Not sure how I feel...

[Deleted]

Katherine smilede og tog en dyb indånding mens hun kiggede roligt imod ham. Hun var stadig dybt forstående overfor at han var i chok, og selvom der nok var mere under overfladen end bare dette, var det at få en teenagedatter fra den ene til den anden, virkelig en stor omvending. "Start med at tage hende ud på en cafe eller sådan noget. Det er en start" de behøvede jo ikke springe direkte ud i det helt store og vilde! Det ville nok forvirre dem begge mere end godt var, og skræmme dem også. Nej, de var nødt til at gøre det roligt.

"Øh.." svarede hun først og bed sig i underlæben. "Hun læste min dagbog.. Men har fortalt hende at, det som står deri med stor sandsynlighed ikke var den egentlige sandhed." forklarede hun først og fik faktisk en smule dårlig samvittighed. "Men jeg har aldrig talt grimt eller dårligt om dig i hendes nærvær.. Jeg har faktisk.. aldrig rigtig fortalt hende noget" hvilket var grunden til at Alexis nok først kontaktede nu. Fordi hun havde fundet dagbogen, læst den og selv fundet frem til manden der kun kunne være hendes far. Det møde kunne også være gået bedre, men det kunne hun ikke give Chris skylden for. Det havde ikke været en fair måde at introducere ham til hende på.

[Deleted]

Chris kiggede på hende og sukkede roligt som hun gjorde, nok mest fordi at hele situationen var så anstrængende. Det var virkeligt et chok for ham, og det krævede en del energi i hans hoved at prøve at få alle de løse ender i hans hoved til at nå sammen.
"Ja, jeg skal nok skrive til hende" sagde Chris, han var blevet ret chokeret den første dag hun var dukket op, men han håbede ikke hun så ham som et røvhul, for han var nok bare... Ja hvad skulle man gøre når en teenager stod og kalde en for "far".
Det skete heldigvis ikke så ofte for ham.

Han nikkede, det gjorde lidt ondt på ham at vide at hun aldrig havde fortalt noget - på den anden side kunne han jo godt forstå det. Han lod en hånd glide igennem sit halvlange hår: "Puha, det er godt nok meget at tage ind på en gang" sagde han og smilede til hende.
Han prøvede virkeligt at holde nogenlunde styr på sig selv lige nu: "Har du mon lyst til at gå en tur? Jeg kunne virkeligt godt bruge lidt luft" sagde han og tømte resten af sin kaffekop, der var rimelgit meget i hans hoved lige nu, som havde brug for lidt frisk luft.

[Deleted]

Hvis Katherine kendte Alexis ret, ville hun ikke være nemt til en start. Nok var hun en stille og rolige pige, men hun var også ret så standhaftig når først hun havde set sig sur på noget. Hun ville ikke komme frem med åbne arme. Men det ville løse sig. Før eller siden. Hun ville ikke være sur for evigt, specielt ikke som hun ville få flere oplysninger om hvad der virkelig var sket, som de fandt ud af det hele.

Det havde ikke været for at såre ham at hun intet havde fortalt. Nok mere for at skåne sig selv, og afholde sig fra at huske hvad der skete. Hun kunne vitterligt ikke fortænke sig selv i at havde reageret som hun havde. Havde Katherine haft de rigtige oplysninger, havde hun båret sig fuldstændig anderledes an. Så ville Chris havde kendt til sin datters eksistens fra starten af.
Katherine nikkede roligt. "Okay, der ligger en park i nærheden" svarede hun lidt mere roligt end hun dybest inde følte sig. Hun lod sin kop stå på bordet som hun rejste sig. Egentlig kunne hun også godt bruge noget frisk luft, og vejret var ikke dårligt. Bare det ikke var et sted med mange mennesker. Hun havde mere brug for et sted hvor der var luft og hendes hjerne ikke behøvede at arbejde.

