Den Skæbnesvangre Ugle

[Deleted]

Der var sørgmodighed at spotte i hans ansigt. Dumme regler! Ak og ve, hvorfor var det mon sådan? "Det er alt jeg drømmer om!" Han kom nok til at sige det lidt for højt, men lagde ikke selv mærke til det.
Da Lyra pludselig tog ham med, fulgte Ulysses fortryllet efter. Han så bare med store og utålmodige øjne på hende. Hun var den smukkeste kvinde i hele verdenen! Det måtte han sige! Kysset virkede så pludseligt. Det var Ulysses første og han følte sig frem. Lidt tunge blev vist også brugt. "Du er smukkere end nogen anden i hele verdenen" fik han ud, mens kysset stadig var i gang.
Hans hænder søgte krævende ned mod hendes hofte. Kysset blev kun brudt, fordi han skulle have luft. En dråbe savl blev tørre væk fra egen hage. "Åh Lyra. Det du er fantastisk! Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke så det før! Jeg ser frem til vores bryllup og den dag vi får børn sammen!"

[Deleted]

Hun havde næsten sat en finger for hans læber, da han udbrød at det var alt han drømte om. Hun forstod hans passion, men de var nødt til at være forsigtige, nu hvor de stod her i Hogsmeades gader og erklærede deres dybe og sande kærlighed for hinanden.

Kysset var vådt og klodset og… var det mon en kagekrumme hun anede mellem spyttet? Men det var verdens bedste kys og ikke noget hun for alt i verden ville misse eller glemme.
”Ulysses… Det er som om…” hun mærkede hvordan varmen spredte sig i hendes krop, som hun tog hans ene hånd og lagde den mod sin brystkasse.
Hun så ham ind i øjnene ”…Som om min fertile krop, var skabt til din… og det ville være mig en ære at bære dine børn… Åh hvor ville vores børn være fantastiske, hvis de arvede bare en ottendedel af din visdom…” hun lænede sig frem igen og kyssede ham endnu engang med så stor en passion, som en klodset teenager kunne præstere.

[Deleted]

Evnerne til at forstå hvad der var rigtig og forkert, var der stadig, men da Lyra lagde Ulysses hånd, på sin brystkasse, var det svært at holde tankerne fokuserede. Gentagelsen af kysset, denne gang mindre vådt, fik ham til at vove sig ud i ukendte farvande. Hans hånd der jo allerede lå der begyndte at udforske de uvante former, og blot trykke sig tættere ind til sin kommende kone.
Hjernen flimmerede af eufori, og alt muligt andet, som var magisk påvirket. "Jeg kan ikke vente til den dag, hvor vores kroppe kan blive én." Kyssene bevægede sig ned af hendes hals, mens cowboy jakken blev skubbet af hendes skuldre. Den var kun i vejen lige nu, og hendes hud duftede bare så fantastisk....

[Deleted]

Et kælent suk forlod hendes læber, da hun mærkede ham presse sig tættere på. Ugh, hvor var han samlejeet, som han stod der og snakkede om at forene deres kroppe. Dette var manden hun en dag skulle gifte sig med! Han var hendes… Kun hendes… Og hvis nogen nogensinde kom imellem dem og deres episke dybe kærlighed, så ville hun… ja… så slog hun dem sgu ihjel hvis det kom til det! Lyra havde aldrig følt sådan før, men jo, hun var sikker på at hun hellere ville ende i Azkaban end at se Ulysses sammen med en anden tilfældig trunte.
”Men vi må være tålmodige! Men tro mig... På vores bryllupsnat vil vore kroppe forenes, og jeg vil udføre mine hustruelige pligter på dig hver dag og hver nat! Åh Ulysses...” svarede hun ham, højt, mens hans kys vandrede ned ad hendes hals og jakken røg af. Mens han gjorde dette, arbejdede hun ivrigt med fingrene for at løsne slipset omkring Ulysses hals. Det skulle af, før noget andet kunne komme af.

Midt i denne passionerede akt, hvor Lyra nu rodede sine fingre gennem hans lækre hår, begyndte en anden følelse at snige sig ind på hende. Det var som om hun følte sig mere og mere omtåget, og begyndte at sætte spørgsmålstegn til hvad det var hun lavede her? Midt på den åbne gade.

[Deleted]

Hænderne begyndte deres vandren længere ned af og Lyras hals fik ikke for lidt. Det var først da hans hånd havde sneget sig en smule ned under kjolen, at den stivnede. Det var som om at hele hjernen blev lammet. Klarheden kom tilbage, men situationen virkede surrealistisk... Hånden fjernede sig, og Ulysses gik et skidt tilbage. Blikket så først ned mod eget løsnede slips, og så på hendes bare arme. Han huskede skam godt hvad der var sket, men fandt det ikke realistisk, som om det var sket i en drøm... en meget mærkelig og ikke fri vilje drøm...
Der blev roddet med slipset, så det kom til at sidde ordenligt, mens han mumlede forlegent.
"Ehm jeg undskylder... Det er derfor man ikke tager til dumme festivaller..." Ulysses turdede tydeligvis ikke at møde hendes blik...

