Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 3, 2019 8:15:16 GMT
Hogsmeade 20. Marts, Ca. 12:00 om middagen. @ulysses PåklædningMidt på dagen vrimlede det med liv i Hogsmeade. Lyra var netop kommet ud fra ugleriet, for at se om hendes forældre skulle have sendt noget uglepost til hende. Det havde de i den grad, og hun var nu efterladt med så dårlig en følelse i maven, at hun ønskede at hun havde droppet den tur, og i stedet bare havde nydt festivalen og måske havde ladet posten vente til at den blev leveret til Hogwarts engang. Det burde egentlig ikke komme som noget chok for hende, at hendes forældre havde skrevet til hende om en trolovelse, hun var trods alt seksten år gammel. Det var på tide hun blev lovet væk. Desuden, så var Ulysses vel heller ikke den værste kandidat, for han var i det mindste en jævnaldrende troldmand og ikke nogen gammel rynket rosin. Alligevel gik hun nu med brevet i hængende i hånden og et lettere blegt ansigt, som hun prøvede at forestille sig selv, gift med den alvorlige Ulysses. Ulysses, leder af fuldblodsklubben. Hun havde måske regnet med at Ulysses og Morgana ville blive gift, men ikke Ulysses og hende selv...
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 3, 2019 11:29:24 GMT
Outfit: link
Hvis det ikke havde været et krav at deltage i forårsjævndøgns aktiviteterne i Hogsmeade, havde Ulysses hellere brugt dagen på biblioteket, eller lavet lektier. Han så ikke nogen læring i at bruge tid på pjat som dans, eller andet fjollet. Han havde iklædt sig noget af hans mere afslappet tøj, og stukket hænderne i lommen, som han alene, gik ned over græsset. Her fik han øje på Lyra Lestranges, ikke så langt fremme. Han havde ikke givet hende meget notits gennem årene, men nu hvor hans forrige trolovelse gik i vasken, havde hans forældre været knapt så tilfredse og det havde så også været ham selv der havde forslået Lyra. Hun var et ret godt match. Han så endnu ikke noget potentiale i hende, men det kunne man vel finde ud af. Hun havde vist også vist interesse i fuldblodsklubben, men det var nu ikke så sigende. Det var mere hvad hun havde af visioner, som var interessant. Ulysses øgede sit tempo, for at hale ind på hende. "Hej..." Han havde nu aldrig været en mand af mange ord...
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 9, 2019 15:58:20 GMT
Og som hun gik der og forestillede sig, hvordan livet med Ulysses ved sin side ville udfolde sig, dukkede han pludseligt op. Automatisk smed hun brevet ned i den lille taske, der hang fra hendes skulder. Hun var ligeglad med, at det blev krøllet i forsøget på at gemme det væk.
”Hej” hilste hun tilbage, og hun værdigede ham kun et kort og hurtigt blik. Hun mærkede med det samme hvor akavet hun havde det med at skulle gå ved siden af Ulysses, nu hvor hun havde den viden hun havde. Vidste han det også? Det måtte han næsten, for de var ikke ligefrem bedste venner, så hvorfor skulle han ellers komme og hilse?
”Er du ude for at kigge efter en ring til mig?” hun kunne lige så godt bryde isen med det samme, selvom hun ikke fik sagt det i så venlig en tone, som hun havde prøvet på. Hun hadede ikke Ulysses, for han havde jo ikke været med til at udvælge Lyra, som hans udkårne. Han var lige så fortabt, som hende. Hun burde have mere ondt af ham, nu hvor de stod i samme situation, men Lyra havde travlt med at have ondt af sig selv i stedet.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 11, 2019 9:39:53 GMT
Kommentaren kom bag på Ulysses, men han formodet at holde facaden. Hun skulle ikke vide, at han havde lagt en del energi i at få sine forældre pejlet over på hende. Det kunne hurtigt fremstå som om at han kunne... lide hende... "Så du har fået det af vide..." svarede han blot neutralt og kiggede kort på hende, med løftet bryn. Det var ikke til at vide hvad Lyras forældre præcist havde skrevet, men hvis man kendte Lestranges familien, ville han gætte på; meget kort og kontant. Ulysses stak hænderne i lommen og så blot ligeud for sig. "Vil du da gerne have en ring?" Hvis det var noget der kunne gøre Lyra mere føjelig, var han da klar til at gøre det, selvom han ikke havde tænkt sig at gå ned på knæ for hende. Faktisk var det begrænset hvad han gad af det der forlovelses pjat.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 13, 2019 19:59:41 GMT
Ja, hun havde i den grad fået det at vide. Det havde ikke været et spørgsmål eller en besked om at de skulle mødes for at snakke om denne store livsforandrende begivenhed, nej… Det havde skrevet, og hun kunne huske hvert et ord:
Kære yngste datter, Lyra Lestrange
Vi har indset at Ulysses Pantazis ville være det perfekte valg til en god fremtidig ægtemand, og vi forventer derfor at du opfører dig respektabelt over for ham, mens vi forhandler nærmere med hans forældre.
Kærligste hilsner, mor og far.
