Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 18, 2018 10:04:36 GMT
Frigg kiggede en smule opgivende på ham: "Hør... Du behøver ikke blande dig i mit liv. Nej det er ikke helt optimalt., men jeg har styr på det" sagde hun. Det var jo tydeligt løgn eftersom hun lå på hospitalet og ikke ligefrem havde styr på en skid lige nu. "Ja jeg har ikke været i min lejlighed nogen måneder" tilføjede hun alligevel, det var jo ikke fordi hun var vred på ham. Hun var bare vred på hele situationen og mest af alt på sig selv. Hun følte sig som det værste afskum i verden og hun kunne ikke forestille sig at nogen, nogensinde kunne elske hende.
"Til hvor meget?" røg det med det samme ud af hende, nok mest fordi at hun ikke havde ret mange penge, hun havde jo ikke ligefrem noget job og hun hustlede sig jo til det meste. Hun ville dog gerne have et sted at bo. "Hvor bor du?" spurgte hun, med mindre han naturligvis boede i Rusland, så havde hun ikke lige nogen planer om at leje et værelse, hun var jo ikke ligefrem en tøs der bare kunne rejse rundt. Hun havde ikke engang nogen tryllestav mere, den var knækket for et par år siden, hun brugte den jo heller ikke alligevel.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 18, 2018 22:49:57 GMT
Han tav hurtigt og mærkede en smule usikkerhed skylle ind over sig, men uden at han lod det komme til udtryk. Hun havde jo ret i at han ikke skulle blande sig i hendes liv, men for fanden hvor var det svært at lade være når hun nu lå der og så så hjælpeløs ud. Han var trods alt ikke gammel Huffelpuffer fo ingenting. "Hør jeg siger ikke at jeg vil bestemme over dig på nogen måde," sagde han så i en rolig stiemmeføring, "og jeg ved godt at jeg ikke burde blande mig i dine sager, men jeg vil virkelig gerne hjælpe dig, bare til du om ikke andet har det bedre?" Det var da en start i hvert fald. "Øhm okay.." Han anede ikke hvad han skulle svare, det lå så langt fra den han var. Han var typen er altid betalte regningerne til tiden og altid sørgede for at der var pænt og rydeligt inden han tog hjemmefra. Derudover elskede han sit hjem, det var hans slot som man sagde.
Han tænkte kort, "du kan arbejde det af." Tilbød han så. Selvom han altid sørgede for at gøre lejligheden ren så ville han da hellere end gerne slippe for at gøre det selv, så hvis nu hun gjorde rent og måske lavede mad et par gange om ugen, så ville det passe ham glimrende, han kunne jo sagtens betale for sin husleje selv. Med sin uskyldige tankegang slog det ham på intet tidspunkt at hun måske kunne misforstå hans tilbud. Når han sagde arbejde, var det sådan set det han mente. "I en treværelses lejlighed på Kings Cross." Forklarede han. Det var ikke så langt fra Skt. Mungos.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 19, 2018 8:14:29 GMT
Hun nikkede, måske var det fint nok at have et fast sted at sove lidt, nok mest fordi at hun følte sig virkelig dårlig lige nu. Udover at hun havde ondt i maven, ondt i sit hoved og ondt i sin ene arm. Så kunne hun også mærke at hun ville sætte pris på en flaske vin - eller ildwhiskey lige nu. Det var to år siden Frigg sidst havde været ædru, og lige nu kunne hun mærke alkohol effekten forsvinde, hvilket gav hende abstinenser og gjorde hende deprimeret. Hun havde så mange tanker i sit hoved som hun ikke havde lyst til at tænke. Så var det nemmere at drikke dem alle sammen væk.
