Ham...hende...alene!

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss sank en klump, da det bankede på døren. Hun kunne af gode grunde ikke vide, hvem det var, men der var jo ikke nogen, der skulle vide noget om dette. Chriss fortrød som sådan ikke, men hun vidste godt, at det var virkelig dumt. De skulle nok ikke have gjort det, men det virkede bare som om, de begge to havde brug for det på en eller anden måde. Ikke at det var en god undskyldning.
Hun gjorde store øjne, da hun hørte Sams stemme udenfor døren, som Scott åbnede døren. Det var den sidste, der skulle komme. Sam og Chriss havde det rigtig godt sammen og selvom han var en voksen mand, skulle han ikke blive forvirret. Hun gjorde det eneste, som hun kunne komme i tanker om, og hun e´begyndte langsomt at kravle ud af sengen, for at kravle under den. Det var ikke nemt at gøre lysløst.

[Samuel Roden]

Uheldigvis for Scott og Chris, var Sam ikke så let at anfægte, så da døren gik op og Scott begyndte at bortforklare sin manglende påklædning, Slog Sam blot lidt ud med hånden og traskede ind i lejligheden. "Det gør ingenting, Nikki og jeg kan bare anrette morgenmaden imens du hopper..i...bad.." Den sidste del blev lidt trukket ud, for det var her at Sam havde kastet blikket rundt i den lille etværelses lejlighed, og fået øje på Chris der lignede en som.... "Chris!" Udbrød han og hævede brynene som brikkerne langsomt ramte hinanden, "jeg vidste ikke I to var.....sammen igen, sorry....vent...var du på vej ind under sengen?" Han rynkede brynene og kiggede lidt hjælpeløs imod Nikki for backup.
Dette her var super akavet. Skulle de gå? Sam var ikke helt sikker. Han rømmede sig og forsøgte at være cool omkring det. Han var trods alt ikke nogen ung teenager længere. "Vi øhm..kan lige smutte ned efter et par ekstra rundstykker." Forslog han så og så fra blondinen til sin bror.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki følte sig en smule akavet, som Scott åbnede døren og lignede en, der ikke var forberedt på, at de skulle komme. Hendes akavethed voksede dog endnu mere, da hun pludselig så Chriss var på vej ind under sengen. Hvad i alverden foregik der? Var de sammen igen? Altså hun synes da, at de to havde passet virkelig godt sammen, og hun forstod aldrig helt, hvorfor de var gået fra hinanden, men det var mange år siden nu. Det her var underligt, og hun anede ikke, hvad hun skulle sige. Det gik så op for hende, at et smil var på vej frem på hendes læber. Situationen var utrolig underholdende, selvom den var akavet.
"Øhh hej." Fik hun endelig fremstammet efter, hvad der føltes som flere minutter. "Øh ja vi kan sagtens hente flere, selvom vi i forvejen har 15..." Sagde hun og trippede fra det ene ben til det andet. Hvad gjorde man i denne situation? De var voksne mennesker, men hold kæft en underlig situation at stå i alligevel.
"Hvis I crazy people får lidt tøj på, så ordner vi morgenmaden. Okay?" De kunne ligeså godt komme i gang, så de kunne komme ud af den her akavethed, som var ved at æde hende op, sammen med det grin som så gerne ville ud. "Scott, bad. Sam, du lukker øjnene eller bliver herude, så Chriss kan få tøj på, og så går vi i gang." Sagde hun med et smil og klappede Scott på skulderen, med et stort smil, som var tæt på et grin.

[Trescott Roden]

Scott rømmede sig en anelse som det gik op for ham at de var temmelig meget busted. Lidt akavet kørte han en hånd gennem håret og smilede lidt forlegent til parret i døren. ”Hun kom lige forbi..” Sagde han i en lidt for uskyldig tone. ”Vi er ikke sammen, vi….sov….bare sammen.” Han vidste god at “sov” måske ikke var det heeeelt rigtige udtryk. Og han vidste at de også vidste det.
Som Nikki tog over og begyndte at dele komandoer ud smilede Scott blot og nikkede, ”okay mor, jeg hopper i bag, nu ikke noget med at gøre Chris alt for forlegen i mellemtiden.” Han blinkede til dem og drejede om på hælen for så at smutte ud på badeværelset. I det mindste slap han så for den akavede stemning.

// out

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss var ved at dø indeni. De havde set, at hun var på vej ned under sengen, og det var virkelig pinligt. De var alle voksne mennesker, så det kunne vel være lige meget, om hende og Scott havde delt seng, men alligevel ville hun ønske, at hun kunne flygte. Det kunne hun så bare ikke.
"Øhh... Jeg øhh.. havde bare tabt noget... Du ved.. Mit ansigt." Sagde hun og rødmede, som var hun teenager igen. Det var en frygtelig situation, men hun vidste også, at de kunne grine af det senere. Altså ikke senere på dagen, men senere i livet. Da Scott sagde, at de ikke var sammen, var hun lettet over, at hun ikke havde behøvet at sige det. Nikki var også hurtig til at fortælle dem, hvad der skulle ske. Som hun dog var vokset. Chriss smilede taknemmeligt til hende, og da Scott var gået i bad, blev festen opløst, og hun kunne få tøj på.

//Out

[Samuel Roden]

Sam kunne ikke lade være med at se helt forkert ud i ansigtet ved hele situationen. Tænk at Scott og Chris havde været sammen igen. Gad vide hvor mange gange dét var sket? Havde de tænkt sig at finde sammen igen, eller var det bare en….anden ordning….de havde fået stablet på benene.
Han nåede dog ikke at tænke yderligere over det, før Nikki allerede var igang med at få situationen under kontrol. Scott blev guidet...eller rettere smidt i bad og Chris skulle have tøj på, derfor passede det ham faktisk ganske udemærket at skulle vente på trappen. Han nikkede med et morende glimt i øjet, ”I kalder bare når jeg kan komme ind.” Sagde han og trådte lidt tilbage. En del af ham glædede sig næsten til at høre denne historie.

// out