I've been expecting you

[Bryce Keefer]

@faye - Fayes lejlighed - Sent lørdag aften - Januar 2056

Dagen havde ikke været blandt de bedste i Bryces kalender. Det hele havde startet ret godt med en sag ham og hans to kollegaer var blevet sendt ud på. Ganske simpelt egentlig. Der gik rygter om en gut der havde forbindelser til den britiske mafia og han skulle efter sigende have noget inside viden omkring alt det der foregik lige pt med de forsvundne ministre og alt det pjat. 
Dog efter en længere efterforskning hvor både Robin og han selv havde været pudset på manden, måtte de erfare at han ikke anede noget som helst og det hele havde være et setup. 
I sin irritation over dette havde Bryce forslået at de "skaffede" manden af vejen, men Lincoln som altid var det moralske kompas i gruppen havde insisteret på at de bot slettede hans hukommelse og sendte ham afsted eftersom han ikke som sådan havde gjort noget galt andet end at være lidt for opmærksomhedssøgende.
Dette pissede Bryce af for ingen skulle tage ham ved næsen og spilde hans tid. Resten af dagen havde ikke rigtigt haft noget at byde på så de havde fået tidligt fri og Bryce havde brugt det meste af aftenen på at planlægge sin lille personlige opgave som skulle finde sted ganske snart. Om ganske gå minutter ville Faye Alby nemlig komme hjem og finde ham siddende i hendes stol. Han havde endda - overskudsagtig som han var - et krus med grøn te stående på stuebordet som han nippede lidt af imens hans blik gled fra døren til uret om hans håndled og tilbage igen. Udover de selvlysende viser i uret var rummet mørklagt, hun skulle jo helst ikke få nogen gode ideer om at stikke af. På bordet ved siden af teen lå pistolen som han havde intention om at trække i det sekund hun trådte ind af døren. 
Nu kunne han ikke gøre andet end blot at vente. 

[Deleted]

Regningerne havde længe væltet ind. Fayes mor havde svært ved at få betalt for huset, og mange timer gik derude, med at hjælpe hende. - Morens krop var ikke hvad den havde været, og hun var aldrig kommet sig over sin mands død. Det hele var noget møg, og selvom Faye knoklede på arbejdede, var det aldrig nok. Til sidst havde hun valgt at låne nogle penge. Ikke fra Gringotts. Nej, de nisser var super skræmmende. En bekendt havde ledt hende til en Hr. Steel. Næppe hans rigtige navn, men han havde penge, hvor renterne angiveligt var små. Med alt hængene over hovedet og risiko for at miste både sin egen lejlighed, og sit barndomshjem, havde hun indviglet. Faye havde endnu gået uproblematisk i den tro, at hun ingen problemer ville få. Faktisk havde hun fået lidt ro i sin hverdag, fordi udgifterne blev betalt.
Dagen havde gået med at arbejde i butikken. Den havde søndagslukket, men de forskellige dyr i menageriet, skulle stadig fodres. Iklædt et tyk grå jakke, med de krøllede røde lokker hængende frit, tog hun i håndtaget til sin lille lejlighed. Der var isende i gangen, og noget i hendes mave virkede forkert. Mon varmen i komplekset var gået ud? Mugglere var så dårlige til at reparer ting, men det var vel straffen for at bo i en billig (møg) lejlighed. Tanken blev dog skubbet væk, og efter at hun fik låst op og gik ind, fik noget hende til at stivne. Rummet var helt mørkt, men alligevel slap der lidt lys ind i gennem de trukket gardiner. En skikkelse hun ikke kendte. Tryllestaven var i inderlommen, og ville ikke kunne blive trukket i tide. "Hvad laver du i min lejlighed?" Nåede hun at spørge, før det helt blev vendt på hovedet.

