Ham...hende...alene!

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Scott's bolig

Lørdag kl. 20

Outfit

Trescott Roden

---

Chrissandra gik med tunge skridt hen mod Scott's bolig. Hun vidste faktisk ikke rigtigt, hvorfor hun var på vej hjem til ham, men hun havde måske bare brug for sin bedste ven. De havde været rigtig mange ting igennem sammen og det forbløffede hende, at de var så tætte som de var, selvom de havde været kærester og havde gjort hinanden ked af det flere gange. Dog var de gode venner nu og hun havde brug for ham, som hun før havde haft. Hun huskede, da de begge var i Bulgarien og hun blev nødt til at bryde det op med ham, fordi hun ikke var ovre Luckas. Scott trøstede hende og hun var bange for, at han måske også skulle det nu. Hun vidste ikke helt, hvad der var sket, men hun var bare lidt langt ude for tiden. Hun tog i byen, som hun aldrig gjorde og drak mere end hun måske burde. Intet var som det plejede at være og det kunne hun takke Leonardo for. Dog var hun på ingen måder klar over, hvorfor han havde den effekt på hende. Det var ikke længe siden hende og Riley var gået fra hinanden og det havde selvfølgelig også noget at sige. Ville hun nogensinde finde ham, hun skulle være sammen med?

Chrissandra gik hen til døren og bankede på. Det var ved at være noget tid siden, hun havde været her, men hun vidste, at det var det rigtige for hende. Det var her, hun skulle være i aften. Nu håbede hun bare, at han var hjemme.

[Trescott Roden]

Aftenen var gået stille og roligt. Scott havde taget en dags tid for sig selv fordi der var nogle ting han blev nødt til at tænke igennem og nogle følelser han måtte have styr på. Kayla og han havde været i byen for nogle få dage siden og det var begyndt at gå op for ham at han måske var ved at få nogle følelser i klemme som ikke burde være der. Hvorfor faldt han altid for sine veninder? Hvorfor kunne de ikke bare være venner? Det var latterligt, men det var åbenbart hans forbandelse.
Denne gang havde han dog besluttet sig for ikke at agerer på det. Han var færdig med at gå efter sine veninder. Det endte altid i rod og ragelse. Eller altså det var startet ved deres one night stand så måske var det bare fordi det havde forvirret ham? Han anede det ikke, men han skulle bare stoppe med at tænke på hende på den måde.
Han tog en tår af det vandglas han havde stående foran sig på stuebordet og samlede dagens avis op fra sofapladsen ved siden af ham. Han var lige gået igang med at læse de første par ord da han hørte en banken på døren. Han så på sit ur, han have godt nok en aftale med Sam, men det var først i morgen formiddag hvor han skulle have morgenmad med til dem.
Scott rejste sig og gik ud for at åbne. Han var iført sine ynglingsjeans og en sort tshirt. Intet vildt og fancy, men han var jo også bare ham.
Lejligheden var kun en etværelses, det var den samme lejlighed som han havde haft siden Sam boede der. Selv i den tid han ikke havde boet her havde han haft den lejet ud. Af en eller anden årsag havde han aldrig helt kunne give slip på den. Måske havde det været på grund af minderne eller måske havde det været hans frygt for at binde sig for alvor. I hvert fald havde det jo ikke været den dummeste ide at beholde den, for det betød at han kunne bo i den igen nu. Sofaen han sad på var oprindelig en sovesofa, men den var slået sammen til en sofa lige nu.
Han åbnede døren og så overrasket på Chrissandra, dog lyste han hurtigt op i et smil. "Jamen halløj stranger," han blinkede til hende. Heldigvis var hun den ene ekskæreste som han stadigvæk havde et virkelig tæt venskab med.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss havde virkelig brug for at være sammen med en ven lige nu og hun vidste, at hun altid kunne komme til Scott. Han var nem at tale med og han kunne altid bringe et smil frem på hendes læber. Derfor havde det ikke tage lang tid for hende at tage beslutningen om at tage derhen og hun håbede selvfølgelig, at han var hjemme. Ellers måtte hun sove foran hans dør. Alt andet end at være hjemme lige nu. Det var så underligt tomt nu hvor Leo ikke længere var der.