[Deleted]

Chris rejste sig op og fik jakke og sko på: "Ja sorry, jeg tror bare lige jeg har brug for at trække vejret... Det her er.. Intenst" sagde han ærligt som han havde fået sine sko på. Han håbede hun havde det på samme måde.
Det var hårdt at sidde sammen med hende og mærke hvor mange følelser der havde været imellem dem i fortiden, at mærke hvor meget han stadig holde af hende, og havde savnet hende. På samme tid skulle han ændre sin forestilling om fortiden, den vrede og skuffelse han havde haft over hende og mest af alt det faktum at en datter var dukket op i hans liv.

Som de gik ud af døren, kiggede han på hende og stak sine hænder i lommerne: "Såh, hvad har du lavet de sidste par år?" spurgte han roligt som de roligt vandrede afsted.
Det var nok fint de bare kunne gå lidt sammen, han kunne mærke hvordan hans hjerte hoppede ekstra rundt omkring hende, det var følelser han ikke havde haft i lang tid, de her følelser var dem han ville ønske han havde omkring Agnes.
Men det virkede bare ikke ægte, men tilgengæld elskede familien Agnes, fordi hun også var ud af en fin familie.

[Deleted]

Katherine smilede et lille smil til ham. "Det er helt i orden. Det hele er.. lidt meget at tage ind" det var faktisk umådelig meget at tage ind og tage stilling til. Nogle dage virkede det næsten alt for uoverskueligt til at hun ønskede at tage stilling til det. Men sådan kunne hun ikke tillade sig at agere på tingene. De blandede følelser der koliderede med hinanden gjorde det næsten værre. Når en person på en gang havde lyst til at omfavne den anden og slå ham samtidig. Hendes hoved var et stort rod, og frisk luft føltes virkelig tiltrængt.

Katherine tog sine sko på og en jakke, inden hun gik ud af døren, låste den efter sig og vidste ham vejen frem til parken der lå lidt derfra. Hun ligesom han havde sine hænder i lommerne og brugte noget af tiden på at kigge rundt, bekæmpende alt for mange tanker. "Jeg skiftede arbejde for noget tid siden. Efter Alexis startede på Hogwarts havde jeg mulighed for at tage lidt ekstra uddannelse, og fik derefter arbejde i Florish and Blotts. Derfør arbejdede jeg i en muggler bogforretning." forklarede hun med et let smil. Det havde været et godt spring rent økonomisk og hun nød at arbejde med bøger. Det var tilstrækkelig roligt og intellektuelt til hendes smag. "Hvad med dig? Nogle store ændringer i dit liv?" spurgte hun ind til, selvom hun sørgede for ikke at kigge på ham for længe eller danne for megen øjenkontakt. Det påvirkede hende for meget. Det var nemmere at have paralelle blikretninger. Hun skulle ikke vække de følelser! Det var forbudt og forkert område.

[Deleted]

Chris kiggede i mod hende som de gik, han kunne mærke hvordan forvirrenden fuldstændig opslugte ham, blandet med alle de følelser han følte, ikke følte, tænkte, overvejede... Ikke kunne overskue. Der var så meget lige nu og han følte bare at han skulle holde sig selv i nogenlunde kontrol.
"Det lyder spændende... Hvis der er noget som helst i mangler, så må du endeligt sige til" sagde han, Chris var ikke ud af en familie der manglede penge, og med et arbejde som minister, kunne han sagtens hjælpe dem økonomisk hvis de skulle ende med at få brug for det.

"Altså jeg er jo forlovet... Agnes vil gerne have at vi begynder at prøve at få børn men... Ja jeg er sgu ikke sikker" sagde han ærligt, det var jo det der havde naget ham hele dagen, men det virkede måske bare mere naturligt at sige det nu end lige når han kom ind af døren.
Som de gik afsted, kiggede han i mod hende i korte sekvenser, nok bare fordi han stadig ikke helt fattede at hun rent faktisk var her.
Chris havde været helt sikker på at de to aldrig nogensinde skulle se hinanden igen, og selvom der var sket meget siden - så føltes alt alligevel så naturligt og normalt.