[Bryce Keefer]

Idet sekund Bryce hørte nøglen blive sat i låsen havde han trukket pistolen. Det var sjovt at selv som en dygtig magiker, fortrak han alligevel at bruge sine våben. Fordelen var at nogle magikere ikke tog mugglervåben for værende nogen særlig trussel primært fordi de ikke havde den ringeste ide om den ødelæggende effekt der lå i en pistol.
Han lod de mørke øjne rettes mod døren sammen med pistolløbet, men han rejste sig ikke fra stolen. Han blev siddende i den samme afslappende stilling, lænet lettere tilbage med et ene ben krydset over det andet og den ene hånd på armlænet imens den anden holdt pistolen.
Døren gik op og kvinden kom ind. Hun blev hurtigt alarmeret om hans tilstedeværelse så med en rolig stemme svarede han. "Ms. Alby, velkommen hjem." Sagde han i en næsten mild tone, dog lå der noget faretruende i undertonenerne. "Vær venlig at lukke døren efter Dem, vi skal lige have os en lille snak. Og nej du kan ikke nå at stikke af, så få nu ikke nogen dumme ideer." Denne gang lå der en ildevarslende advarsel i hans ord. Hun ville ikke nå langt hvis hun forsøgte og han havde allerede sørget for ved hjælp af en besværgelse at hun lejligheden var lydtæt- Just in case at hun skulle begynde at skrige eller noget i den stil som kvinder havde en irriterende tendens til.
"Kom ind." Bød han som var det hende der var her for at besøge ham.
Hans opgave var at give hende "en advarsel" da hun vidst nok ikke havde betalt den aftalte del af lånet tilbage til sin lånehaj. Honestly gik Bryce ikke så meget op i hvad hun havde gjort, han havde fået penge for at "lære hende en lektie" så det var hvad hans havde tænkt sig at gøre.

[Deleted]

Øjnene vendte sig lige så stille til mørket, men skikkelsen var stadig uklar. Det var hvad han havde rettet mod Faye dog ikke. Godt nok var hun magiker, men med en muggler mor og mugglerfødt far, vidste hun udmærket, ildkræften i en pistol. Dog havde hun aldrig fået peget en på sig, og kun set den hos muggler politi eller i film. Der kom et sarkastisk "Tak" fra hende, da han bød hende velkommen hjem. Det var nok ikke det smarteste, når den fremmede havde bolden på sin banehalvdel og nok ikke havde tænkt sig at kaste den over til hendes.
Mellem frygt og stædighed, lukkede Faye langsomt døren bag sig og lagde nøglerne på en lille skænk, der var inden for rækkevidde. Hvad end mandens intentioner var, så havde han ikke travlt. Var han mon muggler? Sikkert! Hvorfor ellers bruge en pistol. Der blev trådt et par skridt nærmere, før hun stoppede og bed sig i læben. Selvom det var koldt, så var hendes tryllestav under jakken... "Må jeg... have lov til at tage min jakke af... Hr...?" Afslappet omend spydigt, var hendes ord. Dumme mugglere, der troede de var noget.

[Bryce Keefer]

Med den frie hånd rakte han ud og tændte en lige lampe der stod inden for rækkevidde. Rummet blev lyst op af det svage lysskær der dog var mere end rigeligt til de kunne tage hinanden i øjesyn.
Han tippede hovedet let på skrå og sendte hende et blik som kiggede han på en kattekilling lege med en garnnøgle. "Aww så høflig" kommenterede han med en silkeblød stemme. Han valgte komplet at ignorerer hendes sarkasmen i hendes stemme.
Hun var en køn pige, det var næsten synd at han skulle give hende en lærestreg for ærlig talt havde han langt bedre ideer til hvad han kunne gøre ved hende. Tanken blev dog hurtigt slået ud af hovedet, han var her for arbejde - ikke fornøjelser.
"Selvfølgelig, men altså tryllestaven kan du godt glemme alt om, jeg vil skyde dig i benet hvis du forsøger at gå efter den." Advarede han og gjorde så en gestus mod hendes sofa, "så tag dig en kom te, slå dig ned, gør dig det behageligt, vi har lige nogle småting vi skal have drøftet. chup chup." Han var ikke kendt for at være den mest tålmodige mand på planeten og i dag var ingen undtagelse. Godt han forhåbentlig snart kunne få lidt afløb for sine frustrationer. Dog var kunsten ikke at lade dem ane uråd. På den anden side gik hun nok ikke ud fra at han bare var en venlig nabo der kom forbi for en kop te og en hyggesludder.
Hans mørke øjne fik et næsten legesygt skær over hendes lettere flabede attitude. Åh hvor han dog elskede dem der troede at de havde situationen under kontrol.