[Deleted]

Lyra genvandt den smule fornuft hun havde haft før hun havde taget en bid af kagen, og hun kunne ikke forstå hvordan de var endt i armene på hinanden. Spontan sindssyge?
Det var gået fra at hun havde mugget over brevet fra sine forældre til at hun havde stået og prøvet på at afklæde en villig Ulysses Pantazis. Villig – det var det vildeste ved hele situationen.

Hun skammede sig over hvad de havde gjort, og hun havde det dårligt over ikke at ane hvordan de var nået dertil. Lyra trak sin cowboyjakke ordentligt på igen og begyndte at rette sit tøj til. Især kjolen rettede hun til, da hun huskede følelsen af kort at have mærket Ulysses hænder under den. Ligesom ham undgik hun også hans blik til først, men hun genfandt dog modet og kiggede på Ulysses, ”Skal vi bare… Aldrig snakke om det her igen? Måske var der ikke nogen der så det,” sagde hun midt i Hogsmeades travle festivals gader.

[Deleted]

I det mindste havde de, det tilfældes at ønske at det her blev holdt hemmeligt. Det var dog ikke så meget at de ragede på hinanden, men mere at Ulysses frygtede for sit rygte... Han ville helst fremstå kølig og eftertænksom, men det her, fik ham til at virke impulsiv... Men med Lyras ord, begyndte et par Gryffindor drenge at grine højtlydt. De lavede endda kysse lyde, før de hurtigt skyndte sig videre.
De havde set det...
Det var ikke generthed den her gang, som fik Ulysses ansigt til at skifte farve til rød. Raseriet boblede i ham, og fingrene ledte efter staven. Men drengene var væk i folkemængden. Dog vidste Ulysses godt hvem de var. "De er så døde..."
Endelig så han mod Lyra. Man kunne næsten se ham syde... "Enten obliviator vi dem, eller også gør vi noget meget værre" sagde han manisk. Men det var nok naivt, at tro at de var de eneste der havde set det...

[Deleted]

Lyra prøvede ihærdigt at rette sit tøj til og sit hår til. Hun kunne mærke at hendes hår måtte ligne noget svarende til en høstak lige nu, og det havde hun det lidt mindre end godt med.
Der var kun gået et par sekunder fra at Lyra havde spurgt om de skulle holde det hemmeligt, før kysselyde kunne høres. Lydene kom fra et par Gryffindor drenge, som Lyra endte med at skule efter. De havde ingen manerer, sådan nogle umulige tåbelige løver!

Da Lyra igen så på Ulysses var han stadigvæk rød i ansigtet, men hun kunne tydeligt se at det ikke var generthed. Han mindede hende nærmere om en lille dreng, der havde tabt sin is og ikke måtte få en ny. Hun forstod godt hans vrede og den vækkede næsten en følelse af empati i hende.

Lyra bed sig usikkert i læben. Hun ville hjertens gerne hjælpe Ulysses med at tage sin hævn, men hun anede bestemt ikke hvordan man brugte obliviator besværgelsen… Faktisk var hun pænt ringe til alle besværgelser, ud over sin elskede confringo.

”Vi skal nok sørge for at de fortryder det… De kommer til at fortryde det.” Svarede hun ham og sendte ham et alvorligt blik. ”Alle der griner af os, kommer til at fortryde det.” Det ville hun personligt sørge for. Hun ønskede ikke at se Ulysses syde på denne måde igen – han havde fortjent bedre.

[Deleted]

Mærkeligt nok, så genkaldte Lyras ord noget i ham. En følelse han havde følt for lidt siden, der ikke var præget af vrede eller magtbegær. Det fik ham til at falde ned, at hun sådan var på hans side, for det var de færreste. Det var nærmest et løfte hun gav ham, og det ville han holde hende på i den lange ende. "Lad os gå... Der er alligevel for mange undervisere her til at vi kan gøre noget ved det nu." Forsigtigt lagde han en hånd på hendes ryg, og gejlede hende ned af en sidegade, der førte dem ud i det åbne, hvor man kunne se de mange bjerge og bakker. Her var de lidt mere i fred.
"Det her kommer til at give problemer... Jeg havde planlagt det hele så nøje... Det ødelægger alt..." Ulysses gik frem og tilbage, mens han snakkede til sig selv.

[Deleted]

Det alvorlige blik blev blødere, da Ulysses igen talte. Han mente ikke at der var mere at gøre lige nu, og Lyra var enig. Hun prøvede på ikke at lade ham se det, men et smil gled op over hendes læber, da hun mærkede hans hånd på hendes ryg. Lyra følte at hun havde sagt et eller andet rigtigt, og det efterlod en stolt følelse indeni hende.

