin kom. Forsigtigt så ikke han brændte læben på den varme væske.
Han trak let på skuldrene. "Når jeg rejser er det primært forretningsrejser, eller for at besøge familien, men igen der gør jeg altid brug af transitnøgler." Fortalte han roligt. Det var ikke for at tale ned om hendes livsstil, det var bare ikke noget han gjorde sig i.
Han smilede roligt til hende ved sammenligningen. "Altså i den aktiske del af Norge kan det blive helt ned til minus 40 grader." Fortalte han sandfærdigt, "men altså, så skal du også virkelig langt op nord på." Han smilede på ny og tog en småkage fra det lille tilberedte sølvfad.

[Yulansquin Faa]

Hun satte sig ned i sofaen ved siden af ham og lagde hænderne på lårene. Det var underligt at tænke på de skulle til at lære hinanden at kende på godt og ondt. Det var meget de skulle snakke om i denne her weekend, og måske fik hun øjnene op for resten af Norge. Måske hun ville kunne lide landet og deres mange oplevelser der var, dog havde hun jo stadig ingen ide om hvad Matthew havde i tankerne, ud over at hun skulle lære ham at lave noget mad. Dog havde hun ingen ide om hvad der skulle laves, det skulle jo være noget nemt, noget han satte pris på at ville lave selv. Godt nok havde han en husalf, men lidt kunne han vel godt lave selv ikke?
Hun stirrede på koppen der blev fyldt op og en aroma fyldte luften og hun nød det, hun elskede te, kaffe var bare rart en gang i mellem. Hun lyttede til hans ord og nikkede lidt for sig selv. "Du har nok ret, det er ikke alle der kan lide den slags ting. Jeg finder det hyggeligt at man kommer hinanden lidt ved, tænk på de mange oplevelser man kan få. Nå ja det er nok bare mig. Jeg er vidst lidt mærkelig." hun kiggede ned på sine hænder der stadig lå placeret på lårene. Hun var ikke den mest almindelige magiker. Hun elskede magi det var slet ikke det, men hun kunne bare godt lide at leve lidt simpelt også. Ikke alt skulle man bruge magi til. Der var meget rart at stå med tingene i hænderne også. Sådan så hun i hvert fald på det. Hun tog fat i koppen og holdte den med begge hænder for at mærke varmen fra koppen igennem sine hænder. "Jeg kan da godt se ideen med en transitnøgle, det er bare så hurtigt overstået, og man får ikke rigtig set noget af alt det smukke her i verden." Der var så meget at se her i verden og hun elskede da at nyde den, nogle ting kunne magien bare ikke erstatte.
Selvom han tog transitnøgler ville hun da ønske at han kunne komme med på en rejse med fly, sådan at flyve over skyerne og nyde en solnedgang som flyet fløj hen over himlen. Ja man kunne gøre det samme på en kost, men det var bare ikke det samme. De ville nok aldrig bliv enig på det punkt. Matthew virkede til at være dedikeret til magien og ikke ville prøve noget nyt, hvilket fik hende til at tænke over om han nogen sinde havde formået at tage et fly før.
"Nu har jeg ikke tænkt mig at tage så langt nord på. Der må være mere koldt end jeg kan forstille mig." hun havde jo ingen ide om hvor i landet hun faktisk var, om det var i norden, midten eller i syd Norge. Hun vidste bare at denne weekend handlede om de to og om at lærer hinanden at kende på godt og ondt.

[Deleted]

Matthew lyttede til hvad hun sagde og skønt han ikke var enig så kommenterede han det ikke lige med det samme. For ham handlede det bare om at han var temmelig uforstående omkring at nogen ville synes at det var hyggeligt at bruge noget som helst opfundet af mugglere. Han skar en lille grimasse, "Jeg kan virkelig ikke se det smarte i det." Indrømmede han så.
Hendes kommentar om at et måske bare var hende som der var noget galt med fik ham til at bide sig let i underlæben.
"Vi har vel alle vores små særheder." Sagde han roligt. Der lå ikke noget dømmende i hans stemme, at hun havde det på den måde kunne han leve med, så længe han ikke blev blandet ind i det.
Uden at have bemærket det havde han tippet hovedet let på skrå. Nu var han ikke så meget en livsnyder på det plan. Han kunne godt lide sin have, men han tog jo ikke ligefrem på sightseeing når han skulle et sted hen. Turen skulle bare overstås. "Men der er vel grænser for hvor meget man kan nå at se, når man sidder sammenklemt mellem en masse folk." Påpegede han. Igen var det mere for at starte en samtale op omkring hendes synspunkter, frem for at dømme hende på dem.
Han nikkede til hendes ord. "Der er også virkelig koldt." Bemærkede han og tog en tår af teen. Han tænkte sig lidt om, hvilket emne han kunne bringe på banen. Det var super mærkeligt at skulle sidde og føre en samtale når man slet ikke vidste hvor man skulle begynde. "Så.." han tænkte sig lidt om, "du er ret glad for mugglerne og deres opfindelser?" Spurgte han ind. Han forsøgte at holde sin fordømmende stemme på et minimum.