Hun nikkede som han snakkede om at arbejde det af, det var hun jo trods alt vant til så det var ikke noget problem. Så længe hun måtte bruge resten af dagen på at sove, for lige nu var det egentligt dte eneste hun rigtigt kunne tænke på. "Nice.. Downtown!" sagde hun blot, der havde hun bestemt ikke noget i mod at bo. Frigg vidste godt at hun havde nemt ved at skaffe ting ud af mænd, nogengange forbandede hun sin willieslægt og andre gange forgudede hun den - fordi hun ofte kunne få sin vilje ved at blinke lidt ekstra.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 19, 2018 14:31:00 GMT
Elijah lyst op i et smil da hun så ud til at overveje hans tilbud ganske nøje. "Så er det et ja?" Spurgte han da hun kommenterede at det var "downtown". Det lød som et ja i hans øre, men han ville selvfølgelig gerne være helt sikker. Han kunne virkelig godt lide tanken om at få lov til at hjælpe hende skønt i virkeligheden kunne han jo ikke vide om hun havde tænkt sig at røve ham og stikke af med alle hans værdier - dem var der godt nok ikke så mange af, han var ikke rig og velhavende, man han manglede heller ikke noget.
En af Elijahs svagheder lå nok i at han altid troede på det bedste i alle mennesker. Igen var det på trods af at han som journalist sommetider så og hørte ting der på alle måder burde modbevise den teori. Måske havde han en ide om at det at hjælpe Frigg ville råde bod på den dårlige samvittighed han havde over ikke at have været i stand til at redde Darcy fra den skæbne hun havde mødt. For han nægtede at tro på at hun havde gjort det af egen fri vilje. Nu havde Elijah aldrig været videre religiøs, men efter hendes forsvinden var han blevet det. Ikke at han gik ind for alt det med man ikke måtte drikke og den slags, men han troede på at en højere kraft holdt øje med dem. At alting skete for en grund, som at han havde fundet Frigg i den gyde. Det blev han nødt til at tro på, ellers ville alt blive for deprimerende. Han gik også i kirke én gang om ugen hvis han kunne slippe afsted med det bare for at bede en bøn for Darcy, måske var det en fjollet ting at gøre, men det havde været med til at hjælpe ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 19, 2018 20:21:31 GMT
Frigg nikkede, ja hun ville gerne tage i mod hans tilbud. Nok mest indtil hun lige vidste hvad hun skulle gøre nu. Healeren havde ikke været helt positiv omkring hendes tilstand og egentligt så var hun ret ligeglad. Frigg kunne falde død om i morgen og ingen ville være kede af det alligevel, måske Freya i en kort periode, men hun havde jo Nate så hun kunne nemt komme videre. Desuden ville hun nok slet ikke opdage det. De to søskende havde ikke talt med hinanden i over et halvt år. Men det forstod Frigg godt, hun var alligevel ikke værd at snakke med.
"Så hvornår er det jeg må komme ud?" spurgte hun og kunne mærke hvordan hun langsomt var begyndt at ryste i kroppen, hun havde virkeligt brug for at drikke et eller andet: "Er her ikke utroligt koldt?" spurgte hun og trak tæppet over sig. Frigg havde ikke været ædru i lang tid, og hun ville ikke. Der var så mange dårlige minder der kom indover hende - hun ville ikke føle dem. Hun hadede sig selv og hun følte sig klam, når først alle de forfærdelige minder svømmede indover hende. Hun kunne slet ikke magte noget som helst og hun ville bare helst ligge her og... dø.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 20, 2018 11:33:41 GMT
Elijah anede ikke hvad han egentlig gik ind til, men lige nu betød det ingenting. Han var opsat på at hjælpe hende. Han kæmpede selv med sine indre dæmoner og sin skyldfølelse for ikke at kunne finde sin kone - ikke at have været der for hende den dag hun forsvandt, men måske dette her kunne rette lidt op på det. Han smilede stort da hun gik med til at ville flytte hjem til ham. Det var perfekt! "Ærlig talt så ved jeg ingenting, healerne snakker ikke med mig om det." Fortalte han sandfærdigt. De ville, eller rettere måtte ikke dele de informationer med ham eftersom han ikke havde nogen relation til kvinden. "Koldt?" Hans blå øjne var en smule overrasket. Det var midt i juni og sommersoles stråler trængte ind gennem de store vinduer og gjorde det faktisk næsten ulidelig varmt at sidde i solen. "Jeg kan se om jeg kan skaffe dig et tæppe?" Forslog han.
