Ham...hende...alene!

[Trescott Roden]

Smilet voksede på hans læber og han blinkede til hende. Scott kunne simpelthen ikke formå at finde den rette grimasse til det hun lige havde fortalt ham. Det var som om at hans ansigt komplet modarbejdede ham og sendte en række af mystiske grimasse imod hende. De fleste af dem svarede til at han havde bidt sammen om et eller andet ulækkert.
Han rystede let på hovedet ude af stand til at bevare kontrollen over sig selv, "Closesure? Hvad i alverden skal du dog bruge det til nu? Det er jo flere år siden." Kommenterede han og slog en smule ud med den ene hånd i uforståenhed.
"Nej det ved jeg heller ikke, tro mig Chris, han er virkelig ikke værd at samle på." Sagde han med en hovedrysten. "Du fortjener sgu bedre end at gå og bekymre dig om sådan en lurendrejer." Endte han så og hvilede sit hoved imod hendes, da hun hvilede sit mod hans skulder.
Et svagt smil gled over hans læber ved hendes ord. "Ja...det var for det meste dejlig ukompliceret." Erklærede han sig enig. Han var ikke forelsket i Chris længere, men der var selvfølgelig stadigvæk en form for tiltrækning imellem dem. Det kunne nok aldrig helt undgås. Lidt trøstende lagde han en hånd på hendes lår og strøg det blidt.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss vidste godt, at Scott ikke var vild med Leo og hvis hun før havde været i tvivl, så var hun det i hvert fald ikke længere.
"Scott.. Jeg ved godt, at det måske ikke virker helt logisk, at jeg ønsker closesure. Jeg er også selv træt af, at jeg synes, jeg har brug for det. Dog er det bare som om, at han er kommet tilbage i mit liv og så irriterer det mig, at jeg ikke ved, hvad der er sket, udover, at han var em tumpe." Hun smilede kærligt til ham, da han sagde, at hun fortjente mere.
"Nok er han en lurendrejer og en luskebuks. Der er dog andre omstændigheder.." Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle få dette sagt. Hun havde aldrig fortalt nogen, hvem der var far til Emiliya. Engang troede hun, at det var Scotts. Der var ha, Luckas og Leo. Hun var dog slet ikke i tvivl om, at det var Leos efter hun havde set ham igen. Emiliyas havde uden tvivl hans øjne.
"Han er far til Emiliya. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan tillade mig at... at.. lukke ham ude helt. Selvom ingen af dem ved det endnu." Hun holdt vejret og ventede lidt på hans reaktion. Hun burde virkelig fortælle Leo det eller i hvert fald bare Emiliya.

Da Scott aede hende bare ben, gøs det lidt i hende, men på den gode måde. Det var dog lidt en kompliceret tanke at have, men det var rart, at der var en der gjorde det. Hun lagde sin hånd ned til hans og rørte ved hans hånd med en enkelt finger.
"Ja det var. Hvor mon vi ville have været i dag, hvis det var gået." Sagde hun med et lille grin, men en del af hende tænkte selvfølgelig over det. Han havde engang været hendes drøm.

[Trescott Roden]

Scott kiggede på hende en smule uforstående. ”Men hvorfor udsætte dig selv for det? Han var en lort og han droppede dig uden grund. Måske havde han ikke engang en grund. Hvis jeg var dig ville jeg lade det ligge.” Sagde han opgivende.
Han brød sig ikke om at Chris skulle til at involverer sig med en mand som Leonardo. Han skabte problemer hvorend han gik og Scott ville hade at se Chris blive blandet ind i det.
”Præcis. Intet mindre end det. Chris han ville sælge sin egen bedstemor for en tic tac hvis han fik muligheden.” Scott slog en smule ud med hånden i håb om at hun ville lytte til ham. Han havde brug for at hun hørte ham i dette her.
Scott tav dog brat ved hendes afsløring. Hans mund formede sig i et perfekt o og brynene blev skudt i vejret i komplet overraskelse. ”Hvad?” Han mærkede halsen snøre sig lidt sammen. ”S-seriøst? Er du sikker?” Denne nyhed slog kompelt benene væk under ham og havde han ikke siddet ned i forvejen havde han bestemt bedt om at få lov til at sætte sig.
Skønt stemningen måske var lidt malplaceret beroligede hendes blide berøring ham. Han sukkede let, ”godt spørgsmål. Jeg prøver ikke at tænke for meget på fortiden på den måde.” Indrømmede han og så lidt ned på deres hænder.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss trak på skuldrende. Han havde nok ret. Det burde ikke være vigtigt for hende at vide, hvad der var sket dengang. Kunne der komme noget godt ud af det? Hun sukkede lavt og lagde hovedet tilbage. Hvor var det dog problematisk.
"Okay. Jeg lader det ligge. Det er bare irriterende." Sagde hun og grinede lidt. Ikke, at det var specielt sjovt, men nu havde hun jo sat hovedet op efter at finde sandheden og så generede det hende, at hun aldrig ville få den. Hun smilede til ham, da han sagde, at Leo ville sælge sin bedstemor for en Tic Tac. Det var et meget sjovt billede. "Nu kan jeg jo lige se det for mig." Hun grinede igen og forestillede sig mafiaen stå med en Tic Tac og Leo stå med sin bedstemor. Tragisk, men komisk.

