Down Hill From Here

[Deleted]

@elijah

Kl. 07.00

Gyden foran indgangen til Diagonalstrædet

---

Det sidste år havde Frigg nærmest ikke givet en lyd fra sig til nogen. Hun var sunket fuldkommen sammen i sig selv. Efter at Erik døde for tre år siden, havde hun opgivet alt i livet. Frigg hade været ret langt nede i forvejen, og nu var hun slet ikke sikker på at hun nogensinde fandt tilbage igen.
Denne aften havde været som alle andre, hun var taget i byen, havde sovet ved en eller anden tilfældig fyr og på vej hjem var hun pludseligt blevet meget dårlig. Frigg var begyndt at blande sit alkohol misbrug med diverse piller som folk tilbød hende, og hun var vidst også kommet til lidt gæld ved Judas - men normalt kunne hun bare ligge det af, og det var fint. Frigg havde absolut ingen respekt for sig selv, sin krop eller private grænser.

Frigg lå helt stille, halvt i en vandpyt og var ret våd efter en regnfuld nat i London. Hun havde været på vej hjem på Diagonalstrædet, men var lige før væggen til indgangen, blevet dårlig og var faldet om.
Hun havde nok lagt på jorden i nogen timer efterhånden, hun var helt kold, men hun trak endnu vejret. Frigg havde ikke noget i mod at dø, faktisk følte hun sig bare som en belastning overfor for alle. Både hendes familie og de få venner hun havde haft.
Måske var det også fint at hun snart ende sine dage.

[Deleted]

Elijah traskede gennem den regnfyldte aften. Modsat så mange andre kunne han faktisk godt lide regn. Det hjalp ham med at løsne sine tanker og få lidt ro i sit overbookede hoved. Siden Darcy forsvandt for en del år tilbage havde han søgt vidt og bredt efter hende. Hele hans liv var gået på at prøve at finde hende og faktisk først for et par år siden var han ligesom kommen til den realisation at det nok ikke ville komme til at ske.
Hans verden var blevet knust og han var ikke sikker på at nogen nogensinde ville kunne udfylde det hul som hun havde efterladt. Der gik ikke en dag hvor han ikke skænkede hende en tanke, men der gik længere og længere tid imellem. Han blev nødt til at prøve at komme videre med sit liv skønt en lille del af ham ikke var sikker på han ville være i stand til det før han fik en form for afslutning. Om så hun var stukket af med en rig quidditchspiller. Alt for ikke at leve i uvisheden.

Sjovt folk havde det med at sige at "ikke at vide det" var det værste, men når de så endelig fik svaret ville de ønske de kunne være blevet i uvidenheden - i hvert fald hvis svaret var dårligt hvilket det jo som oftest var i sådanne situationer. Desværre.
Som han drejede ned af en gyde mod Diagonalstræde fik han pludselig øje på en skikkelse på jorden. Chokeret løb han hen til den. Det var en kvinde. Han mærkede næsten instinktivt efter en puls og kunne konstaterer at hun var i live, men iskold.
Imens han råbte på hjælp trak han den lyse trenchcoat af og lagde over hende i håb om at give hende bare en smule afskærmning mod regnen. Han mærkede hvordan han selv blev gennemblødt, men han var ligeglad. Uden helt at vide hvad han skulle gøre begyndte han at råbe på hjælp, et par magikere kom løbende mod dem fra gaden af. Hun måtte ind på Skt. Mungos!

[Deleted]

Frigg vidste godt at hun ikke levede det bedste liv, men hun måtte nok indrømme at hun ikke havde noget at leve for længere. Først havde hun haft Freya som hun havde været tæt med, men efter hun var blevet gift var de ikke lige så tætte længere, og da slet ikke efter hun kom til at gå i seng med hendes dengang - kæreste.
Derefter døde Erik, som var den eneste mand hun nogensinde havde lyst til at gå ædru for, efter hendes misbrug var startet. Frigg lignede ikke sig selv mere, hendes tøj var sjusket og hun havde blå mærker rundt omkring på sin krop, efter de mange gange hun var faldet når hun var fuld, eller de mænd som havde udnyttet hende.

Frigg havde ingen tidsfornemmelse, som hun langsomt slog øjenene op og konstaterede at hun var et sted med et loft. Indenfor? Hun tog sig til maven og hostede en enkelt gang, damn det gjorde alligevel rimeligt ondt. Hun havde haft så ondt siden engang en fyr havde sparket hende i maven da hun var gravid, men hun var dog ret sikker på hun ikke var gravid denne her gang. Joshua og Alaric levede trods alt, og havde det godt - i det mindste.
Frigg forsøgte at sætte sig op, som den skærende smerte gik igennem hendes krop: "Hallo? Hvor er jeg?" spurgte hun og tog sig til hovedet, shit hun havde hovedpine.