Han nåede dog ikke at gøre noget ved det før døren til stuen atter gik op og en kvinde i formelt buisnesstøj trådte ind. Hun smilede fra den ene til den anden og gik så hen for at give Frigg hånden, "Hej Ms. Mattson, mit navn er Madelaine og jeg kommer fra Ministeriet for Magi, jeg er blevet tilkoblet din sag." Elijah så fra den ene kvinde til den anden og følte sig en smule malplaceret. "Jeg vil komme til at stå for din fulde indlæggelse på "Hjemmet for Vildledte Magikere." Hvis ikke du kender til det er det det sted Magikere bliver tvangsindlagt hvis de er ude af kontrol. For Eksempel hvis de lider af demens, skizofreni, er voldsomt udadreagerende eller på andre måder ikke har kontrol over deres magi. Er en magiker ikke i kontrol over sin magi kan det ende ud i risikable situationer i henhold til mugglere." Hendes ansigt var alvorligt og stramt, som læste hun direkte op af bogen og havde gjort dette her tusindvis af gange før. "De, Ms Mattson er ikke i kontrol. Vi har sporet udfald når du har drukket for meget, du lider af blackouts så vidt jeg har fået forståelse af fra din journal. Når dette sker sker der ting omkring dig som obliviatorne har måtte ryde op efter." Hun forsatte. "Det jeg prøver at sige er at dit alkoholmisbrug påvirker dine omgivelser og det kan vi ikke tillade eftersom det sætter vores samfund i fare for at blive afsløret." Hun lod til at være komplet kold overfor hvordan Frigg havde det og var kun interesseret i at får "løst sagen". "Dette er ikke et tilbud. Medmindre du har en som kan være din værge vil du blive indlagt på ubestemt tid. Du er hermed erklæret Magisk-Ustabi. Det er ikke tilladt for dig at gøre brug af magi på nogen måde. Har du en tryllestav vil den blive inddraget. Om et år vil du kunne søge om tilladelse til at blive erklæret stabil, men for nu er det sådan det er." Elijahs mund gled op og han stirrede fra Frigg til den anden kvinde. Han havde hørt om dette sted før, men han havde aldrig troet at det faktisk var så seriøst. Uden at tænke videre over nogen form for konsekvenserne udbrød han pludseligt, "jeg kan være værge for Ms. Mattson.." han så på Frigg, "Altså med forlov?"
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 20, 2018 17:14:27 GMT
Frigg havde det ikke særligt godt lige nu, og hun var ikke sikker på hvordan hun nogensinde skulle komme videre i sit liv. egentligt ville hun bare gerne tilbage på gaden og drikke sig selv ihjel, og hvis hun så kunne sutte den af på ham manden også sove ved ham, så var det jo fint med et fast sted. Lige nu kunne Frigg ikke engang huske hvad han hed, men altså det skulle han jo ikke tage så personligt, Frigg kunne jo ikke engang huske hvad hun selv hed. Hun sukkede let og kiggede i mod ham som han ville finde et tæppe og en healer kom ind, kunne hun ikke bare snart komme ud herfra? Det gik dog hurtigt op for hende at det ikke var en healer.