Chriss kiggede på ham og vidste ikke, hvad hun skulle forvente af ham i dette øjeblik. Ville han blive chokeret? Sur? Ville han grine? Hun bed sig i læben, da han endelig reagerede på det.
"Jeg er ret sikker. Altså.. Der var nogle overlap, men jeg er ikke i tvivl. Hun ligner ham." Sagde hun og smilede svagt. Så Scott Leo og Emiliya ved siden af hinanden, så ville han heller ikke være i tvivl.

Det var hyggeligt at sidde sådan her med ham og der lå jo ikke noget i det. De var venner og det havde de været længe.
"Det er heller ikke noget, jeg tænker over ret meget, men nogle gange popper det da op i hovedet. Ikke bare med os to, men mere generelt. Ville vi nogensinde have mødt hinanden, hvis jeg ikke var taget til Bulgarien efter Hogwarts? Ville jeg stadig være sammen med Luckas? Havde jeg fået Emiliya?" Hun trak på skuldrende. Det var da sjovt at tænke på den slags nogle gange, men det var ikke noget, der holdt hende vågen om natten. Hun tog hans hånd og flettede sine fingre ind i dem. Hvorfor, vidste hun ikke.

[Trescott Roden]

Han smilede til hende. Desværre forstod han godt hele den trang til at grave i tingene for at komme til bunds i det hele. "Det er i hvert fald ikke værd at bruge sin tid på, desuden ender du bare med at få rynker hvis du grubler for meget." Advarede han med et glimt i øjet.
Scott nikkede energisk på hovedet, "ja ik? Jeg siger dig, den fyr er bad news." Han håbede inderligt at han kunne overtale Chris til at droppe alle tanker hun havde om ham. Leonardo ville bare ende med at trække hende med tilbage i det rottehul han levede i og det ønskede Scott ikke for Chris.
Dog fik afsløringen hans principper til at krydse sig. Han havde lyst til at sige at hun skulle holde fast i ikke at se ham og at han ikke fortjente at kende den sandhed, men samtidig huskede han også bare hvordan han selv havde haft det da sandheden om hans søn var kommet frem. Uanse hvor usselt et kryb Leonardo var, så fortjente han vel at kende sandheden.
Han skar en grimasse, "det kan ikke bare være et uheldigt sammentræf?" Forslog han lidt forhåbningsfuld.
Scott så sig sjældent tilbage, man kunne alligevel ikke leve i fortiden så hvorfor hænge sig i den? Det ændrede jo ingenting. "Hmm den slags spekulationer ville nok bare ende med at give mig hovedpine." Erkendte han så og blinkede igen til hende. Herefter faldt hans blik på deres hænder som Chris uskyldigt snoede sine fingre ind mellem hans. Han accepterede det uden at sige noget og mødte så hendes blik på ny. Uden på nogen måder at tænke sig om, lænede han sig frem mod hende og fangede hendes læber med sine -så meget for ikke at leve i fortiden.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss vidste, at han havde ret. Hun var dog også sikker på, at hun nok skulle ende med at prøve at grave sandheden frem alligevel. Det irriterede hende jo, men det var jo fortid. Hun trak på skuldrende.
"Jeg kender ham ikke rigtigt, så jeg ved ikke så meget om, hvad han laver." Sagde hun ærligt. Altså der måtte da være en grund til, at han var ved at blive ædt af en varulv, men der kunne være så mange grunde. Det kunne være hans sprudlende personlighed.

