I've been expecting you

[Deleted]

Faye var næsten tom for ideer, men hun kunne være flabet så længe det skulle være. Hun skulle til at kaste flere verbale forbandelser i mandens retning, da hendes hals snørrede sig sammen, idet at noget pressede på hendes lunger. Hun så i retningen af hans tryllestav, samtiddig med at hænderne fløj op til halsen. Der kom et hæs lyd fra hende, som hun kæmpede for at få luft ind, hvilket ikke lykkedes. Hænderne kredsede febrilsk mod egen hage og hals, men ingenting hjalp. Den manglende ilt, fik hende til at falde ned på gulvet, men derfra så hun op på den der var skyld i det hele. Var det nu hun skulle dø? Hun kunne ikke kæmpe imod. Kunne intet sige og lige så stille blev hendes hoved mere ør, som kroppen skreg på ilt.

[Bryce Keefer]

Efter at have betragtet hende som realiteten gik op for hende og derefter falde ned på hvilket for at vride sig i en håbløs kamp slap han forbandelsen og lod hende få en mundfuld ilt.
Han smilede kort, ”jeg tænker at du måske på nuværende tidspunkt har fundet ud af at jeg ikke er her alene for at nyde dit kønne udseende og dine kække bemærkninger.” Kommenterede han tørt og rejste sig fra sofaen. Han gik lidt tættere på hende, men holdt sig udenfor hendes rækkevide.
”Så hvad siger du til at vi lige drøfter hvordan du har tænkt dig at betale din gæld?” Han smilede bredt, ”selvfølgelig bliver der lagt renter oveni og jeg bliver desværre stadigvæk lige nødt til at lære dig en ting eller to om at overholde aftaler.” Forklarede han som skulle de til at snakke om hvad de skulle have til aftensmad.

[Deleted]

Selv efter at forbandelses var hævet, så gispede Faye efter at få luft ned i lungerne igen. Det var hårdt bare at svare, men hun kunne stadig stirre ondt på ham, selvom hun næppe kom langt med det. "Jeg... Har... Ingen... Penge" svarede hun hæst, for der var ikke meget energi til at svare ordenligt. Forsigtigt fik hun sat sig mere op, så hun sad på gulvet lænet op af sofaen. Det måtte hun vel gerne....?
"Jeg... Kan arbejde... Jeg har ikke andet..."
Hun lavede en gestus mod sin lejlighed. Den var mølædt og gammel. Det måtte vel være et bevis på at hun ikke smed om sig med penge eller værdier. Hun havde heller ikke nogen intention om at nævne sin mor, eller hvad pengene virkelig gik til.

[Bryce Keefer]

Han sukkede med overdreven dramatik og lod hovedet tippe en smule på skrå, "men dog, sikke en redelighed du har formået at sætte sig selv i." Endnu et overdramatiseret suk, "det er der visse personer der ikke bliver specielt glade for at høre." Forklarede han så som var hun ikke allerede fuldt klar over det, "du ved vel godt at når man låner penge, er det med henblik på at betale dem tibage igen," med vije snakkede han til hende som var hun et lille barn der blev forklaret reglerne på legepladsen.
"Hvad skal jeg dog stille op med dig," han satte sig på huk foran hende, stadigvæk udenfor hendes rækkevidde. "Så du vil gerne arbejde din gæld af? Det tror jeg der er mange høje herre der vil elske." Han lod igen blikket vandre ned over hendes slanke skikkelse. Hun havde lige formerne og det uskyldige udtryk som tiltrak gamle griske mænd der ikke havde nok i deres egne koner. Skyldte man penge til den type Faye gjorde, var dét desværre måden at arbejde det af på. Det var dog en skam at hun skulle ødelægges, hun var en smuk pige med et iltert temperament, typen der burde blive værdsat for sin kampgejst, men det var der ikke noget der hed i den branche, hun ville blive pillet ned og ødelagt til der ikke var mere tilbage af hende og den gæld hun havde ville hun nok aldrig kunne betale tilbage for når ført man var landet i edderkoppens spind var der ingen vej ud. Det var i hvert fald havd Bryces erfaring sagde ham.
Som regel var han ærlig talt ligeglad med hvad der skete med pigerne, men hende her virkede bare en smule mere interessent end de øvrige tudeprinsesser han normalt stod overfor.

[Deleted]

Hvis det ikke havde været for det gustne blik, havde Faye troet at han faktisk tilbød hende noget ordenligt arbejde. At sælge sin egen krop hver dag, som det hun frygtede, var ikke noget hun ønskede. Så ville hun aldrig kunne fungere igen, eller se sig selv i øjnene.
Selvom hun sad på gulvet løftede hun hagen for at virke modig. Halsen kradsede stadig, men det gik lidt bedre. "Jeg kan arbejde ligesom du gør... true folk..." svarede hun desperat. Alt andet, end det han tænkte.
"Jeg kan godt finde ud af hårdt arbejde... Eller være truene..." Faye sørgede for at have sit mest målrettede ansigtsigt vist frem. Hun var ikke 'the girl next door' typen og havde heller ikke mange kvaler med at gøre folks liv mere besværlig. Det havde hun oplevet nok til selv, til at vide at der ikke fandtes retfærdighed...

