Down Hill From Here

[Deleted]

Frigg rystede på hovedet: "Tak det er pænt af dig, men jeg klarer mig selv" sagde hun, én gang for meget havde andre prøvet at hjælpe hende. Det var jo ikke hende det gik udover, det var dem. Det var ikke hende der endte med at komme til skade, det var dem.
Frigg havde alligevel oplevet så meget sorg og smerte i sit liv, at hun bildte sig selv ind hun var blevet imun, men andre mennesker kunne stadig leve et dejligt liv, så længe hun ikke kom og spændte ben for dem.
"Virkeligt? Jeg troede det var dét som journalister levede af" sagde hun blot, hun hadede virkeligt journaliter, nok mest af alt fordi hun var rendt ind i Tyler en gang for meget.

"Jeg kan lide at drikke mig stiv... That's pretty much it" sagde hun i et smil og trak på skuldrende, der var ikke rigtigt noget hun var glad for på den konto.
Hele hendes liv handlede bare om at være så lidt i vejen som overhovedet muligt, og bare at være et tal for meget i verden gjorde nogengange at man var nødt til at flygte på en eller anden måde, om ikke andet mentalt.
"Jeg arbejdede som skrædder da jeg var ung" sagde hun, det var da det eneste spændende.

[Deleted]

Elijah nikkede kort. Han ville virkelig gerne hjælpe hende for hun lod til at være mere fortabt end først antaget. Når først man var nået derud hvor man ikke engang selv mente at man fortjente at blive reddet, det var der man havde mest brug for det. "Men hvorfor gennemgå det alene hvis du kan få hjælp?" Spurgte han roligt. En del af hende måtte da ønske at komme ud af alt dette her.
Han sukkede let, "det gør de fleste nok også, men jeg kan godt lide at holde mig så tæt op af sandheden som muligt." Forklarede han så. Han brød sig ikke om at lave de vildeste overdrivelser, men selvfølgelig skulle historierne fange læserne. Han var bare mere til at skrive om breaking news, noget som faktisk betød noget frem for ligegyldige informationer om at et eller andet band medlem havde været sammen med sin bedste vens kæreste.

Han fastholdt et nogenlunde afslappet udtryk, "det kan da også være rart engang imellem, men det er desværre aldrig løsningen på problemerne." Sagde han og var lidt bange for om han måske talte for døve øre.
"Skrædder?" Han rettede sig lidt op med følelsen af at det måske begyndte at gå lidt fremad med deres samtale. "hvad fik dig til at droppe det?" Han ville ikke have at det skulle lyde som et forhør, men han var rent faktisk nysgerrig.

[Deleted]

Hun måtte nok indrømme at ham Elijah virkede rimeligt mærkelig... Hun var ikke så ofte i kontakt med andre mennesker på den måde, hun snakkede sjældent ret meget med folk, det var jo som oftest ikke liiige den del de var interesserede i at snakke om.
"Hør mister... Jeg har ikke brug for en psykolog" sagde hun en smule irriteret når han snakkede om at "få hjælp". Hun skulle ikke have hjælp af nogen som helst, hun havde kun haft så success oplevelser i sit liv og de var sjovt nok alle sammen kommet når hun bare fik lov at holde styr på tingene selv.

"Hvad der fik mig til at droppe det?" spurgte hun næsten ironisk, sikke da et spørgsmål: "Alkohol... fik lgie et barn" sagde hun, det var virkeligt uoverskueligt for hende at tænke på Joshua og Alaric, hun var glad for de bare var kommet godt videre i livet.
Hun havde ihvertfald ikke mod på at tage stilling til dem, hverken nu eller dengang: "Har du børn?" spurgte hun og prøvede i det mindste at lyde lidt interesseret, selvom hun nok måtte indrømme hun ikke altid var så god til at fake den slags.
Frigg var bare ikke så god til smalltalk.

[Deleted]

Elijah mærkede godt fjendtligheden hun smed imod ham. "Det behøver ikke nødvendigvis at være en psykolog. Som sagde sagde før vil jeg meget gerne hjælpe dig." Hun måtte da indse at hun havde et seriøst problem. Han ville meget gerne hjælpe hende igennem det, men det var selvfølgelig svært hvis ikke hun ville hjælpes.
Alligevel på trods af hendes protester virkede det til at hun gik lidt ud over sine grænser og fortalte ham et par småting her og der som de måske kunne arbejde med når hun var klar til det. "Så du har et barn?" Sagde han med et varmt smil. Han havde godt kunne tænke sig børn da han var yngre, men nu var han nok ved at blive for gammel til det. Darcy havde ikke kunne få børn, men det havde der nok også været en mening med for ellers havde han stået alene med dem nu.

