This is how we party! (advarsel)

[Trescott Roden]

Scott kunne ikke lade være med at le kort over hendes kommentar omkring hendes lejlighed. Han kunne godt følge hende, igen havde han jo heller ikke ligefrem været den bedste kæreste overfor nogen af dem han havde datet, hvilket Kayla jo også kun havde bekræftet ham i flere gange til aften. "Jeg forstår dig nu godt, det er en god lejlighed du har dig." Roste han den med et skævt smil som var han ved at komplimenterer en person tæt på hende eller noget i den stil.
Den var da i hvert fald en del større end Scotts egen lille sølle etværelses, men han var alligevel glad for at han havde lejligheden, især nu hvis han skulle til at gå fra Nikita. Tanken fik ham stadigvæk til at føle sig lidt som et røvhul skønt det jo ville være endnu mere forket at blive ved hende kun for at undgå et break-up.

Alt i Scott afskyede Jophiel og helse hans persona, men han kunne ikke komme udenom at han var god til Avery og han var sød til at tage Peyton selvom hun ikke var hans datter, så den credit blev Scott nødt til at give manden - selvom han ikke brød sig om at indrømme det.
Han smilede svagt til hende og nikkede så forstående. "Fornuftigt, for lige på nær den del med børnene lader han ikke til at have andet sig det store," I virkeligheden vidste Scott ikke særlig meget om hvor meget eller hvor lidt Jo havde ændret sig, han satsede bare på at han ikke havde fordi han ikke brød sig om tanken om at Kayla skulle gå tilbage til ham, igen fordi Scott var så bitter på ham over måden han havde behandlet Kayla. Det var nok måske lidt uberettiget eftersom han ikke havde været meget bedre selv. De ligende faktisk nok hinanden mere end Scott nogensinde ville bryde sig om at indremme.
Han tømte sit glas og så på Kayla, "nå skal vi runde festen her af og tage hjem til dig?" Spurgte han og rømmede sig, "naturligvis ikke ment på en pervers måde." Han blinkede til hende.

[Deleted]

Kayla smilede til ham og kiggede så frem for sig, hun kunne efterhånden godt mærke at det ikke bare var vand de havde drukket og hun måtte indrømme hun følte sig ret så rundt på gulvet lige nu.
"Fuldkommen fantastisk" gav hun igen, hans sætning gav fuldkommen mening for hende, det var som om de bare fattede hinanden, hold kæft de var kloge - begge to! Kayla kom med et smil, nok mere af sig selv end af ham, det var fantastisk bare at føle sig legende let, hun havde lidt lyst til at sige at føle sig som barn igen, men hun håbede virkeligt ikke at børn drak lige så meget når de var sammen med deres venner.
Så skulle hun ihvertfald lige have en snak med Peyton og Avery næste gang de havde en lege date.

"Ja, lad os skride" sagde hun i et skævt smil, okay det var virkeligt længe siden hun havde sagt det til en fyr: "På en helt chill måde" smilede hun, som han blinkede til hende. Det var altså irriterende at Scott altid var så charmerende.
"Jeg kan godt forstå at du får så mange piger til at smide trusserne, det er skide irriterende" sagde hun bundærlig eftersom hun jo ikke var helt ædru, så kunne han jo lige så godt få direkte besked!
Det var ikke fordi at Kayla havde lyst til at finde sammen med Scott, selvom hun var fuld var hun godt klar over det ikke var den type fyr hun søgte længere, nu skulle hun have verdens kedeligste mand som bare var jomfru og som aldrig havde gjort noget forkert i sit liv! Og selvfølgelig TOTALT ucharmerende.

[Trescott Roden]

Ligesom Kayla var Scott også ved at være godt derhen af, hvilket nok også var grunden til at han begyndte at grin lidt fjoget ved hendes ord, "hæhæ! Det er sjovt! Fulfkommen" Han pausede og fandt det så alligevel nødvendigt at uddybe. "du ved...fordi vi er fulde." Han begyndte at le igen og nåede et punkt hvor han havde lidt svært ved at stoppe igen, hvilket blot fik ham til at grine endnu mere.
Efter lidt tid fik han kontrol over sig selv igen og nikkede for så at rejse sig op. Det skulle virkelig gøre godt at komme hjem til Kayla hvor det ikke larmede så meget og alkoholen ikke var så fristende tæt på. Han fangede sin jakke og svingede den på i en ikke særlig elegant bevægelse, men hvad pokker i hans tilstand lige nu var intet særlig elegant.