Hun kiggede op på ham og sendte ham et akavet smil.
"Det tvivler jeg på. Det kan være, at jeg skal få det testet." Sagde hun, uden at nævne, at hun så også havde brug for hans DNA. Og Luckas'. Wow hun var en slut dengang. Godt det også var fortid.
Hun sad lidt og tænkte over, hvad han sagde. Hun tænkte ikke over en masse i fortiden, men det var nogle gange sjovt at lege med tanken om, hvad der kunne være sket, selvom det ikke var ting, som hun drømte om længere.
"Nogle ting er da lidt sjove at tænke på. Tænk hvis min fætter ikke havde lokket mig ind i Quidditch. Så var jeg blevet sanger. Så havde verden misset den bedste quidditch spiller of al time! Det kan vi jo ikke have." Sagde hun med et grin, imens hun nussede hans hånd med den ene finger. Hun vidste ikke, hvorfor hun gjorde det, men på en måde virkede det så naturligt.

Hun smilede sødt til ham, men hun blev noget overrasket, da han pludselig kyssede ham. Der er et sekund eller to, hvor hun ikke reagerede, men pludselig faldt hun ind i kysset. Hun slap hans hånd og lagde den bag hans nakke. Det føltes så naturligt.

[Trescott Roden]

Scott sukkede let, han havde egentlig ikke den store lyst til at sidde og snakke om Leonardo, men han ville gerne have at Chris var opmærksom på havd hun lå og rodede rundt med. Hvis de altså endte med at gøre den slags juhuuheder.
"Jeg kan selvfølgelig ikke afsløre så meget, det er heller ikke min afdeling, men jeg ved at han har en fod indenfor i Mafiaen, Garden og blandt varulvene, og det er bare toppen af isbjerget med ulovlige folk han omgås. Dog gør han aldrig nok til at han kan blive fældet på det." Indrømmede Scott.
Han nikkede, "det ville nok være en god ide," måske ville det ved nærmere eftertanker være bedre at holde Emiliya ude af Leonardos liv. Tænk hvis han endte med at sælge hende på det sorte marked for en god sum penge. Desværre havde Scott en ide om at manden godt kunne finde på det hvis beløbet var højt nok.
Han lo som hun brød den alvorlige stemning med quidditchkommentaren. "Ja! Hvilket mørkt sted verden ville have været uden." Svarede han underholdt og blinkede til hende.
Da hun accepterede kysset lod han en hånd glide om på hendes ryg for at trække hende tættere. Det var måske ikke det smarteste move, men han kunne bare ikke helt stå imod af en eller anden årsag. Han ville så gerne have Kayla ud af sit sytem. Måske dette her var den rette løsning. Det vidste han inderst inde godt at det ikke var, men Chris lod også til at have brug for at få Leonardo lidt på afstand så måske de kunne hjælpe hinanden med at glemme lidt.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss vidste jo godt, at Scott havde ret, denne ene gang i hans liv. Hun ville gerne lægge Leo på afstand, men det var åbenbart ikke helt så let. Måske var det bare fordi, hun følte sig lidt alene nogle gange. Hun havde altid ønsket sig en familie. En mand, et barn eller to. Hun vidste godt, at Leo ikke ligefrem var den bedste kandidat til lige netop det, men det gik hende faktisk på, at ingen åbenbart var det. Ellers også bare det, at hun ikke var en kandidat for nogen. Jophiel havde ikke set til hendes side dengang, Scott havde ikke kæmpet for hende, og ville senere hellere have hendes bedste veninde, og så var det heller ikke gået med Riley. Det var hårdt og hun forstod det ikke altid. Var hun bare ikke god nok? Det var nogle grimme tanker at have, men hun havde dem nu i ny og næ.
"Jaa han er nok ude i noget snavs." Sagde hun med et skuldertræk. Det havde dog være rart at have en mand i huset.

Hun begyndte at grine.
"Ja det ville det faktisk. Dog ville verden få den smukkeste stemme." Sagde hun grinende. Hun sang godt. Det vidste hun godt, men hun var glad for den vej, som hun havde valgt.

Det de havde gang i lige nu, var nok det dummeste, de kunne gøre. Så vidt Chriss vidste, var der ingen følelser imellem dem. Selvfølgelig ville der altid være et eller andet, for to der havde haft et forhold som det, de havde. Det var dog ikke decideret følelser. De var blevet rigtig gode venner, og det var de nu på vej til at ødelægge. Chriss gemte det dog langt væk i bevidstheden, for hun havde brug for det her. Fremtids-Chriss måtte tage sig af dette. Hun lod sig rykke tættere på ham og gjorde kysset dybere. Det føltes helt fantastisk, og hun glemte alt om rationelle tanker.