[Deleted]

Faye havder hænderne klar til at åbne jakken, men lod dem langsomt glide ned igen. Okay, så han vidste faktisk noget om magikere. Der var her tre muligheder. Han var en muggler, der kendte til magi. Hvilket var muligt. Så kunne han være en fuser, der havde valgt at tage muggler teknologi i brug. Ligeså muligt. Det sidste Faye kunne komme tanke om, var at de fremmede var magikere selv. Det virkede dog mindre sandsynligt, siden han ikke brugte en tryllestav.
"Jeg springer teen over, tak..." Meget omhyggeligt placerede hun sig i sofaen overfor den fremmede. Hænderne blev lagt i skødet, men hendes øjne var ikke bange for at mødes hans. For selvom hun var skide bange, så skulle han ikke vide det. "Nå, Smart ass. Få det overstået" Hendes hænder røg op til under brystet hvor de lagde sig over kors. En lidt irriteret og utålmodig lyd forlod hendes mund. For hvis manden sådan lige havde tænkt sig at slå hende ihjel, havde han nok allerede gjort det...

[Bryce Keefer]

Han sendte hende et blik som var han et barn der var blevet nægtet at lege med sit ynglingslegetøj som hun afslog hans tilbud om te. Her sad han og var så venlig at tilbydes ende te - godt nok hendes egen te, det var jo ikke ligefrem noget han havde med hjemmefra, men alligevel og så afslog hun bare.
Nå det var vel godt det samme, så sparede han i det mindste tid på det. "Strait to business then." Sagde han blot og sippede en enkelt gang mere til tekoppen som han havde fundet ude i hendes skab tidlgere da han var ankommet. Han stillede den fra sig på bordet og rettede sig lidt i sofaen for bedre at kunne kigge på hende.
"Ser du," han holdt en kunstnerisk pause. "Har du nogen ide om hvorfor jeg er her?" For det mest vidste folk jo godt når de havde reddet sig ud i noget lort hvilket var den primære grund til at han kom på banen, men der var nu også enkeltstående tilfælde hvor folk naivt gik i en eller anden lille drømmeverden om at alting nok skulle løse sig og de sket ikke kunne se hvor problemet skulle være.
Med den nu frie hånd fiskede han tryllestaven op af inderlommen og satte pistolen fast i et tilhørende hylster han havde spændt omkring sit lår. Hendes kommentar fik ham til at trække en smule på smilebåndet. "Så fyrig, havde det ikke været grundet de kedelige omstændigheder så havde jeg sgu nok endt med at købe dig en drink." Kommenterede han godt underholdt over måden hun turde svare ham igen på.

//OOG: Jeg beklager virkelig at der er gået så lang tid før jeg fik svaret

[Deleted]

Faye tillod sig selv at fnyse over den fremmedes ord. Hvad troede han at det her var? Te selskab? En bog klub? Han virkede ikke uintelligent, men det føltes lidt som om at han var en kat og Faye selv var musen der blot skulle løbe lidt rundt, før den blev middag.
”Hvis du havde budt mig på en af mine egne drinks, havde jeg takket ja…” Hun løftede et bryn og skulle til at flytte sig, men lod være. Man vidste ikke helt hvad manden kunne finde på. Specielt som han fandt en tryllestaven frem. - Så måtte han være magiker.
”Ser du…” imiterede hun og så indgående på ham, i et dårligt forsøg på at virke lige så mystisk. ”Vi er nogle mennesker i den her verden som ikke får givet lige så meget som andre. Derfor… bliver vi nødt til at låne penge. Så ja. Jeg gætter på at det er derfor du her…” Et lille modigt smil sneg sig frem på hendes læber. ”Så nu vil jeg bede dig om at skride fra min lejlighed…”

[Bryce Keefer]

