Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 25, 2019 13:13:20 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures 
Athena smilte lidt af Connors kommentar. Hun nikkede og som han kørte hånden over sin egen isse, klukkede hun lidt, som hun puffede venskabeligt til ham. ”Tjahh…Men det var vel også sin charme for en galant herre.” Kommenterede hun og hun rettede så lidt på kraven på sin jakke lidt med den ene hånd. Det var trods alt koldt og langsomt var hun begyndt at fryse en smule. Som de nåede den lille bro over bækken stoppede hun dog op og hun bevægede sig så lidt over imod gelænderet, for at står og betragte vandet under dem lidt. ”Jeg glæder mig bare til at det bliver forår igen.” Sagde hun stille.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 26, 2019 20:00:34 GMT
|
Connor kunne ikke altid finde ud af sine egne følelser, faktisk følte han et stort rod når han først åbnede op for den slags. Han havde svært ved at udtrykke det og sætte ord på det. Han var bare en følsom mand, måske endda mere end de fleste.
Han havde meget kærlighed for de børn der var på hans børnhjem, han havde meget kærlighed for sin datter og generelt for sin familie, også selvom der var flere af dem han ikke så så meget mere med det arbejde han havde.
"måske.. Jeg tror bare jeg har brug for lidt tænketid nogengange" sagde han og smilede imod hende.
Athena var både ne sød og smuk kvinde, men han havde nok aldrig rigtigt haft romantiske følelser omkring hende: "Det kan jeg godt forstå, byen er så smuk når træerne står højt og grønne" sagde han og lod blikket glide i mod et nøgent træ.
Vinteren havde bare ikke samme charme over sig.
| |
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2019 20:45:37 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures 
Athena nikkede svagt. Hun gengældte Connors venlige smil og hun lod så atter de blå øjne glide tilbage imod bækkens klare vand, hvor hun langsomt kunne skue stjernerne og lygtepælenes genskær. Hun rettede lidt på det røde hår atter endnu engang og et suk gled så over hendes læber igen. ”Og når blomsterne står i flor og man kan høre fuglene kvidre.” Tilføjede hun stille.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 31, 2019 12:39:18 GMT
|
Han smilede let. Hun var en følsom sjæl som ham selv, og det var oftest rart at bruge tid sammen med, frem for at det hele altid skulle være så alvorligt og højtideligt.
"Tjah... Jeg tror bare jeg må bruge tiden en smule roligt for tiden, jeg må indrømme arbejdet har slidt en del på mig de seneste par år" sagde han, han var bare ikke god til at slappe af, hvad skulle han dog bruge alt den tid på.
"Grace er jo også ved at være så stor hun kan passe sig selv" sagde han.
Han kunne slet ikke forstå at hans datter var ved at være en voksen kvinde der ikke havde brug for hans hjælp længere, nu kunne hun klare sig selv: "Men at rejse væk, jeg er ikke sikker på det får min stress til at blive mindre" sagde han.
Han nød at have styr på tingene hjemme og sikre sig at alt gik som det skulle.
| |
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 3, 2019 7:11:17 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
”Jeg forstår.” Athena nikkede lidt, som hun fortsat tilsmilede Connor og hun rakte ganske let ud efter hans hånd, som hun gav et glem, før hun så atter trak sig, rettede lidt på sin krave og igen stoppede hænderne i jakkelommen. Hun gav sig stille og roligt til at gå igen og hun regnede for sig selv med, at Connor ville følge efter. – Langsomt var det dog også ved at være mørkt og koldt, så hun måtte nok hellere snart vende snuden hjem. ”Men jeg må nok også hellere snart komme hjemad.” Forsøgte Athena sig. ”Jeg begynder at fryse en smule.”
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 3, 2019 19:48:11 GMT
|
Han nikkede roligt. ”Det er fair nok, du vil ikke have en kop kaffe hjemme ved mig?” spurgte han i et lille smil, han ville gerne hjælpe hende hvis hun kunne, især nu hvor hendes humør ikke virkede fuldkommen oppe.
Conner gik meget op i sine venner og veninder, og hun var uden tvivl en af dem som han holde meget af og som han ville gå langt for.
Også selvom de jo bare var venner.
”Ellers må du sige hvis jeg kan gøre noget som helst for at hjælpe dig Athena, du ved jeg altid er her hvis du har brug for det” sagde han i et roligt smil.
Han var ikke en mand der kunne gøre meget altid, men han gik trods alt meget op i de folk han havde omkring sig, især nu hvor han jo altså ikke havde så mange.
Han måtte gøre hvad han kunne for at holde kontakterne.
| |
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 5, 2019 7:43:37 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
”Åh…Øhm….Jeg sover ikke så godt på kaffe..” Mumlede Athena forlegent, som hun rettede lidt på en af de røde lokker. ”Men altså..Hvis du nu bød en kop te i stedet, kunne jeg måske være til at overtale?” Forsøgte hun, som hun tilsmilede sin ven og atter knugede sin jakke lidt omkring sig efter at have rettet på sit tørklæde. At sidde og snakke lidt med Connor foran et varmt ildsted, kunne hun tros alt godt trænge til.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 9, 2019 20:17:25 GMT
|
Han smilede til hende, det falmede dog let som han et øjeblik troede at hun afslog hans tilbud.
"Du kan få lige hvad du vil have, vi lister os bare op til mig... Børnene sover" sagde han, man skulle igennem børnehjemmet for at komme ind i hans hus, det var ganske stort og flot, Connor boede i det alene med Grace og det havde han gjort i mange år efterhånden.
Lige nu var han bare taknemmelig for venskabeligt selskab.
"Jeg tror bare det er længe siden vi har talt sammen, jeg har så mange tanker jeg ikke er god til at få ud i livet" sagde han og sukkede så.