[Deleted]

Spike havde haft en ret stille morgen. Der havde ikke været det helt store at tage sig til og han var ellers ikke god til at sidde stille. Derfor havde han med største glæde taget imod patienten der var kommet ind for nogle timer siden. Han havde været inde og checke op på hende flere gange for at sikre sig at hun stadigvæk var i live om man så kunne sige. Hendes tilstand var dog stabil, det lod bare til at hun havde fået for meget at drikke og så havde hendes kropstemperatur været faretruende lav. Dette var der dog mere eller mindre styr på nu.
En mand var fulgt kommet med hende og havde ikke forladt hendes side, han havde allerede sagt at han fandt hende på den måde, men havde ellers ikke sagt det store, måske hun havde været i byen alene.

De blå mærker indikerede dog at hun havde været udsat for lidt mere ubehagelige ting og et par aurorer skulle komme forbi her senere når hun var kommet lidt til sig selv for at prøve at finde ud af hvad der var sket. Det var standart procedurer når man fandt folk på den måde.
Som hun slog øjnene på smilede han venligt til hende.
Ingen vidste hvem hun var, så det var kun godt at hun vågnede op så de kunne få afklaret det hele. "Hej. Du skal ikke være bekymret, du er på Skt. Mungos, du har været faldet." Han vidste godt at det ofte ikke var det smarteste at overdynge folk med informationer idet de slog øjnene op, så han valgte at give hende tid til lige at blive sig selv igen. "Jeg henter dig lige et glas vand, så kommer jeg tilbage igen." Han smilede venligt mod manden og forlod stuen.

//Out

[Deleted]

Det havde virket som det rette at gøre - at følge med kvinden på hospitalet og eftersom der ikke havde været nogen mulighed for at finde ud af hvem hun var, havde Elijah besluttet at blive siddende så hun i det mindste ikke skulle være helt alene når hun vågnede.
Han havde kor snakket med healeren der fra tid til anden kom ind og checkede op på hende og han vidste at han nok ville ende med at skulle snakke med nogle aurorer senere, men det var også okay, han havde ikke noget at skjule og han havde snakket med flere auror og privatdetektiver i forbindelse med Darcy, så det var ikke nyt for ham.

Da hun vågnede gik det pludselig op for ham hvor akavet det egentlig var at han var her. Hun anede jo ikke hvem han var og han anede ikke hvad der var sket med hende. Tænk hvis hun havde været voldtaget og hun troede at det var ham der havde gjort det?! Måske et lidt voldsomt scenarie, men som journalist havde Elijah set mange skumle aspekter af verden. Han rømmede sig lidt da healeren forlod rummet og håbede inderligt at han ville komme hurtigt tilbage.
Men for nu måtte han hellere prøve at forklare sig. "Hej," hilste han formelt og kom hen til sengekanten så hun ikke skulle sætte sig op for at snakke med ham. "Mit navn er Elijah, jeg fandt dig i gyden." Han anede ikke om hun overhovedet kunne huske hun havde været i en gyde. "Jeg håber at det er okay for dig at jeg er her, jeg var bare virkelig bekymret for dig." Han havde altid haft et stort hjerte og brød sig ikke om at se folk i nød, desuden kunne han ikke lade være med at tænke på at hvis nu det havde været Darcy der havde ligget der så ville han ikke ønske at hun skulle vågne op et eller andet sted helt alene og forvirret.

[Deleted]

Frigg var ikke sikker på om det var et slag i hovedet eller tømmermænd der gjorde at hun havde hovedpine. Hun havde virkeligt været langt ude de sidste to år, efter hun havde mistet til job med Lawson. Men Frigg havde heller ikke haft det heldigste liv. Hende og Freya var blevet misbrugt af deres far som børn, og det var primært Frigg det var gået udover, fordi hun havde bildt faderen ind at hun også var Freya for at beskytte hende, og han havde alligevel været for fuld til at se forskel.
Heldigvis var han død for snart en del år siden, men de ar som Frigg havde samlet på igennem livet var aldrig rigtigt healet.

Frigg kiggede i mod manden over hende, og hun missede let med øjnene i et forsøg på lige at tage alle de informationer ind hun fik, samtidig med hovedpinen: "Jeg hedder Frigg..." sagde hun. Gud hvor hun hadede næsten at være ædru, for det fik hendes hoved til at snurre og alt for mange følelser til at blusse op i hende.
Hun nikkede roligt, det var vel fint - hun kunne da godt give ham et blowjob eller noget senere som betaling.
Frigg havde klart en holdning til at mænd var dumme, desperate og uintelligente. Som var de bare en eller anden form for robotter der aldrig tænkte dybere over tingene. De fattede slet ikke hvad der foregik inde i hende.

