Not sure how I feel...

[Deleted]

Chris kiggede roligt på hende: "Nej det er det jeg tænker... Så jeg tænker jeg giver det en chance" sagde han i en rolig stemme og smilede til hende, han var nødt til at vente, desuden var det jo ikke fordi han havde nogen muligheder og en del af ham ønskede heller ikke at tage snakken med familien, hvis de gik fra hinanden.
Hans onkler var virkeligt strikse og nysgerrige - hvordan Alecander havde overlevet det var han ikke sikker på, men han var da kommet igennem det på en eller anden måde. Måske Chris skulle lære lidt af sin lillebror på det punkt.

Chris fulgte efter hende: "Jo, det tror jeg... Jeg sagde ikke hvor længe jeg var væk" sagde han, allerede der havde Agnes jo nærmest være helt umuligt, eftersom hun altid ønskede at vide præcist hvor han var, hvad han lavede og hvornår han kom hjem.
Det var nok også en af de ting der gjorde ham sindsyg i forholdet, han var bare ikke glad for når folk ikke stolede på ham. Chris havde ikke nogen planer om at gøre noget i mod Agnes, men hver gang Chris nævnte navnet på en kvinde, selv hvis det bare var en praktikant på Ministeriet, så var hun oppe i det røde felt.

[Deleted]

Katherine kunne ikke helt slippe følelsen af at der nagede noget mere under end bare at det havde et par humpler på vejen. At det kun var få problemer der gjorde forholdet lidt hårdt nu, men det lå virkelig heller ikke i hendes kort at kunne stille spørgsmålstegn til det, eller udspørge ham. Det var hans beslutning, hans valg og hans liv. Selvom hun nødigt ville have at han havde det dårligt eller gjorde noget han fortrød. Men hun kunne intet sige imod det, selvom hun kort sendte ham et blik der afslørede at hun ikke var helt overbevidst. Ikke at hun gjorde det med vilje, hun havde bare altid været nem at læse.

"Det.. lyder risikabelt" svarede hun en smule undrende som hun åbnede døren til opgangen, gik op af trappen og låste døren op til sin lejlighed og gik derind. "Chris.. Er du helt sikker på at du er okay?" spurgte hun tydeligt bekymret, som hun tog sin jakke af og hang den op på knagerækken. Det føltes ikke som om det var på hendes plads at spørge, men så igen, hvis ikke hun var ærlig overfor ham, og gjorde hvad hun altid havde gjort, skulle det nok gå hen og blive endnu mere træls. Katherine var som hun altid havde været, og det betød at hun bekymrede sig om sine medmennesker, specielt dem hun faktisk holdte af, selvom hun forsøgte at overbevise sig selv om at han ikke betød så meget for hende som han egentlig gjorde.

[Deleted]

Han smilede til hende og trak så på skuldrende: "Ja, jeg har bare meget lige nu" sagde han præcist som han havde svaret tidligere på aften, nok baere fordi han ikke helt vidste hvad han ellers kunne sige.
Han havde jo ikke engang ord for hvad han følte... Han følte alt muligt blandet, som om hele hans krop var i ubalance og han havde brug for at sorterer ud i alle de følelser det havde givet ham at se Kathy igen, vide at han havde en datter og det faktum at ham og Agnes lige nu ikke var det bedste par i verden.
Det var jo endda meningen at de skulle giftes til Oktober.

Han smilede til hende som hun tog jakken af: "Jeg tror måske bare jeg kan mærke hvor meget jeg har savnet dig" sagde han ærligt og lagde en hånd i mod hendes kind som de stod i gangen, han burde virkeligt smutte hjem, det var jo også derfor han stadig havde jakken på.
Han sukkede let, og vendte med helt forsigtigt og langsomt at læne sig frem og kysse hendes læber, som ville han bare gerne lige mærke om det stadig var det samme som dengang, hvilket det nok desværre var - nogen ting ændrede sig aldrigt.

