Not sure how I feel...

[Deleted]

@kathy

Kl. 19.00

Kathy's lejlighed

---

Det havde sgu været en lidt blandet da hvis Chris selv skulle sige det. Han havde haft en dejlig frokost med sin bror, og den havde uden tvivl gjort hans dag noget bedre. På den lidt mere negative side havde han haft endnu en af de lange snakke med Agnes. Hun ville så gerne at de to skulle begynde at prøve at få et barn sammen, men han følte sig på ingen måde klar.
Han følte sig da især ikke klar nu hvor han åbenbart allerede havde et barn, og han vidste ikke om han var klar til at påtage sig den rolle.

Han havde heller ikke fortalt Alecander om det, selvom han nærmest lige havde været igennem det samme, men det var stadig så nyt at han gerne ville tale mere med Kathrine om det inden han besluttede sig for at dele det med andre.
Chris stod foran hendes dør, og sukkede kort som han bankede på, ikke sikker på hvad han skulle forvente. Han var nok bare forvirret over alle de gamle følelser der kom over ham, efter alt det der var sket. Især hvis det hele virkeligt viste sig at være bygget på en løgn.

[Deleted]

Arbejde havde været mærkeligt. Katherine havde generelt haft svært ved at fokusere hele dagen, og var taknemmelig for at havde haft opgaver at udfylde på lageret. Det kunne hun lige holde til, samtidigmed at hendes tanker fik lov til at få en smule luft. At Chris var kommet tilbage i hendes liv, pludseligt, småbrutalt og allerede med skænderier i billedet, havde taget sine kræfter. Sandheder var kommet på bordet og hun havde svært ved at finde hoved og hale i hvordan hun skulle forholde sig til ham og Alexis på en gang. Alexis kunne ikke blive ved med at gå i uvished omkring hvad hendes forældre havde haft før i tiden, og hvad de havde været igennem.

Hun gik en smule rundt om sig selv i lejligheden, næsten overbevidst om at hun burde havde gjort noget mere, og samtidigmed ikke skulle se ud som om at hun var panisk over at han skulle se hendes hjem. Hun var gået rundt om kaffemaskinen minimum fem gange og endte til sidst med bare at stå og stirre ud i luften til hun hørte den lette banken på døren. Katherines hjerte tog et ekstra hop, inden hun bevægede sig hen til døren. Hun var ikke længere i arbejdstøj, men stadig noget afslappet og hjemmeligt. Hun havde brug for at være afslappet for at det her skulle gå godt! Det.. og så havde hendes underbevidsthed konstant mindet hende om at hun ikke skulle forsøge på noget! Det var fortid! De gamle følelser, skulle forblive gemt godt væk.

"Hej" hilste hun med et lille smil på læben, bakkede væk fra døren og anviste at han kunne komme ind. Det var alt andet end et designerhjem at komme ind i. Der var ingen dyre møbler, men det var et hjem og det var ikke rodet eller uhumsk af nogen art. Mest af alt var det tydeligt at det havde været et barns hjem. Billeder af Alexis, tegninger hun havde lavet og andet i relation var at finde alle vejne, uden at det lignede der var sprunget en konfettibombe. "Er du okay?" noget sagde hende at han ikke var. Hun kunne nærmest se det på ham, og det føltes bare naturligt at spørge, mens hun gik hen til det åbne køkken og fandt kaffekopper. Kaffe.. Kaffe var en god ting.

[Deleted]

Christopher var egentligt glad for at han skulle mødes med Katherine. Tiden gik bare så hurtigt og på den ene side følte han det var mange år siden han havde set hende, imens det på den anden side virkede som om det var igår. Han smilede let for sig selv, som hun åbnede døren og han lod blikket falde ind i hendes.
"Hey.." sagde han blot og stod et øjeblik, ikke helt sikker på om han burde kramme hende eller gøre en anden venlig gestus, men han endte med at lade være, nok mest bare fordi han var lidt usikker på hvor de helt stod henne. Om de overhovedet kunne kalde sig venner endnu, deres fortid havde jo ikke været så heldig, heller ikke nu hvor det blot virkede endnu mere forvirrende.