Han vidste godt han ikke kunne læsse alle hendes problemer af på hende, men det var rart bare at tale. Han vendte rundt og satte så i retningen af hans hjem.
| |
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 13, 2019 19:49:34 GMT
Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures
”Det lyder godt så.” Athena nikkede forsigtigt og stille og roligt, listede hun atter sin arm ind under Connors, for at fortsætte videre ned igennem parken med ham. Forhåbentlig, ville han lede vejen eller evt. transferere dem væk, hvis der var behov for det. Nysgerrigt, lagde hun hovedet lidt på skrå og skævede op imod ham. ”Åh…Jamen så må du da sige til..” Forsøgte hun at opmuntre ham, som hun gav hans underarm et venligt klem.
MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0 |
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 23, 2019 19:57:59 GMT
|
han smilede i mod hende: ”Måske du har lyst til at vi mødes og spiser aftensmad sammen en dag? Jeg har stadig et par retter jeg kan trække ud af ærmet” sagde han ærligt og smilede til hende.
FAktisk var Connor ganske god til at lave mad, sådan var det jo når man var endt med at opdrage et barn alene.
Så måtte man sikre sig hun også kunne få noget at spise, og han var faktisk endt med at blive ganske passioneret omrking det.
Desuden var det nok fint for ham med lidt kvindeligt selskab, selvom Athena jo bare var en god veninde.
Han satte bare pris på at hun var i hans liv og at de kunne gennemgå tingene, især fordi at Connor ofte havde svært ved at komme ud med det, han var bare meget indelukket og ikke god til at mærke hvad han rigtigt følte.
| |
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 2, 2019 20:13:38 GMT
”Åh…Jo naturligvis.” Athena tilsmilede sin ven stille, som han foreslog at de kunne spise lidt aftensmad sammen på et tidspunkt og stille og roligt, fortsatte hun ned af parkens snoede stier. ”Det tror jeg faktisk heller ikke vi har gjort før…Spist sammen, hvor sjovt det end lyder.” Klukkede Athena, som for sig selv spekulerede over, hvor mange år, hun egentlig havde kendt Connor. – Det måtte være en del efterhånden. Jo…Faktisk siden de gik på Hogwarts, nu hvor hun tænkte ordentligt efter. – Mere end et år til aldersforskel var der trods alt ikke imellem de to.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 5, 2019 19:28:10 GMT
|
Connor smilede: ”Nej jeg tror du har ret, en gang skal jo være den første” sagde han og smilede i mod hende.
Athena var virkeligt sød, og var det ikke fordi at han var endt med at sværge til et liv i cølibat, så havde han sikkert også set hende som noget der måske kunne være en fremtid i.
Men Connor var en afholden mand, der gik op i et gøre livet godt for de børn der var omkring ham, og som gik op i politik, holde styr på samfundet og at holde hovedet klart.
Derfor var han også meget rolig i den måde han talte og bevægede sig på, som om han virkeligt hvilede i sig selv, selvom det nok desværre var lidt en løgn.
Han havde mange tanker i sit indre: ”Du har ikke planer om at blive gift og nå at få børn?” spurgte han roligt.
Hun kunne vel stadig godt nå at få en søn eller en datter, selvom skulle Connor nok ikke have flere, han var bare meget glad for at have Grace.
Hun var en sød pige, som forsøgte at gøre sit bedste altid, og som havde det samme blide sind som hendes mor havde haft.
| |
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 8, 2019 20:51:04 GMT
Athena bevægede sig stille ud af parken sammen med Connor. Det var begyndt at blive umådeligt koldt og som hun rystede lidt af kulde trak hun instinktivt ikke bare sin jakke tættere, men også Connors arm, som hun havde et blidt tag i. Vinden var begyndt at blive vildere og håret flagrede nu let. ”Børn? Hmpf…Jeg tvivler….- Det tror jeg langsomt at jeg er begyndt at blive for gammel til desværre…- Desuden skulle det jo i så fald være med den rigtige.” Erklærede hun eftertænksomt. Åh jo…Athena havde skam altid ønsket sig børn…Langsomt følte hun dog at det løb var ved at være kørt for hende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 9, 2019 15:25:22 GMT
|
Han nikkede: "Det forstår jeg godt... Det er også en stor beslutning" sagde han roligt.
Connor var bare en meget rolig mand, som om han havde regnet livet ud, det havde han nu ikke altid. Han var bare meget god til at have sine tanker ind i hovedet istedet for altid at sige alt hvad han tænkte.
"Det skal nok komme til dig, hvis du ønsker det" sagde han og smilede i mod hende.
"Jeg er også glad for jeg har Grace" sagde han blot, havde han ikke fået hende havde han heller ikke haft nogen børn, ikke biologiske ihvertfald.
Man kunne jo argumenterer for at han havde et helt børnehjem, og dem var han da også alle glade for, han ønskede dem det godt i livet og han var der altid til at tage i mod nye familie der ansøgte om at adopterer et barn.
Alle børn fortjente jo det bedste.
| |
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on May 10, 2019 6:29:56 GMT
Athena sukkede og rystede lidt på hovedet, ved Connors ord. Langsomt, var hun trods alt begyndt at tvivle på, hvad hun overhovedet var sat i verden for…Hvad gud mon havde af gemte formål til hende, når hun tydeligvis ikke var blevet skænket den mand eller familie hun altid havde ønsket sig. ”Jeg ved ikke…Jeg har ventet i over 30 år Connor…Og ærligtalt, så tror jeg bare ikke længere på, at der er nogen prins på den hvide hest til mig….- Mere ynkelig gammeljomfru, skal man vist lede længe efter.” Forklarede hun.
|
|
|