Hun ville have vist ham brevet, så hun kunne signalere at hun havde fået besked, uden at sige et ord mere til ham… Men nu kunne hun ikke finde det længere, da det allerede havde begravet sig dybt ned i hendes taske. Lyra måtte frustreret opgive at finde det og derfor nikke, ”Ja, jeg har fået det at vide…” mumlede hun en anelse halvsurt. Ved hans tilbud om at købe en ring til hende, blev hendes opmærksomhed dog alligevel vakt, og hun drejede sit ansigt for at værdige ham et blik, nu hvor han kom med dette tilbud ”Ville du da købe en, hvis jeg ønskede en?”
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 14, 2019 16:35:53 GMT
Ulysses lagde godt mærke til den kortvarige travlhed med tasken, selvom han ikke gik så meget op i hvad hun faktisk ledte efter. Han gik heller op i hvad hendes forældre faktisk havde kommunikeret til hende, så længe hun bare var klar over at det hvad det indebar. Han trak lidt på skulderen og kastede et blik i retning af Hogsmeade forude, hvor der kom en masse larm fra. Festen var vel i gang. "Det er vel tradition... Så hvis du gerne ville have en..." Mere gad han faktisk ikke rigtig svare. En lille ligegyldig ring gjorde ingen forskel for ham. "Faktisk tager jeg kun til Hogsmeade, fordi underviserne har sagt at vi skal. Hvor dumt det end er, så må et vel bare være sådan." Han så mod hende i søgen af enighed.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 14, 2019 17:34:03 GMT
Lyra måtte holde et irriteret og skuffet fnys tilbage, da han vendte tilbage til tilbuddet på den mest uromantiske måde. I stedet stak hun sine hænder ned i sin jakkelomme, og affandt sig med at hun lige nu stod i en situation, hvor hun skulle opføre sig ordentligt. Hun valgte ikke at svare ham på det sidste… Jo hun ville gerne have en ring, men hun følte ikke en lyst til at snakke yderligere om det, nu hvor han fik det til at virke så intetsigende. Hun kunne se at han søgte hendes anerkendelse, og selvom hun ikke selv kun var tager her over, fordi hun skulle, så nikkede hun alligevel for at give ham den validering, som han så ud til at have brug for.
”Det er faktisk ret kedeligt. Det eneste gode de har her skulle være deres specielle kager… Har du smagt en af dem?” det sidste spurgte hun med en mere optimistisk stemme og hun rettede et nysgerrigt blik hans vej. Hun var allerede nu klar til at trække ham med over til en bod, så de kunne smage en af de specielle kager de havde, der for hende duftede efter roser, kanel… Og sært nok på en eller anden måde også aske.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 1, 2019 6:38:51 GMT
Så slap han da for at købe en ring... Det var også noget pjat. Sådan en måtte hun få, når de endelig skulle giftes. Der kom en grimasse frem i Ulysses ansigt. Hvis der var noget han ikke kunne lide, så var det søde sager og kager. Han holdte en kommentar, om at kager blev man tyk af, tilbage, for det ville nok ikke falde i god jord. Piger var så følsomme omkring deres vægt. Ikke at Lyra, lod til at have et problem, men lige pludselig kunne det gå den gale vej... "Jeg tror det er flere år siden at jeg har smagt dem... Jeg plejer at liste væk, lige så snart at underviserne har registeret vores tilstedeværelse... Mon han også skulle strække sig lidt for at være medgørlig? "Vi kan godt prøve de forskellige boder hvis du vil?" prøvede han, selvom der var et svagt hint af modvillighed, han prøvede dog stadig at lyde opfordrene...
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 1, 2019 17:44:34 GMT
Det var nok det første underholdende Ulysses formåede at sige og det gav Lyra et reelt smil på læberne, da han nævnte at han plejede at liste sig væk. Hun overvejede hvad han mon hellere ville bruge tiden på, end at færdes i Hogsmeade... Måske sad han bare med en bog i hånden, mens alle andre gik og hyggede sig med kager.
”Det ville måske få turen hertil til at virke lidt mindre spildt, nu hvor vi alligevel er her?” Hun følte sig en smule stolt over at han rent faktisk ville bøje sig lidt for at gøre noget, Lyra havde lyst til.
Det var ikke fordi Lyra var helt ekstatisk efter at smage kagerne... men hun havde nu alligevel lyst til at prøve bare én eller to, nu hvor der var blevet snakket så meget om dem. Desuden så Hogsmeade ekstra flot ud i dag.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 26, 2019 19:16:48 GMT
Ulysses prøvede halvhjertet at gengælde Lyras smil, men han virkede ikke til at være særlig tilpas ved det. Han tog dog nogle penge frem og betalte for et stykke kage til dem hver og rakte det ene til hende. Han løftede sin egen. "Til skøre traditioner og en interessant fremtid" Kagen var væk i en mundfuld, da han bare ikke kunne dy sig. Den smagte simpelthen for godt. Af Friske æbler, havtorn.... og med en eftersmag af... nej, det kunne vel ikke være olie? Det fungerede godt sammen, men det virkede mærkeligt, da kagen havde lignet en helt almindelig chokoladekage... Den gav en eller anden varm fornemmelse i kroppen som Ulysses ikke kunne genkende, men et øjeblik så han bare lidt fraværende ud i luften, som om han var helt væk.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 27, 2019 15:54:39 GMT
En følelse, som sommerfugle i maven, bredte sig da han fandt pengene frem og betalte for kagerne, og hun tog villigt mod den kage hun rakte ham. Et lydløst grin forlod hendes læber, ”Til skøre traditioner og en interessant fremtid,” gentog hun efter ham, lige før hun bed tænderne ned i kagen. Hun ville ikke, ligesom ham, æde det hele i et stykke, for hun følte at hun vel blev nødt til at virke bare en smule præsentabel over for sin forlovede.