"Er det en dreng eller en pige?" Det var vel ikke så underligt at han gerne ville vide lidt om den fremmede person han uden videre overvejelse havde lukket ind i sit hjem og havde taget ansvar for. Han følte en underlig lettelse da hun spurgte ind til ham, mest fordi at det lidt ændrede kommunikationen fra et forhør til begyndelsen på en normal samtale. Teknisk set kunne hun jo heller ikke vide hvem han var.
Smilet han havde haft på læberne var dog fadet en smule, "desværre ikke. Min kone kunne ikke få børn." Forklarede han en smule nedtonet. "Ærlig talt har børn altid skræmt mig en smule, men jeg ville gerne have nogen. De fleste siger at man kan vokse med opgaven." Endnu et halvhjertet smil og han tog en tår af øllen.

[Deleted]

Frigg havde det skidt, men det var jo som sådan ikke noget nyt. Hendes liv havde jo ikke være en dans på roser og hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde været rigtig glad: "Det er pænt af dig, men jeg er ikke til at hjælpe... Jeg er træls, stædig og jeg har givet op. Men tak for tilbudet" sagde hun og skålede i mod ham og tog så en tår af øllen.
Frigg havde opgivet for mange år siden og ingen kunne ændre på det: "Jeg har to drenge, men jeg har ikke kontakt til nogen af dem. De er begge bort adopterede" sagde hun, Frigg skulle heller ikke have kontakt til nogen af dem.
Hun var ikke god for børn.

Hun nikkede let: "Arh, du er gift?" spurgte hun roligt, det var da fint nok, ikke at hun orkede få drama med en eller anden trunte, det havde hun også prøvet før og det var bestemt ikke noget som behøvede at blive gentaget. Kvinder kunne simpelthen være så sure når man var for tæt på deres mænd.
"Ja jeg skal heller ikke have mere med nogen at gøre... jeg tror måske bare det er... ja pas... JEg er bare ikke lige mor potientale" sagde hun i et forsigtigt smil.

[Deleted]

Han betragtede hende kort. Det kunne ikke passe. "Det tror jeg ikke på," sagde han roligt, "hvis du havde givet helt op ville du ikke have siddet her endnu, så ville du have endt det hele for lang tid siden." Som hende tog han en tår af øllen. "Jeg tror godt du vil hjælpes, men som du siger er du stædig. Det er lettere bare at gøre som man plejer frem for at tage fat i de ting der skaber problemer for en." Han sendte hende et svagt smil.
Selvfølgelig kunne han ikke gøre noget for hende hvis hun virkelig havde opgivet alt, men det troede han bare ikke på at hun havde. Hun havde sagt tidligere at den eneste grund til hun ikke gjorde det var på grund af søsteren, men hvis det var sandt ville hun vel have haft mere kontakt til hende, for sagde hun ikke også at søsteren ikke skulle vide noget og at de ikke sås? Så havde hun vel teknisk set allerede mistet hende.

"Arh," han nikkede kort. Han forstod da godt at hun var deprimeret, hendes liv fik jo nærmest hans eget til at virke som en dans på roser. "Nej ikke mere." Sagde han med et let skuldertræk. "Hun forsvandt for en del år siden, ingen ved hvad der er sket med hende, men man formoder det værste." Konkluderede han. Det var svært ikke at kunne få sagen afklaret, men på den anden side var han måske bare ikke klar til at høre sandheden endnu. Der var en mening med alt.
Han måtte give hende lidt ret, lige nu var hun nok ikke mor-potentiale, men det betød jo ikke t hun aldrig kunne være det, "det ved jeg nu ikke, du opgav da dine børn så de kunne få et bedre liv. Det er da ret stærkt morpotentiale, at gøre hvad der er bedst for sine børn." Konkluderede han i et nyt varm smil. Det lov virkelig ikke til at hun var vandt til at se noget som helst godt i sig selv.

[Deleted]

Frigg vidste udemærket godt at hun ikke var det letteste menneske at snakke med. Men efter alle hendes nederlag, var hun sin egen værste fjende. Byron da hun var barn, og senere bare alle de mænd hun havde mødt som havde været idioter, blandt andet Tyler. Sluttet af med Erik som hun virkeligt var blevet forelsket i - og havde elsket, hendes chance for et bedre liv, som var død på grund af hende.
Hun vidste det var bedst hvis hun passede sig selv og hvis hun sørgede for ikke at lukke nogen tæt på, det var farligt, ikke kun for hende - primært for dem.