"Ja... Det er okay, jeg har lidt meget om ørene for tiden" sagde han i et lettere undskyldende smil og vidste ikke lige om de var parate til at han skulle fortælle hende om hele sit liv ned i mindste detaljer. Han fulgte hende med blikket, han havde glemt hvor elegant han altid syntes hun så ud, også selvom han godt vidste at hun kunne være ganske klodset.
"Er der noget du skal have hjælp til?" spurgte han som de bevægede sig ud i mod køkkenet.
Han vidste godt at hun kendte ham ganske godt, det kunne godt være hun ikke kendte så meget til hvordan hans liv var lige nu, men ihvertfald så kendte hun hans sjæl og personlighed ret så godt: "Hvad med dig? Nogen spændende nyheder?" spurgte ham, der var nok ikke noget der kunne overraske ham alligevel, det faktum at han havde en søn var rigelig overraskende.

[Deleted]

Meget om ørene kunne betyde mange ting, og var også en måde at undgå at gå i detaljer uden at lyve. Katherine kiggede lidt på ham, på den undersøgende måde hun havde det med at gøre når hun fornemmede der lå mere bag end hun fik at vide. "Bare du husker at passe på dig selv." hvis han ikke ønskede at snakke om det eller give detaljer var det bestemt også i orden. Hvor godt de end kendte hinanden engang og stadig havde en mavefornemmelse af hang ved, var der gået mange år. De havde begge vidt forskellige liv og hverdage. Ham med det højtstående job som familien altid havde eftertragtet for ham, og hun knap ned hovedet over vandskorpen.

Katherine rystede let på hovedet og smilede "Nej, ikke lige nu - du køre stadig kaffen sort?" hun regnede med det, men spurgte alligevel bare for at være sikker, inden hun hældte kaffe i de to krus.
"Nah, ikke sådan voldsomt. Ikke siden Alexis var hjemme på ferie" der skete ikke så meget andet for hende desværre. Eller jo, men den del holdte hun for sig selv. I hvert fald lige nu. Det var for kompliceret at starte op. Katherine tog de to krus og bevægede sig ind i stuen hvor hun satte dem på bordet.

[Deleted]

Chris nikkede: "Det er pænt af dig... Jeg skal bare lige have hovedet klart for tiden" sagde han i et roligt smil. Det var ikke fordi han ikke ville åbne sig for hende, men det virkede måske lidt mystisk at stå og snakke om hans kærligheds forhold sammen med hende.
"Sort kaffe som altid" sagde han og smilede. Han var glad for at han havde fået en chance for at snakke tingene ud med hende, han havde tænkt meget på hende igennem årene. Deres fortid havde jo ikke ligefrem været den nemmeste: "Jeg er glad for at du sagde ja til at mødes igen" påpegede han igen.

"Arh... Det er vel nogengange også rigeligt at have en teenager i huset" sagde han. Han forsøgte virkeligt at lyde bare nogenlunde interesseret i Alexis, selvom det hele virkede ret mærkeligt og akavet. Han gik efter hende ind i stuen og satte sig så, hvorefter han tog den ene af krusene og nippede let til den varme kaffe.
"Så... Vil du måske fortælle mig hvordan hele forløbet var for dig?" spurgte han, og snakkede naturligvis om da de slog op, han ville meget gerne høre hendes side af sagen, lidt mere end bare de tre ord de halvt havde diskuteret sidst de havde mødtes.

[Deleted]

Der var et eller andet. Hun kunne mærke det. Som en mavefornemmelse der bare aldrig gik væk, trods de mange års adskillelse. Men de år, gjorde også at hun ikke spurgte længere ind til det. De var nok mere kommet til det stadie i livet hvor de dybt inde kendte hinanden godt, men ikke længere havde rettighederne til at udspørge og presse den anden til at fortælle ting der gik dem på eller havde en nagende effekt. Så Katherine forholdte sig tavs, og nikkede kun som svar, med et let smil på læben.
Hans påpegelse om at han var glad for at hun havde sagt ja til at mødes igen, frembragte en dyb indånding og et skævt smil. "Vi løser jo ikke noget ved at gå i hver sin retning" hun var anspændt, det var måske ikke noget at undre sig over, men hun vidste også godt at de var nødt til at finde en løsning. Hvis ikke for dem begges skyld, så i det mindste for den teenager der havde forsøgt at inddrage dem i hinandens liv igen.