Han sendte hende et blik som havde hun lige såret ham dybt. "Sig mig går du bare ud fra at jeg render rundt og bryder ind i folks hjem for at forgifte dem?" Han lod hovedet tippe let på skrå. "Hvad sjov ville der være i det?" Hans blik blev pludselig en anelse mere faretruende, dog stadigvæk legesygt, næsten djævelsk.
Bryce lyttede til hendes ord imens smilet blot formede sig på hans læber. Han kunne godt lide kvinder med en fyrig personlighed. Ikke at det ville hjælpe hende lige nu, men det var da værd at tage med. "Jamen så er du vel også klar over at betalingsfristen er udløbet." Sagde han så og rettede sig op i sofaen som han hvilede albuerne mod sine knæ. Tryllestaven var stadigvæk peget imod den rødhårede kvinde.
"Jeg skal skam nok gå, lige så snart du har betalt din gæld. For jeg tænker at eftersom du er klar over at du skylder penge, må det bare have været en mindre fejl og du har selvfølgelig pengene klar til afhentning." Han smilede igen. Denne gang var den truende undertone i hans stemme ikke til at tage fejl af på trods af at han skjulte det under en silkeblød tone og det samme skæve smil som før.
Han var ikke typen der var vandt til at blive svaret igen, folk reagerede normalt lidt anderledes når han dukkede op i deres hjem og sådan mod fortjente lige at få en chance for at betale. Selvfølgelig ville han stadigvæk liiiige understege en pointe overfor hende, men så ville han være blidere end normalt - og det sagde ene del når det kom fra ham.

[Deleted]

Kunne man andet end at fnyse af denne mand? Han lod til at have høje tanker om sig selv og kastede bare rundt med maden i håbet om at den stadig var sprælsk, før den kunne spises. Det ville dog være løgn, at sige at det mere truende blik, ikke satte sig i Faye. Hun prøvede at forblive stolt og modig, men frygten sneg sig ind på hende. Hele hendes krop mærkede hvordan den fremmede forsøgte at komme under huden, med de små legende ord.
"Aha. Den gæld jeg skulle betale er gået til regninger og jeg er så godt som broke... Måske vi kan finde... En anden løsning?" Hvis ikke at Faye havde været så bange for at der skulle ske hende varrige mén eller de skulle ramme hendes mor, havde hun aldrig forsøgt sig med en lidt flirtene tone, der gerne skulle tydeliggøre hvad hun havde ment.
Hun lænede sig forsigtigt frem og lagde hænderne langsomt på det øverste af jakken, ved lynlåsen. Hun vidste a hurtige bevægelser næppe ville behage manden.

[Bryce Keefer]

Han betragtede hende med intense brune øjne næsten som var han i færd med at aflæse hende. Dette var dog ikke tilfældet. Eller jo, men han brugte ikke sine evner til at forsøge at trænge ind i hendes sind. Det ville fjerne mystikken som han ellers forsøgte at opbygge bare for sin egen perverse underholdnings skyld. Han elskede at bygge en spænding op imellem sig selv og sine "ofre". Det gjorde det så meget mere tilfredsstillende når alting ramlede sammen om ørerne på dem.
Bryce gjorde et stort nummer ud af at sukke meget opgivende, "Ak ak, jamen så kan du vel godt fornemme at vi sidder overfor et problem her ikke sandt?" Skønt hans blik og tonefald forgav at være medfølende var det langt fra ægte, i virkeligheden var han lettet, for hvor ville det dog ellers have været et kedeligt besøg.
"Hmm en anden løsning siger du," han tappede tænksomt sin hage, "jeg har lidt svært ved at se hvad det kunne være, ser du folk forventer at få deres penge i dag." Fortalte han som var hun ikke allerede klar over dette, "men lad mig endelig høre dit forslag." Dette her underholdte ham ganske godt og han måtte da erkende at han var nysgerrig efter at finde ud af hvad hun kunne tilbyde i forsøg på at overtale ham til at opgive sin mission.
Et svagt smil formede sig på hans læber. Hvad folk dog ikke var villige til at tilbyde når de blev desperate nok. Det var præcis sådanne scenarier der gjorde at han elskede disse missioner, den fantastiske følelse af magt det gav ham var ubeskrivelig.

[Deleted]

Faye forsøgte at holde sig roligt som manden talte. Det lod til at han var vant til at tirre folk med hans små uskyldige ord, der gemte noget meget mere uhyggeligt. Man sendte ikke en ud for at opkræve penge, der ikke turede at gøre lidt skade med på vejen...
Hun behøvede ikke yderligere at gentage at penge kunne de ikke få. Det lod det til at manden havde fattet, men han lod sig ikke sådan charmere. Selv hvis Faye havde evnet forførelse, bare en anelse mere, havde hun næppe kunne dreje hovedet på ham. En jæger lod sig aldrig blive et offer. "Du fortæller dem at pengene kommer... Snart." Lynlåsen på jakken blev forsigtigt lynet ned. "Du bestemmer selv hvad du fortæller dem." - Lynet lidt længere ned. "Og så skal du få lige hvad du har lyst til." Selvom Faye var klar på at ofre sin værdig for at slippe for fysisk smerte, så kunne hun ikke skjule den væmmelse der ulmede i hendes stemme. Der blev holdt højkontakt mens hænderne var langsomme i alle bevægelser.