Hendes kommentar fik ham til at hæve brynene som han guidede hende med sig gennem den lettere fyldte krostue og udenfor. "Hvad siger du frøken McShane er jeg ved at charme mig ind på dig?" Han sendte hende det mest uskyldige smil han kunne mestre. Det blev dog hurtigt ødelagt som han drillende lod de grønne øjne glide over hendes figur som om han checkede hende ud. Okay det gjorde han nok også lidt, men ikke fordi han forventede at det skulle føre nogen steder hen, de havde trods alt lige siddet og snakket om at det var en af hans dårlige vaner som han helst skulle se at få lidt mere styr på, samt at Kayla var komplet færdig med utro mænd.
Han førte hende lidt ned af gaden, "hvordan kommer vi hjem til dig? Jeg tør i hvert fald ikke satse på at jeg kan transfererer lige nu." Han lo kort. Han håbede nok lidt på at Kayla havde været smart nok til at lave en transitnøgle. Det ville ligne hende at tænke fremad i hvert fald, men man kunne selvfølgelig aldrig vide.

[Deleted]

Kayla smilede til ham, ja hun var faktisk også ved at være på den lidt for sjove side af fuld, men på den anden side så syntes hun også selv at hun fortjente det! Hun gik fandeme aldrig i byen mere, hun gav den aldrig gas. Hun havde et arbejde og hun var mor til to piger, og desuden så havde hun jo så også en x kæreste der var fuldkommen sindsyg, og en anden x kæreste som hun havde skulle overbevise om ikke at holde Peyton udenfor.
Derfor havde hun nok bare brug for at slippe det hele, være sammen med en god ven og ikke tænke på hvordan det egentligt var hendes liv var lige nu. Det var langt sjovere ikke at tænke på noget vigtigt og bare nyde en hyggelig aften med Scott.

"Hvorfor tror du den ikke har virket før? Det har den jo tydeligvis" sagde hun i et grin og hentydede til dengang de var unge og havde været i seng sammen en enkelt gang: "Men jeg er blevet klogere med årene" sagde hun og lod en pegefinger prikke på hendes pande.
Okay så meget klogere var hun nok ikke blevet, men hun havde ihvertfald brændt fingerne så tilpas mange gange at hun ikke havde brug for at gentage den success.
"Vi går, jeg bor literally to gader væk.. Din ben kan vel lidt endnu?" sagde hun i et smil og fik rejst sig op og trukket i ham, hun var også klar til at komme afsted: "Jeg er også ved at være træt" indrømmede hun.
Kayla fik sin jakke på der hang over stolen og gik ud på den åbne gade, den kolde luft gjorde ikke alkohol procenten mindre og hun følte sig nærmest itvivl om hvad retning hendes egen lejlighed lå.

[Trescott Roden]

Han smilede bredt til hende, tydeligvis glad for den anerkendelse hun gav ham i at sige at det havde lykkedes for ham én gang før. Det var mange år siden, men Scott havde bestemt ikke glemt det. Det havde gjort en hel del ting super kompliceret, men heldigvis var det fortid.
"Pff klogere med årerne, må jeg være her." Han slog let ud med hånden og blinkede til hende. Desværre havde hun jo sådan set ret, det ville blive noget rigtigt rod hvis ikke hun var god til at stå imod ham for tydeligvis havde Scott jo kun rygrad som en kogt spaghetti når det kom til smukke kvinder havde de vidst lige fået fastslået.
Med et dramatisk suk fulgte han hende ud på gaden. Han så afventende på hende. Ikke fordi han havde jo besøgt hende utallige gange før, men hun lod til at tøve hvilket blot fik ham til at grine fjoget, "Hva, kan du finde hjem?" Spurgte han underholdt.

Scott hankede op i hende og begyndte at gå i retning af hendes lejlighed. Men han kunne ikke lade være med at grine lidt af deres ynkelige forsøge på "a night out". "Vi er sgu ved at blive gamle." Konkluderede han som de nærmede sig hendes lejlighed. "Tænk at vi allerede er trætte og klar til at hoppe i seng, det var noget andet da vi var unge," han tænkte kort tilbage til den lidt vilde ungdom de havde levet. Dengang havde det været uacceptabelt at gå hjem før solen stod op - om så det var sommer eller vinter.
Mange ting havde ændret sig siden da, nogle ting heldigvis til de bedre imens andre ting ikke havde ændret sig det helt store. Han gøs en smule i den kølige vind og tilbød Kayla at støtte sig til hans arm. Ikke fordi de var så fulde at de ikke kunne gå selv, men det ville da lune en lille smule.

