This is how we party! (advarsel)

[Trescott Roden]

@kayla

Edinburgh - Skotland
September - 2055
kl. 22 -ish

---

Det var ikke længe siden at Scott havde fået fri. Det havde været en af de sene vagter og eftersom han ikke havde været sikker på hvad tid han ville være hjemme havde han aftalt med Nikita at han bare sov i sin egen lejlighed til aften. Da det så var gået op for ham at han havde fået før fri end beregnet havde han sendt en ugle til Kayla og spurgt om at møde ham nede på en hyggelig lille pub i det centrale Edinburgh. 
Det lå et lille stykke fra Hogsmeade, men han havde lagt en transitnøgle ikke så langt derfra der ville føre ham tilbage til hans lejlighed når det var tid til at vende snude hjemad. Han burde måske være taget hjem til Nikita, men han havde bare ikke haft helt overskud til det. Han vidste at det var forkert, men det kom sig nok af at han var blevet mere og mere afklaret med at han bare ikke havde de samme følelser i det som hun havde. Måske burde han gøre det forbi, men det havde han heller ikke hjerte til.

Scott trådte ind på puben og fandt et lille bord ved vinduet. Der var ikke voldsomt mange mennesker, men der var nok til at man lige skulle kigge lidt efter et tomt bord. Han ville vente med at bestille noget til Kayla kom. Scott havde ikke drukket siden hans AA møder og han vidste heller ikke helt om det ville være smart af ham at tage en øl til aften, men det var ikke fordi at han følte han havde brug for den. Han ville sagtens kunne lade være, men han havde lyst til det for hyggens skyld.
Bare Nikita ikke fandt ud af det, for han ville virkelig ikke skuffe hende eller gøre hende bekymret for om han nu faldt i igen for det var efterhånden lang tid siden og han følte at han havde fået godt styr på tilværelsen siden da - lige på nær forholdet naturligvis.

[Deleted]

Kayla havde haft en almindelig dag på arbejdet og havde brugt eftermiddagen med børnene. Avery var taget hjem til Jophiel og Peyton havde hun fået Davy til at passe. Hun havde nok også bare brug for en aften ude, trække vejret lidt og se hvor vinden tog hende hen, derfor havde det jo været perfekt at Scott havde skrevet til hende.
Kayla havde lige skiftet tøj, til en pæn sort kjole. intet "over fancy" men hun nød at gå i kjoler især når hun skulle ud i byen, nu brugte hun jo så meget af hendes liv på at gå i uniform på arbjedet, så var det nok fedest man selv kunne bestemme lidt i fritiden.

Som Kayla kom ind kiggede hun rundt og spottede egentligt ganske hurtigt Scott, hvilket fik et smil frem på hendes læber: "Jamen dog, der er han jo - i egen høje person" sagde hun i et smil og kiggede i mod ham.
Kayla satte sig roligt overfor ham: "Lang arbejdsdag?" spurgte hun, da hun konstaterede at han så mere eller mindre smadret ud, helt frisk var han da ihvertfald ikke.
Kayla selv følte egentligt også hun havde haft en ret lang dag: "To Quidditch ulykker og et selvmords forsøg senere, er jeg også næsten kun i live" sagde hun i et grin og sukkede. Nogen dage var bestemt sjovere end andre.
I dag havde også været okay, bare helt ufattelig travl.

[Trescott Roden]

Han så op ved lyden af hendes stemme og smilede glad over at se hende. Langsomt rejste han sig fra sin plads for at møde hende i et kram. ”Så sandt som det er sagt.” Besvarede han højtideligt og lod hende sætte sig før han også selv slog sig ned på den samme plads som før.
”Hvor ser du ellers godt ud, ude på at imponerer nogen speciel?” Det var tydeligvis en joke som han godt mente deres venskab kunne bære. Hun var en smuk kvinde, men de havde ikke været sammen i mange år og havde det egentlig begge to rigtig godt med det.