[Deleted]

Katherine smilede taknemmeligt imod ham. Tilbudet kom rent økonomisk nogle år for sent, men det var ikke hans skyld. Det ville og kunne hun absolut ikke bebrejde ham for. Han vidste ikke hvor hårdt de havde levet, eller hvor meget Katherine havde arbejdet for at få råd til tøj, legetøj og senere skoleting. Det havde ikke været nemt, og økonomisk hjælp havde været at foretrække. Men de havde klaret det. "Tak Chris" svarede hun ærligt. Hun kom ikke til at be ham om det, men hvis han tilbød Alexis noget og hun tog imod det, ville han ikke stå i vejen for det. Han skyldte ikke hende noget økonomisk eller noget for den sags skyld.

Katherine lagde hovedet ganske let på skrå som hun kiggede på ham med rynkede bryn. Hun var glad for hans ærlighed, og at han turde snakke om noget der gik ham på. Gjorde det ondt at vide at han var forlovet og ved at starte familieliv med hende, en smule. Men det var ikke noget hun kunne koncentrere sig om nu. "Hvordan kan det være du ikke er sikker? I elsker vel hinanden? Eller er det selve familiedelen der er for tidligt?" hun vidste ikke hvor længe de havde været sammen, men var de forlovet, var hun i hvert fald godkendt derhjemme. Så meget vidste Katherine trods alt.

[Deleted]

Chris havde aldrig set penge som et kæmpe stort problem, men det kom jo når man var ud af Moore familien. Han ville gerne støtte Katherine og Alexis det han kunne, men han vidste også godt at det måske var lidt mystisk bare at give dem en check, det var jo ikke fordi han ville løbe fra problemer.
"Du siger bare til" sagde han i en rolig stemme, han ville gerne at de begge havde det godt, og efter alle de år var det vidst det mindste han kunne gøre.
Han sukkede let angående samtalen om Agnes, det var virkeligt svært for ham, nok fordi han ikke helt vidst hvad han rent faktisk tænkte.

"Ja det gør vi vel" sagde han og smilede forsigtigt: "Vi har kendt hinanden ret længe... Jeg tror bare ikke jeg føler vi er klar, du ved?" sagde han, det var svært at forklare, men de sidste par år var flammen bare begyndt at gå ud i deres forhold: "Familien elsker hende, hun er datter af en svensk greve" sagde Chris og trak på skuldrende, det var jo ligegyldigt hvad ens titel var.
"Hvad med dig? Du fandt aldrig kærligheden?" spurgte han roligt som de fortsat vandrede ned af gaden.

[Deleted]

Katherine var taknemmelig for tilbudet, men ikke sikker om hun nogensinde kunne få sig selv til at spørge efter penge. Selv ikke hvis hun rent faktisk var i problemer. Hun havde ikke haft muligheden, men smilede som svar til ham. Hun skulle prøve, hvor svært det end ville blive. I stedet kunne hun fokusere på den anden del af deres samtale. Det var ikke det letteste emne for ham, af en eller anden årsag. Noget der fik hende til at se på ham med let rynkede bryn og et bekymret udtryk. Det tegnede ikke fantastisk.

Det han udtrygte bekræftede også den bekymring mere end den faktisk burde. Enten var det fordi han var vanvittig nervøs omkring det hele eller også var der virkelig noget galt med det liv han havde med sin forlovede. "Det er også et stort spring at få børn" svarede hun ærligt og forsøgte at lade være med at sige mere end hun måske havde ret til. Men noget af hende var virkelig fristet til at spørge ham igen. Han virkede ikke til at elske hende, men det var nok også bare al det andet der gjorde han lød sådan. Det var mest det hun troede på. Selvfølgelig elskede han hende, ellers ville han ikke gifte sig med hende vel. "Familiens accept er selvfølgelig også vigtig" det var ikke meningen at der skulle komme den bitre undertone i det og hun lukkede øjnende og bed sig i underlæben umildbart bagefter. "Undskyld"

Katherine trak på skulderne og log blikket vandre omkring dem. "Nej.. Jeg har ikke haft tid" det var nok ganske rigtigt, og meget ærligt sagt. Hun havde ikke haft tiden eller samme mulighed for at tage ud og finde den eneste ene. Og hun havde været alt for ødelagt og ked af det, efter det sidste forhold hun havde været i. Men hun behøvede ikke at få ham til at få dårligere samvittighed. "Jeg mødte en fyr for nyligt dog. Men det er ikke noget seriøst" i hvert fald ikke endnu.. eller hun var ikke sikker på at det blev det. Det var stadig nyt.

