Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 29, 2019 10:50:57 GMT
@ashleen
Hun havde ventet i spænding på denne dag, hvor hun endelig skulle på date med Ashleen. Leah havde haft en masse at se til inden, men alligevel havde det formået at fylde hendes tanker en hel del af tiden op indtil dagens dato.
Det var slutningen af april måned og vejret var godt, heldigvis. Desværre havde Leah ikke formået at lære sig selv at sejle i en størrer båd end en robåd, så hun havde sørget for at finde en å de kunne sejle i, langs nogle piletræer.
Hun havde sendt en sms til Ashleen med informationerne om hvor de skulle mødes - havde Ashleen ikke haft givet hende hendes telefonoplysninger, så havde hun haft sendt en gammeldags ugle, men sandheden var at det bare gik lidt hurtigere at sende en sms.
Nu stod hun ved åen med en godt pakket picnic kurv og ventede på Ashleen. Nervøsiteten havde for længst meldt sig, nu hvor de skulle mødes alene.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 29, 2019 19:24:50 GMT
|
Ashleen kunne slet ikke nævne hvornår hun sidst havde været på en date, det var meget nyt for hende, ihvertfald indenfor de senere år. Hun havde bare så mange ting hun kæmpede med i sit hoved og sidst hun havde forsøgt sig med noget seriøst, var det jo ikke ligefrem endt lykkeligt for nogen. Ashleen var lidt spændt på om de faktisk skulle ud og sejle, og derfor havde hun i dag taget et par cowboy bukser på og en løs læderjakke. Hun måtte hellere være lidt mere praktisk påklædt hvis de skulle udenfor.
Ashleen elskede naturen, men hun var ikke det kæmpe store natur menneske i sin dagligdag, jo nok primært fordi at hendes arbejde primært var indendørs i et studie, og ellers i noget der forsøgte at ligne en skov. Hun var også ret glad for den nye film med Joey der var kommet ud, selvom den nok desværre mindede hende en del om forholdet til Zeke. Heldigvis så det ud som om den næste film snart stod og bankede på døren. "Wee jeg fandt det rent faktisk" sagde hun i et grin som hun gik hen i mod Leah for at give hende et kram, Ashleen var ikke altid den skarpeste til at finde vej, og slet ikke når hun var spændt.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 30, 2019 11:04:08 GMT
Hun fik øje på Ashleen, som så lige så rå og smuk ud, som hun havde gjort den aften de havde mødtes for første gang. Selv var Leah iklædt en længere forårskjole, samt en denimjakke til at holde varmen i.
Et smil bredte sig over læberne på Leah, da hun hørte Ashleens første ord. Det vaskede en del af nervøsiteten væk, for det mindede hende om at Ashleen også selv kun var et menneske. ”Det gjorde du... heldigvis, for jeg har lidt for meget mad til en person her i kurven” hun gengældte krammet, som mindede hende om at hun ikke var specielt vant til at kramme andre end sin ven Raibeart. Dette føltes dog alligevel rart.
Da hun brød krammet slog hun en håndgestus mod åen, ”Jeg håber du er parat til den helt store bådtur, for jeg har fundet noget af det mest fornemme at sejle i,” fnes hun, for ved åen var der bare en lille robåd, hvor der dog var plads nok til at de også kunne sidde og spise og lære hinanden at kende.
”Jeg tænkte det ville være hyggeligt at ro lidt ud og bare drive rundt, mens vi spiser og snakker?” hun tog kurven i hånden og gjorde klar til at hoppe over i båden.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 5, 2019 19:24:31 GMT
|
Ashleen smilede som hun så hende, hun havde faktisk glædet sig, hvilket ikke var helt normalt for hende. Ashleen havde haft meget med mænd at gøre de seneste år som en del af den BDSM verden hun ofte bevægede sig i for at udngå at få følelser for nogen, og det var også so om hun bare ikke kunne længere. Som om at følelser var noget der lå så langt gemt væk at hun helt havde glemt fornemmelsen, men der kom da et glimt af det den dag hun havde stået og snakket med Leah, og det var nok det hun var blevet endnu mere nysgerrig omkring.