”Ja mon ikke,” sagde han skønt den jo ikke havde været helt så lang som han havde forventet. Alt dette her med Nikita påvirkede ham bare helt utrolig meget. Det var jo ikke kun hende der kunne ende med at blive såret i alt dette her, det var også Tristan.
Han skar en grimasse ved opremsningen. ”Wow, ja så har du da haft hænderne fulde,” kommenterede han imponeret. Hun lod nu til at arbejde ret godt under pres, så vidt han vidste, men det betød jo bestemt ikke at man ikke kunne være træt bagefter. Sådan var det også med hans job. Nogen sager tog bare hårdere på en end andre.
”Men altså udover at køre på de sidste krampetrækninger, har du det så ellers godt?” Jokede han mildt og blinkede til hende.

[Deleted]

Kayla var glad for at have en ven som hun altid kunne skubbe til hvis hun lige havde brug for en aften ude og bare slappe lidt af. Efter at Demyan var flyttet måtte hun da nok indrømme at hun følte sig rimeligt ensom, det var mærkeligt at bo alene når man i så mange år næsten hver dag havde haft en man kunne snakke med om tingene.
"Ikke som sådan, men mine kjoler trænger til at blive loftet efter at have været indespærret på Mungos det meste af ugen" sagde hun i et smil, Kayla var ret glad for kjoler og tøj der fik hendes krop til at sidde i pæne former.
Derfor var hun også typen der ville bruge enhver lejlighed på at trække i tøj som hun mente sad godt på hendes krop.

"Det må man sige, tror også bare jeg har brug for lige at koble hjernen lidt fra inden jeg skal hjem i seng" sagde hun, hendes krop var træt og det var hendes hoved egentligt også, de sidste måneder havde virkeligt været hårde.
"Hvad med dig, har du været på arbejde i dag?" spurgte hun oprigtigt interesseret, hun ville gerne spørge mere ind til hvordan det gik med ham og Nikita, men hun kunne godt fornemme det var et emne Scott ikke sådan rigtigt ville åbne op for, hvilket også var okay. Bare fordi de var venner behøvede hun jo ikke vide alt.
"Ja, det går bedre ihvertfald. Det har jo været lidt nogen sværer uger" indrømmede hun dog, men hun følte da så småt at hun var ved at være ovenpå igen.

[Trescott Roden]

Scott smilede til hendes kommentar og måtte erkende at det nok ikke havde været for hans skyld hun havde klædt sig pænt på. Det kunne jo i bund og grund også være ligegyldigt for han havde jo trods alt sin kæreste derhjemme som han måtte tage hensyn til. Tanken gav ham igen en tom følelse indeni. Han burde virkelig tage sig sammen og få styr på et forhold, finde ud af hvad han ville i det for der var bare ingen grund til at holde nogen for nar og da sket ikke Nikita som ellers var en helt fantastisk person. Han holdt jo også ufattelig meget af hende, men desværre bare ikke helt på samme måde som hun gjorde af ham.
"Ja det kender jeg godt, mine kjoler kan heller ikke lide at blive forsømte." Sagde han med en højtidelig mine til han ikke længere kunne holde masken og begyndte at le.

Latteren forstummede dog som emnet blev en kende mere alvorligt og han nikkede forstående. "Det forstår jeg virkelig godt," besvarede han så og sukkede kort. Han vidste at det havde været svært for hende, tænk at Demyan endte med at være så stort et røvhul at han fuldkommen ødelagde det han og Kayla havde haft. I Scott øjne havde hun i forvejen givet ham alt for mange chancer. Demyan var bare bad news og det var måske egentlig godt at han nu var ude af billedet selvom det jo ikke var fair overfor børnene.
"Ja det har jeg." Bekræftede han. "Jeg fik dog lidt før fri og havde bare lige brug for at komme lidt ud." Han smilede atter til hende og lod derefter blikket glide lidt rundt for at undgå at hun skulle se at han tydeligvis flygtede fra sine problemer som altid.
"Det kan jeg sgu godt forstå, har du slet ikke hørt fra ham?" Spurgte han ind skønt han allerede havde en ret godt ide om svaret.