[Deleted]

Samme svar som før og den her gang troede hun endnu mindre på det end første gang at han havde sagt det. Men kunne hun sige noget? Katherine tog en dyb indånding og lod sig overbevise om at kampen var tabt. Han ville ikke sige det, og det var også helt hans plads ikke at ville. Hun var der ikke for at snage i hans liv, overhovedet. Men noget skete der oppe i hans hoved. Nogen ting ændrede sig aldrig, trods alderen indhentede dem begge.

Katherine drejede sig imod ham, en smule overrasket over hans ord, hvilket kunne ses i de store brune øjne der hvilede på ham. Øjne der kun blev en lille smule større som han lagde hånden imod hendes kind. Nej. Nej nej, han skulle ikke gå ned af den vej. Han var forlovet, han havde et liv, han skulle ikke gøre det. Katherines vejrtrækning begyndte allerede at blive ujævn, forvirret over hvad der foregik, men hun endte ikke med at flytte sig.
Faktisk var det som om at idet han kom helt tæt på, faldte hele hendes krop i ro, som fandt den hen til noget hjemmeligt. Og hendes øjne gled i som hun kyssede ham tilbage. Hun havde savnet ham, mere end hun havde tilladt sig selv at mærke - men det her var forkert. Han var forlovet med en anden.

[Deleted]

Det var ikke fordi at Chris som sådan var ude på at være Agnes utro, han ville nok bare gerne lige mærke om det føltes som det gjorde dengang. Han mærkede alle sommerfuglene løbe igennem hans krop som kysset ramt ham.
En blanding af alle minderne fra dengang, og det faktum at han i mange år virkeligt havde savnet hende, og ikke kunne forstå hvorfor hun havde kunne forlade noget der føltes så rigtigt. Men han vidste jo så nu at der var lidt andre grunde til at de ikke havde været sammen i så mange år.

Chris slap roligt kyssede igen, og hvilede sin pande i mod hendes, som han stod med lukkede øjne og bare mærkede. Han følte sig nærmest helt forpustet, nok mere fordi der var så mange minder der væltede indover ham lige nu.
Han kunne mærke hvordan alt i hans krop sitrede en smule ved tanken om hvor meget han havde savnet hende. Han prøvede ikke at tænke for meget på Agnes, hun ville nok skære hans nosser af cirka nu, hun var virkeligt en jealoux type, og han havde svært ved det nogengange.
Lige nu kunne man jo så argumenterer for om hun ikke med god grund, skulle gå og være bekymret. Han var et røvhul.

[Deleted]

Det var nok det mest forfærdelige ved hele situationen. Det føltes som dengang. Alle følelserne der sprang rundt i kroppen og fik sommerfuglene til at sværme rundt i maven og give hende kuldegysninger. Det føltes lidt som om at tiden gik i stå for Katherine, der faktisk nærmere følte at hele hendes liv blev sprullet tilbage og hun var en teenager igen! Det var uvirkeligt og fuldstændig dyssende ned for hendes fornuftige sanser.

Katherine holdte sine øjne lukkede og trak vejret en smule usikkert som kysset stoppede igen. Hun følte sig ved siden af sig selv, søvndysset og fuldstændig vågen på en gang. Hun holdte fast i hans arme som han havde lænet sig ind, og holdte stadig sine hænder fast der, som virkeligheden begyndte at gå op for hende. Hun åbnede øjnende forskrækket og trak hovedet væk og armene til sig. Som havde hun brændt sig på ilden. "Oh nej.." hun begyndte at bakke, mens hun lagde armene om sig selv. "Du.. Vi må ikke. Du har en forlovet" både for ligesom at guide sig selv tilbage ind på sporet af, at det så absolut ikke var et tilladt område for hende, trods det var ham der ville få alt skralden hvis kvinden han eftersigende skulle elske fandt ud af det. Katherine bed sig i læben og kiggede op på ham med sine store brune øjne, forvirret og en smule fortvivlet.