Chriss havde taget en kjole på, men det var nu ikke noget unormalt. Hun elskede kjoler og selvom hun ikke ligefrem skulle score Scott (hæhæ), så kunne hun godt lide at have en fin kjole på. Hun kunne sagtens finde ud af at gå i jeans og det gjorde hun ofte, men lidt prinsesse måtte man vel godt være, selvom hun ikke så sig selv som en prinsesse.
Da døren gik op, smilede hun stort til sin ven.
"Treasure." Sagde hun. Engang kunne hun ikke lide at kalde ham det, for det var der navn, hun havde givet ham, da de var kærester, men hun var ovre ham nu og det følts rigtigt igen.
"Har du planer, eller har du lyst til at have besøg af mig?" Spurgte hun og fandt sit mest charmerende smil frem. Hun havde savnet ham. De så da hinanden, men ikke ligefrem hver dag.

[Trescott Roden]

Hans mund trak sig omgående op i et stort smil ved lyden af hans kælenavn. Som hende havde han også været påpasselig med at bruge hendes kælenavn, men nu hvor de ligesom var tilbage på ret kurs var det som om at det var blevet naturligt igen.
Spørgsmålet fik ham til at lyse op i endnu et smil før han kastede blikket ind mod lejligheden. Til trods for at sengen var redt som sofa var der ikke ligefrem gjort rent for nylig. Han havde haft en del arbejde og havde ikke regnet med gæster, dette hjalp ikke når han nu var lidt af et rodehovede.
Han rømmede sig lidt og så tilbage på hende, "altså hvis du kan leve med rodet." Svarede han så og smilede stort til hende, han kunne altid bruge hendes selskab. Efter de var gået fra hinanden og ligesom begge havde fået styr på deres følelser igen var det som om at deres venskab næsten kun var blevet stærkere.
Han gjorde plads så hun kunne komme ind og kiggede så kort ned af hende, "sig mig Princess, er det ikke lidt koldt med kjole på?" Han vidste at hun altid havde været glad for at gå med kjole, men altså det var midt i Marts og dermed ikke ligefrem den varmeste tid på året.
Han lukkede døren efter hende som hun kom ind og gjorde antyding til at ville tage hendes jakke. "Kan jeg byde på et eller andet? Vand....eller....vand....måske noget te." Han rodede sig lidt i håret uden at være sikker på havd han ellers havde at byde på, nu havde han jo ikke forventet gæster.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss kendte kun Scott alt for godt og hun vidste, at han ikke var den bedste til at rydde op. Det havde hun da erfaret, da de boede sammen. Dog boede hun ikke med ham nu og han kunne rode så meget, som han ville. Dog var han magiker, så at han ikke bare havde slået et enkelt slag med sin tryllestav, for at få det væk, forstod hun ikke. Faktisk var der meget, som hun ikke forstod ved mænd, men nu boede hun ikke sammen med en.
"Jeg har vænnet mig til det." Sagde hun med et kærligt smil og lagde en hånd på hans skulder. Hun kiggede ned ad sig selv, da han kom med kommentaren om kjolen.
"Nu er det jo ikke ligefrem fordi, at jeg skal stå udenfor hele aftenen." Hun trak på skuldrene og gik indenfor. "Så jeg lægger ikke specielt meget mærke til kulden." Hun smilede og kiggede lidt rundt i huset. De burde virkelig ses noget mere. Han var hendes bedste ven og han var den, der kendte hende bedst. Det havde rørt hende, da han kaldte hende princess og hun var så glad for, at de var forblevet venner. Nogle ville nok finde det underligt, men det passede hende fint.
Hun grinede til ham.
"Hvis du har te, så ville det være dejligt." Hun vendte sig imod ham og lagde sin lille taske på bordet. "Jeg forstyrrer ikke, vel?" Spurgte hun og håbede, at hun ikke kom ulejligt, selvom han havde inviteret hende ind.