"Det er til tider en prøvelse" medgav hun og satte pris på at han forsøgte, trods det ikke var svært at mærke at det hele var mærkeligt og akavet for ham. Der havde hun fordelen. Alexis havde altid været en del af hendes liv, så det faldte hende naturligt. Chris havde været langt mere uheldig, i den forstand at han intet vidste. Faktisk, ikke kendte sin egen datter, hvis han da ville tro på at hun var hans.
Katherine satte sig ned og tog en af krusene til sig og lod den hvile mellem sine hænder. Lige på og hårdt. Det som de var her for. "Som jeg sagde sidst. Dine forældre kontaktede mig og sagde jeg ikke længere var velkommen. At du havde fundet en anden, som passede bedre til dig og kunne opfylde dine behov. Da jeg fortalte at jeg var gravid, blev jeg forbudt at kontakte dig, men de lovede at sige det til dig, og hvis det, af hvad de tvivlede på, skulle interessere dig, ville du kontakte mig" selvom det var så lang tid siden, kunne det ikke undgå at påvirke. Hun holdte blikket på ham, fortalte den sandhed hun havde været udsat for og forsøgte at lade være med at lade det påvirke hende så meget som de havde dengang. Hun havde elsket ham mere end nogen anden, og vide at det ikke havde været tilfældet for ham, eller i hvert fald få det at vide, havde været knusende. Katherine kiggede derefter ned på sin kaffekop, afventende på reaktionen. Det var ikke ligefrem en mild anklage hun gav hans forældre.

[Deleted]

Christopher havde mange blandede følelser når han kiggede på hende. Han havde været vred på hende i så mange år, og det var svært helt at lade det ligge. På samme tid kunne han mærke alle de gamle følelser komme frem i hende, han havde trods alt virkeligt holdt af hende.
Sidst men ikke mindst var der hele forvirringen. Forvirringen over hvad der præcist foregik, hvorfor det var han pludseligt havde en datter og hvordan han overhovedet skulle takle det. Han havde heller ikke fået fortalt det til sin forlovede Agnes endnu, han var slet ikke sikker på hvordan hun mon ville tage det.
"Nej... Men det er alligevel ret omstændigt dette her" sagde han og smilede til hende, det var ikke helt nemt ihvertfald.

Christopher nikkede, han kunne slet ikke fatte at hans familie havde holdt ham for nar: "Jeg gad godt vide om Alec vidste noget om det" sagde Chris, Alecander var hans lillebror, som også var Minister for Magi. De to var egentligt ret tætte, og Chris kunne slet ikke bære at tænke på hvis han også havde holdt det hemmeligt.
"Jeg er virkeligt ked af du måtte gennemgå de ting alene" sagde han, han havde aldrig nogensinde haft tænkt på at hun måske ikke havde forladt ham, han havde jo blot fået at vide at hun ikke ville se ham mere.

[Deleted]

Katherine blinkede et par gange, forsøgte at samle sig, som hun kiggede op på ham. Han var ganske naturligt stadig forvirret over at hans familie skulle havde gjort sådan noget. Specielt ved nævnelsen af hans lillebror. Katherine trak let på skulderne, indikerende at hun ikke vidste det. "Jeg tror ikke at han ved det" forsøgte hun med en lille stemme. Hvorfor skulle deres forældre havde sagt det til ham? Det ville nok ikke havde bragt noget godt med sig. Tværdigmod. Brødre, og vist især dette sæt brødre, havde et tættere bånd end det var værd at afprøve hvor loyaliteten lå.

Katherine sank en klump der formede sig i halsen og kiggede igen ned i sin kaffekop. Den brune væske der svagt gav en genspejling. "Jeg havde mine forældre.. De var en stor støtte" hun ville så helst ikke fortælle ham hvad de præcist tænkte om ham. For det var alt andet end kønt. Måske det lige skulle være under mildnede omstændigheder hun forklarede den situation for dem. "Hvordan.. Hvad sagde de til dig?" hun vidste godt lidt hvad de havde sagt, men han havde været så vred og frustreret da han havde sagt det, at nogle af tingene nok ikke helt havde givet mening for hende. Men det var i hvert fald tydeligt at de havde fortalt ham noget helt andet end de havde fortalt hende.

[Deleted]

Christopher kunne mærke hvordan det hele vendte sig i ham, han havde det dårligt over hele situationen og han havde svært ved at vide om han skulle sige undskyld eller hvor de stod henne i samtalen: "Det håber jeg ikke" sagde han. Chris havde ikke det bedste forhold til sine forældre i forvejen, men ham og Alecander havde altid haft det fantastisk sammen - og han kunne slet ikke bære hvis Alecander havde holdt det hemmeligt for ham.
"Det kan jeg godt forstå... Men det... Ja jeg kan slet ikke forestille mig hvordan du må have haft det" sagde han og rystede på hovedet, Chris havde haft det fuldkommen forfærdeligt, og han kunne kun forestille sig hvordan hun havde haft det, hun var jo endda også gravid.