"Øh nej? jeg er ikke ude af kontrol!" sagde Frigg og kunne mærke at hun blev helt hidsigt, hun skulle fandeme ikke hen på et elelr andet hjem: "Har har det fint" sagde hun blot, hun havde da ikke noget problem med alkohol og andre ting, det var da helt fint. Det var jo bare fordi folk ikke kunne finde ud af at tage hensyn til hende. "Øh ja, jeg bor ved ham" sagde hun blot og pegede i mod Elijah,. Hun skulle fandeme ikke bo på et eller andet hjem for tossede mennesker.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 20, 2018 21:22:23 GMT
Elijah følte virkelig at han overhørte en samtale han ikke burde, men kvinden virkede temmelig ligeglad med det, som om hun mest af alt var irriteret over at skulle spilde sin tid ved at tage herud og snakke med Frigg. Dette gjorde faktisk Elijah sur, hun kunne da ikke være så arrogant omkring det, selv hvis Frigg havde et alkoholproblem, så gjorde hun det jo ikke med vilje. Kvinden ignorerede fuldkommen Friggs hidsige kommentar om at hun ikke var ude af kontrol, som havde hun hørt den sætning utallige gange før. Hun rettede sit arrogante blik mod Elijah da Frigg fastslog at hun boede ved ham. "Jeg vil gøre opmærksom på at De vil blive holdt fuldt ansvarlig for alt Ms. Mattson foretager sig, du vil også have ansvar for at hun deltager i afvænningsmøder og ikke kommer ud af kontrol, især ikke når der er mugglere i nærheden." Hendes tone var skarp, men Elijah nikkede blot. "Jeg forstår." Sagde han kort og i et køligt toneleje.
Kvinden nikkede en enkelt gang. "Udemærket så vil jeg bede dig skrive under her." Hun trak et pergament op af sin taske sammen med en fjerpen der matchede en af Elijahs egne genopfyldelige fjerpenne derhjemme. Uden tøven greb han den og satte sine initialer på pergamentet der med det samme efter blev rullet sammen og stoppet tilbage i tasken. "Held og lykke til jer begge to." Sagde hun som var hun i bund og grund ligeglad, hvorefter hun forlod stuen i hastige skridt. Elija smilede lidt forlegen til Frigg, "Det var godt nok ikke sådan jeg havde troede min dag skulle begynde," Sagde han i en venlig tone for at bryde akavetheden over at han nu var værge for en fuldvoksen fordrukken kvinde han lige havde mødt.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 21, 2018 19:55:43 GMT
Frigg vidste ikke helt om hun var taknemmelig eller sur. Hun var da glad nok for at en eller anden random mand havde valgt at hjælpe hende - også selvom et betød hun stod i gæld til ham. Men at en eller anden kælling kom og ville blande sig i hvordan hun levede sit liv. Hun var fuldkommen stik tosset og havde mest af alt bare lyst til at råbe at hun skulle skride ad helveds til, dog vidste hun godt det var noget nemmere sagt end gjort, mest fordi det nok ville ende me at gøre det hele værre. Frigg endte med derfor bare ikek at sige noget, og ventede på at damen forlod rummet.
"Sikke dog en dum kælling" sagde Frigg stålfast som damen havde forladt rummet, hun kunne jo godt have fortalt at hun var taknemmleig for hvad han havde gjort, men lige nu havde hun mere travlt med at være sur over at nogen skulle blande sig i hendes liv, som var hun en eller anden idiot der ikke kunne finde ud af det. "Nej det er heller ikke sådan her jeg så min dag gå" sagde hun ærligt. Frigg sukkede og lod en hånd glide igennem det lyse hår: "Hvorfor skal hun blande sig i hvordan jeg lever mit liv?" spurgte hun lidt irriteret og opgivende.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 24, 2018 12:10:58 GMT
Elijah kunne godt forstå at dette her måtte føles som en form for overgreb at nogen bare kom ind og fortalte hende hvordan hun skulle leve sit liv. En del af ham var en smule bekymret for om han ville være i stand til at hjælpe hende når alt kom til alt hvis det var så slemt at hun skulle på et hjem for at få rettet op på sit liv. Det lød virkelig alvorligt. På den anden siden så var hans stadigvæk af den overbevisning at alt skete for en grund og grunden til at det var lige netop ham som havde fundet hende, måtte være fordi at han var ment til at hjælpe hende, eller i det mindste forsøge. Når det var sagt forstod han godt at hvis folk var til fare for at afsløre det magiske samfund så måtte nogen jo gribe ind, det var bare et ret voldsomt wakeup call.
