Lets do walking...

[Deleted]

@athena

Kl. 19.00

Parken i London

---

Det var en rolig aften og egentligt så var han bare glad for at have lidt fri og få tid for sig selv. Han havde sendt en ugle til Athena om hun ville med ud og gå en tur.
Når Connor havde brug for at slappe af så gjorde han det bedst på en af sine lange gåture, han var ikke altid så god til at sidde på en bar og drikke en øl, der var alt for mange mennesker til hans smag, men på den anden side så kunne han heller ikke lige bare at sidde hjemme for sig selv hver eneste aften og slappe af.

Derfor havde han denne aften valgt at spørge Athena om hun kunne være interesseret i at gå en tur med ham, bare for venskabets skyld. Han havde mødt Athena da han var ganske ung, vidst omkring de femten, på en af de mange magiske sommerlejre.
De havde holdt kontakten siden, men de var ikke meget tætte eller noget i den stil, de var bare venner, og det var jo ikke engang så ofte de snakkede sammen.
Men Connor vidste han skulle bruge tid på sig selv engang imellem, han glemte ofte sig selv fordi hans kærlighed lå i sit sted og i sin datter som han benyttede med sit liv.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var en kølig aften, som Athena havde taget imod en gammel vens invitation om at gå en tur i Londons park. Hun var iført en lang turkis kappe og som så ofte, var det røde hår sat op i en elegant frisure. Hun havde transfereret sig hen til parken og som hun syntes at få øje på Connor, løftede hun hånden ganske let i en venlig hilsen. Dette, som hun nærmede sig ham og til sidst nåede op på siden af ham, før hun gav ham et venskabeligt klem og et lille kindkys. ”Godaften Connor.” Hilste hun venligt, før hun atter stoppede hænderne ned i kappens forede lommer. ”Flot aften.” Kommenterede hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Connor var en mand der havde et stort hjerte og som gjorde sit bedste for at hjælpe. Måske endda så meget at han nogengange selv glemte at være med, men på den anden side så var han jo mere glad når han var i nærheden af gode mennesker, så hvorfor ikke bruge tiden på at hjælpe dem? Han smilede som hun gav ham et lille kram og et kys på kinden, og han smilede så kort: "Athena, en fornøjelse at se dig igen" sagde han i et smil. Connor havde nogen gode venner han så fra tid til anden, og hun var en af dem. Han havde dog ingen venner han så dagligt eller noget i en stil, han var bare ikke altid så god til det. "Bestemt en dejlig aften... jeg har bare brug for at komme ud og få lidt ro på mit hoved, så jeg er glad for at du har lyst til at gå med" sagde han og smilede til hende. det var ikke fordi at der skete så meget i hans liv, men han arbejdede hårdt og han havde svært ved at finde ro inde i sig selv: "Og du ser jo nydelig ud som altid" sagde han i en rolig stemme.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