[Trescott Roden]

Han smilede til hende som hun kommenterede på at hun havde vænnet sig til det. Det havde hun nu sådan set ret i. Han havde altid været et rodehoved.
Han betragtede hende kort, ”nå så du havde ligefrem regnet med at jeg ville lukke dig ind hva?” Jokede han og blinkede til hende. Faktisk var han ret glad for at hun var kommet også selvom det var uanmeldt. Dagen med Kayla havde været forfærdelig og han havde brug for opmuntringen.
Det var simpelthen så dumt at han var begyndte at mærke visse følelser røre på sig når Kayla var i nærheden. Han burde være tilfreds med at være hendes ven, men det var som om at han bare aldrig kunne nøjes.
Han lukkede døren efter hende som hun gik indenfor ”godt for dig Elsa.” Drillede han og skuttede sig en smule, ”jeg synes nu ellers at det er rigeligt køligt.” Han skar en grimasse.
”Jamen det har jeg skam,” informerede han og fik ud i køkkenet for at sætte vand over, han stillede sig herefter i døren ind til stuen og så tilbage på hende. ”Nej bare rolig jeg har ikke de store planer for i aften.” Indrømmede han og slog en smule ud med den ene hånd.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss kiggede hen på ham med et blik der sagde 'øhh ja?'. Hun smilede så til ham og lænede sig op et bord. (Går ud fra, at han har et bord).
"Well nej, men kulden generer mig ikke." Sagde hun og smilede af hans Frozen reference. "Ved ikke, om det har noget med min animagus form at gøre. Dog har kulde ikke generet mig helt så meget, som før jeg blev det." Hun trak på skulderen. Hun anede ikke om det havde noget at sige, eller om alderen bare gjorde hende immun over for kulde.
"Du trænger måske til lidt mere sul på kroppen." Sagde hun og klappede ham kærligt på maven.

Chriss smilede igen, men denne gang var det lidt mindre. Det var dejligt, at han havde tid, men det fik hende også bare til at tænke på, hvorfor hun faktisk var her. Det var ikke fordi hun ville græde på hans skulder, men hun havde brug for en ven. Det var ikke helt nemt for hende at skulle indrømme hvorfor, så derfor sagde hun ikke hvorfor.
"Det er jeg glad for." Hun fulgte efter ham ud i køkkenet. "Jeg har også savnet dig." Sagde hun og gik hen og fandt nogle kopper frem. Eller hun ledte lige efter de først, da hun faktisk ikke var helt sikker på, hvor de var henne. Så tit havde hun heller ikke været der.

[Trescott Roden]

Han lyttede da hun snakkede om at anmagien måske var med til at afhjælpe at hun ikke frøs. Han var ikke sikker på hvordan den slags virkede, men nu var han jo heller ikke animagus. "Det kan da godt være." Svarede han og trak på skuldrene. "Men ærlig talt har jeg ingen anelse." Han skar en mild grimasse.
Et grin undslap ham da hun klappede ham på maven, "Er du tosset, har du nogen anelse om hvor lang tid det har taget mig at komme i så god form?" Jokede han. Han var veltrænet, det var der ingen tivl om, men det var også mest hensigtsmæssigt med det job han havde. Dog var han ikke et mega muskelbundt som nogle af hans kollegaer.
Han fornemmede godt at stemningen faldt en smule uden han var helt sikker på hvorfor. Selv var han heller ikke i det allerbedste humør til aften, han hovede blev ved med at kredse om hvorvidt Kayla var endt med at gå med ham fyren hjem. Det gik ham helt afsindigt på, og det irriterede ham grænseløst at det gik ham på.
"Er der noget i vejen Chris?" Spurgte han så og lod det rolige blik hvile på hende imens hun søgte efter kopperne. Han tog tevandet af og fyldte det op i dem, hvorefter han smed et tebrev i dem hver og bar dem med ind i stuen.
Kopperne blev placeret på stuebordet foran sovesofaen sådan at de kunne sidde ved siden af hinanden. De kendte trods alt hinanden godt og det var som om at han kunne fornemme at der var et eller andet der trykkede hende. Selvfølgelig kunne han tage fejl.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss havde heller ikke nogen idé om, om det kunne være hendes animagus form, der gjorde, at hun ikke frøs så tit. Dog undrede det hende da også, at hun kunne gå rundt i kjole om vinteren og faktisk ikke tage så meget notits af det, som man næsten skulle tro, at hun ville det.
“Well det er også lige meget. Jeg er en is dronning og jeg kan lide det.” Sagde hun med et grin og blinkede til ham.