"Tro mig jeg har faktisk prøvet... Men jeg ønsker ikke at Freya skal gå igennem den sorg" sagde Frigg, hun var jo klog nok til at vide at Freya elskede hende og derfor ville blive ulykkelig hvis hun tog livet af sig selv.
"Virkeligt? Wow det er jo forfærdeligt!" sagde Frigg og vågnede pludseligt lidt op, hun havde jo en ret god idé om hvordan netop det føltes: "Det er den værste følelse i verden" sagde hun.
"Ja, de har det fint..." sagde hun blot, hun havde ikke kontakt til dem, men hun vidste at de havde det bedre nu hvor de ikke havde kontakt til hende.

[Deleted]

Han nikkede optimistisk. ”Og det er et godt sted at starte.” Sagde han med et bredt smil. Hvis hun i det mindste ville holde sig i live for søsterens skyld, så var det da bedre end ingenting.
Elijah tog endnu en tår af øllen som efterhånden var ved at være tom. ”Hør, på mig lyder du ikke som en der har givet op. Du lyder mere som om at du er gledet ind i en ond cirkel som du ikke ved hvordan du skal bryde.” Måske tog han helt fejl og måske tillagde han hende bare det han ønksede at se hos hende, håb. Måske var hun virkelig færdig med at håbe på at tingene kunne blive bedre, men så måtte han jo hjælpe hende til at genfinde det.

Elijah pillede lidt ved etiketten på flasken og nikkede. ”Der er gode og dårlige tider,” indrømmede han og rettede igen blikket imod hende. ”I de gode tider ville jeg tror jeg på at hun en skønne dag kommer tilbage, men i de dårlige...” Han lod tavsheden være svar nok i sig selv som han igen tog en tår.
”Nu lever jeg bare en dag af gangen, jeg vil ikke holde mig selv tilbage længere og skulle hun så komme hjem en skønne dag, jaman så må jeg tage det til den tid.” Hvis hun virkelig var død regnede han ikke med at hun ville have at han skulle sidde tilbage og vente på et mirakel. Hun ville ønske at han kom videre og levede sit liv præcis som han også ville ønske for hende hvis det havde været omvendt.
Han så op da hun lød som om at hun kunne genkende den magtesløshed han havde gennemgået. ”Du har måske prøvet noget ligende?” Spurgte han stille ind. I det mindste var de da begyndt at have en god kommunikation lige nu.

[Deleted]

Frigg var ikke helt sikker på hvorfor Elijah havde sådan en interesse i at sidde og lege psykolog på hendes vegne. Frigg havde selv besluttet sig for at hun var en opgivet sag og hun måtte nok også indrømme hun ikke ønskede at tage flere chancer. Men derfor var hun jo alligevel ganske social og nød da egentligt også at have en at sidde og snakke med.
"Jeg har ikke lyst til at bryde den" rettede hun ham, lige nu vidste hun hvad hun havde og selvom det måske ikke var et særligt fedt liv, så var det mere sikkert end at bryde den og ikke vide hvor dte tog hende hen.
De sidste par gange hun havde forsøgt at gå i en ny retning var det jo ikke ligefrem gået specielt godt.

"Det lyder ikke særligt rart..." sagde Frigg blot, det var nok det nærmeste sympati hun kunne komme, nok fordi hun ikke havde lyst til at dykke ned i følelserne omkring det. faktisk var hun en ret sensitiv person når det endeligt skulle være.
Men hun brød sig ikke om at åbne for den side af sig selv, det ville alligevel bare ende med at gøre alt for ondt.
"Min sidste rigtige kærlighed blev slået ihjel af sine forældre, fordi at de ikke ønskede vi blev gift" sagde hun, Erik's familie var fuldkommen sindsyge og det havde hun vidst fra første gang hun mødte dem, men hun måtte da nok indrømme det ikke lige var sådan her hun havde regnet med at det skulle ende. Så sindsyg var de færreste jo.

[Deleted]

Han betragtede hende lidt igen med de dybe blå øjne. Han var ikke helt sikker på om han troede hende når hun sagde at hun ikke ønskede at bryde den onde cirkel. Det kunne godt være at det var hvad hun havde overbevist sig selv om, men når alt kom til alt så måtte hun da have en lille drøm om et bedre liv.
”Måske ikke,” svarede han blot og sukkede med et afslappet smil inden han tømte sin ølflaske og stillede den over på køkkenbordet. Han satte sig igen ned overfor hende. Hun ville ikke gøre det let for ham, så meget havde han da opfanget, men han havde ikke tænkt sig at give op.