"Jeg fik bare at vide du var stukket af..." sagde han: "Det kom sådan lidt ud af det blå... Men de sagde du ikke ville leve det lev vi levede og jeg fik et brev hvori der stod jeg ikke skulle prøve at kontakte dig... Jeg prøvede, men uglerne kom aldrig frem kan jeg gætte mig til" sagde han og sukkede let, som minderne væltede indover ham.
"Det tog mig lang tid at komme mig over dig" indrømmede han.

[Deleted]

Katherine var ikke sikker på om hun mest af alt ønskede at han skulle lade være eller om det faktisk var rart at han sagde det han gjorde. Det ramte nogle punkter. Ramte hvor ked af det hun havde været, hvor meget hun havde ofret og hvor svært det hele bare havde været. Hendes øjne flakkede en smule, bekæmpende at de var blevet en smule mere våde. Nej, hun ville ikke græde. Hun kunne nemt gøre det, men noget af hende ville ikke. Det kunne ikke passe at det skulle dukke op igen! Alligevel førte hun sin hånd op og tørte sig hurtigt under det ene øje, ubevidst afslørende hvad der var tæt på at ske. "Nej.." det kunne han nok ikke, og hun vidste ikke hvad hun ellers skulle svare. Ikke når hun virkelig ikke havde lyst til at gå ned i detaljer med hvor forfærdeligt det havde været.

"Jeg modtog i hvert fald intet" slet ikke overrasket over at han havde fået det at vide som han havde. At de havde vendt den om, og selvfølgelig givet en historie der ville passe til at hun var stukket af og ikke gad ham mere. "Jeg tror de havde ret i en ting dog.. Jeg er ikke sikker på at jeg ville fungere hos din familie" men det var heller ikke dem hun var sammen med. Chris var ikke dem, selvom hun kunne se nu at han havde gået den sti de havde tegnet for ham. Højst sandsynligt også fordi han selv ville, men måske det ikke helt af fri vilje alt hvad der foregik i hans liv.
"I lige måde" var hun overhovedet kommet sig over det? Hun var ikke sikker. Han var forlovet og havde sit eget liv. Hvis ikke hun var, var det nok på tide at komme det nu.

[Deleted]

Christopher smilede til hende, det var underligt at sidde overfor hende, og han kunne mærke at hans hjerte og sind ikke anede hvad retning det skulle gå i. Han nikkede blot, han ville ikke gå for meget i detaljer, nok mest fordi han ikke ønskede at rode op i ting som hun måske havde lagt låg på.
Christopher var en eftertænksom fyr og egentligt også ganske følsom, selvom hans familie i mange år havde prøvet at lære ham det modsatte, for dem handlede det om prestige og om at se godt ud udadtil. Chris' far var jo død for nogen år siden, han havde ikke været god ved drengene som små, og moderen var bare... gammel nu. Det var primært hans onkler han ikke kunne fordrage, og de boede desværre i huset med hans mor.

"Nej det kan jeg næsten forestille mig" sagde han i et dybt suk, hele situationen virkede bare så latterlig og dum, især fordi det var så mange år siden. Han fattede slet ikke hvorfor de ikke havde opdaget det noget før, men det var jo selvfølgelig svært når de ikke havde været i kontakt med hinanden.
Han smilede roligt til hende og tog en tår af kaffen: "Men det er godt at se dig igen" sagde han i et smil og lagde en venlig hånd på hendes lår, for satan det var svært at se hende igen efter så mange år, når der ramlede så mange minder op i ham.

[Deleted]

Katherine valgte herefter at forholde sig tavs. Hun var nået et punkt hvor hun ikke vidste hvad hun skulle sige eller gøre. Hendes hoved og følelser var ikke samarbejdsvillige nu der blev rodet op i alt det gamle der skete for så mange år siden. Hun havde forsøgt desperat at ligge det bag sig, og bare accepetere at det var sket og der ikke var noget at gøre ved det. Et overstået kapitel som der ikke var nogen grund til at rive op i. Og alligevel, sad de her og snakkede om det og han var her. Trods hun benægtede det så godt hun kunne, betød det virkelig meget at han var der. At det var kommet frem at han ikke havde været et forfærdeligt menneske der bare havde smidt hende eller barn væk. At han nok havde været lige så såret og ked af det som hun havde været.