[Deleted]

Elijah kunne godt fornemme på hende at hun ikke havde det voldsomt godt. Han ville ikke presse hende og håbede da på at hun ville sige til hvis hun gerne ville have at han skulle gå sin vej. Et venligt smil gled over hans læber, det viste sig hele vejen op i de blå øjne. "Hej Frigg." Hilste han lidt akavet. Han havde aldrig været en ladys man, mest fordi at kvinder ofte forvirrede ham. Han havde dog en god veninde skønt de ikke talte så meget sammen lige pt.
Han så op da healeren kom ind og gav hende vandet for derefter at guide ham ud på gangen imens hun blev undersøgt. Det var nu forståeligt nok, han var jo ikke i familie eller på nogen måde i relation til hende så han havde ingen ret til at være derinde under undersøgelsen.

Da healeren kom ud informerede han om at han kort om at han ville vende tilbage til nogle flere undersøgelser lidt senere på dagen. Elijah nikkede og skyndte sig derefter tilbage ind på stuen og satte sig på den samme plads som før. "Hvordan har du det?" Spurgte han forsigtigt. Det var måske et lidt dumt spørgsmål, men han vidste ikke helt hvad han ellers skulle sige i situationen, han kendte hende jo ikke så det var ikke fordi han kunne spørge hende om hvordan det gik med hendes tante Kirsten eller om hun havde husket at lufte sin guldfisk.

[Deleted]

Frigg smilede forsigtigt til ham, hun havde absolut ingen gode relationer i sit liv for tiden. Faktisk havde hun ikke rigtigt nogen faste relationer, andet end de andre drukken bolde der rendte rundt i byen på gader og stræder.
Hun sukkede let og smilede som han gik ud og Spike kom ind. Der var jo ikke så meget at sige, hun havde nok bare været fuld igen og hun mistænkte at hun også havde taget noget andet, hun kunne aldrig helt huske det.
En del af Frigg ville gerne stoppe, men en del af hende var også bare... Done med livet.

Hun kiggede i mod manden der kom ind igen, han var en helt anden type end de mænd Frigg normalt så, men det gjorde nu ikke at hun stolede mere på ham af den grund. Netop fordi hendes grund indstilling til mænd var at de var dumme og kun tænkte på en ting.
"Jeg har det... Ondt i hovedet" sagde hun opgivende: "Tænker du ikke jeg snart er ude herfra?" spurgte hun og forsøgte at sætte sig op, egentligt ville hun helst bare rejse sig op og gå, men hun havde en god idé om at hendes ben ikke var helt enige med hende lige nu.

[Deleted]

Elijah så på hende med et roligt blik. Han havde altid været typen der hvilede meget i sig selv, i hvert fald frem til Darcys forsvinden. Det var først her på det sidste at han forsøgte at finde frem til sit gamle jeg, men vejen var lang og snørklet. Et lille smil gled over hans læber i og med hun ikke virkede fjendtlig overfor ham. Det var jo kun gode tegn.
Det var først nu hvor han sad lidt tættere på hende at han bemærkede hvor unaturlig smuk hun var, selv nu hvor hun lå her helt ynkelig og forslået. Der var en sær tiltrækningskraft som han ikke helt kunne placerer og som forekom ham så fjern eftersom han kun havde haft det sammen med Darcy før. Hun havde været hans store kærlighed. Ikke at han på nogen måde var forelsket i denne kvinde foran ham, men tiltrækningen kunne han ikke benægte og det fik ham næsten til at skamme sig som hun lå der.

Han slog det lidt ud af hovedet og rømmede sig, "skal jeg prøve at spørge efter noget smertestillende?" Foreslog han. Da hun gjorde antydning til at rejse sig falmede smilet hurtigt og han lod en hånd finde hvile på hendes skulder, som han blidt, men bestemt pressede hende tilbage ned i sengen. "Jeg tror du skal snakke med healeren før du rejser dig." Hans stemme var bekymret for hun lod virkelig ikke til bare lige at kunne springe ud af sengen og indtage verden med storm.
"Må jeg spørge hvordan du endte der i gyden helt alene på den måde?" Ikke at det vedkom ham, men han var nysgerrig af natur hvilket jo næsten også lå i hans jobbeskrivelse. Derudover ville han gerne få hende til at fokuserer på andre ting end at smutte.