[Deleted]

Kayla grinede. "Ja Scott, vi er faktisk nogen som bliver ældre med tiden!" sagde hun i et grin, dog mente hun det godt. Scott var da ældre, det kunne hun jo se på ham (og skulle hun være ærlig i sin fuldskab så, så han kun bedre ud), men han var mentalt meget den samme som han altid havde været, hvor at Kayla nok nogengange følte hun var blevet grå og kedelig efter to børn og to mislykkede forhold.
Måske var det netop det der var så skønt ved denne her tur, hun følte sig meget mere åben, ung og bare... Som om at alle problemerne var væk, og at der slet ikke var gået så mange år siden hun havde været studerende og ung, hvor hele verden bare lå klar foran hendes fødder.
"Øh ja. Vi skal den vej!" sagde hun og pegede som hun begyndte at gå, okay hun var ret sikker på at hun godt kunne finde hjem ihvertfald.

Kayla kiggede på sit ur og grinede let ved hans kommentar: "Ja klokken er halv et, sikke vilde vi er" sagde hun i et smil som de gik, og hun sukkede så, som hun kunne mærke hun ikke orkede det.
"Jeg gider altså ikke blive gammel" klynkede hun næsten, det virkede bare så uoverskueligt: "Også har vi sikkert også tømmermænd i morgen! Bare fordi vi har drukket en øl! Det er typisk" klagede hun, selvom hun måske godt vidste det ikke var helt sandt det med "en øl".
Men altså, det kunne jo være man ikke fik lige så mange tømmermænd hvis man bildte sig selv noget andet ind.

[Trescott Roden]

Scott kunne ikke lade være med at more sig over hendes ord. Desværre måtte han jo give hende ret i at man blev nødt til at blive voksen at some point. Han kunne da også godt mærke at han havde ændret sit syn på mange ting i livet, måske ikke noget der var så åbenlyst for andre, men han så ikke helt så let på alting som han førhen havde gjort.
Han var stadigvæk den samme på mange andre punkter, men hele den optimistiske, bekymringsfrie persona som han havde båret før ivar mere blot en facade nu. Han tænkte langt mere over tingene end han brød sig om at indrømme og han forsøgte at gøre sig selv til et bedre menneske, skønt det ikke altid fungerede helt for ham. Ikke at han var et dårligt menneske, men han kunne alligevel godt ende med at såre folk skønt han forsøgte at lade være.

Han betragtede hende en smule tvivlsomt som hun erklærede at hun godt kunne finde vej. Han havde nu sin tvivl, men han kunne godt rette hende hvis hun gik forkert, lige nu ville han bare få lidt sjov ud af hendes fuldskab og se hvor længe hun kunne holde dem på rette vej inden hun gik forkert. "Hvis du siger det," sagde han muntert og fulgte efter hende.
Han lo igen. Ih ja de var vel nok vilde. Det var næsten ynkeligt, men de kunne jo heldigvis bare lade være med at indrømme det overfor nogen. "Hvis nogen spørger så var klokken mindst halv 5 og vi havde drukket det dobbelse antal genstande." Sagde han så i et bredt smil.
"Nej, jeg har fraskrevet mig tømremændene." Svarede han som var det en reel ting man kunne gøre med den rette indflydelse. Var der noget han bare ikke orkede så var det at vågne op med hovedpine og opkast, fy for pokker!
Han så op som de nåede hendes lejlighedskompleks, "jamen dog, du fandt hjem." Udbrød han overrasket.

[Deleted]

Kayla grinede og nikkede så, åh ja hun kunne godt huske de dage hvor hun havde været i byen til den lyse morgen: "Jeg er alt for gammel til at gå så meget i byen, nu er jeg kedelig og voksen, med to børn og et arbejde" sagde hun i et smil og begyndte at låse døren op som de stod foran hendes lejlighed, selvom hun nærmest følte hun havde glemt hvordan det var man åbnede sådan en dør.
"Fraskrevet dig? Det abonnement vil jeg også gerne afmelde!" sagde Kayla i et grin som døren endeligt sagde klik og hun kunne gå indenfor, okay hun kunne godt mærke gulvet gyngede mere end hun egentligt havde tænkt sig det skulle, men på den anden side så var det også fedt bare at føle sig lidt fri.