[Deleted]

Kayla var glad for at have en ven hun altid kunne finde ud af det med. Hende og Scott havde jo godt haft lidt kørende dengang de var helt unge - det var jo dengang Scott havde noget kørende med absolut alle, og det generede hverken Kayla dengang eller nu.
Scott måtte jo leve sit liv præcist som han ville, men hun håbede nok bare for ham at han før eller siden ville falde til ro, han var en god fyr og han fortjente virkeligt at leve et liv hvor han kunne slappe lidt af og måske være sammen med en han elskede. Lige nu håbede Kayla nok bare det ville ende med at blive Nikita: "Jamen vi kan da have kjole dag sammen, næste gang vi ses" sagde hun og grinede.
Tanken om Scott i en kjole var ganske munter for hendes indre blik.

"Arh... Tør jeg spørge hvordan det går derhjemme?" spurgte hun, egentligt havde Kayla nok en idé om at Scott aldrig ville slå sig ned, hun kunne nok bare ikke helt forestille sig det. Han havde altid værte typen der rendte rundt fra pige til pige, hvilket der jo som sådan intet var galt i.
Det gjorde nok bare hun havde svært ved at forestille sig at han pludseligt ville komme til fornuft og slappe af. Hun havde kendt ham igennem mange kærester, men det var lidt som om han selv med tiden fandt ud af at græsset var grønnere på den anden side.

"Ikke et ord, en jeg har heller ikke forsøgt at kontakte ham" sagde hun i et suk og trak på skuldrende, hun var heller ikke interesseret i at kontakte ham, efter sidste gang havde hun nok fuldkommen opgivet at det nogensinde skulle være godt igen.
"Men det er fint, jeg har det godt som single... Du har jo været det i mange år, og du ser jo ud til at have det udemærket" sagde hun i et grin: "Skal vi aldrig have noget at drikke?" drillede hun og satte sig tilbage på stolen.
Kayla havde ikke planer om en bytur, men lidt måtte man da godt hygge sig.

[Trescott Roden]

Med er stort morende smil plantet på læberne nikkede han energisk på hovedet. "Ja det kunne være vi skulle gøre det." Svarede han før han knækkede sammen i en grimasse og et lille grin, "okay jeg kan ikke køre den længere." Indrømmede han og rystede let på hovedet. Scott var hverken homofob eller fordomsfuld overfor mænd der gik i dametøj, men han var alligevel lidt for meget en mand til selv at lade som om han gjorde. Det blev bare for underligt for ham.
Et dramatisk suk fyldte rummet imellem dem ved spørgsmålet hvilket indikerede at det (som altid) var et lidt ømt punkt for ham. "Det..går." Mumlede han uden at skjule løgnen. Han havde lyst til at snakke med hende om det, spørge hende til råds om det svar som han egentlig godt kendte, men ikke brød sig om at indrømme overfor sig selv. "Nej faktisk..." Han tøvede imens han overvejede om han skulle tie stille for at undgå at det skulle ligge en dæmper på hvad der ellers skulle være en hyggelig aften. Alligevel valgte han at forsætte. Han havde brug for at få det af sit bryst - eller havd man nu sagde. "..det går ikke rigtigt." Indrømmede han så.

At snakke om den slags var virkelig ikke ham, men han havde bare svært ved at holde det inde af en eller anden grund. Det gik ham virkelig på fordi Nikita var en fantastisk kvinde. "Jeg ved ikke hvad der er galt. Hun er perfekt. Forstående, blid, humorristisk. " Remsede han op og lod en hånd glide gennem håret i frustration. "Jeg burde være tilfreds, men jeg kan simpelthen ikke se mig selv i det og jeg aner ikke hvorfor." Han rystede på hovedet. Det var simpelthen så dumt at han ikke kunne tage sig sammen. Han havde altid gerne ville have en familie og dét kunne Nikita give ham, men alligevel virkede det ikke til at være nok for ham. "Det er så dumt." Mumlede han med endnu et dybt suk.
Han forsøgte sig med et lille smil der dog var tynget af de følelser fra snakken om Nikita. "Det forstår jeg godt, det fortjener han ærlig talt heller ikke." Slog Scott fast. Demyan var et røvhul. Så simpelt var det.
Denne gang blev smilet langt mere oprigtigt, "jo vi skal da!" Sagde han og rejste sig. "Jeg er straks tilbage." Der gik heller ikke mange minutter før han stod foran hende med to store glas øl. Han vidste at det var farligt for ham siden han ikke havde drukket siden AA møderne. Men en enkelt drink kunne vel ikke skade. Bare i aften. Han satte sig atter ned overfor hende og skubbede den ene øl frem mod hende. "Og ja, det der singleliv kan man skam ikke klage over." Erklærede han sig enig. "Nå, men som de siger i Rusland: Nostrovia." Han holdt glasset frem mod hende til en skål.