[Deleted]

Frigg havde det ikke særligt godt, men det var jo ikke som sådan fordi at det var nogen nyhed. Frigg havde det jo nærmest altid dårligt. Enten fysisk eller psykisk, det skiftede sådan lidt efter hvad dag på ugen det var.
"Nej det er okay, jeg har det altid sådan her" sagde hun og smaskede let, wow hun havde okay kvalme lige nu, hun var dog sikker på det ville hjælpe en del hvis hun bare blev udskrevet så hun kunne komme ud og drikke. Som han lagde hånden på hendes skulder, rullede hun med øjnene som et barn: "Jeg vil ret gerne ud herfra" sagde hun bare, hun var virkeligt ikke nogen stor fan af hospitaler.

"Jeg tror.." sagde hun og kiggede i mod ham med et tænkende blik: "At jeg havde knaldet en eller anden fyr fra byen for at få et sted at sove - der så havde druget mig... Og jeg tror så han måske blev ret sur, og smed mig ud midt om natten, også faldt jeg om" sagde hun og rystede på hovedet som var det ingenting.
Det var en rimeligt standard aften.
"Men jeg har det sgu lidt dårligere ned jeg plejer" sagde hun og tog sig til maven, bare hun ikke var gravid eller et eller andet lort, at have to børn var trods alt allerede mere end rigeligt.

[Deleted]

Det begyndte langsomt at gå op for Elijah hvilken ulykkelige sjæl hun var. "Altid?" Spurgte han en smule usikkert. Det håbede han da virkelig ikke for hende, det ville jo være forfærdeligt! Han kendte selv alt til at blive opslugt af depression, hvor alene man kunne føle sig på trods af at man var omgivet af folk. "Det forstår jeg godt, jeg er heller ikke fan af hospitaler," sagde han og ignorerede hendes øjnrul, "men de vil jo bare hjælpe dig så du kan få det godt igen." Han forsøgte sig med et lille smil.
Nu havde han ikke selv været på hospitalet på denne måde før. Ikke siden han var barn og skulle have fjernet sin blindtarm på grund af en slem blindtarmsbetændelse, men han havde altid været ved godt helbred - hvis altså man så bort fra hans depression efter Darcys forsvinden.

Han mærkede sin mund glide op i et perfekt "O" ved hendes ærlighed. Det var absolut ikke det han havde forventet at høre. "Undskyld, sagde du at han druggede dig? Men...så må du da melde ham?" At tænke sig at nogen kunne finde på det og ikke alene at drugge hende, men så smide hende ud bagefter uden at hun var i stand til at kunne tage vare på sig selv. Hvilken hjerteløs fyr havde hun dog været sammen med?
Den verden virkede så fjern for Elijah. Han kom fra en velfungerende og kærlig familie, de var fuldblod og vidste ikke meget om mugglere og deres dimser, men var bestemt ikke fordomsfulde. Han havde 2 støttende brødre og alle havde forsøgt at hjælpe ham igennem det hele dengang. Denne kvinde virkede så alene. "Har du ikke noget familie jeg kan kontakte for dig?" Spurgte han ind. Hun så virkelig sløj ud og han ville ikke have det godt med bare at smutte fra hende.

[Deleted]

Frigg vidste godt at hendes liv var damned up, men hun havde ikke rigtigt lyst til at gøre noget ved det, i det mindste så tænkte hun ikke så meget når hun var påvirket: "Altid" bekræftede hun bare. Frigg havde det mentalt dårligt, fysisk dårligt. Hun havde ikke direkte lyst til at begå selvmord, men hun havde ikke noget i mod at dø.
Det var nok mest fordi hun ikke ville gøre Freya ked af det. Frigg havde altid været super overbeskyttende overfor Freya, og det var hun stadig. Freya skulle ikke igennem den sorg det måske var hvis hun valgte at komme ud fra en bro.
"Det er okay, jeg får det aldrig godt" sagde hun blot, det var ikke engang for at klynke, for hende følte hun det bare som en uundgåelig fact.

"Nej nej det var fint nok, altså han gav mig jo et sted at sove" sagde hun, Frigg var super vant til at blive udnyttet af mænd, hun havde ikke engang været i seng med Erik dengang, hvilket nok var derfor hun så ham som speciel. De havde jo knapt kysset, hun havde bare været så betaget af ham.
"Nej" løg hun, hun ønskede ikke at Freya blev involveret i det her, hun havde sikkert nok at tænke på i forvejen.