"Jamen så, du kender jo sofaen" sagde hun i et grin og pegede ind i stuen. Kayla boede i en fin treværelses lejlighed, Avery og Peyton delte lige nu værelse, så havde Kayla et soveværelse også var der stuen.
Hun vidste godt at hun en dag havde brug for at flytte til noget større, men det var ikke liiige idag hun ville gøre sig den overvejelse, hun havde jo egentligt planlagt hende og Demyan nok en dag skulle flytte rigtigt sammen og finde noget større.
Men nu havde livet jo pludseligt taget en uventet drejning som hun ikke havde set komme, også var der jo ikke rigtigt andet at gøre end bare at forsøge at føle med og gøre hvad hun kunne for at hendes børn havde det godt.

[Trescott Roden]

Scott sukkede en smule opgivende, ”ja jeg ved hvad du mener.” Erkendte han og smilede skævt til hende imens han tålmodigt ventede på at hun vandt kampen over hoveddøren. Han nikkede bedrevidende. ”Jeps. Det pjat gad jeg ikke så jeg sagde nej tak.” Sagde han blot som om at det faktisk var en mulighed i livet.
Han fulgte efter hende indenfor og kunne godt mærke at han var temmelig beruset. Ikke nok til at han ikke ville kunne huske hvad han foretog sig, men nok til at hans dømmekraft nok var en smule tvivlsom. Det var ikke en ukendt tilstand for ham desværre, men efter han havde haft sin lange periode hvor han havde haft problemer med alkoholen, var dette her først gang hvor han havde drukket siden da, så skønt følelsen var velkendt lå den alligevel fjern for ham.

Han smilede imod sofaen som var den en gammel ven af familien. ”Ja vi har et ganske nært forhold den og jeg.” Fortalte han hene med et bredt smil på læben. Han havde sovet på Kaylas sofa ved mere end én lejlighed så det virkede dejlig bekendt. Han gik hen og satte sig hvorefter han svingede benene op på stuebordet.
”Hvor stor er chancen for at du laver en kande te?” Spurgte han så med sit drengede udtryk på læberne. Ikke særlig stor vidste han godt, men man havde vel lov til at forsøge. Dog var det kun i sjov, han forventede ikke at Kayla skulle varte ham op.

[Deleted]

Hun grinede: "Altså jeg har kun to børn, hvor mange har du?" drillede hun: "Som du kender til?" tilføjejede hun og grinede, hun ville nok ikke være så strid ved ham hvis hun ikke var fuld, men hun mente det hele i kærlighed og det fortalte det rolige grin på hendes læber nok også,men det var nok ikke nogen hemmelighed at Scott havde været mere rundt omkring end Kayla havde i de unge år.
"Jeg gider ikke være gaaaaammel..." sagde hun i en ynkelig stemme og orkede slet ikke at tænke på det faktum at hun bare ville blive ved med at blive ældre, hun ville bare gerne være smuk, ung og 25 resten af livet hvis hun selv kunne bestemme.

"En kande te? Du må da virkeligt være blevet gammel, jeg havde nok mere tænkt et glas vin?" sagde Kayla i et smil og stod afventende i døren, hun var ikke helt klar til at give op endnu, og hun ville faktisk virkeligt gerne snakke lidt mere med ham inden det skulle sove.
Nok fordi hun pludseligt følte sig ung og fri på en helt ny måde, så hun havde nok brug for at blive i det lidt længere, som var det lidt en sløret drøm hun var bange for at hun ville vågne fra. Hun havde savnet de her endeløse nætter med Scott.
Selvom den normalt sluttede liiige et par timer senere.

[Trescott Roden]

Han sendte hende et skævt smil, ”orh jeg orker ikke engang at begynde at tælle.” Jokede han videre. Selvfølgelig var det ikke så slemt, men det var en sjov joke at køre på. Desuden havde han haft en ret vild ungdom og indrømmet havde han måske ikke altid været lige forsigtig.
Blikket blev atter rettet imod hende ved endes klynken og han tog sig selv i at smile smørret. ”Nej det forstår jeg godt...sig mig...er det et gråt hår?” Han pegede mod hendes mørke hår. Selvfølgelig havde hun ingen grå hår - ikke af hvad han kunne se i hvert fald, men derfor kunne han jo godt lave sjov med hende. Om ikke andet så som payback.
Det var dejlig nemt med hende, igen fordi de begge godt vidste at det kun var sjov og spas.

