Lets do walking...

[Deleted]

"Det tror jeg bestemt der er... Du er en dejlig kvinde Athena, any man would be lucky to have you" sagde han og smilede til hende som de vandrede, selvom hun jo havde gjort udtryk for at hun snart burde videre. "Og du har vel haft mænd i dit liv, har du ikke?" spurgte han. Connor havde taget at bevidst valg om at gå i Cølibat efter han mistede sin kone, og det havde han det faktisk fint med. Det var ikke fordi at han ikke mente han fortjente et godt liv, men han fortjente måske bare ro. Han havde brug for at være sig selv. Han troede på kærlighed: "Jeg tror nogengange man kun finder den rigtige kærlighed en gang, og den har jeg haft" sagde han i et suk, men nogengange savnede han det virkeligt.

♛

[Deleted]

Athena rystede lidt på hovedet. Ikke blot fordi hun mente at Connor tog fejl omkring at mænd søgte sådan en som hende, men også fordi hun faktisk svarede nej på hans spørgsmål. Der havde ikke været andre mænd end Grayson Avery i hendes liv og som han havde forrådt hendes tillid, da de havde været ganske unge, havde hun siden da ikke set nogen. – Faktisk, havde hun aldrig rørt en mand eller været sammen med en heller. – Så man altså bort fra Aurelius Leon Blythe, der var svævet stille ind og ud af hendes liv på det seneste. Hun sukkede svagt. ”I det mindste har du oplevet den.” Erklærede hun, som hun for sig selv spekulerede over, om de mon snart var fremme.

[Deleted]

Han sukkede let: "Det er jeg nu ikke altid sikker på om er en god ting" indrømmede han og kiggede på hende med et roligt smil på sine læber. Connor mente bestemt at kærlighed var ne god ting at have i sit liv. Desværre var han også bange for at det var noget man oplevede en gang, hvilket betød at hans chance var forsvundet, og at hvis hun ikke havde oplevet den, så måtte det jo være fordi at den endnu ventede på hende. "Har du aldrig været rigtigt forelsket?" spurgte han roligt: "En dejlig og forfærdelig fornemmelse på samme tid" sagde han og sukkede, som han let rystede på hovedet. Han havde elsket at være forelsekt, men det gjorde også bare så ondt når det ikke gik som man ønskede. "Den rette venter sikkert på dig endnu" sagde han kærligt og smilede i mod hende. Athena var en virkeligt fantastisk kvinde og mænd stod sikkert i kø for at få hende, hun så det sikkert bare ikke selv.

♛

[Deleted]

Athena rynkede lidt på næsen af Connors svar. – Hun var ikke sikker på, at de delte de samme holdninger på dette punkt. ”Jo…Engang for mange år siden….Men han brød min tillid.” Afværgede hun, som hun tydeligvis ikke ønskede at tale om det. – Nej….Grayson Avery havde ikke været manden for hende. Måske havde hun engang troet det, men sådan viste det sig så ikke at skulle være. Han valgte at gå i seng med en anden og ødelægge, hvad de havde været ved at bygge op. Et suk gled over hendes læber og de blå øjne gled atter op imod stjernehimlen. ”Er vi snart hos dig?” Spurgte hun så.

[Deleted]

Connor tænkte alt alt for meget, det var jo nærmest som en sygdom. Han kunne ofte ikke sove for det om natten, som om han bare lå og drømte sig langt væk inde i sit hoved, som var han et lille barn der havde sin egen fantasi verden. Måske var det også derfor han var så glad for børnehjemmet, fordi at der foregik så meget inde i børns hoveder som han godt kunne forstå. Desuden havde han ikke haft den letteste opvækst, så han ville gøre alt hvad han kunne for at de børn han havde omkring sig, ville have det bedre. ”Fortæl mig om det” bad han i en rolig stemme, og kiggede frem for sig som hun spurgte hvor langt de var. ”jeg bor derhenne” sagde han og pegede på børnehjemmet der lå for enden af den lange gade: ”Altså ovenpå” påpegede han, han ville gerne bo tæt på børnehjemmet så han havde bygget en lejlighed ovenpå, så han altid kunne komme ned og hjælpe hvis personalet havde brug for det. Heldigvis havde han nogen gode folk ansat.

♛

[Deleted]

Athena var ikke en dame der brød sig om at dele alt for meget ud af sit privatliv. Næh…Hun holdt sig gerne for sig selv og hun holdt derved også sine hemmeligheder tæt. Hun rystede således en smule på hovedet af Connors forespørgsel og hun fulgte så ellers bare videre med ham over imod den større bygning han havde peget hen imod. ”Jeg har ikke lyst til at tale om det.” Erklærede hun stille, som et suk atter forlod hendes læber. Nej…Hele historien om hendes første kærlighed vedrørte ikke andre end hende selv.

[Deleted]

Connor var oftest en mand af få ord, mest af alt når man begyndte at tale om ting som rørte ham. Han havde haft lukket ned for sin krop, og alle sine følelser. Det var lidt nemmere når man nu gik med ting man helst ikke ville snakke om, og mest af alt så ønskede Connor jo at motiverer alle de børn der var på hans børnehjem. Han troede på dem, hver og en, og troede på at ligegyldig hvor dårlig en start man havde, så kunne man komme ud på den anden side. "Du ved godt jeg er her hvis du har brug for det, Athena" sagde han blot i en rolig stemme, han ville bestemt ikke presse hende, men han ville dog gerne fortælle hende at han var her og at han ikke dømte hende. Han gik hen i mod døren til bagtrappen og låste den op som han gik op af trapperne til sin lejlighed. Tre værelser i en ældre stil, men dog ganske nydelig og stilfuld.

♛

[Deleted]

”Mhmm..” Athena nikkede forsigtigt og stille fulgte hun så ellers blot sin ven til døren. Fortiden var på nuværende tidspunkt noget af det sidste hun ønskede at grave i og hun lod således emnet ligge på hylden, om end hun værdsatte sin vens omsorgsfulde væsen og alene det at han tilbød at aflaste hende for nogle tunge byrder, skulle hun have brug for det. Ganske let, trådte hun ind af døren, som hun fulgte efter Connor og forsigtigt, gav hun sig så ellers til at knappe sin skjorte op.

[Deleted]

Athena var et godt menneske, det kunne Connor se på lang afstand og det havd han mente i mange år. Han vidste ikke hvad han mente om sin egen person, han vidste godt at han nogengange var meget stille, ikke bare i forhold til de ord han sagde, men også i hans sind. Han tænkte utroligt meget, og han havde svært ved at udtrykke det med ord. Både fordi han ikke ønskede at sige noget forkert, men også fordi han ikke ønskede at skabe ballade. Han lagde hovedet let på skrå som han betragtede hende og hørte den lette lyd der slap ud imellem hendes læber. "Hvad tænker du på?" spurgte han let. Han vidste da godt at han ikke nødvendigvis havde ret til at høre hendes tanker, men han ville gerne hjælpe hende hvis han kunne, såfremt hun naturligvis ville tage i mod hans hjælp. Han gik ind i lejligheden og ind i mod stuen: "Kan jeg byde på noget?" spurgte han. Hans lejlighed var af ældre dato, men i ganske elegant stil med mørke træmøbler og en masse pynte ting rundt omkring, sådan kunne han bedst lide det. Han kiggede kort tilbage i mod hende, og smilede kort som de gik i mod stuen.

♛