[Deleted]

Hans blå øjne hvilede på hende fulde af bekymring. Desværre var han ret overbevist om at hun talte sandt. Det var bare noget i hendes tonefald der indikerede at det ikke var en overdrivelse og det gjorde ham ufattelig trist til mode. "Men..det er jo...farligt at leve på den måde." Hvor følte han sig dum at pointerer noget som hun jo med sikkerhed allerede vidste, det var jo temmelig åbenlyst.
Elijah som var en meget omsorgsfuld mand, kunne virkelig mærke at han blev påvirket af hvor opgivende hun lød. Det gjorde ondt indeni på en eller anden måde. Ligesom når man så en mishandlet hund eller et sygt barn. Det var bare forkert. "Det må du da ikke sige," hans stemme var chokeret. Hvis han kunne komme igen efter alt det lort han havde været igennem så nægtede han at tro på at en ung, smuk, tiltrækkende kvinde som hende ikke kunne komme tilbage på ret køl.

Han troede næsten ikke de ord der kom ud af hendes mund og endte med at blinke overrasket et par gange. "Han..." Elijah kunne ikke engang gentage sætningen fordi det lød så absurd. "Men...det giver ham da ikke ret til at behandle sig på den måde?" Det måtte hun da kunne forstå? Havde hun virkelig så lave tanker om sig selv?
Helt slået ud af hendes sørgelige eksistens førte han en hånd gennem håret i frustration. Det kunne han simpelthen ikke accepterer. "Men..hvor har du så tænkt dig at gå hen når du kommer ud? Har du en lejlighed eller?" Af hvad han havde fået ud af dette her lød det ikke som om at hun havde et sted at bo, men han kunne jo tage fejl.

[Deleted]

Frigg kiggede i mod ham uden at sige noget: "Det er fint" sagde hun efter lidt, og lidt sammenbidt. Hun kunne ikke sige så meget andet. Hun vidste godt at hun ville dø en dag, men det gjorde egentligt ikke så meget. Hun havde nok bare ikke nosser nok til at slå sig selv ihjel. Næ - ikke engang det kunne hun rigtigt finde ud af.
"Hør det er pænt af dig at du har hjulpet mig, men jeg kan ikke hjælpes" sagde hun blot. Freya havde prøvet, Erik havde prøvet... Lawson havde prøvet. Frigg kunne ikke hjælpes længere og hun havde egentligt heller ikke lyst.
Hun havde opgivet og var okay med at hendes liv aldrig ville blive noget særligt.

Hun trak på skuldrende: "Det var jo hans lejlighed" sagde hun blot, Frigg havde absolut ingen selvrespekt og var ikke typen der så sig selv som andet end en bold man kunne kaste rundt med. Det var fint, hun levede da trods alt endnu.
"Måske, jeg tror det... Jeg har ikke været hjemme i nogen måneder" sagde hun, hun ville ikke lige fortælle ham at hun havde glemt at betale husleje, så hun var faktisk ikke sikker på om hun havde et sted at bo.
"Jeg sover bare lidt rundt omkring" sagde hun, det var utroligt så mange steder man kunne få at sove, hvis man spredte sine ben.

[Deleted]

Det pinte virkelig Elijah at høre hvor opgivende hun var. Ingen fortjente at se så meget ned på sig selv som hun lod til at gøre. At bare accepterer at livet var noget lort og så gå til. Nej man måtte blive ved med at kæmpe for dagene skulle nok blive lysere hen af vejen. Det var i hvert fald det han troede på. Det blev han nødt til at tro på for ikke selv at gå til i sorg.
Han vidste godt at han ikke havde nogen ret til at fortælle hende hvad hun skulle gøre eller hvordan hun skulle leve sit liv, men han ville bare så gerne hjælpe hende fordi han måske lidt følte at han så i det mindste havde kunne gøre en forskel.

Igen blev Elijahs bryn rynket, "det er da ligemeget? Det betyder da ikke at du skal finde dig i at blive behandlet dårligt." Fastslog han. "Du tror at du har et sted at bo?" Han havde aldrig før mødt en person der lod til at være så opgivende omkring alting - og han havde ellers mødt en del. Det gjorde ham virkelig oprigtig trist til mode.
Han tænkte sig kort om "hør...jeg ved godt at vi slet ikke kender hinanden, men jeg vil virkelig gerne hjælpe dig, så hvis ikke du har noget sted at være kan du leje et værelse ved mig." Han vidste godt at den plan ikke var gennemtænkt og at den lugtede langt væk af problemer, men han kunne af uforklarlige grunde simpelthen ikke bare vende ryggen til, hun havde tydeligvis brug for hjælp i hans øjne og han havde brug for at bevæge sig fremad og tænke på andre ting end hans ulykkelige liv og mislykkedes søgen efter Darcy. Måske de kunne ende med at hjælpe hinanden på ret køl igen.