Katherine kiggede op fra kaffen som hun mærkede hans hånd ligge så på hendes lår. Det var ikke uvelkommende, men det var også tæt på. Hendes øjne fandt op til hans og hendes hjerte kunne ikke helt følge med i et naturligt tempo mere. Hun havde savnet ham så meget at det gjorde helt ondt i hjertet, og for et kort øjeblik følte hun sig stakåndet og forvirret, som mange af de gamle minder ramlede ind i hende igen. Hun gik i stå - ude af stand til at vide hvad hun skulle svare eller sige.

[Deleted]

Chris ville helst ikke freake hende ud, og det var bestemt ikke fordi han prøvede at ligge an på hende, ikke med vilje ihvertfald .- han var en forlovet mand, og selvom ham og Agnes havde deres problemer, så var han jo ikke en idiot (mente han selv ihvertfald).
Det var virkeligt svært, og selvom ingen af dem sagde noget, så kunne han sagtens mærke alle de følelser der lige nu fløj igennem rummet med hundrede kilometer i timen, det hele virkede bare så fjernt, så tæt på.. Så ægte, og alligevel så kaotisk inde i hans hoved, at han slet ikke anede havd ben han skulle stå på.

Chris gik i stå i hendes øjne et øjeblik, og fjernede så sin hånd igen, som han mærkede at det stak i hans hjerte og han kiggede ned i kaffen hvorefter han tog en tår.
"Hvad tror du at Alexis forventer af mig?" spurgte han i en øm stemme, og kiggede så i mod hende igen, inden han tog endnu en tår af sin kaffe, som var den lige nu hans sutteklud for alle de følelser han mærkede i sin krop.
Han vidste ikke helt hvordan han skulle håndterer at have en teenage datter, og han vidste ikke helt hvad det var hun ville have fra ham.

[Deleted]

Det var som at blive kastet tilbage til sine teenageår. Tilbage til den tid hvor det havde været perfekt og rigtigt. Hvor følelserne havde fået lov at være helt udenpå og de ikke havde holdt sig fra hinanden. Men det var så langt væk, så langt tilbage, og alligevel blev hele hendes person forvirret og længselsfuld efter den fortid, bare at han rørte ved hende, selvom hun forsøgte at undertrygge det så meget hun overhovedet kunne mønstre. Men det var svært som de så hinanden i øjnende.

Katherine rømmede sig ganske let og kiggede tilbage på koppen, stadig forvirret i kroppen. Hvorfor havde hun ikke lyst til at han fjernede hånden. Nej, det var forkert! De skulle slet ikke så tæt på hinanden. Han havde en forlovet! Og hun.. ja hun skulle ikke ind i det tomult igen. Det var hun ikke sikker på at hun kunne klare.
Langsomt løftede hun blikket igen og tænkte over hvad det egentlig var der var mere håndgribeligt. Deres datter. Det kunne hun faktisk nemmere forholde sig til. "At lærer dig at kende. Hun har været nysgerrig efter sit ophav i mange år, og det er ikke fordi hun forventer du skal til at smide alt hvad du har i hænderne for at se hende, tage hende på ferie eller hvad ellers man kan forvente. Hun vil bare gerne lærer dig at kende.. Mest af alt, tror jeg hun ønsker at du gerne vil lærer hende at kende." svarede hun ærligt og drak en smule mere af sin kaffe. Det var i hvert fald hvad Alexis havde fortalt hende.

[Deleted]

Christopher lyttede til hende, som hun begyndte at tale om Alexis, efter et største chok havde lagt sig - vidste han naturligvis godt at han burde tale med pigen. Det var jo ikke hendes skyld at tingene var sket i fortiden, også selvom han ikke lige var klar til det.
Ham og Agnes havde snakket meget om børn det sidste halve år, Agnes ville så gerne have børn og Chris var bare ikke sikker. Det var ikke så meget børnene, det var nok mere det faktum at ham og Agnes ikke havde det super godt sammen for tiden.
"Det vil jeg også gerne, jeg tror bare... Det var lidt af et chok" sagde han.

Hvor mange mennesker blev også pludseligt far til en teenage lige pludseligt: "Men jeg skal nok... Finde ud af et eller andet jeg kan lave med hende" sagde han, han anede slet ikke hvad han lige skulle finde på, men han ville gerne mødes med hende.
"Hvad har du fortalt om mig?" spurgte han nysgerrigt.
Han gad virkeligt godt vide hvordan Alecander håndterede det her, for Chris kunne bare mærke hvordan forvirrengen fyldte hans krop, det var mærkeligt at være far til et barn man ikke kendte eller havde følelser for.