(Elsker dine svar <3)

[Bryce Keefer]

Det var yderst sjældent at nogen kunne sige noget der kom bag på Bryce. Givetvis på grund af hans evne og givetvis fordi han var en ret god menneskekender.
Men det forslag Faye valgte at ligge på bordet fik ham til at bryde ud i spontan latter af den slags man ellers ikke selv er herre over. ”Dig...True folk?!” Fik han fremstammet imellem latterudbruddene.
Han måtte tørre øjnene der var blevet lettere fugtige. ”Hold da op, tak for det, jeg har ikke moret mig så meget i evigheder!” Latteren døde stille hen og efterlod kun plads til hans småfnisen. Det var godt nok det sjoveste han havde hørt dette her årti.
Han rømmede sig lidt for lige at genvinde fatningen, ”Okay, jamen så vis mig da endelig denne ”hårde side” af dig selv.” Han kunne næsten ikke holde ansigtet i alvorlige folder som han sagde det. Måske havde hun noget attitude, men han havde virkelig svært ved at se hende virke truende på nogen som helst måde.

(Awww hvor er du sød! Og i lige måde <3)

[Deleted]

Hvis der var noget Faye, ikke kunne tage, så var det når folk latterliggjorde hende. Hvad bildte han sig ind... Det var lige før at hendes værdighed, betød mere end hendes fysiske velvære... Øjnene kneb sig sammen, men hun fik alligevel samlet sig op, selvom selvværdet havde lidt skade.
"Okay tough guy." Hun begyndte atter en gang at lyne ned i jakken.
"Min tryllestav er i højre jakkelomme." Der blev peget på stedet, og samtidig gjorde hun sit bedste for at ikke at lave hurtige bevægelser, og vise manden, at hun bare ville tage jakken af. Det var lidt lettere at virke truende uden. Hendes intentioner i den retning var oprigtige, men hendes blik var stadig skarpt.

[Bryce Keefer]

Bryce var godt underholdt af hende -i hans øjne, tåbelige forsøg på at vise ham at hun havde hvad der skulle til. Måske burde han være bekymret for havd hun kunne gøre imod ham hvis hun fik fat i sin stav, men han var ærlig talt alt for arrogant til at se hende som en trussel. Det måtte så vise sig om det ville være en større fejltagelse.
Det der også var med ham var jo at han elskede faren og spændingen. Det gav ham et rush, om man så kunne sige, så uanset hvor tåbelig et træk dette måtte være fra hans side, nikkede han blot til at hun kunne tage sin stav.
Nu elskede han også at hoverer, så det at få muligheden for at tvære lidt ekstra salt i såret, ved at være overlegen -som han i øvrigt altid gik ud fra han var, var simpelthen for svært for ham at modstå. "Lad mig se hvad du kan Freckles," Svarede han blot og rettede roligt sin stav imod hende, dog uden at kaste noget imod hende -for nu.

[Deleted]

Med fingerspidserne løftede Faye sin stav fra inderlommen og lagde den nok fra sig. Hun var ingen dygtig magiker, og de fleste ville kunne overmande hende i en duel, og hun tvivlede på at denne mand var dårlig, selvom han brugte muggler våben. Jakken blev skubbede af og det tøj der var indenunder, var kedeligt arbejdstøj.
Faye havde hverken charme, magiske evner eller andet til at beskytte sig, men hun havde en ting, og det var at hun var en kvinde, selvom der lå endnu et es i ærmet. Hun rejste sig og gik mod manden, nu med afstand til sin egen stav. Hvis den andens stav var rettet mod hende stadig ville hun lade spidsen ramme sin krop.
"Hvis du ligger den der fra dig, så skal jeg nok..."
Tankerne veg rundt mellem flere ideer; Forførelse, fysisk vold, eller lignende. Hun var endnu ikke sikker, men hun ville ikke gøre det han ville have...

[Bryce Keefer]

Et problem der var ret så gennemgående for Bryce, var nok hans hovmod. Han var altid så sikker på sig selv, så sikker på at han var alle andre stærkt overlegne. Dette fik ham til tider roddet ud i nogle temmelig livstruede situationer. Men på den anden side var det blot en af de ting der virkelig fik ham til at føle sig levende.
Han betragtede hende derfor med det legesyge blik som hun lagde sin stav fra sig og derefter tog jakken af. Han hævede et bryn, lod blikket glide ned over hendes kvindelige former og derefter tilbage til hendes kønne ansigt. Smilet voksede kun da hun var modig -eller dum -nok til at efterlade sin stav bag sig. "Du er en modig lille vixen er du ikke?" Spurgte han en kende udfordrnede som spidsen af hans tryllestav berørte hendes krop.
Han forsøgte at søge ind i hendes sind, om ikke andet så for lige at fange en vipe af om det ville være selvmord at lade hende køre sit spil.