“Fornøjelsen er helt på min side Connor. - Jeg er beæret over at du ønsker mit selskab.” Athena smilede varmt og venligt og som han tilsmilede hende, gjorde hun et lille nik med hovedet imod stien, som om hun spurgte ‘skal vi gå?’ Fulgte hun ham, ville hun bevæge sig ned af stien og ganske uskyldigt og galant tage ham ved armen. “Og du ser heller ikke tosset ud i jakkesæt.” Kommenterede hun venligt. “Arbejder du meget?” Nysgerrigt betragtede hun ham. Trods alt, var Connor en gammel ven og på sin egen måde, holdt hun i allerhøjestegrad af ham. - Uden at der dog lå noget mere intimt i det.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Connor var måske en lidt sær fyr, han havde ikke haft en kvinde i sit liv siden hans kone døde, rygtet gik at han var homoseksuel hvilket han prøvede at komme lidt fra især efter at en tilfældig havde spurgt ham i Gringotts da de sad fanget i en togvogn. Han havde bare ikke lyst til at møde nogen, han havde så meget i sig selv og de børn han forsøgte at gøre en forskel for, desuden havde han jo en datter som han forsøgte at opdrage som et godt menneske. "Det er altid hyggeligt at have nogen at snakke lidt med, jeg må jo indrømme jeg ikke altid er så god til at komme ud som jeg burde" sagde han i et forsigtigt smil, han var lidt gammeldags på nogen punkter og måske var det også derfor han ikke havde prøvet at finde en ny kvinde efter hans kone døde, fordi at han følte man kun havde en chance for den slags her i livet. "For meget vil nogen måske mene" sagde han og smilede i mod hende, uden at tage hendes kompliment for nært: "hvad med dig? Behandler livet dig pænt?" spurgte han roligt.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena gav sig langsomt til at bevæge sig ned af stien sammen med Connor. Det var smukt og stjerneklart og for en gangs skyld, var det faktisk umådelig rart at kunne gå tur med en mand, uden at der nødvendigvis skulle ligge mere i det. Hun nikkede anerkendende til hans ord og som han smilede, og spurgte ind til hende, trak hun lidt på skuldrene. Trods alt, havde der været så meget bøvl på det seneste. Først med Aurelius, så med Erin og nu med hende selv, som hun ikke rigtigt kunne finde ud af, hvad hun egentlig ville. ”Tjo..Både og…Mit liv kan være lidt kringlet til tider….Nogle gange…Til tider, kunne jeg godt misunde de mennesker, som har noget familie og børn…Ved du…Jeg kan føle mig så mutters alene..” Betroede hun ham.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Connor var glad for at gå, og han var glad for at hun ville med. Han havde aldrig været typen der slappede af ved at sidde på en bar og drikke en øl, han var langt mere typen der nød naturen. Nød bare at gå og kigge frem for sig når han snakkede med nogen, og mest af alt få tankerne lagt til ro, frem for at sidde i blandt mange mennesker, og larm. Man kunne jo knapt nok høre sig selv tænke. "Åh ja, livet kan være en gåde til tider... er det noget du har brug for at dele?" spurgte han og smilede let i mod hende som de gik. Athena betød bestemt meget for ham, og han var altid glad for at have hende at snakke med: "Livet er ikke altid som vi forventer det.." sagde han roligt, det var mange år siden hans kone var død og han var på sin vis kommet sig over det. Men derfor så betød det jo stadig at hans liv var gået i en lidt anden retning end han havde forventet.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena trak lidt på skuldrene for sig selv. Alt det rod hun havde med Aurelius, var trods alt ikke nemt. Hun havde allerede talt med Ethan om det og hun havde længe gået og spekuleret, men lige meget lod det til at hjælpe. Lige nu var faktum bare, at hun ikke var glad. Hun var frustreret, tankerne kørte konstant rundt og ikke nok med det, følte hun sig som en idiot midt i det hele for at have været så nem deres første aften og have smidt sin møddom væk på ham. ”Jeg ved det ikke Connor…Det er bare…Jeg har set den her mand i et stykke tid. – Og…Og jeg har tydeligvis nogle følelser for ham, som han ikke har for mig.” Mumlede hun eftertænksomt.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Connor kiggede i mod hende og sukkede så roligt ved hendes svar: "Åh ja kærlighed kan være en svær størrelse... Derfor jeg ikke har haft noget med den at gøre i mange år" sagde han blot. Han var ikke rigtigt interesseret i nogen, nok mest fordi han slet ikke åbnede øjnene for det. Han gik op i sit børnehjem og i at sørge for at hans datter fik et godt liv. Hans kone var død for mange år siden, over 20, men alligevel så havde han ikke helt åbnet op for muligheden om at der kunne komme en ny forbi. "Åh, det lyder da som en trist situation... Er det noget du har brug for at snakke om?" spurgte han og kiggede roligt over i mod hende. Han ønskede at Athena var glad, hun var en rigtig skøn kvinde og hun havde et godt hjerte. Det fortjente at blive rost med en mand der fortjente det.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena nikkede forstående til Connor. Hun tillod sig at trække sig lidt tættere på ham, som hun frøs, men det betød så bestemt ikke at hun lagde mere i det. Hun sukkede lidt for sig selv og som de gik, skævede hun lidt ned imod sien fødder, som hun kom til at sparke til en lille sten. ”Jeg tror ikke det er noget….Jeg…Jeg har nok bare lidt svært ved at affinde mig med tanken om at jeg aldrig vil få noget af alt det jeg gerne har villet have…” Prøvede hun, som hun havde stukket hænderne lidt i lommerne, mens de gik der. ”Du ved…En at dele det hele med..En mand…Et…Et barn…” Stemmen skælvede næsten og lidt sørgmodigt sukkede hun. ”Du aner ikke hvor heldig du er…At du har din datter.” Mumlede hun forsigtigt. ”Jeg misunder dig det til tider en smule faktisk.” Erklærede hun ærligt.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Connor smilede til hende: "Jeg vidste ikke du drømte om at få børn" sagde han roligt og fik næsten lidt ondt af hende. Han vidste jo godt at hun havde en alder hvor det ikke var lige så let at få børn som havde det været for ti år siden: "Men ja, jeg er også glad for hende, jeg for jo nok ikke flere" sagde han og smilede til hende. Ikke udover alle de børn der boede inde på hans børnehjem desværre, de var allesammen skønne, og han forsøgte virkeligt at gøre deres liv så godt som muligt. Han gik roligt afsted med hende og kiggede i natten: "Du er et godt menneske Athena, du skal nok finde det rette sted at være i livet" sagde han, og mente jo naturligvis sådan generelt. Han vidste godt det kunne være svært,men hun var både sød, sjov, smuk og intelligent. Han var sikker på der var en heldig mand derude der ventede på hende.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena rystede lidt på hovedet, som for at signalere at hun egentlig helst ville undgå at snakke yderligere om emnet ’børn’ med Connor. Tankerne der langsomt begyndte at indfinde sig, var sørgmodige og som de gik, kunne hun egentlig mærke, at hun ikke ønskede at nærme sig emnet yderligere. I stedet undslap et lille dæmpet suk sig blot den midaldrende kvindes læber og hun satte så ellers kurs imod den lille bro, der befandt sig over parkens lille bæk. ”Hvad med dig? Du skal ikke ud og have dig et nyt fruentimmer?” Drillede hun prøvende, som hun smilede lidt op imod ham.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Hendes spørgsmål kom næsten lidt bag på den bløde mand, han sukkede kort og trak let på skuldrene: "Jeg ved det ikke... Jeg tror det ikke, jeg har ikke mod på det længere, Athena" sagde han ærligt. Efter hans kone var død havde han ikke haft andre, han havde været på et par dates for snart en del år siden, og det havde ikke sagt ham noget, han havde ikke lyst, som om han bare ikke kunne finde ud af at åbne sig selv overfor mennesker. "Jeg tror måske bare jeg er blevet for gammel... Hvem vil også have en mand med 25 børn" drillede han. Nej, børnehjems børnene var ikke hans, men han prøvede at være en god rollemodel overfor dem, og det samme følte han at hans datter gjorde, hun var et godt menneske og han var stolt af at kende hende. "Livet har nogen mystiske veje engang imellem" medgav han roligt.