Scott overvejede tilbudet om vin over te og smilede så bredt, ”ja well, når nu du presser.” Sagde han morende, ”men du lokker mig altså i fordærv.” Han blinkede til hende. Egentlig burde han måske holde lidt igen, men på den anden siden var det jo ikke noget som skulle være fast kotume, det var bare i aften fordi de hyggede sig.
Desuden var det jo kun denne ene aften. Han følte ikke helt trangen til alkohol, det var udelukkende for hyggens skyld, hvilket egentlig overraskede ham lidt, han havde nok lidt frygtet at han ville være langt mere afhængig af det når han først fik noget indenbords igen. Måske handlede det også bare om at han ikke var helt så sortseende nu som han havde været på det tidspunkt.
”Masserer du så mine fødder bagefter?” Drillede han hende med et grin.

[Deleted]

Hun grinede, Scott charmerede sig ikke ligefrem mere ind på hende med sine jokes, men hun syntes det var skønt, hun elskede at grine med ham og det var bare så rart at føle sig fri og drømmende.
Som han pegede i mod hendes hår, slog hun ham over hånden: "Din møgunge! Der er mange mænd der stadig vil have et stykke af det her at du ved det!" sagde hun i et grin, Kayla vidste da godt at hun ikke var helt ung mere, men hun var da ikke lige så gammel som Trescott ligemeget hvad, men hun vidste da også godt at det ikke var fordi hun lige var gået ud af Hogwarts, selvom hun synes det virkede sådan nogengange.

Kayla smilede: "Engang imellem må man gerne lokke mænd i fordærv" sagde hun og tog to glas i skabet og en halv falske rødvin som hun havde stående. Hun satte begge glas på stuebordet og hældte så op så begge glas var næsten fulde, hvilket passede med at flasken var tom. Det var en hun havde fået i gave af Demyan engang, så nu var det vidst på tide at den bare kom ud af hendes liv.
"Det kan du være helt sikker på jeg ikke gør... " sagde hun i et grin og tog en tår af vinen som hun skålede i mod ham, det her var uden tvivl den hyggeliste aften hun havde haft i meget lang tid.

[Trescott Roden]

Alkoholen havde nok en betydelig indvirkning i hans høje humør hvilket gjorde at stort set at Kayla sagde lige nu forekom ham uhyre morsomt. Han lo derfor igen som hun daskede ham over hånden imens han kiggede lidt op og ned af hende som vurderede han hendes påstand. "Hmm, det har jeg egentlig ikke svært ved at forstille mig." Endte han med at besvare. Hun var en smuk kvinde det herskede der ingen tvivl om.
Det kunne godt være at hun ikke var så ung som hun var engang, men alderen havde ikke gjort hende dårligt. Hun var stadigvæk smuk og havde den samme tiltrækningskræft som den han var faldet for dengang og som havde fået ham til at ende i sengen med hende. Nu var de bare blevet så gode venner at det at de ikke længere gjorde den slags, men det betød ikke at hun sikkert sagtens ville kunne lokke ham på en god dag. Og på en dårlig. Han var ikke så svær at lokke havde de jo ligesom fået konstateret. Selvfølgelig ville han ikke gøre det imens han var sammen med Nikita - bildte han sig ind.

Han morede sig tydeligvis over den kommentar hvilket kom til udtryk i et bredt smil. "Ja det har jeg ladet mig fortælle." Han blinkede til hende, måske en smule mere flirthende en hvad havde været hensigten. Igen kunne han jo altid skyde skylden på alkoholen.
Han lænede sig lidt frem og tog imod glasset som han efterfølgende tog en solid tår af efter at have skålet med hende. "Du er sauda også så kedelig." Jokede han og svingede så en arm omkring hende for så at trække hende ind til sig så hun sad lænet op af ham i sofaen. Han passede selvfølgelig på at ingen af dem spildte deres dyrebare dråber under denne handling. "Så hvad er der ellers på programmet till aften?" Spurgte han smilende. Ikke at han var op til så meget andet end det de lavede nu, men han skulle lige sikre sig at hun ikke havde planlagt en vild fest til aften.