Chriss kigggede op og ned af ham og smilede så lidt flirtende. I sjov selvfølgelig. “Du har altid været i god form, Treasure.” Dette var ikke løgn, selvom hun sagde det med et glimt i øjet. Scott havde altid set rigtig godt ud og hun havde bestemt aldrig haft noget imod hans krop. Hun rystede lidt tankerne af sig, da det bestemt ikke var derfor hun var kommet. Selvfølgelig savnede hun det forhold de havde haft, men hun var bare så glad for at være hans veninde og det ville hun helst ikke ødelægge.

Det var ikke meningen, at hun ville ødelægge stemningen, så hurtigt, men hun havde også bare svært ved at holde facaden oppe. Som ung ville hun ikke rigtigt vise sine følelser overfor nogen, men hun var blevet voksen og kunne sagtens vise sine venner, når hun var ked af det, selvom det stadig nagede hende en smule. Hun satte sig ned ved siden af ham og kiggede lidt på kopperne og ikke på ham.
“Tjaa.. Åh det er så dumt, Scott. Jeg ved ikke engang, hvad det er der er glat, men alligevel går det mig så meget på.” Sagde hun opgivende og slog ud med armene. “En person fra min fortid kom på en mærkelig måde ind i mit liv igen og nu er han så alligevel lidt ude af mit liv igen og det gør ondt, selvom jeg ikke vil have ham i mit liv.” Hun sukkede og tænkte på den irriterende samtale, hun havde haft med Leo. Jøsses han var en charlatan!

[Trescott Roden]

Scott smilede varmt til hendes ord. De to havde altid haft en ret god chagong imellem dem.
Hendes ord påstand at han altid havde været i god form fik ham til at skære en mild grimasse. ”Njaa, det tog mig en del tid at komme i form igen efter mit breakdown.” Het talte han selvfølgelig om alkoholproblemet og alt der havde fuldt i farvandet på det. Heldigvis var han da kommet på ret køl igen.
Han havde dog godt opfanget det flirtende blik. Hvilket havde sendt en varm følelse gennem kroppen. Han vidste jo godt at der ikke kunne ske noget imellem dem, han var ikke interesseret i at bryde op i gamle følelser. Alligevel gjorde irritationen over at Kayla havde fundet sig et hook up, ham bare så vanvittig irriteret at det måske havde en indvirkning på hans fornuft til aften.
Som de slog sig ned i sofaen rettede han lidt på sig sådan at han bedre kunne tage hende i øjesyn imens hun begyndte at forklare. ”Hey, du ved du kan fortælle mig alt.” Opmuntrede han med et sigende blik og en alvorlig mine. Hvis der var noget der gik hende på ville han hellere end gerne hjælpe hende med at løse det. Måske det også kunne få hans egne tanker lidt på afstand.
Brynene formede sig i let undren som han forsøgte at gennemgå i hovedet hvad hun lige havde sagt. ”Okaay. Hvem er det? Er det ham der Luka?” Var der ikke en Luka på et tidspunkt? Det var så mange år siden, men Scott var ret sikker. Det var rart at han sagtens kunne lytte til den slags uden det gik ham på længere, han ønskede virkelig kun det bedste for hende. Hun fortjente at være med en som gjorde hende lykkelig.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss huskede tydeligt hans breakdown. Hun huskede, at de kyssede hinanden der. Havde hun selv haft et breakdown der? Hun var ikke sikker på, hvad der helt præcis var sket der, men hun var glad for, at han var tilbage på sporet. Det havde gjort ondt at se ham på den måde. Hun lagde hans hænder mellem sine hænder og kyssede ham på kinden.
"Jeg er så glad for, at du har det godt igen." Sagde hun med alvor i stemmen, men hun smilede varmt til ham. Han skulle have det godt. han var hendes bedste ven og hun ville gøre alt for ham. Nu var hun bange for, at hun selv var på vej ned, men det havde hun ikke lyst til at fortælle ham. Den anden aften, var hun ude at drikke med en fremmede kvinde. Det lignede hende på ingen måder, da hun aldrig drak. Det var blevet lidt vildt og hun havde en trang til at gentage det.