♛

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Athena nikkede lidt forstående. Intentionen havde bestemt ikke været at stikke til Connor eller at lede ham hen imod noget, han ikke ønskede at tale om, men hun kunne alligevel ikke helt dy sin nysgerrighed. – Han var trods alt en af hendes nærmeste, om hun ville det eller ej og på nogle punkter, lod Connor til at forstå hende som ingen anden. – Måske fordi han selv havde børn, ligesom Athena ønskede sig det. Hun rakte lidt prøvende ud efter en tot af sit eget hår og et suk forlod hendes læber, som hun forsøgte at betragte denne lidt. ”Ja…Gamle bliver vi vel alle….Jeg frygter skam også at jeg snart får grå hår.” Kommenterede hun.

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Deleted]

Han smilede, han var bare glad for at han havde nogen at snakke med. Connor var ikke en mand der nødvendigvis havde så mange nære venner, han snakkede med mange folk på grund af sit arbejde, men der var ikke rigtigt andre end hende som han sådan rigtigt snakkede med. Og som endda nød at gå en tur med ham i mørket, uden at sidde og drikke øl på en cafe. Det var bare ikke hans stil. "Jeg tror du slipper for de grå hår lidt endnu" sagde han og smilede i mod hende: "Du ser stadig så ungdommelig ud" påpegede han i en rolig stemme. "Det er noget andet med mig der er ved at tabe håret" sagde han i et lille grin og lod en hånd køre over sin hovedbund. Han havde jo ikke hår som han havde haft dengang at han var ung.

♛