"Ja det kunne hun da godt have håndteret bedre." Medgav han. Han ville ikke direkte sige at hun var en dum kælling, for hun gjorde sikkert bare sit job, men hun virkede i den grad ikke særlig betænksom og Elijah kunne da godt finde på at bringe lidt fokus på det. Måske han skulle bringe historien videre til Tyler. Ikke at det huede ham, men Elijah ville bare gerne have lidt fokus på ting der kunne gøre en forskel. Han betragtede hende lidt. "Tydeligvis mener hun at du er til fare for at afsløre det magiske samfund." Svarede han lidt tænksomt. "Men bare rolig, vi finder ud af det hele, et skridt af gangen." Igen vidste han ikke helt om han var out of line som man sagde, han kendte hende jo ikke, men nu var han åbenbart hendes værge, Det var virkelig surrealistisk.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 24, 2018 18:24:54 GMT
Frigg var som altid ikke sikker på om hun var taknemmelig for hjælpen eller faktisk bare fandt den en smule irriterende. Frigg var ikke altid så let at imponerer og hun havde ikke lyst til at blive styret af en eller anden mand hun ikke kendte. En ting var hun skulle jo ved ham, men han fik IKKE lov til at bestemme over hendes liv. Hun nikkede blot og havde ikke rigtigt så meget at sige: "Så hvornår må jeg komme ud herfra?" spurgte hun igen, Frigg gad ikke ligge her og glo og desuden så kunne hun mærke koldsveden kom tættere og tættere på hende, de kunne da ikke bare lade hende ligge her og dø af alkohol mangel? var det ikke farligt hvis man bare sådan stoppede med at drikke? Det måtte det bestemt være! Så hun skulle have noget nu!
Hun sukkede: "Det er jeg altså overhovedet ikke" sagde Frigg bestemt og rystede på hovedet, ja det kunne da godt være hun havde sine problemer men hun var bestemt ikke farlig for nogen andre, hun gad bare ikke at folk gik og gloede på hende som om hun var idiot. Hun nikkede, og havde lyst til at spørge ham igen hvornår hun kom ud her fra. "Hvad var det nu du hed?" spurgte hun lidt mere roligt, måske hun lige burde huske hans navn.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 24, 2018 18:53:15 GMT
Elijah følte sig uhyggelig optimistisk i denne sag. Som var det et større puslespil hvor brikkerne lagt om længe faldt på plads. Igen ville det måske nok blive en udfordring, men det var en chance han var villig til at tage og han glædede sig faktisk lidt til at gøre en forskel for denne kvinde. "Øhm jeg kan lige finde en sygeplejerske eller en healer og spørge." Han måtte vel godt få noget at vide nu hvor han officielt var hendes værge. "Jeg kommer tilbage lige om lidt." Han rejste sig og forsvandt ud på gangen hvor han fandt en healeren fra tidigere. Efter at have forklaret ham situationen fik han at vide at hun måtte gå så snart hun følte sig klar til det nu hvor Elijah "vogtede over hende."
Letttet over at kunne viderebringe en god nyhed, vendte han tilbage til stuen og smilede muntert til hende. "Du kan blive udskrevet så snart du føler dig frisk nok, men du må skal helst tage den med ro de næste par dage." Forklarede han. "Det tror jeg nu heller ikke, men det må vi jo bare bevise overfor dem ikke sandt?" Han så på hende med et kampklart udtryk i ansigtet. Det gled over i et nyt smil da hun spurgte ind til hans navn, "Elijah McCloud." Svarede han hende. Han forstod hende nu godt, det måtte være forvirrende for hende at vågne op på denne måde og derefter et besøg fra helvede så at hun ikke huskede navnet gjorde ham ingenting.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 24, 2018 19:32:21 GMT
Hun kiggede roligt i mod ham og nikkede så, hun ville gerne bare ud herfra hvis hun skulle være ærlig,m hvor længe måtte de overhovedet holde på hende? Det var jo ikke fordi hun var dømt til Azkaban eller noget i den stil. Hun afventede da han gik, okay han virkede da flink nok selvom hun virkede lidt skeptisk. Var han hendes nye "daddy" eller hvad? SKulle hun så også spørge ham om hun måtte gå på toilettet og sådan nogen ting? Det virkede jo nærmest helt latterligt og Frigg vidste ikke hvordan hun håndterede det.