Da de sad i sofaen, tog hun sine hæle af og trak benene op under sig. Hun kiggede ned på sine ben og trak på skuldrene. Hun havde ikke lyst til at fortælle ham om Leo. Han var ikke byens bedste barn.
Hun stirrede på Scott, da han spurgte, om det var Lucka.
"Åh.. Nej nej. Ikke ham." Sagde hun med et smil. Det ville dog være at foretrække, da han da var lidt mere fornuftig. Leo var bare en sjuft (Hæhæ!).
"Behøver jeg at sige, hvem det er?" Grinede hun og prøvede at se uskyldig ud. Nu ville han jo helt sikkert lade hende slippe.

[Trescott Roden]

Han lænede sig lidt frem og modtog dermed kysset på kinden, hvorefter hans blik blev sænket til deres hænder. Et lille smil havde formet sig på læberne. Jo han havde det da godt, eller langt bedre end han havde haft længe. Der var lige hele Kayla-situationen som hjemsøgte ham en smule, men udover det kunne han vel ikke klage. Det med Kayla skulle også bare ud af systemet. Han kunne simpelthen ikke klare den rutschebanetur én gang til.
Det var jo som om at hver eneste gang han havde en veninde, så skulle han falde for hende. Hvad helvede var det for en dårlig deal? Han orkede det ikke, nu var det gået galt tre gange, han orkede simpelthen ikke en fjerde.
Tankerne blev brudt som Chriss trak stilletterne af. Hans blik mødte atter hendes. Det var som om at hun holdt noget tilbage, hvilket var ret ulig dem. Plejede de ikke ta fortælle hinanden det meste? Det vakte i hvert fald kun hans nysgerrighed yderligere da hun spurgte om et navn var en nødvendighed. "Ja nú gør du i hvert fald." Pointerede han og rettede lidt på sig i sofaen med et morende glimt i øjet. "Hvem er den heldige fyr?" Han rankede ryggen en smule og tippede hovedet let på skrå. Han var ellers normalt ikke til tøsegossip, men han kunne da ikke bare lade dette her passerer.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss sukkede og rystede på hovedet af ham.
"Du er bare SÅ irriterende." Sagde hun og begyndte at grine en smule. Hun havde bestemt ikke lyst til at indrømme, at det var Leo, som hun ikke helt kunne lade være med at tænke på. Det var ikke den bedste fyr i verden og det vidste hun godt. Dog var hun heller ikke forelsket i ham som sådan, men det var bare de gamle følelser, der var blevet vækket, da han boede hos hende. Hun hadede sig selv.
"Okay, men du må ikke dømme mig, for jeg har bestemt ikke selv valgt, at jeg vil have det sådan her." Sagde hun med et løftet pegefinger. Hun sukkede endnu engang og valgte ikke at kigge på ham, imens hun sagde det.
"Leonardo Russo." Sagde hun med skam i stemmen. "Og ja, det er ham, der er den heldige her." Hun skævede til Scott, for at få hans reaktion. Hun kunne faktisk ikke huske, om de overhovedet kendte hinanden og hun håbede så inderligt, at Scott ville spørge, hvem det var om lidt og ikke kigge dømmende på hende. Det hele var ret problematisk, for hun kunne heller ikke finde ud af, om hun skulle fortælle Leo om Emiliya. Hun bed sig i læben og ventede på, at Scott skulle sige noget. Imens pillede hun lidt ved sofakanten og overvejede om hun bare skulle flygte med det samme. Hun kunne blive nonne. Det var måske ikke så slemt?