[Yulansquin Faa]

De var virkelig forskellige de to, men det var vel kun en god ting i længden var det ikke? Så havde de da noget at snakke om på længere sigt. Måske der faktisk også ville komme nogle diskussioner når alt kom til alt. Godt nok kunne hun ikke lide at diskutere, specielt fordi hun altid blev vred over ingen ting. Det lå bare til hende og have en anden personlighed når hun blev vred. Hun var dog glad for at det ikke var sket over for Matthew endnu, men det skulle nok komme på et tidspunkt det var hun sikker på. Dog bevarede hun altid et ordentligt tone når hun ikke var vred. Matthew havde heller ikke haft nogen grund til at gøre hende vred. Han virkede jo meget rar alligevel. Måske havde hendes far haft fat i noget da han havde sagt hun skulle giftes bort.
Hun ville ikke kommentere på at han ikke fandt det smart. Måske var det bare hende der var lidt sær. Hvilket han mere eller mindre gav hende ret i. Hun smilte lidt til ham og nikkede lidt for sig selv. "Ja" kom det fra hende og kiggede ned på te koppen. Hun lod koppen finde munden og hun pustede nogle gange inden hun satte koppen for læberne og tog en tår af den varme drik.
Hun kunne godt høre at han virkelig ikke var til at flyve, så han overhovedet noget her i verden ud over det magikerne frembragte? Det var også tydeligt at høre at han ikke var muggler fan, eller det var sådan han fremsagde tingene på der fik hende til at få de tanker. "Der er da meget at se. Hvad du ikke kan se på en kost kan man se på et fly." hun ville egentlig ikke gå i detaljer, de ville aldrig blive enige. Hvilket bare fik hende til at tænke på bryllupsrejsen der ville komme. Den skulle fungere med en transitnøgle, det kunne hun da godt høre på det hele. Så fik hun altså ikke en tur ud af det ud over at det var hurtigt og bare skulle overstås. Men hun gjorde jo gerne alt for Matthew, det var jo trods alt hendes kommende mand. Så længe han var glad så var hun glad, og hendes familie for den sags skyld.
Hun nikkede lidt til hans næste ord, det måtte virkelig være koldt, men det var ikke noget hun selv ville opleve. Hun havde ikke engang tøj med til det, havde hun? Hun var ikke sikker på at der rent faktisk var så varmt noget tøj, så hun håbede da ikke at de skulle der op. Hun skulle lige til at tage en ny tår af teen da han kom med et "så" hun fjernede koppen fra læberne og ned imod skødet. Hun kiggede på ham med et smil på læben. Da han fik sagt hvad han ville kiggede hun på ham og nikkede lidt. "Jeg har ikke noget imod mugglere, de er mennesker lige som os andre. Deres opfindelser er gode nok, det er ikke alt jeg ejer. Men det er fantastisk hvad de kan finde ud af uden magi." hun smilte lidt til ham og rykkede lidt på sig i sofaen. "Du er måske ikke så stor fan af dem kan jeg tænke mig til?"

[Deleted]

Det var stadigvæk virkelig en mærkelig tanke at han sad sammen med sin kommende kone. En kone som han på ingen måde havde haft nogen form for indvendinger til at vælge. Dog stolede han på at hans forældre kun ønskede det bedste for ham og deres familie. Hvis de sagde at hun var den rette, så måtte det være sådan, og så måtte de to jo finde ud af at løse eventuelle uoverensstemmelser.
Han lod det blå øjne betragte hende en smule og trak så let på skuldrene. ”Jeg stoler virkelig ikke på den slags.” Indrømmede han så og tog hendes eksempel ved at føre sin kop op til læberne og tage en god tår.
Matthew forsøgte virkelig ikke at vrænge på næsen som hun fortalte om sin holdning til mugglerne og deres opfindelser. Han var bare så dybt uenig som man overhovedet kunne være. ”Hmm.” Sagde han lidt tænksomt og tog en ny tår af teen for at give sig selv lidt ekstra tænketid til hvordan han bedst muligt fik svaret hende på den rette måde.
”Ærlig talt nej. Jeg er ikke fan.” Indrømmede han så. Det kunne jo ligeså godt komme på bordet. ”Jeg stoler ikke på de ting mugglerne laver og jeg stoler generelt ikke på mugglere.” Uden at se på hende tog han en ny tår af teen. ”Min holdning er at det magiske samfund er skjult for dem af en grund. Dem og deres skydedimser. Sidst de fandt ud af at vores samfund eksisterede brændte de mange af vores slags på bål.” Han skar en grimasse og rystede på hovedet. De troede selv at de var så overlegne, men de var bare nogle undermålere set med hans øjne.