[Trescott Roden]

Det kunne godt være at Scott måske havde en tendens til at lade sig styre af sine følelser -især sin jalousi, når det kom til de piger han holdt af. Så sent som dagen før havde det jo været årsagen til at han havde droppet byturen med @kayla. De havde ikke snakket sammen efterfølgende og lige nu havde han egentlig heller ikke lyst til det, fordi han ikke havde lyst til at høre om hendes natlige erobring.
Men på trods af dette, på trods af at han ikke altid var bedst til at skelne mellem disse følelser og så hvad der var bedst, så sagde hans mavefornemmelse ham hundrede procent, at Leo var dårligt selskab og at Chris ville ende med at komme alt afsted hvis hun begav sig ud i noget smuderi med ham.
Selvom hans føleser for Chris ikke var de samme som de var engang, holdt han stadigvæk af hende og han ønskede ikke at se hende blive såret. ”Han er ude i så meget snavs at hans nullermænd har nullermænd på.” Forsikrede han hende med en let dyster undertone.
Han smilede til hendes kommentar, ”se dét er jo i og for sig rigtigt nok.” Han blinkede til hende.
Ligesom Chris valgte Scott fuldkommen at se bort fra hvor komplet idiotisk det de havde gang i lige nu var, og hvor meget det ville kunne ødelægge deres venskab. I stedet lod han en hånd glide op langs hendes ryg for at hjælpe hende tættere på sig. Den anden hånd strøg blidt op af hendes lår som han uden tøven var medskyldig i at gøre kysset dybere og mere passioneret.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Chriss vidste godt, at Scott havde ret, selvom han sagde det på en ret mærkelig måde. Det var bare Scott i en nøddeskal. Siden de to var gået fra hinanden, var det ikke gået ret godt med hendes forhold. Der havde været Benny, som aldrig rigtig var blevet til noget og så Riley. Riley havde nu været rigtig dejlig, men det havde bare ikke fungeret. Nu var der så Leo, som ikke rigtigt var en ting, men hun kunne ikke helt slippe ham fra sine tanker. Hun havde virkelig brug for at slå sig ned snart, men det var bare som om, hun ikke kunne finde den rigtige.

Hun smilede til Scott og nikkede, som om hun forstod hvad han sagde. Det gjorde hun også og hun ville gøre sit bedste for at glemme Leo. Det de havde gang i nu, fik hende til at glemme ham.
Uden at tænke over det, satte hun sig ovenpå ham og gjorde kysset endnu dybere. Hun ville have ham nu og det kunne kun gå for langsomt. Det føltes så velkendt, at hun smilede ind i kysset.

// Time (juhuheder happened)

Chriss kiggede op på loftet over sig. Hun var ikke helt sikker på, hvordan de var endt henne i sengen, men der lå de nu og Chriss havde ikke ret meget tøj på. Woops! Hun var dog ikke helt noget til det punkt endnu, hvor hun fortrød. Det skulle dog nok komme. Det havde føltes så rart og naturligt at være sammen med ham og en del af hende forstod lige nu ikke, hvorfor de ikke bare gjorde dette noget mere. Dog vidste hun godt hvorfor. De var venner og ikke mere end det. Det her ville komme til at komplicere ting.

[Trescott Roden]

Scott begyndte langsomt at vågne som han fornemmede at personen ved siden af ham begyndte at røre lidt på sig. Han var ikke helt sikker på hvad der helt nøjagtigt havde vækket ham og der gik også lige et par sekunder før sandheden slog ham i en blandet strøm af velkendte følelser og billeder. Han sank og vendte sig om i sengen så han kunne se på Chrissandra der rigtigt nok lå ved hans side.
Okay dette her kunne godt ende ud i at blive en anelse akavet. ”Godmorgen,” hviskede han prøvende for lige at måle temperaturen. Lå hun og fortrød? Frygtede hun lige så meget som han at dette her ville blive akavet? Burde han lægge en arm om hende? Kysse hende? Burde han måske bare stå op og gå i bad eller var det også for køligt? Det var jo ikke fordi han ville give hende den kolde skulder. ”Har du..sovet godt?” Spurgte han, men kunne godt selv høre hvor tamt det nok lød. ”Chris jeg-” mere nåede han ikke at sige for i det samme lød der en banken på hoveddøren. Scott rettede sig lidt forvirret op i sengen. Han huskede ikke lige umildbart at han havde nogen aftaler i dag, men han havde jo også hukommelse som en guldfisk sommetider.