Hun blev ledt ned ad en sidegade, indtil de nåede til en åbning med en smuk udsigt. Lyra havde overvejet om de skulle slå sig ned og sidde ned, så de kunne nyde freden sammen, lige indtil han begyndte at snakke om planer.
Hun rynkede brynene ”Hvilke planer snakker du om?” hun begyndte at overveje, om det var deres trolovelse han snakkede om. Trolovelsen var så frisk i hendes minder, at det var det første hun kom på, da han snakkede om planer. Havde han haft en finger med i spillet? Men det ville også være tåbeligt, for så havde han jo nok nærmere valgt Morgana, hvis han selv skulle have lov til at vælge.

[Deleted]

Ulyssses kiggede op, som om han et øjeblik havde glemt at Lyra var der. "Ja... mine planer... Det... Der er snart valg til en ny formand i fuldsblodsklubben, men hvis jeg skal forblive næstformand og holde styr på den nye formand, skal jeg helst fremstå på en specielt måde. Det kan muligvis være blevet ødelagt."
Panden blev rynket, men han var stoppet med at gå frem og tilbage. "Siden vi nu er trolovet er det vel givet at vi tager afsted sammen til festen om 3 uger. Hmmm Du har selvfølgelig ikke fået en invitation endnu. Det er en komsammen hvor de bedre familier på skolen, bliver inviteret. Vi fejre blandt andet den gotiske stilperiode." Han snakkede så hurtigt at det nok var en anelse svært at følge med.

[Deleted]

Lyra havde krydset sine arme over brystet, mens hun stod og lyttede til Ulysses. Hun fandt hurtigt ud af at hun skulle holde ørerne åbne, for at kunne følge med i hvad der alt væltede ud ad ham.
”Så... du tror ikke at du bliver formand, når Morgana stopper?” spurgte hun, en anelse forvirret.
Hun kunne godt se hvorfor han var bekymret, men hun forstod bare ikke hvorfor han ville forblive næstformand, når han klart havde evnerne til at være mere end det.

Det næste fik hun næsten ikke med, og hun måtte lige spole båndet tilbage en ekstra gang, da han blev færdig med at snakke, før hun kunne formulere en tanke om det eller et svar.
”Så... du inviterer mig på en slags date? Eller inviterer mig med som date...” igen krøb et smil hen over læberne på hende. Måske var det ikke helt værst at være trolovet... det virkede i hvert fald som om det havde sine underholdende aspekter. Smilet forsvandt dog igen og hun så lidt mere alvorlig ud, ”Jo, det lyder mest optimalt at du tager din trolovede med - alt andet ville se forkert ud.”

[Deleted]

"Ja, du kan godt kalde det en date." Ulysses brugte sine charmerne evner til at få det til at lyde som om ordet 'date', ingen værdi havde i hans ordforråd. "Og ang. det at være formand. Så vil jeg ikke være formand. Mit mål har hele tiden været næstformand posten. Hvis jeg havde ønsket andet, havde jeg taget den fra Morgana."
Han smilte slesk og kørte en hånd gennem håret. Det havde ikke været så svært... Det var jo næsten ham der havde proppet de fleste ideer ind i hendes hoved...
"Det handler ikke altid om at sidde på toppen, Lyra. Nogle gange kan man få endnu mere magt ved at sidde bagved og styrer showet. Lade andre gå i front, mens du selv rager alle fordelene til dig..."

[Deleted]

”Du forstår virkelig at røre ens hjerte dybt...” Lyra hævede kortvarigt sine bryn over den irritation og skuffelse hun følte, da han viste sin romantiske side frem for hende. Men han førte emnet over på formandsemnet i stedet, og det fik Lyra til at skubbe tanker væk om romantiske dates, til fordel for den nærmest politiske snak.

Hun havde aldrig været ambitiøs og overvejet hvordan man kunne opnå mest magt. Det havde ikke interesseret hende. Men hans selvsikkerhed fik hende til at lytte ekstra nysgerrigt efter, og det overraskede hende at han turde at fortælle sin skurkeplan til hende. Morgana var hendes formand... men selvfølgelig, så var det Ulysses, som Lyra skulle bruge fremtiden sammen med.

”Men hvad kan vi så gøre for at du beholder din plads som næstformand?” og hvem skulle mon overtage formandspositionen, hvis det ikke var Ulysses...

[Deleted]

Ulysses himlede irriteret med øjnene. Han måtte holde en vrissen tilbage. "Jeg er ikke bange for at miste posten. Klubben er ingenting uden mig. Jeg frygter for min påvirkning af den næste formand... Men måske..."
Han gav Lyra et elevator blik, men det var ikke et typisk et. Tænksom vurderede han hende på forhånd. "Måske... Kunne du blive den næste formand. Ja, du burde stille op. Du vil være den perfekte til at overtage efter Morgana."
Den perfekte fordi han kunne styre formanden så...