[Deleted]

Der blev forsøgt med et selvsikkert smil. Det virkede nok kun halvt, men Faye brystede sig med at være god nok til at holde facaden, for nu. Hun så blot ind i mandens øjne, og ville gerne kunne sætte den samme frygt i ham, som han havde gjort i hende.
Hendes sind var som en åben bog. Ingen havde før forsøgt sig at trænge ind i hendes tanker, hvad hun vidste af. Det var dog primært hendes syge mor der fyldte. Billeder af en aldrende mugglerkvinde som ikke kunne betale sine regninger og tårefyldte øjeblikket, hvor Faye holdte hendes hånd. Men tankerne var hurtigt væk fra dette, for nok var motivationen noget meget privat, men selv hendes blik, afslørede nu den ønskede handling. Faye ville tage staven, og enten kyle den væk, eller bruge den mod ham. Helst det sidste og ellers så bare give manden en ordenligt knytnæve i ansigtet.
Tanker blev til handling, da hun begyndte sit forsøg på at afvæbne ham.

[Bryce Keefer]

Bryce betragtede hende komme tættere på sig. Han dykkede kort ind i hendes sind. Opfangede brudstykker af forskellige øjeblikke, de fleste af dem ganske sørgmodige, hvis altså han havde været typen til at lade sig påvirke af den slags. Bryce havde besøgt mange sind. Der var så mange historier, den ene mere traumatiserende end den anden, han var trænet til ikke at lade sig påvirke af den slags, og det havde han heller ikke tænkt sig at være nu.
Så kom det, gennembruddet for hendes sande intentioner kom til udspil. I samme sekund hun gjorde udfaldet mod ham fjernede han staven fra hende rækkevidde. "Ah ah aah." Sagde han næsten drillesygt som han holdt den frie pegefinger frem mod hende som var han hendes far der forsøgte at give hende en lærestreg.
Knytnæven havde han dog ikke nået at opfange, så skulle den følge kort efter, ville den, desværre for ham, nok ramme plet, eftersom han var lidt for optaget af "legen."

[Deleted]

Faye havde nær væltet, da hun havde regnet med at få fat på staven. At finde fodfæste i lige det rigtige øjeblik, som han havde for travlt til at underholde sig selv, kunne lige lade sig gøre. Manden havde tydeligvis mere travlt med sin lille leg, end at være særlig forudtænkene. Faye havde dog ingen ide om mandens evner, men det lykkedes hende at få en velplaceret knytnæve ind, lige ved hans kæbe. Hun måtte dog med det samme trække hånden til sig. Det smertede i knorende, men det kunne ikke bruges til noget lige nu. Hun havde overraskelses momentet, og kastede sig så nærmest ind over ham, for at få fat på staven. Hvad hun ville gøre med den, hvis hun fik den, vidste hun ikke, men så havde hun forhåbentligt 'the higher ground...'

[Bryce Keefer]

Okay så måske Bryce havde undervurderet sin modstander en lille bitte smule, skønt han selvfølgelig aldrig ville komme til at indrømme det. Han mærkede godt knytnæven, men smerten der burde være kommet til følge, udeblev som altid. Han rettede atter de mørke øjne mod hende, denne gang en del mere fikseret.
Dræberblikket nåede dog ikke helt at blive etableret før den rødhårede heks havde kastet sig over ham. Han kæmpede imod, eller rettere forsøgte han at undvige hende og hendes udslag for at få fat i tryllestaven.
"Du er ikke så lidt bange af dig!" Kommenterede han tørt og forsøgte at gribe fat omkring hendes strube med den frie hånd, som deres lille brydekamp i stolen forsatte. Han pegede staven imod hende så godt som han kunne i kampens hede. Han var en virkelig veltrænet militærmand, han have lært diverse selvforsvarsmetoder og ville nok let kunne overmande hende uden magi, men han gjorde ikke brug af sine mange kampfærdigheder lige nu af den simple grund at han faktisk fandt hendes kamp for frihed ret underholdende.

[Deleted]

Faye havde håbet at slaget havde givet hende momentet hun manglede til at få fat i staven. Det lykkedes hende da også at få hånden omkring den, men manden havde stadig fat. Hun kunne blot i frygt se til hvordan knytnæven, ikke havde gjort andet end at skubbe lidt til hans hoved. Hun gispede som fingre strammede sig om hendes hals. Staven slap hun og i stedet forsøgte hun nytteløst at få hans hånd væk. At hun halvt sad oven på ham, gjorde kun at hun endnu mindre var i stand til at komme væk.
"Jeg.... fik... dig næsten..." gispede hun og så fra staven til ham. Havde hun ikke lige bevist at hun ikke var bange og faktisk kunne noget? Selvom det nok ikke var nok... Hendes magiske evner var tydeligvis intet værd, når hun havde brugt fysisk vold...
"Luuuft...."