"Jeg er totalt frisk! Lad os skride" sagde Frigg og satte sig op i seng, hun kunne godt mærke hun blev lidt svimmel, men hun orkede ikke at være det her sted et eneste sekund mere. Hun rystede på hovedet: "Så Mr. Elijah McCloud, hvad arbejder du med?" spurgte hun. Nok bare fordi at hun gerne ville vide lidt mere om ham, bare sådan at hun kunne løbe ud af døren hvis han var pimp eller sådan noget. Det var da ikke fordi han lignede en, men hun vidsdte af erfaring at folk nogengange lignede noget helt andet end de rent faktisk var. Frigg fik svunget benene udover kanten, hun skulle dælme bare afsted.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 25, 2018 20:46:39 GMT
Som hun hurtigt satte sig i sengen så han både overrasket og en smule tvivlsomt på hende. "Er du nu sikker?" Spurgte han tvivlsomt. Han havde brug for at hun bekræftede at hun ikke ville gå i gulvet så snart det var ude herfra, han var trods alt journalist, ikke healer. "Du vil ikke lige blive bare lidt en times tid endnu...?" Men hun var jo nærmest allerede halvt ude af sengen. "Øhm jeg er journalist." Fortalte han stadigvæk mere optaget af tanken om hvorvidt hun ville stå på snotten eller ej når hun rejste sig.
Han besluttede sig for at gå hen i nærheden af hende så hun om ikke andet kunne gribe fat i ham hvis hun blev dårlig eller noget. "Hvad med dig? Hvad laver du til dagligt?" Selvom hun havde problemer kunne hun jo sagtens have sig et arbejde. "Nu skal jeg hjælpe," han forsøgte at give hende en hånd at støtte sig til så hun kunne komme op og stå. Han glædede sig faktisk til at komme hjem, det havde været en lang dag selvom den jo nærmest først lige var begyndt. Han trængte i hvert fald til at komme hjem og få sig en kop te og bare slappe af på sofaen måske med en god bog eller noget i den stil. Selvfølgelig skule han lige indlogerer hende først, men det ville egentlig blive ret hyggeligt at have noget liv i hjemmet igen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 28, 2018 20:16:31 GMT
Frigg havde ikke rigtigt nogen idé om hvad hun skulle snakke med ham om eller hvordan hun skulle fre en samtale med ham. Nok mest fordi at hun ikke var skide god til at small talke med folk og slet ikke når hun ike var hammer stiv: "Virkeligt? Skriv en historie om det her" sagde hun ironisk og rejste sig op, ikke på vilkår om hun ville blive så meget som fem minutter mere. Huns kulle bare op og videre i livet, hun orkede ikke at ligge her og lade som om alt det dårlige ville forsvinde. "Mig? Elijah, jeg er alkoholiker til dagligt" sagde hun lidt undrende, som om hun ikke var sikker på om han havde fanget det.
Frigg var jo godt klar over hun havde problemer, men det var jo ikke helt det samme som at hun var klar til at gøre noget ved dem. Hun nikkede som han ville hjælpe hende: "Så, tager vi hjem til dig?" spurgte hun og kiggede på ham, hun var totalt klar på bare at komme videre ud i livet. Hun ville gerne bare have styr på det hele og komme godt igang. "HAr du en øl?" spurgte hun, ellers var det jo vigtigt at de lige fik handlet på vejen.
|
|
|