Han hævede et bryn af den kølige respons på noget så betydningsfuldt. Dog valgte han at ignorerer det og bare tage det stille og roligt. ”Det har i hver fald ikke været let.” Forklarede han roligt.
Det næste hun sagde fik ham til at stirre på hende i nogle lange sekunder. Skønt hendes oplevelse skar i hjertet på ham, fik han pludselig også en helt ny forståelse for hvorfor hun var som hun var. Hvad der lå ti grunde for hendes ligegyldighed. Eller om ikke andet noget af det. ”Hvor forfærdeligt,” sagde han med oprigtig sympati i stemmen, ”det er jeg virkelig ked af at høre, er det længe siden?” Ikke fordi sådan en smerte bare lige forsvandt. Det gjorde den nok aldrig rigitgt uanset hvor lang tid der så måtte gå.

[Deleted]

Hvis Frigg skulle være ærlig overfor sig selv, så vidste hun jo godt at hver gang hun havde været i seng med en fyr, så havde det været en form for overgreb. Det kunne , godt være at de ikke forgreb sig for hende, men hun lavede nærmest overgreb på sig selv.
Respekterede ikke sine egne grænser, tænkte ikke på hvordan hun egentligt selv havde det, mærkede ikke efter i sin krop, som om hun bare havde brug for at komme væk fra sig selv og glemme alt hun nogensinde havde gjort eller sagt.
Hun ville ikke være kærlig overfor sig selv, nok mest af alt fordi hun ikke vidste hvordan man nogensinde skulle være det.

"Det er et par år siden" sagde hun og sukkede dybt som forsøgte hun lige at skylle alle de negative tanker væk, hun ville helst bare lige glemme det hele og komme lidt videre i livet.
"Sååh, skal vi gå videre?" spurgte hun i et smil og satte sig lidt tættere på ham som hun lod en hånd ligge sig på hans lår.
Måske var det også bare på grund af hendes williegen at hun var så nem til at komme tæt på fyrer, dte var en nem både at bruge det på, en nem måde at få ly for natten, husleje eller noget helt andet.

Frigg vidste skam godt at hun havde et problem, både med den både hun behandlede sig selv og andre mennesker på, men når man nu ikke kendte dte så godt, så måtte man jo gøre hvad man kunne.
Frigg sukkede ganske roligt, som hun lod sin hånd glide længere op af hans lår, hun kunne skam godt finde en måde at bruge huslejen på.

[Deleted]

Han så på hende med et dybsindigt blik, "et par år er da ikke længe siden.." Sagde han stille, "personligt tror jeg at der er nogen personer der vil sætte sine spor i os for evigt, uanset hvor lang tid der så end passerer." Han var ikke selv flov over stadigvæk at savne Darcy, det kunne godt være at der var gået mange år, men han elskede hende jo alligevel også selvom han havde accepteret at hun nok ikke ville komme tilbage igen om det så var af den ene eller den anden årsag.
Han dvælede atter kort ved tanken om hende, men blev temmelig hurtigt snappet tilbage til virkeligheden ved hendes spørgsmål. "Gå videre..?" Han forstod først ikke hvad hun mente, men da hun et kort sekund efter havde placeret en hånd mod hans lår begyndte tusindvis af tanker at race gennem hovedet på ham.

"Øhm jeg tror måske.." mere nåede han ikke at sige før hånden gled længere op og satte hans hjerte lidt på overarbejde. Igen følte han den næsten uimodståelige tiltrækningskraft hun havde på ham. Han sank og måtte tage et par dybe indåndinger før han lagde sin hånd over hendes. "Hør..jeg tror ikke at det er en god ide.." Sagde han blot og havde mest lyst til at springe op som havde han ild i røven, men det var som om at hans krop slet ikke ville lystre ham lige nu.
De ellers så rolige blå øjne var med et en smule usikre og han var ikke helt sikker på hvordan han på bedst mulige måde skulle slippe ud af denne situation. Hvorfor var det ikke også at han ikke bare skubbede hendes hånd helt væk og bad hende stoppe, det ville han havde gjort under alle andre omstændigheder, men det føltes som at arbejde mod sin egen krop at tvinge sig selv til at flytte hendes hånd. Han fandt dog styrke nok til at skubbe den lidt længere ned mod sit knæ.

[Deleted]

Frigg gjorde egentligt bare det her, fordi det var det hun troede han gerne ville. Hun var en kvinde der havde opdaget af mænd var optaget af samleje, nærhed og den slags. Hun vidste at hun hurtigt kunne få hvad hun ønskede på den måde, som var det overlevelse.
Selvom Frigg aldrig nød det, Erik og hende var aldrig i seng sammen, de holde i hånd og lå tæt nå hun sov, måske var det netop derfor at hun faktisk nød ham på en helt anden måde end alle andre mænd, han var en fuldkommen fantastisk fyr og Frigg savnede ham ofte, men han var også beviset på hvorfor de ikke skulle være sammen.