”Ja så må vi se om jeg er søstærk” sagde hun i et lille grin, hun var faktisk ikke sikker på om hun var typen der måske blev en smule søsyg. ”Det lyder hyggeligt, og som noget man får gode arm muskler af” sagde hun en smule kækt, hun havde nemlig en god idé om det var rimeligt hårdt at ro. ”Lad os komme afsted, bare solen holder” sagde hun i et smil, men på den anden side, var det sikkert også noget af et godt grin og en sjov oplevelse hvis det regnede.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 6, 2019 16:46:36 GMT
”Åh, det håber jeg også du er... det havde jeg ikke lige overvejet,” hun pillede nervøst ved stoffet i sin kjole, før hun drejede om op hælen for at gå hen til båden, som heldigvis ikke var så langt fra dem. ”Men hvis det går helt galt, skal jeg nok passe på dig.. jeg er en mester til at kurere kvalme,” eller hun vidste da i hvert fald at ingefær kunne tage kvalmen... men så skulle man også kunne lide ingefær, så man ikke fik kvalme af ingefær.
Leah fik placeret kurven i båden, før hun selv kom ned i den og derefter vendte sig om og rakte ud efter Ashleen med et kærligt smil. ”Kan du? Ellers er jeg her til at gribe dig..” hun kiggede op på Ashleen og missede med øjnene på grund af solen. Hun stod klar med begge hænder til at gribe Ashleen, hvis hun nu skulle få overbalance, når hun trådte over i den lille vippende robåd.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 6, 2019 18:47:33 GMT
|
Ashleen smilede, hun var glad for at date lidt igen. Efter alt det med Zeke måtte hun nok indrømme at hun var faldet fra hinanden, han var en dejlig fyr og han fortjente det bedste. Caspian som hun havde fået med ham, var en dejlig dreng, også selvom Ashleen ikke så meget til ham lige nu, det var nok ikke så smart med en halv deprimeret mor. Desuden var Zeke den helt perfekt far, og hun var mere end sikker på at han ville give Caspian den mest perfekt opvækst.
"Ellers må jeg springe over bord, og svømme i land" sagde hun i et grin, man kunne vel ikke blive søsyg når man svømmede, men det kunne jo naturligvis komme an på en prøve. "Det her kan kun gå galt" sagde hun i et grin, og tog fat omkring Leah's ene hånd som hun steg om bord på båden, hun var helt sikker på at det her nok skulle ende med at gå hen og blive rigtigt sjovt. Mest fordi at ashleen var sådan en kontrol freak, og hun følte sig helt ude og skide lige nu. Hun fik hurtigt sat sig ned som hun var kommet om bord: "Okay! Så langt så godt" sagde hun i et smil.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 6, 2019 19:44:57 GMT
Leah måtte passe på med ikke at komme til at grine, som Ashleen vaklende kom ned i båden. Det lykkedes dog med noget hjælp og de kom endelig ned og sidde i robåden. ”Hvis det går galt, så drukner vi i det mindste ikke alene...” fnes Leah, før hun tog årene og begyndte at ro, som hun havde lært det. Hun havde måske ikke sejlet nogen almindelig båd før, men hun havde prøvet at ro nogle gange, så hun var ikke helt uvidende om hvordan man kom til højre eller til venstre.
Hun fik dem ud på vandet, langs piletræerne og ænderne. ”Så, som du kan se har jeg pakket et par sandwich, noget vin og lidt frugt..” det var ikke den helt store omgang, men det var romantisk ifølge Leah. Hun slap styringen og lod båden flyde, mens hun fandt vinen frem, samt de glas hun havde medbragt.
Leah havde ingen anelse om hvad hun skulle forvente ud af denne date. Det var vel en romantisk date? Hun havde forhåbentligt ikke misforstået noget.
Hun skænkede vin op i et glas til Ashleen. ”Så... hvad bruger du din fritid på, ud over dit arbejde?” hun rettede blikket mod Ashleen, mens hun rækkede hende glasset.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 6, 2019 20:00:55 GMT
|
Hun grinede: "Jeg må indrømme jeg ikke er sikker på om her er dybt nok til at drukne, men på den anden side er jeg ikke villig til at tage chancen" sagde hun og smilede i mod Leah. Hun var virkeligt smuk, og Ashleen var glad for at de havde valgt at tage ud. Der gik ikke længe før Ashleen skulle en tur til USA til en ny film de skulle indspille, Ashleen syntes LA var fed nok, men hun nød nu at bo i London, så hun havde bestemt ikke planer om at flytte derover fast.