[Bryce Keefer]

Bryce betragtede hende. Betragtede hendes lettere ynkelige forsøg på at overbevise ham om at hun kunne give ham noget til gengæld. Et svagt smil formede sig på hans læber og han lod hovedet tippe let på skrå. Så hun ville lege? Det kunne de da sagtens, dog ville det ikke fjerne hans blik fra prisen, han kunne mærke væmmelsen fra hende og vidste at hun ikke havde lyst til at gøre det, men udelukkede gjorde det for at slippe for at betale eller i hvert fald få udsat sin deadline.
Med det legesyge glimt spillende i de brune øjne rejste han sig fra sofaen og gik over til hende. Han placerede en hånd på hver side af hende på armlænende så han kunne læne sig fre imod hende. "Jeg må indrømme at dit tilbud er.." han tøvede og lod blikket falde til den åbne jakke, "-men hvilken type mand ville jeg være hvis jeg hvis jeg valgte at lade mig lokke af fristelser, det ville besmudse mit ellers så glimrende ry." Han rettede sig atter op og rettede i stedet sin tryllestav imod hende, "desuden kan jeg mærke din forargelse, så jeg har lidt svært ved at se hvordan det skulle blive fornøjeligt for mig." Han sukkede dramatisk som var det imod hans gode vilje at skulle gøre hende fortræd. Det var det nu ikke, ærlig talt tænkte han aldrig helt så meget over hvem han gjorde fortræd han gjorde bare sit job.

[Deleted]

Faye stivnede i hele kroppen, som manden kom helt nær hende. Hun kunne have lyst til at spytte ham i ansigtet, men for nu, mente hun det for dumt til sit eget bedste.
Armene gled ned på sofaen som en tryllestav blev peget i hendes retning. Faye kendte kun til en måde at bekæmpe frygten på... "Det er svært, ikke at blive forarget over en så svag mand der, der næppe har nogen værdi i livet ud over at gøre skade på andre..." Faye så hårdt på manden. Hun ville ikke længere være bange. Eller i det mindste ville hun gerne se mindre bange ud. "Du er vel heller ikke mand nok til overhovedet være sammen med kvinder" Hvis Faye fik mulighed for det, ville hun løfte lillefingeren og vrikke med den, i en mindre høflig gestus.

[Bryce Keefer]

Igen med en spydig kommentar. Dette fik blot et næsten djævelsk smil til at sprede sig på hans læber. "Fristy. Men du har ret, det er tydeligvis en af mine store passioner, men lad os snakke om hvorsvag jer er bagefter." han smilede flabet. Eftersom hans ego var højere en bygningen de befandt sig i, tog han ikke så tungt når folk i desperation forsøgte at tale ham ned. Deres mening betød intet for ham anyway.
Han smilede bredt, "ork jo, problemet er bare at der ikke vil være meget kvinde tilbage at være sammen med når jeg er færdig med dig." Svarede han nonchalant og med disse or skød et lys ud fra hans stav imod hende. Han havde brugt denne forbandelse nogle gange, den gav offeret indre skader uden det kunne ses udvendigt. Hvor meget skade den gjorde var alt efter hvilken indre kropsdel man koncentrerede den om og hvor meget vilje man lagde i det. En svær besværgelse at mestre hvis ikke alle indre organer bare skulle stå af på en gang, men heldigvis for hende, var han en dygtig magiker.
Til ære for hende blev den fokuseret mod hendes lunger, meningen var at presse luften ud af dem, langsomt og smertefuldt, dette ville give hende følelsen af at blive krammet af en 12 meter lang pytonslange. Hvor han dog elskede dit arbejde.
Hvor meget han nød at påføre andre smerte strålede nærmest også ud af ham som han kastede besværgelsen imod hende. Han vidste godt at han ikke måtte slå hende ihjel - så kunne hun jo ikke betale sin gæld af, men honestly var det at slå ihjel også bare for nemt.