[Yulansquin Faa]

Det var da helt ok at de ikke delte samme mening og holdninger. De skulle da også være lidt forskellige, men at han havde sådan et synspunkt på mugglere overraskede hende faktisk lidt. Egentlig ville hun heller ikke sige ham noget imod, det var bare et mærkeligt synspunkt at have. Hun lagde hovedet lidt på skrå og satte sin kop fra sig på bordet. Hun stirrede lidt på ham og skulle lige tænke sig om hvad det var hun skulle sige til ham. Godt nok havde hun ikke regnet med at de skulle være ens, men han havde måske det forkerte syn på mugglere.
"Vi er ikke meget bedre selv. Sidst der var krig blandt os døde der også en masse mugglere, fordi der var en magt liderlig mand der ikke kunne lide mugglere eller mugglerfødte. Så der er ikke den store forskel. Vi kan vidst gøre mere skade end de kan med deres såkaldte skydedimser." hun kiggede en anelse alvorligt på ham. Hun anede ikke engang om han delte samme synspunkt nu hvor hun havde sagt det, men det gjorde hende ikke noget. Voldemort havde ikke været meget bedre selv da han mente han kunne overtage det magiske samfund. Det var bare altid noget det ikke havde sprædt sig ud til hele verden. Hun kiggede lidt på ham og anede ikke hvad hun skulle sige ellers.
Hun stirrede lidt rundt i lokalet, for at se om hun kunne opfange hans stil af indretningen. Dog fangede hendes øjne husalfen som kom ned af trapperne og drejede væk fra stuen. Hun kom lidt i tanke om hvad det var de havde skrevet om. "Har du fået handlet ind til at jeg kan lære dig og lave mad?" spurgte hun. Hun var glad for at lære fra sig, og i det mindste så var det da lidt romantisk at lave mad sammen var det ikke? Ikke at hun anede om Matthew overhovedet kunne være romantisk. Ikke at han lignede en der var det, men man havde vel lov til at håbe.

[Deleted]

Matthew var ikke enig i hendes holdning til ikke-magikerne. Han brød sig bare ikke om dem. De troede at de kunne regerer hele verden, men i virkligheden var de komplet uvidende omkring hvad der foregik lige for øjnene af dem.
Han trak let på skuldrene ved hendes ord. "Der døde også magikere i den krig." Påmindede han hende. Hans familie havde altid være tilhængere af garden. Hans ene bror var sågar dødsgardist. Eller havde været før han blev myrdet. "Men ja, selvfølgelig kan vi gøre mere skade, vi er dem overlegne." Sagde han ligeud, men valgte så at omformulerer, "de ved jo ikke vores samfund eksisterer så på de måde har vi jo den klare fordel." Han håbede at det lød lidt som om at det var det han havde ment med at de var muggerne overlegne, men inderst inde så han ned på dem fordi de ikke var tildelt den samme "gave" som en magiker.
Man kunne vel argumenterer for om det var et rigtigt eller forkert syn at have på verden, men for ham var det det eneste rigtige syn.
Måske var det en god ting at husalfen fangede Yules opmærksomhed så samtalen kunne blive ledt hen på noget lidt mindre intenst. Han smilede lidt afmålt til hende og nikkede så. "Ja, jeg har købt lidt forskelligt, jeg var ikke helt sikker på hvad du kunne tænke dig at vi laver, men vi har jo også hele weekenden, så vi kan måske nå et par forskellige retter." Svarede han roligt. Han interesserede sig ikke det store for madlavning, men han var interesseret i at få dette her til at fungerer, så hvis hun godt kunne lide det, kunne han måske lære at kunne lide det. "Der er blandt andet noget laks og nogle bøffer samt en masse grønt, da det gik op for mig at jeg ikke ved om du i det hele taget spiser kød?" Han rettede de gråblå øjne imod hende.

//OOG: Forstiller mig dette her er hans stil: link

[Yulansquin Faa]