Til først var det smagen af kanel, der bredte sig i hendes mund, hvilket ikke var alt for overraskende en smag. Smagen af roser, var dog noget hun ikke helt havde forventet… og da smagen af aske pludselig brød frem, måtte hun erkende at det var en temmelig underlig opskrift der var blevet brugt til disse kager. Alligevel, så smagte det godt… Faktisk gjorde smagen at hun hurtigt blev nødt til at tage en bid til og en bid til, indtil hele kagen var væk, og Lyra i stedet nu stod efterladt med en varm fornemmelse i kroppen, og en bleghed der ikke matchede den netop varme følelse.
Da Lyra igen kiggede over på Ulysses følte hun sig mere tryllebundet end nogensinde før, af den ædle fuldblodsprins, der en dag skulle blive hendes ægtemand. ”Hvis jeg kunne gifte mig med dig lige nu og her, så havde jeg gjort det…” det var efterfulgt af et genert grint, hvorpå hun lod blikket vige flovt væk fra ham, for tænk at hun lige havde sagt det? Hun havde afsløret sine dybeste følelser for Ulysses Pantazis.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 27, 2019 19:43:54 GMT
Han vidste godt at normalt havde sådan en kommentar generet ham gevaldigt og den lyd hun lavede virket fjollet, men lige nu virkede det så utrolig bedårende. Faktisk virkede det til at vække en varme i ham, som om noget kildede i maven, hvilket var uvant. Uden at tænke over det tog Ulysses Lyra's hånd, selvom begge hænder var fyldt med kagekrummer. "Lyra du er den smukkeste heks jeg nogensinde har set. Du er som ost der har stået længe nok og nu smager lige som det skal. Du er som han påfugl i parringstidning, du er... Som en perfekt score til eksamen" Ja, det var hvad hun var. Hun var helt igennem fortryllende. Han trak hendes hånd op til læberne og kyssede den. For andre lignede det nok nærmere at han forsøgte at forgribe sig på hendes hånd, men nej, han ville bare udtrykke sine følelser.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 31, 2019 17:18:42 GMT
Hendes øjne blev større. Ulysses havde taget hendes hænder i hans, og Lyra strammede grebet, som ordene rullede ud ad hans perfekt-formede læber. ”Mener du det, min Ulysses? Mener du virkelig at jeg er ligesom en ost, der har stået længe nok?” glæden stak hende nærmest i hjertet og hun kunne ikke forstå, hvordan hun kunne være så heldig… Havde hun virkelig fortjent denne glæde, som hun følte på netop dette tidspunkt? Lyras læber adskiltes en smule, da han så romantisk kyssede hendes hænder og hun gispede let ved følelsen, som sendte vidunderlige stød gennem hele hendes krop. Han var hendes prins og hun ville for evigt elske ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 31, 2019 18:01:56 GMT
"Ja min elskede. Som den søde smag af rosiner. Som følelse af koldt vand mod et brandsår. Du er perfektion." Oprigtigheden lyste ud af ham. Hele hans krop lystede efter hendes nærvær. Men kun så forsigtigt, at tankerne flød hen på en enkelt ting han længdes efter.... "Lyra, min Lyra. Jeg ved at vi bør vente til efter vi er gift og alle ved det... men må jeg trykke mine læber mod dine... Vi kan gøre det i hemmelighed hvis du vil? Jeg længdes sådan efter det, og den behagelig duft din ånde har." Hans kinder rødmede, til hans helt utilgivelige spørgsmål. Var det uhørt? Han ville så gerne...
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 31, 2019 18:16:04 GMT
Han sagde de ord, Lyra havde ventet så længe på at høre… Hele fem minutter, siden de havde spist kagen og var blevet smidt i denne trance. ”Vi kan ikke risikere en skandale, Ulysses… vi bliver nødt til at gemme vores kærlighed, hvis du ønsker at… udtrykke den sammen med mig, og mærke min ånde mod dine læber” hun begyndte at trække ham med i retningen af den mindre befærdede del af Hogsmeade. Hun trak ham, mens hun gik baglæns i en langsom gang. Hun ville ikke miste ham af syne – der skulle ikke gå et sekund, hvor Lyra ikke nød synet af hans smukke ansigt og... og.... "Åh! Pokker tage den skandale! Jeg bliver nødt til at mærke dine fugtige læber mod mine, lige nu..." hun kastede sig imod ham i et forsøg på at lade sine læber ramme hans i et elskovskys.
|
|
|