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Det gav et lille sæt i hende, da Scott vågnede ved siden af hende. Hun kunne nu mærke, hvor mærkelig dette ville blive. Hun anede intet om, hvad han forventede, om han forventede noget eller hvad der skulle ske nu. Hun smilede dog alligevel til ham.
"Godmorgen." Hun havde en trang til at fnise, fordi det virkelig var akavet. Det var ikke meningen, at noget skulle være akavet mellem dem. Hun måtte virkelig have haft brug for dette, siden hun var villig til at ødelægge deres venskab. Eller det var hun ikke, men det kunne jo godt ske nu, fordi ingen af dem kunne holde den i bukserne, eller i hendes tilfælde, kjolen.
Hun kunne godt mærke på ham, at han heller ikke vidste, hvad han skulle gøre. Der var en lille del af hende, der da gerne ville være sammen med ham igen, men den var så lille, at den var næsten ikke eksisterende. Det var bare nemt og hun følte ærlig talt, at hendes chancer for at få en familie var ved at rinde ud.
"Jeg har sovet godt. Har du?" Spurgte hun, og kunne høre, at det ikke lød helt så naturligt og casual, som hun gerne ville have det til. Hun var nysgerrig, da han begyndte at sige mere, men han nåede ikke at sige mere, før det bankede på...

[Samuel Roden]

Sam stod ude foran døren sammen med Nikki. De havde for nogle uger siden aftalt at de skulle mødes med Scott og spise morgenmad sammen. Derfor bare Sam på en pose med forskelligt morgenbrød og havde Nikki ved sin side. Han ventede tålmodigt på at døren skulle blive åbnet imens han skævede til Nikki. ”Nu håber jeg ikke at han er taget på arbejde,” sukkede han og smilede imod kæresten ved hans side. Han vidste at Scott havde det med at drukne sig selv lidt i jobbet for tiden, det var selvfølgelig bedre end byture og alkohol, men det bekymrede stadigvæk Sam lidt at Scott bare virkede så rodløs for tiden.
Han rømmede sig lidt og bankede på endnu engang i tilfælde af at Scott måske ikke hørte det første gang han bankede.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki stod ved siden af Sam og ventede på, at Scott skulle åben døren. Det var virkelig længe siden, hun havde set Scott. Hun savnede ham. Engang havde de været rigtig tætte, og det var de da som sådan også stadig, men de så bare ikke hinanden så meget mere. Hun glædede sig til at se ham, men hun blev da lidt bekymret, da Sam var bange for, at han kunne være taget på arbejde. Det ville være øv.
"Er han dårlig til at overholde aftaler da?" Spurgte hun med et smil og tog Sam i hånden. Tænk, at hun var sammen med Sam. Det var slet ikke til at forstå, selvom de nu havde været sammen i noget tid. Der var dog stadig en del af hende, der tænkte på Charlie, men det var mest fordi det var et uafsluttet kapitel.
"Har du ikke en nøgle? Ikke fordi jeg går ind for bare at gå ind, men når I nu har aftalt det." Hun trak på skuldrende.

[Trescott Roden]

Scott blev lidt siddende i sengen som banken på døren forsatte lidt. Han overvejede hurtigt situationen. Han burde måske nok lige gå hen og checke. Bare for en god ordens skyld. "Sorry," mumlede han henvendt til Chris og kravlede så ud af sengen -ret så nøgen. Han fangede et tæppe og svingede det om livet som en ternet slå-om nederdel, og gik hen til døren. Han ville egentlig gerne have snakket lidt med Chris sådan at dette her ikke ville gå hen og blive akavet næste gang de så hinanden.
Han åbnede døren langsomt på klem og da han spottede Sam og Nikki på den anden side, mærkede han hvordan farven langsomt forlod hans ansigt. "Hej med jer." Hilste han tøvende og sørgede for at holde døren så tilskubbet at de ikke kunne se Chris i sengen. "Sorry jeg er lige væltet ud af sengen, det var en lang nat." -Det var jo teknisk set ikke løgn.
Han håbede måske lidt på at Sam ville sige at de kunne gå en tur ned gennem Hogsmeade og så komme tilbage, sådan at Chris kunne nå at snige sig ud som havde de en eller anden forbudt teenage-romance kørende.