[Deleted]

Kayla smilede og kunne mærke en let rødmen i sine kinder som Scott talte til hende: "Du er bare så skide sød Scott, ved du godt det?" sagde hun og lod en hånd ae hans kind i en alt for kærlig og mest af alt en alt fuld bevægelse.
Hun var simpelthen så glad for ham, og som han trak hende ind til sig grinede hun bare og lod sit hoved ligge sig ind i mod ham. Scott var skøn: "Kæft jeg ville ønske Demyan havde været ligesom dig" konstaterede hun i et længselsfuldt suk. Scott havde aldrig nogensinde såret hende, de havde da haft deres debatter, men de havde aldrig sådan virkeligt været uvenner og de havde altid kunne blive enige om tingene.
Kayla havde altid ærligt kunne fortælle ham når hun syntes han var en spade eller virkede dum, og de kunne finde ud af tingene uden at nogen af dem skulle sidde og mugge bagefter (udover Scott fordi han var barnlig, selvfølgelig).

"Ikke noget, bare sove tror jeg..." sagde hun og satte sig lidt mere op så hun kunne kigge på ham: "Jeg tror bare jeg er lidt på nedtur lige nu" kunne hun mærke som humøret dalede, nok fordi hun var kommet til at tænke på Demyan, og det hjalp desværre ikke med alle de følelser der blev forstærket når man blev fuld.
"Jeg gider bare ikke føle mig som en igen gider have og som bare er for dum til at nogen gider have mig, jeg er så træt af mig selv" sagde hun frustreret og sukkede, hun anede ikke hvordan hun skulle få samlet sig selv op efter alt det her, pludseligt følte hun sig bare som et dårligt menneske og som en dårlig mor.

[Trescott Roden]

Scott følte en underlig glæde ved at høre hende sige de ord. Hun havde jo før fortalt ham at han var sød, men det var som om at der var en anden form for ærlighed i hendes stemme nu på trods af hendes fuldskab. Han smilede til hende faktisk uden helt at vide hvad han skulle svare. Selvfølgelig kunne han altid sige noget ala i lige måde, men han ville heller ikke lyde cheasy. Han besluttede sig at gøre hvad han gjorde bedst i situationer hvor han blev usikker fordi det af en eller anden årsag kom en smule for tæt på - at vende det om til en joke.
"Ja den hører jeg tit." Svarede han derfor med et lidt for bredt smil og et drenget glimt i øjet. Han var virkelig ikke sikker på hvad det lige var han havde følt, det kunne meget vel være fordi han bare var fuld og hun var lidt hyggelig, men det havde de jo været før uden det havde forgået på denne måde. Hendes hånd efterlod et brændende spor på hans kind som fik ham til at synke en enkelt gang som han atter fik sit forvildet sind under kontrol.

Han nød at have hende siddende op af sig og kunne mærke den samme trækkende følelse da hun påpegede at hun ville ønske Demyan havde været som ham, han rømmede sig, "jeg tror nu ikke at jeg er den perfekte mand heller - selvom jeg er så tæt på at det næsten skræmmer mig." Åh hans evige tendens til ikke at være god til at snakke om den slags ting. Jo han havde da ikke så meget temperament som Demyan, men der var ingen tvivl om at Scott også havde fejl og mangler.
Han mærkede godt hendes pludselig svingning i humør og hævede sine bryn i hendes retning. "Nedtur? Hvorfor dog det?" Spurgte han ind og lyttede som hun uddybede. Hans blik blev hurtigt mere alvorligt og han valgte at tage hendes hoved mellem sine hænder for at se hende lidt dybere ind i øjnene. "Det passer da heller ikke, der er mange fyre derude som ville gør alt for at have en kvinde som dig i deres liv." Sagde han med stor overbevisning i stemmen. Han sendte hende et svagt smil og lod så sin ene hånd glide lidt om i hendes hår.
Han vidste det var dumt. Han vidste det var forkert. Alligevel tog han sig selv i - i sin fuldskab - at læne sig frem mod hende og fange hendes læber med sine i blidt kys. Han kunne da sagtens forsøge at overbevise sig selv om at det var for at trøste hende, men det var nok desværre ikke hele sandheden - og det var nok ikke fordi at Nikita ville være så forstående overfor det anyway hvis hun fandt ud af det.