[Deleted]

Kayla kunne ikke lade være med at grine: "Hvad? Dig i en kjole ville ellers være et ømt syn" drillede hun. Hun måtte nok indrømme hun havde svært ved at forestille sig det for sit indre billede og hun havde en god idé om at ligemeget hvor sjovt hun ville mene det var, så fik hun nok ikke Scott med på idéen om at han lige skulle hoppe i en kjole.
Hun vidste godt at Scott var en mand fuld af humor, men hun vidste udemærket også godt at han var en "rigtig mand" og ikke havde lyst til at blive kaldt tøset eller fimset, det var han nu bestemt heller ikke og var man itvivl kunne man jo altid bare se tilbage på de mange kvinder han havde været sammen med. Kayla fandt det dog ikke specielt charmerende og det var nok også derfor hun ikke tænkte på Scott som andet end en ven.
Da hun mødte Jophiel var han da stadig nogenlunde "normal" på det punkt, Demyan var nok værre da hun mødte ham men de havde jo aldrig snakket om tingene, med Scott følte hun nok lidt hun havde siddet på første række, og hun kendte jo også mange af dem han havde været sammen med.

"Næh det er da ikke dumt... Har i talt om det?" sagde hun, der var vel kun én ting værre end at være single og ulykkelig og det var vel at have den samme fornemmelse i et forhold? Hun kunne godt forstå han måske gerne ville have det til at fungerer med Tristan og sådan, men det var jo ligegyldigt hvis han ikke havde det godt.
Egentligt var hun også bare imponeret over han ikke havde været hende utro (det havde han ikke sagt ihvertfald) for Scott havde da været utro i denne her verden for langt mindre: "Du ender jo bare med at ryge tilbage i dårlige vaner" sagde hun roligt og mente ikke så megt alle de tøser han så, nok mere alt det alkohol han havde haft det med at drikke.
Det var ikke en sti hun ønskede at se ham nede af igen.

Kayla afventede som han gik op til baren, hun havde bestemt ikke planer om at gå i byen og drikke sig i hegnet, men på den anden side var det ikke helt så ofte at hun var børnefri. Det var nu ikke så meget anderledes end ellers, for Demyan turde knapt at hun efterlod ham alene i ti minutter med dem.
"Det er fint nok... Jeg tror bare lige jeg skal slappe af og finde mig selv, bruge tid med mine børn" sagde hun, aldrig nogensinde havde hun forventet at hun ville ende med at være alene mor, hun havde altid drømt om et bryllup og "happily ever after" så nemt var det desværre ikke i virkeligheden.
"Ja skål... Jeg tænker du bære mig hjem hvis jeg ikke kan gå" sagde hun og blinkede drilsk til ham inden hun drak, i det mindste så kunne Scott altid løfte hendes humør.

[Deleted]

Han rynkede let brynene, "så så, nu skal du ikke sidde der og få en masse gode ideer." Drillede han hende tilbage. De kendte hinanden godt, nok lidt for godt sommetider og han han havde en ret god ide om hvilken film hun sad og så for sit indre blik lige nu.
Det var ingen hemmelighed at Scott altid havde været glad for piger og han aldrig havde lagt skjul på det. Han havde dog tonet det en del ned efter hans forhold med Chrissandra. Han var jo sådan set heller ikke helt ung mere så han kunne ikke skyde skylden på at han bare var ung og dum. Selvfølgelig havde der været on-night-stands imellem hans forhold, men dengang var det jo nærmest en ny dame hver nat, før Nikita havde det været engang imellem når han blev for trængende.