[Trescott Roden]

Han smilede bredere. "Det er blot endnu en service jeg har at tilbyde." Jokede han med et bredt smil. Han kunne da ikke undgå at være lidt nysgerrig på hvilken fyr Chris var ved at falde for, de var trods alt gode venner og han skulle da lige sikre sig at hvemend hun fandt, at det var en som ville behandle hende godt og med den respekt hun fortjente.
"Nej nej, jeg skal nok opfører mig pænt." Forsikrede han og holdt hænderne lidt forsvarende op foran sig. Herefter lænede han sig lidt frem og afventede the namedropping.
Idet hun sagde Leonardo Russo, gled munden op i et fuldendt "o" chokeret over denne information. Han virrede let med hovedet usikker på om hun lavede sjov med ham. "Leonardo Russo....ejeren af Borgin&Burkes?" Spurgte han med hævede bryn. Han vidste at der nærmest ugentligt blev sendt aurorer ud til hans lille biks fordi nogen havde meldt ind om ulovlige objekter i hans besiddelse. Desværre var han eksepsionel til at skule sine spor. Han var som en rotte der boede lige under huset som man bare ikke kunne få bugt med.
Scott vidste at han havde forbindelser i både Mafiaen, Dødsgarden og blandt varulvene, sommetider havde man kunne købe sig til informationer fra ham. Han var lusket og slesk og stor udøver af mørk magi, med andre ord, alt hvad Scott ikke kunne se Chris sammen med.
Han fik fattet sig lidt og rømmede sig. "Wauh..den havde jeg ikke set komme." Indrømmede han så. Han huskede godt at der vidst havde været lidt med dem på Hogwarts, men han var da en total tølpert, hvad så Chris dog i en som ham.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chrissandra smilede til ham og nikkede.
"Ja det er jeg med på." Sagde hun og grinede lidt. Han havde altid været ret irriterende, men det var nu ofte på den gode måde. Sådan en måde fandtes nemlig. Chriss sad og gruede for det øjeblik det gik op for Scott, hvem det var hun mente. Hun bed sig i løben og ventede på hans reaktion, som faktisk kom ret hurtigt. Det måtte betyde, at han vidste, hvem Leo var. Damn. Hun overvejede at lægge sit hoved mellem sine hænder, men hun følte, at det var bedre bare at kigge på ham. Hun ville helst ikke give for meget udtryk for, hvor pinligt det var. Eller hvor meget hun skammede sig, for hun vidste godt, at Leo var lidt af en humbugsmager (døde lidt ved tølpert!).
"That's the young man, yes." Sagde hun og kiggede på ham, imens hendes læber forsvandt ind i munden. Havde han mere at sige? Hun forventede, at han ville kommen med en eller anden kommentar, som måske ikke nødvendigvis var dømmende, men så måske alligevel lidt. Han var trods alt auror. Leo var nok ikke deres yndlings person.

Hun sukkede lidt, da han endelig sagde noget.
"Nej det havde jeg heller ikke. Altså jeg er ikke forelsket i ham. Lad os lige for det på det rene, mester. Jeg var vild med ham på Hogwarts og det er nok det, at jeg aldrig har fået closure, der gør, at det er lidt træls lige nu." Sagde hun med et skuldertræk. "Han stoppede en dag med at tale til mig og jeg ved ikke hvorfor og det generer mig." Det irriterede hende gevaldigt, at Leo ikke havde ville fortælle hende hvorfor. Dumrian. Hun lagde hovedet på Scotts skulder. "ÅH alting var bare så meget nemmere, da jeg var sammen med dig!" Sagde hun og tænkte ikke over, hvordan det kunne lyde. Hun mente det dog. De havde haft det rigtig godt sammen og en del af hende ville da ønske, at det havde fungeret for dem, selvom hun ikke længere havde følelser for ham. Dengang havde det bare været så godt. Indtil det ikke var.