[Deleted]

Christopher havde aldrig nogensinde været nogen utro, og det var da heller ikke fordi det lige var planlagt. Men når fortiden dukkede sådan op i en, så vidste han bare slet ikke hvordan han skulle håndterer det, som havde han glemt at der var gået 15 år siden de sidst havde været sammen.
Som hun trak sig tilbage mærkede han virkeligheden gå op for ham, det her var virkeligt dumt og han kunne mærke hvordan han med det samme fik en dårlig smag i munden, det her var virkeligt... Ikke meningen, han ville ikke stå og være utro mod Agnes, sådan var han ikke!

"Ja jeg... Jeg ved det godt" sagde han og lod et par fingre hvile i mod hans læber, som brændte kysset stadig: "Undskyld.. Jeg ved ikke hvad der gik af mig" sagde han og stod helt stille og overvejede om han bare skulle sige farvel og stikke af.
Det hele virkede så uvirkeligt lige nu: "Jeg er bare... Jeg er ked af det..." sagde han roligt og rystede på hovedet.
Det var ikke fordi han ønskede at såre hverken hende eller Agnes, men han kunne bare mærke denne her magnetiske tiltrækning til hende, som bare slet ikke ville stoppe.

[Deleted]

Katherine var sikke rpå at hendes hjerte var på vej ud af brystkassen. Fortiden der virvlede op i kroppen med det velkendte fra dengang, samtidigmed at hun blev fuldstændig kuldret og forkert i hovedet over at det var sket! Det var ikke ligefrem fordi hun ikke havde nydt at føle som hun havde gjort igen, men de kunne ikke gøre det! Det var simpelthen forkert. Ikke fordi det var Chris.. Selvom hun måske burde genoverveje om hun turde gå tilbage ned af den sti en gang til. Nej, han kunne ikke være sin forlovede utro. Ikke med Katherine i hvert fald. Det ville hun aldrig tilgive sig selv for.

Hun vidste helt ærligt ikke hvor hun skulle gøre af sig selv. Hele hendes krop var et stort rod! En del af hende ville så gerne have at han gjord edet igen. At føle noget fra fortiden der bare vara rigtigt og alt hvad hun havde drømt om kom tilbage. Samtidigmed at hendes samvittighed og realitetssans stoppede hende med så hårde bremser at hun endte med at stå neglet til stedet. "Jeg.. jeg forstår det godt.." Katherine havde ikke lyst til at uddybe præcis hvad det var hun forstod, men håbede at han alligevel vidste hvad hun mente. Forstod at det var fristende. At man ikke havde lyst til at slippe det som var dengang. Specielt ikke når det vidste sig at der stadig var den gnist tilbage i den begge. Måske det var nyopdagelsen af at historien de troede havde endt alting vidste sig at være en lodret løgn. Det var farligt. Alt for farligt. Så hvorfor gik hun ikke? Hvorfor bad hun ham ikke om at gå! Det ville være det klogeste valg. Men tanken om at hun så ikke fik ham at se igen, gjorde ondt. Sikke et rod!

[Deleted]

Lige nu fandt han nok bare situationen en smule akavet. Det var bestmet ikke fordi han ville være at røvhul og være Agnes utro. Men Kathy var bare noget specielt for ham, især nu hvor han vidste at hun aldrig havde haft lyst til at forlade ham.
Chris sukkede og kiggede i mod hende, som han tog fat omkring hendes hånd, han vidsdte ikke hvad han skulle gøre. Foreslå hende at de sås igen? Sige at det nok var bedst at de to ikke så hinanden? Han anede det ikke og han stod bare lige nu.
Måske han bare burde være ærlig og snakke med hende om de ting han tænkte, men selv det virkede svært.

Chris slap hendes hånd roligt: "Jeg burde nok komme hjemad..." sagde han.
Agnes ville bare begyne at bekymre sig for hvor han var henne og lige nu forstod han hende godt, han havde lige kysset hans x kæreste og han følte sig som en idiot.
Han var ikke ude på at såre nogen, men hvis han skulle være ærlig var han nok også mest bange for at han selv ville ende med at blive såret. Det her var på ingen måder en let situation.