Tankerne blev atter skubbet væk ved Kaylas spørgsmål der fik ham til at glo på hende som var der vokset et ekstra hovede frem på hendes skulder. "Det kan jeg da ikke sige til hende," sagde han en smule uforstående. "Hvis jeg bringer det på banen betyder det at vores forhold er forbi...jeg har ikke lyst til at gøre hende ked af det og ærlig talt så ved jeg slet ikke hvad jeg skal stille op hvis jeg ikke engang kan være tilfreds med at have en familie." Inderst inde var han nok bare bange for at han aldrig ville finde den rette, men at han ville ende op med at være alene resten af hans liv imens alle andre levede lykkeligt. Han kunne selvfølgelig altid anskaffe sig et par hunde hvis det skulle gå helt galt.
Han sukkede let og så ned. Han havde tillagt sig en del dårlige og farlige vaner gennem årerne, det var der ingen tvivl om. Utroskab og alkoholproblmet var nok de værste af dem. Han vidste at han ikke kunne falde tilbage i de gamle riller, det ville ødelægge både ham og alle dem der holdt af ham. "Så er det jo godt jeg har dig til at gribe mig," jokede han i et halvhjertet smil i håb om at lette stemningen. Han havde virkelig aldrig været godt til den slags.

Scott smilede til hende efter at være kommet tilbage med glassene. "Det lyder fornuftigt. Lige stå lidt på egne ben." Tilsluttede han. Han vidste at Kayla havde ret i hvad hun sagde før. Han burde snakke med Nikita for dette her gjorde intet godt for nogen af dem. Men han holdt bare så krampagtigt fat i det sidste håb om at tingene alligevel ville falde på plads og hans følelser for hende ville blomstre op, men det gjorde de bare ikke. Han så hende som en tæt ven han ikke ønskede at såre. Desværre ikke mere end det.
Han lo sammen med hende. "Hvad får dig til at tro jeg vil være i stand til det, jeg har ikke drukket i over to år." Jokede han, "jeg bliver sikkert fuld efter den første øl, så måske vi skal bære hinanden hjem." Han blinkede til hende.

[Deleted]

Kayla smilede til ham: "Jeg er fuld af gode idéer" sagde hun i et smil og blinkede til ham. HUn var virkeligt glad for at have en ven der altid var der for hende når hun havde brug for at komme ud og slappe af.
Kayla anede virkeligt ikke hvad hun gjorde forkert når hun prøvede at vælge mænd, Demyan havde hun endda taget det meget langsomt med, man kunne jo ikke ligefrem sige deres forhold var sket hastigt, og alligevel så var det endt med at gå galt. Hun havde set sider af Demyan hun slet ikke vidste han havde, og hun følte sig nærmest helt dum at hun ikke havde set det noget før.
Så nu sad hun så alene mor med to børn, med to fædre. Det var jo hendes eget værste mareridt der var gået i opfyldelse.

"Nej jeg ved godt du ikke vil såre hende..." sagde Kayla og smagte nærmest lidt på sine egne ord imens hun overvejede hvordan hun skulle formulerer sin næste sætning, hun ville ikke såre ham, men han var også bare nødt til at tænke sig om og være realistisk.
"Men Scott, tænk på hvordan det endte med Aly og Chriss, og dem var du endda meget glade for... Og nu med Nikita? Tænk hvis det ender i et drama, også med Tristan" sagde hun, hun ville ikke direkte sidde og tale om Scott's utroskaber, selvom de var åbne overfor hinanden, så ville hun ikke sparke til en mand der lå ned og han vidste jo nok godt selv hvad hun tænkte på: "Men jeg ved godt det ikke er let... Jeg siger bare, at du måske skulle gøre det i den rigtige rækkefølge denne her gang" sagde hun roligt, det var da hvis han ville være utro med nogen. Kayla lagde hånden over hans og smilede omsorgsfuldt i mod ham, hun ville ham virkeligt bare det bedste.