Frigg var sikker på det her var den salgs betaling Elijah sikkert havde haft i tankerne da han sagde at de "fandt ud af det". Egentligt så lagde Frigg ikke så meget i det, hun havde ikke ret meget selvrespekt og hun havde mest af alt ikke specielt høje tanker om sig selv.
Selvom han afviste hende, så smilede Frigg blot, well det kunne jo være han bare var en smule genert, som han hånd skubbede hendes væk, lænede hun sig i stedet over i mod ham og lod et par kys placerer sig i mod hans hals.
"Det er altså okay" sagde hun forsikrende.
JA altså ikke for hende, altså jo hun havde det da okay, men det var okay hvis han gerne ville have det sådan her, hun kunne sagtens overleve det. Han var jo nok ikke hverken den første eller den sidste.

[Deleted]

Det kunne godt være at nogen ville kalde Elijah naiv og det var han nok også når det kom til stykket, men han havde virkelig på ingen måde set den handling hun lagde ud komme. Han var så overrasket over at hun faktisk lagde han på ham og over at hans krop næsten ikke ville samarbejde når hans fornuft skreg at han skulle sige fra. Hendes tiltrækningskraft var langt større end han havde oplevet før. Ikke på denne måde i hvert fald og han mærkede halsen snøre sig en smile sammen.
Det var først da hun lænede sig frem og begyndte at kysse hans hals at han begyndte at genvinde bare lidt kontrol skønt den største de af ham faktisk helst ville have at hun bare forsatte. Det var så underligt for han havde aldrig været drevet af sine lyster på den måde. Jo han havde havde selvfølgelig været i seng med Darcy, men dette her var fuldkommen anderledes.

Langt om længe - selvom det nok kun drejede sig om sekunder - fik han taget nok mod til sig til at rejse sig fra stolen. Måske en smule mere voldsomt end havd der var meningen, men han blev nødt til at være lidt kontant mod sig så han ikke ombestemte sig halvvejs. Han tog en dyb indånding i håb om at genvinde kontrollen hundrede procent. "Hør Frigg, du er virkelig en flot kvinde og jeg er helt sikker på at du har en masse at byde på, men jeg er ikke interesseret i dig på den måde." Skønt hans hamrende hjerte og dunkende puls skreg noget helt andet.
"Jeg vil bare gerne hjælpe dig, hvis du gerne vil betale den tjeneste tilbage kan vi måske aftale at du hjælper med den helt almindelige husholdning?" Forslog han en lille smule usikkert. "Det er ikke for at være hård, men jeg ønsker ikke at du skal få den forkerte opfattelse af vores arrangement her." Selvom han godt vidste at han jo nok var single så følte han sig stadigvæk forpligtet overfor Darcy og han ønskede på ingen måde at udnytte Frigg. Måske de lige skulle få afklaret deres forventninger til...kunne man kalde det samarbejdet? Det kunne man vel godt.

[Deleted]

Som han rejste sig op fra stolen, så Frigg nok en kende forvirret ud. For det første var hun aldrig blevet afvist og for det andet så havde mænd aldrig nogensinde sagt nej når en kvinde kastede sig over dem, ihvertfald ikke de mænd hun kendte til.
Frigg huskede ikke altid at hun var willieslægt, det havde hun jo trods alt været i mange år, og derfor kom hun nok ofte også bare til at stemple mænd som dumme, fordi hun ikke tænkte over at der faktisk var noget ekstra i hende der gjorde tiltrækningen så stærk.
Frigg sagde først ingenting, men så bare undrende ud, hun havde helt bestemt ikke regnet med at hun skulle blive afvist af ham.

Frigg anede ikke helt hvad hun skulle sige, nok fordi hun for det første ikke kunne huske hvornår hun sidst var blevet afvist, også fordi at hun var itvivl om hun havde misforstået noget og mest af alt... Hvorfor fanden havde han afvist hende? Ikke så meget fordi hun gerne ville i seng med ham, bare fordi at hun ikke kunne huske at mænd var typerne der ligefrem tænkte to fornuftige tanker når der var kvinder i nærheden.
"Ehm ja.. Altså okay" fik hun blot sagt.
Hvad dælen skulle hun dog sige? Det her var uden tvivl den mest mærkelige situation hun nogensinde havde stået i.