[Deleted]

Katherine tog en skælvende indånding og kiggede ned på hans hånd der holdte om hendes. Hvorfor skulle det nu pludselig til at være så svært. Det hele var et stort rod indvendig! Hvorfor kunne det aldrig bare være nemt og lige til? Hvorfor skulle der altid komme noget der gjorde at hele hendes mave føltes som om den var ved at slå knuder på sig selv. Modsagde sig selv fuldstændig. Fornuften burde vinde! Men alligevel følte hun sig igen ubeskrivelig kold som hans hånd slap hendes.

Hun sank en klump der havde formet sig i halsen, løftede blikket og nikkede til ham. Han burde. Hun burde nærmest puffe ham ud af sin dør. Hun burde sige at det var vigtigst at de kun så hinanden hvis det havde noget med Alexis at gøre. Men ordenen nåede bare aldrig op til munden. Han havde en forlovet derhjemme der ventede på ham. "Det er nok bedst" hun var så tæt på at sige sikrest. Sikrest hvordan? Ville hun virkelig påstå at hun ville give efter hvis han blev længere. Oh ved Merlins skæg da også!

[Deleted]

Der var noget næsten latterligt over at man kunne gå i sin egen verden i så mange år uden at tænke tilbage, og når så pludseligt at fortiden stod og bankede på, så hoppede man nærmest i med begge ben uden at tænke sig nærmere om. Chris var glad for hende, og han kunne sagtens mærke alle de gamle følelser i ham dukke op når han kiggede på hende.
Chris havde jo lidt et rygte for at være sin kone utro, han var bare ikke sådan skide god til altid at være omkring hende, nok fordi at hun havde både rygte for at være rimeligt skrap, en kælling og ikke altid lige venlig.
Hvordan Chris havde holdt hende ud i så mange år var han ikke selv sikker på.

Chris havde ikke rigtigt lyst til at gå, men han vidste også det ikke var klogt at blive. En ting var at han ikke havde noget i mod at være sin kone utro - eller det var løgn, han havde det jo ikke godt med det, men nogengange så skete det bare.
Så havde han ikke lyst til at være sammen med Kathrine sådan her, for der var meget mere i det end bare det faktum at der var en fysisk tiltrækning. Der var så mange ting omkring hende som han holde af og som han nu pludseligt genkendte. Han havde ikke lyst til at hun skulle føle han udnyttede hende og desuden så var han slet ikke sikker på det var en særlig god idé at gå ned af den sti.

Chris rejste sig stille om og nikkede så: "Det var rigtigt dejligt at se dig igen" sagde han i et mildt smil, uden helt at vide hvad han ellers skulle sige til hende. Det hele var en smule akavet, og mest af alt så havde han en tung mavefornemmelse lige nu, som om han havde opdaget noget som han ikke havde kunne huske i meget lang tid.
Nemlig hvor simpel og tilfredsstillende det var at være forelsket. Han havde bare altid undret sig over hvordan de to gik skævt af hinanden dengang, og nu hvor han havde fået det opklaret, så følte han nærmest at han blev kastet tilbage i fortiden.
"Vi må lige snakkes ved ang. Alexis" sagde han roligt og smilede til hende, hvorefter han gik hen og placerede et kys på hendes kind, han var glad for at de havde fået løst tingene, ligegyldigt hvad så end han måtte føle.

//Out

[Deleted]

Katherine smilede roligt og nikkede. "I lige måde" det var stadig akavet, fordi det hele bare.. Var så rodet og underligt, når gamle ting blev revet op og ting ikke var som man troede. Og alligevel vidste hun også godt hvad det fornuftige var - noget han så ud til at dele som han faktisk gjorde antræk til at gå.

Det var med en blandet følelse at hun accepterede at det gik den vej "Jeg skal nok fortælle hende at vi har snakket i hvert fald" så hun også var opdateret og ikke længere behøvede at gå med listesko hvis hun ville se sin far, af en eller anden årsag. Den mulighed havde hun aldrig haft før.
Katherine kiggede efter ham som han gik ud af døren, og ned af trappen. Ud i den virkelige verden igen. Det hele var stadig underligt, men de måtte finde en løsning på det.

//afsluttet