"Altså jeg bære dig ikke hjem, jeg ender jo med at brække ryggen!" sagde hun i et grin og smilede til ham, hun havde ingen planer om at bære ham hjem: "Desuden drikker jeg også sjældent, så hvis du er heldig falder vi bare i søvn lige her under bordet... Så må du vække mig klokken otte for jeg skal være på arbejde halv ni" sagde hun.
Åh hvor var livet dog egentligt nemmere da man bare gik på Hogwarts og ikke skulle tænke på at tjene penge og passe børn. Hun ville ikke bytte hverken Avery eller Peyton væk for noget i verden, men nogengange begrænsede de trods alt ens frihed.

[Trescott Roden]

Han smilede blot til hende, en af de drengede skæve smil som havde lokket flere piger med hjem end han havde tal på. "Ja, det er det der bekymre mig," jokede han mildt. Scott holdt ufattelig meget af Kayla, de to havde altid haft et tæt bånd, men over de sidste måneder var det blevet langt tættere end det havde været før. Scott havde aldrig været godt til at åbne sig selv op for folk. Man skulle i hvert fald være meget tæt på ham for at få bare et minimalt indblik af hvad der foregik inde i hovedet på ham.
Kayla var sammen med Sam, Chris og Aly en af de få som havde fået adgang til en del af ham. Det var ikke fordi han havde let ved det, men når det kom over ham kunne han godt dele sine bekymringer.
Allerede da hun åbnede munden for at snakke havde han en ide om hvor det ville bære hen, han havde ikke lyst til at høre det for han vidste jo godt at hun havde ret. Han sukkede dybt og kørte igen en hånd gennem håret som han betragtede hende. Han vidste at hun havde ret. Han hadede det, men han vidste det godt. Han ønskede ikke at det skulle ende i krig og slet ikke med Tristan involveret. Han så lidt fraværende ned på hendes hånd som hun lagde den over hans og gengældte så svagt hendes smil. "Jeg ved godt at du har ret...jeg har bare så svært ved at accepterer det." Indrømmede han stille.

"Undskyld hvad!" Han så på hende med et påtaget fornærmet udtryk, "jeg skal bære dig hjem, men du vil ikke bære mig?" Han hævede brynene af hende, men kunne ikke holde masken og begyndte i stedet at le kort.
Han lo igen og rystede på hovedet, "jeg skal prøve, men jeg kan ikke garanterer at jeg selv er oppe på den tid." Han blinkede til hende. "Ellers må vi jo bare lave en all-nighter." Ikke at han selv troede på at han ville være i stand til at holde den kørende så længe. Lige på det punkt kunne han måske godt mærke at han ikke var 20 år længere.
Han så lidt rundt på pubben der begyndte at blive fyldt op lige så stille. "Vi kan selvfølgelig også altid fortsætte festen hjemme ved en af os før vi bliver for fulde til at stå på benene." Han vidste godt at det aldrig var smart at begynde at drikke sig fuld når han for nogle år siden havde haft et reelt alkoholproblem, heldigvis var han dog afklaret med at han ikke behøvede alkoholen, i aften var det blot for hyggens skyld.

[Deleted]

Kayla var virkeligt glad for Scott, og hun ville ikke et øjeblik diskuterer med nogen at han også var død charmerende, naturligvis var han det og Kayla kunne sagtens forstå hvorfor at kvinder faldt så nemt for ham. Men Kayla så Scott som sin bedste ven og allerede for mange år siden havde hun besluttet at de to ikke skulle være mere end det. Hun ville støtte ham i alt han gjorde og selvom Scott var en meget attraktiv fyr så var hun ikke "vild" med ham. Det lød hun alle hans andre sværmende fangirls om.
Kayla kunne desuden slet ikke takke Scott nok for at have været der for hende de sidste måneder. Både fordi at han mentalt kunne hjælpe hende når hun havde det skidt, men Kayla følte sig altid lidt bedre når hun var omkring mænd der kunne passe på hende, og det følte hun bestemt at Scott kunne.