"Åh det lyder hyggeligt" sagde hun som de kom længere ud på vandet: "Åha det ved jeg snart ikke, læser bøger... Forsøger at få styr på mit liv" sagde hun i et grin og lod en hånd glide igennem sit hår. Styr på sit liv kunne hun jo ikke ligefrem prale af at hun havde. "Hvad med dig? Har du fået mere styr på min bror og din karrierer?" spurgte hun nysgerrigt, hun syntes det var fedt at Leah var igang med at få opfyldt alle sine drømme.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 7, 2019 16:43:37 GMT
Leah rakte Ashleen den vin, hun havde skænket, mens hun lyttede til hvad hun havde at fortælle om. ”Får man nogensinde helt styr på sit liv? spurgte hun overvejende, før hun tog sig en tår af sit eget glas. Hun grinede så en smule, da det nok havde lydet en anelse deprimerende, den måde hun havde valgt at sige det på. ”...Jeg mener, ud over trængen til at få styr på dit liv, har du der så godt? Eller skal der ske noget stort, for at du får det så godt, som du vil have det? hun prøvede at komme ud ad sin skald og lære denne kvinde at kende.
Leah havde måske haft et par småaffærer i sit liv, men hun havde aldrig tilladt sig selv at falde for en... hun ønskede at give Ashleen en chance, og dertil også sig selv.
”Mig? Jo jeg synes faktisk det går ret godt - der har været et par artikler hvor mit navn er blevet nævnt, og desuden så har jeg været igang med at indspille noget musik. Det kører ret godt.” endnu en slurk blev taget, mens hun overvejede om livet snart ville tage røven på hende igen og tage en dårlig drejning.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 7, 2019 19:10:27 GMT
|
Hun smilede ved hendes kommentar. "Nej det gør man nok ikke helt" sagde hun. Ashleen følte egentligt hun havde haft nogenlunde styr på sit liv i mange år, men glæden kunne jo nok bare ikke fortsætte i det uendelige. "Jeg har det egentligt okay, jeg kom ud af et forhold for et halvt års tid siden som tog lidt hårdt på mig. Men jeg tror jeg er ved at kæmpe mig tilbage" sagde hun og smilede roligt: "Jeg skal til Los Angeles og arbejde her om nogen uger, så kan det være jeg får styr på tankerne igen" sagde hun ærligt.
De kunne jo lige så godt lære hinanden at kende hele vejen igennem hvis det var de skulle ses noget mere, så Ashleen kunne lige så godt sige tingene som de var, sådan nogenlunde ihvertfald. "Det er fedt... Jeg syntes det er sejt du går efter dine drømme, det kan være skide hårdt" sagde hun blot. "Støtter din familie dig?" spurgte hun og var glad for at samtalen bare flød, men det var nemt. Leah var virkeligt sød og virkede bare så let at snakke med.
|
[/b][/td][/tr][tr][td style="padding-bottom:10px;"] [/td][/tr][/tbody][/table] ♛[/div]
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 7, 2019 19:26:51 GMT
Det gjorde hende en smule trist at Ashleen skulle til Los Angeles. Hun kendte knap nok kvinden, men hun vidste at det nok også betød at de ville kunne ses mindre det næste stykke tid, når nu Ashleen var ude af landet. Dog viste hun det ikke og hun smilede i stedet bare og lyttede opmærksomt.
”Et forhold? Det er jeg ked af at høre, det kan jeg forestille mig ikke har været så nemt.” hun lænede sig frem og rakte sin hånd frem for kort at berøre kvindens hånd, så hun kunne vise en smule omsorg.
”Jeg er sikker på at det bliver hårdt... men i sidste ende er jeg bare glad for at spille musik og få en platform, hvor jeg kan dele min glæde med andre mennesker... og hvis de vil lytte til mig er det bare en ekstra bonus.” det gav hendes kinder en let rød glød, som hun snakkede om sin passion.