Inderst inde blev hun mere og mere irriteret, de ville aldrig blive enig på det her punkt, og mest af alt ville hun gerne lade det ligge men det kunne hun ikke. Hun ville virkelig gerne bare give ham en lussing for at være så snæversynet. Dog kunne hun ikke tillade sig det. "Vi bliver aldrig enig Matthew Price. Lad det ligge inden det går galt." kom det fra hende og kiggede ned i koppen. Hun var virkelig gal inderst inde. Tænk at man kunne få sig selv til at mene man var bedre end alle andre. Han var virkelig ikke meget for at lade andre komme ind på livet af ham åbenbart. Men så havde han vel også et forkert syn på folk der ikke var fuldblods magikere. Egentlig ville hun gerne vide det, men hun havde ikke lyst til at komme ind på noget af det samme emne igen.
Hun tog en tår af teen og prøvede at finde sin indre ro igen, den som hun normalt var. Men Matthew havde bare gjort hende gal ved det syn han havde på verden. Det ville være forkert at vise hendes vrede nu. Da hun selv havde lagt emnet frem med madlavning kiggede hun lidt op fra koppen og ud imod køkkenet. Så havde han da i det mindste tænkt på noget, det var altid en fordel. Så havde hun da mulighed for at lærer ham et eller andet. "Det lyder fantastisk." kom det lidt begejstret for hende. "Laks og bøffer. Det skal nok blive godt." hun var ikke vegetar, hun elskede kød, og nu skulle hun også bruge nogle proteiner med det arbejde hun havde. Der skulle nogle muskler til for at holde sig på kosten i en Quidditch kamp. Det nyttede ikke noget at hun bare kunne blive kastet af kosten sådan uden videre. "Jeg bliver nød til at holde mine muskler ved lige i en Quidditch kamp, så kød er en god start." godt nok så hun ikke ud af så meget fordi hun var så tynd, men hun var stærk nok alligevel. Hun kunne sagtens skubbe en af kosten hvis hun skulle.

[Deleted]

Matthew var heller ikke normalt typen som bare lige gav op på en god debat når han selv mente han havde ret -hvilket skete omtrent 95% af tiden, men han vidste også godt at weekenden ville blive ulidelig lang hvis de allerede begyndte at debaterer nu. Dog var det jo nok noget der naturligt ville komme op på et tidspunkt i løbet af deres kommende ægteskab, men den tid den sorg.
"Udemærket," svarede han blot med et skuldertræk og ignorerede trangen han havde til at forsætte diskussionen.
Som hende tog han også en tår af sin te og forsøgte at lade den akavet stilhed passerer. Han havde håbet på at hendes familie delte samme holdninger som hans nu hvor hans forældre selv have udset sig Yules som værende "værdig". Matthew vidste hvor kræsne de var, men måske var de slet ikke klar over at hun lod til at være en med respekt for mugglerne.
Et lille smil legede i den ene mundvig ved hendes begejstring. Han fandt på ingen måder selv madlavning så inspirerende, men det var nok en ret god måde lige at få lagt noget ro imellem dem igen.
Han nikkede til hendes forklaring. Det lød nu logisk nok. "Naturligvis," erkendte han så og tog endnu en tår af sin te imens han lidt tænkte over hvad han så skulle sige, "så du kender min bror Vincent?" Spurgte han så ind, lidt nysgerrighed var at spore i de grålige øjne. Spørgsmålet kom måske lidt ud af det blå, men han var bare kommet til at tænke på det da han tænkte tilbage på deres brevudveksling.

[Yulansquin Faa]

Det var måske ikke helt det klogeste valg at blive vred på Matthew lige nu, men han havde et helt forkert synspunkt på livet. Bare fordi man var magiker var man ikke bedre end andre. Den indstilling skulle ændres, men det ville aldrig ske. Det slag var tabt på forhånd. Men måske hun kunne vinde på noget andet med tiden. Da Matthew ikke fortsatte med at ville diskutere emnet kunne hun da i det mindste slappe lidt mere af. Så var der ikke nogen grund til at blive vred, i hvert fald ikke lige nu.
Hun stirrede lidt rundt i lokalet og var imponerede over stilen der lå hen over det hele. Havde han selv skagget alle tingene, eller havde han formået at få hjælp af en designer? Selv ville hun da gerne sætte sit eget præg på dette sted hvis det var her de skulle bo sammen. Det blev det jo nok, Matthew ville ikke flytte, det havde han mere eller mindre givet udtryk for.
Som hun sad og stirrede lidt rundt kom hun tilbage til virkeligheden da Matthew snakkede om sin bror. Allerede nu havde hun lyst til at gemme sig. Det var ikke lige frem en pæn tid hun havde haft med Vincent. Han havde været en rigtig mobber. Han havde virkelig kørt på hende da de gik på Hogwarts. "Ja desværre...." kom det lidt stille fra hende. "Han var virkelig strid imod mig på Hogwarts. Det overrasker mig at jeg nu skal være i familie med ham." kom det fra hende og stirrede ned i sit eget skød. Det smertede hende at tænke på Hogwarts tiden. Der var så få der havde snakket med hende den gang, og at hun blev mobbet var en hverdags ting. Samtidig var det kun pga mobberierne at hun den dag i dag var Animagus. Det var hendes måde at slippe væk fra en hverdag. At der så gik noget tid inden hun registrede sig og var en ulovlig animagus var så en anden side af sagen. "Jeg håber da han har ændret sig siden Hogwarts." kom det fra hende og kiggede endelig op på Matthew.