"Det bestemmer du også helt selv, jeg bestemmer ikke over dit liv, men jeg håber virkeligt bare du vil gøre det rigtige inden der sker et eller andet... dumt" sagde hun blot, hun vidste jo godt at Scott havde det med at falde lidt i når der gik en smuk pige forbi.
Det var nogengange svært at accepterer ham sådan som menneske når hun selv havde siddet i en anden ende med Jophiel, det havde gjort så ufatteligt ondt at han var hende utro, go at se Demyan flirte med den pige i byen var bare endnu et hak i hendes selvtillid, så hun håbede virkeligt at Scott ville være mere voksen end det og gå i en anden retning.

"Øh ja! Du vejer et ton og jeg brækker bare ryggen" sagde hun i et grin og tog en tår mere af sin drink, hun var jo trods alt et halvt hoved lavere end ham og noooget mere spinkel, så hun mente klart at hvis nogen skulle bære nogen, så var det ham der skulle være manden og bære hende.
"En all nighter? Super god idé når jeg arbejder i akut afdelingen... Du skal bare håbe du ikke kommer til skade med en Kayla der ikke har sovet" sagde hun og smilede til ham: "Jeg har brug for min skønhedssøvn! Jeg er ikke 18 mere! sagde hun i et grin.
"Det lyder måske mere fornuftigt, bor du stadig ved NIkita?" hun var ikke bange for at tage hjem med Scott eller tage ham med hjem, netop fordi der ikke lå nogen seksuelle undertoner imellem dem, det følte hun ikke ihvertfald, det var bare så dejligt afslappet.

[Trescott Roden]

Scott følte lidt at han måske burde blive lidt fornærmet over hendes manglende tillid til ham med hensyn til Nikita. Desværre vidste han godt at hun havde en pokkers god pointe og at han desværre nok var faldet i flere gange end godt var. Som i hver eneste gang han havde haft en kæreste. Han var tydeligvis ikke specielt god til at holde sig på måtten, men det var jo også derfor at han ikke ønskede at være i et forhold. Efter Aly havde han bare opgivet det fortagende lidt. Måske han lidt følte at han slet ikke fortjente den form for happy ending.
Nikita var uden tvivl også langt over hans standart, det vidste han godt. Hun var sød og tillidsfuld og gjorde alt for at han skulle være lykkelig og så sad han bare her som en eller anden tudeprins og var stadigvæk ikke tilfreds af årsager han tilsyneladende ikke helt kunne sætte en finger på.

Han valgte at sende hende et skævt og dog lettere forpint smil, "Ja jeg har desværre lidt den tendens har jeg ikke?" Han sukkede dybt velvidende om at hun ikke behøvede at svare ham. De kendte begge svaret lidt for godt. Det tåbelige i det hele var jo at han ikke havde lyst til at være utro og han havde ikke lyst til at såre folk, men det var bare som om at hans hjerne sommetider bare slog fra. "Jeg må hellere få snakket med hende." Konkluderede han så. Men hvordan pokker skulle han få det sagt? Han ville ikke miste hende, men sidste gang havde hun gjort det ret klart at hun nok ikke var helt så interesseret i at holde et venskab, men selvfølgelig at de skulle snakke sammen på et helt neutralt plan i forbindelse med Tristan. Det var i hvert fald den opfattelse Scott havde fået af situationen.
Han skar en grimasse af hende. "Havde jeg sagt det til dig havde du givet mig en lussing." Sagde han med et drilsk glimt i øjet. Det fede ved at være sammen med Kayla var at han heldigvis glemte lidt af hans bekymringer. Der havde altid været gang i hende, men samtidig kunne hun også være helt rolig og fornuftig. Som hans egen personlige lille Jesper Fårekylling.
Scott kunne ikke lade være med at le let over hendes kommentar. "Nåh ja, ellers ender du bare med at ligne en skovtrold over natten." Drillede han hende. Det passede dog på ingen måde. Kayla var en utrolig smuk kvinde og hun ville i den grad kunne charme sig ind på mændene hvis hun havde interesse for det.
Med et drenget smil rettede han ryggen og tog en tår af sin drink. "Jamen jeg er bare mega fornuftig." Kommenterede han muntert - ikke at han forventede at hun ville give ham ret i den udtalelse. "Ja, men altså jeg har stadigvæk den lille etværelses i Hogwmeade." Forklarede han. Han havde aldrig fået den opsagt, men han havde ikke været derhjemme siden han og Nikita havde fundet sammen som par.