Dog mistede hun gløden igen, som hendes familie blev bragt på banen. Sidst hun havde snakket med Ashleen havde det næsten virket som om at Leah kom fra denne kernefamilie, men det var langt fra sandheden. ”Min far kan ikke helt forstå mig, og hvad jeg vil med Haymitch som manager... men jeg er sikker på at han nok skal blive god igen.” hun trak på skuldrene og kiggede nu ud på vandet, en anelse afvigende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 7, 2019 19:41:55 GMT
|
Hun smilede let og nikkede: "Nej men det var mig der gik, så jeg burde nok ikke tage det så tungt" sagde hun. Selvom det var hende der var gået, så havde hun alligevel haft svært ved at holde hovedet koldt, det havde været hårdt for hende, især fordi at Caspian jo også pludseligt havde været indblandet i det hele. "Det kan jeg godt forstå, det må også være fantastisk. Jeg er også glad for skuespillet, det var også en drøm i mange år" sagde hun, medie branchen var jo desværre ikke altid helt nem at overleve i.
"Mitch er god nok.. Din far kommer til at kunne lide ham" sagde hun. "Nogengange glemmer han bare at han altså er fyldt 35" sagde hun i et smil, Mitch var sjov nok og de to havde egentligt et ganske godt forhold, nok også fordi at de begge havde lavet lort i deres liv. Men nu kunne de da se tibage på det, og grine af det.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 8, 2019 6:18:20 GMT
”Tja, men... du har stadigvæk følelser, så hvis du tog det tungt, så er det også okay.” Hun smilede opmuntrende til Ashleen, mens hun sad der og observerede hende.
Hun nikkede til Ashleen, da hun fortalte hvor meget hun holdte af skuespil. Det fik hende til at overveje at de begge godt kunne lide den kunstneriske verden, hvor man blandt andet kunne få lov til at træde ind i et andet liv og en anden karakter, om end bare for et par minutter. Ashleen gik jo sikkert ind i sin rolle, ligesom Leah opfandt sange, der ikke nødvendigvis var om hende selv, og derved påtog hun sig også en rolle, når hun sang sange fra perspektivet af folk, der ikke var hende.
Leah lo let og varmt, ”Det ville overraske mig, hvis min far kom til at kunne lide Haymitch... men det vigtigste er at jeg kommer til at kunne lide ham - og det kan jeg,” hun trak bekymringsfrit på skuldrene og drak endnu engang af sit glas, med et smil på læberne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 8, 2019 16:14:43 GMT
|
Hun nikkede: "ja også fik vi sgu lige en søn sammen" sagde hun og kiggede kort ned af inden hun smilede i mod Leah. Hun kunne jo lige så godt sige det, Caspian så hun ikke rigtigt for tiden, og nogengange mere end andre, mest fordi at hun ikke altid syntes det var helt så let som hun ville ønske at være mor i det liv hun levede. "Det gør det hele lidt mere kompliceret" indrømmede hun, især nu hvor hende og Zeke ikke sådan rigtigt snakkede sammen mere. Hun savnede ham ikke som sådan, hun var nok bare ked af at de var endt med at gå så skævt af hinanden.
"Din far er måske meget striks?" spurgte hun nysgerrigt. Mitch og Ashleen havde altid mest af hinanden, deres forældre havde været nogen ikke så gode mennesker der havde drukket for meget og ikke altid havde været lige gode at opvokse ved, heldigvis så var de to jo stærke sammen. De havde hinanden.
| |
♛
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 27, 2019 16:29:27 GMT
”En søn? Hvor gammel er din søn?” hun var ikke sikker på om det var information hun havde fået før, men nu hvor hun havde fået det, så kunne hun ikke lade være med at smile ved tanken om at kvinden foran hende havde et barn. Leah havde altid elsket børn, selv sine søskende – selvom de bestemt ikke havde gjort livet nemt for hende.
”Min far er… bestemt, for at sige det mildt.” hun foldede sine hænder i sit skød og kiggede ned på dem. Smilet var endnu på læberne, mens hun kort overvejede hvordan livet ville have været, hvis hun ikke havde fundet ud af, hvem hendes rigtige far var.
Hendes blik gled igen op for at møde Ashleens, ”Men jeg er mere end min familie,” sagde hun selvsikkert. Nu hvor blikket var på Ashleen, kunne hun ikke lade være med at iagttage hende en anelse beundrende og hun kunne mærke hvordan kvinden fik hende til at falde i staver, ”Du er virkelig smuk…” røg det ud ad munden på hende, og med det samme kiggede hun en anelse flovt væk, men kun ganske kort, før hun igen så på kvinden. ”Undskyld, det er måske lidt direkte… Men jeg kan ikke lade være med at tænke det og nu var jeg nødt til at sige det højt..."
|
|
|