[Deleted]

Kayla ville da ikke sidde og sige at Scott var et dårligt menneske eller noget i den stil. Egentligt måtte han jo gøre præcist hvad han ville med sit liv, men det var netop runden til at Kayla holde sig væk fra typer som ham, det var jo fint at være venner med Scott, faktisk elskede hun ham utroligt høj - som en ven.
Men at have været sammen med Demyan og Jophiel havde lært hende at hun aldrig nogensinde igen skulle være sammen med den type fyr. Hun skulle bare have en sød og rolig type, en rigtig hygge type der bare helst ville sidde hjemme og drikke te. For nu skulle hun dog slet ikke have nogen, det sidste stykke tid var allerede gået over hendes grænser, og nu ville hun bare gerne være single i et langt stykke tid og nyde sine to børn.

"Lidt.. Jeg tror bare ikke altid øverste etage tænker så meget som den burde" sagde hun i et smil, kunne det virkeligt passe at alle mænd tænkte med den forkerte ende af kroppen? Kunne de ikke bare engang imellem lige bruge det øverste hoved til at tænke med.
"Fuldkommen, men jeg må også gerne slå dig... Mænd på ikke slå på kvinder" sagde hun i en mild joke, hun var glad for at hendes humor med Scott altid var så let og nem, hun følte altid hun kunne snakke med ham om alt, og at han forstod hende.
Også som nu hvor hun bare havde brug for at slappe fra og ikke snakke for meget om Demyan,

"Det er da fint..." sagde hun og tømte sit glas, Kayla drak ikke så ofte, men hun var endnu ikke fuld, nok bare lidt beruset: "En omgang til?" spurgte hun i et smil og kiggede roligt på ham.
"Du er en god fyr Scott, du skal nok finde en du kan være sammen med en dag... Det skal bare lige... Du er nød til at bruge tid på det" sagde hun og klemte let hans hånd, det var jo det samme problem hun havde, hun var nød til at give det tid og virkeligt mærke efter næste gang hun mødte nogen, og hun skulle holde op med at tro hun kunne redde dem.

[Trescott Roden]

Endnu et lille smil formede sig på hans læber, "Det var jo her at du skule sige; Nej Scott, det er skam slet ikke en tendens du har, nu er du alt for hård ved dig selv." Han tog en tår af sin øl og rystede let på hovedet. Selvfølgelig kunne han godt tåle at høre sandheden, men en del af ham ønskede jo at sandheden var anderledes. Han ville så gerne være den mand som alle kæresterne havde troet på at han kunne være....før han var det røvhul der ødelagde det hele.
Han grinede igen, "det er da en smule feministisk, synes du ikke?" Drillede han og puffede let til hende. Ikke at han nogensinde i sit liv ville ligge en hånd på en kvinde. For ham var der næsten intet mere frastødende end en mand der brugte magt overfor en kvinde uanset om det var fysisk eller psykisk vold. Det var nok også derfor at han var blevet så rasende over at se Demyan være så udadreagerende.

Han tømte sit glas ved hendes forslag og nikkede så. "Ja lad os få gang i festen." Besvarede han og smilede bredt til hende. Inden længe stod der to nye glad foran dem klar til at blive drukket. Han ville nok komme til at fortryde dette her i morgen, men den tid den sorg.
Hendes ord varmede ham virkelig, men igen var han ikke så god til den slags følsomme emner. Han gengældte hendes lille klem og blinkede så et par gange for at snappe lidt ud af det. "Jah måske..ellers går det nok alligevel." Han trak let op skuldrene, "jeg har jo altid dig, right?" Han blinkede til hende. Deres venskab ville han ikke bytte for noget i verden.