[Deleted]

Christopher nikkede til hendes ord: "Ja... Især når gnisten er gået lidt af" sagde han, Chris havde en klar holdning til at fik man først børn, så holde man sammen. Børn skulle ikke levede med skilte forældre, også selvom han jo godt vidste at det ikke lige var noget valg han havde haft i forhold til Alexis.
Men han ville da gøre for at rette nogenlunde op på tingene, selvom han måtte indrømme det var lidt angst provokerende at tænke på at skulle få et forhold med en teenage pige. Han kendte hende jo slet ikke og desuden så vidste han jo slet ikke hvordan man var far.

"Det er okay, jeg kan godt forstå det rammer dig" sagde han ærligt, Agnes var fin - og hende og Chris havde da haft nogen finde tider sammen, men det var ikke det han ville med sit liv, han havde nok bare ikke helt indrømmet det overfor sig selv endnu.
"Jeg håber virkeligt for dig at du finder kærligheden, det fortjener du" sagde han og kiggede i mod hende.
Christopher bevægede sig hen i mod en bænk der stod inde i parken og satte sig roligt ned på den, det var rart at være lidt ude i den friske luft, også selvom det var en smule køligt.

[Deleted]

Nu gjorde han hende altså mere og mere bekymret. Det lød alt andet end godt, og selvom hun havde brugt lang tid af sit liv på faktisk næsten at hade ham, var den kraft gået mere eller mindre af hende efter de sidste par snakke. Nu følte hun mere med ham og forsøgte at vise den medfølelse han nok havde brug for. Nogen at snakke med og faktisk lufte hvordan han havde det. At det blev overfor hende var både et sikkert og halvfarligt valg ville nogen sige. Hun ville aldrig røbe hans hemmeligheder eller tage kontakt til hans familie omkring det, men de delte noget i deres fortid nogen nok ville stille spørgsmålstegn til. Kunne de være venner uden at nogen ville finde det mærkeligt. "Har du snakket med hende om det?"

Katherine satte sig på bænken ved siden af ham, smilede en smule skævt og stift over den fejl hun havde lavet ved at tale over sig. Hans familie var et ømt emne for hende. De havde fået hende til at føle sig utilstrækkelig umådelig nemt. Det havde taget lang tid at overbevise sig selv om at det ikke var rigtigt.
"Tak, og mon ikke jeg gør på et tidspunkt" en smule optimisme i stemmen, men hun betvivlede faktisk sine egne ord. I alt for mange år havde hun ikke ledt og nu, var der nok nogen hun mente hun var ved at være for gammel. Vås, men i sidste ende var det også sådan hun selv følte. Nu havde hun været alene så længe - hvorfor ikke bare fortsætte med det.

[Deleted]

Chris kiggede i mod hende som de sad, det her var uden tvivl det mest underlige han havde oplevet i mange år og han kunne slet ikke mærke hvordan han egentligt havde det inde i kroppen, alt virkede bare til at være et stort rod.
"Altså vi har snakket om det mange gange, hun bringer det ofte op" sagde han: "Men jeg gider ikke ballade, så jeg forsøger nok at undgå emnet lidt" sagde Chris, det var jo ikke fordi at han ikke ville have børn, han kunne bare slet ikke overskue det lige nu, der skete så meget på hans arbejde og desuden så var ham og Agnes ikke altid enige om tingene.
Men hans forældre syntes naturligvis det var en genial idé.

"Det gør du" sagde han og lagde en venlig hånd på hendes lår og gav det et klem, han vidste slet ikke hvad han skulle sige, han turde nok ikkehelt tage stilling til hvordan han egentligt havde det.
"Tænk hvis vi aldrig var gået fra hinanden dengang" sagde han og tog hånden til sig igen. Så havde han været far for Alexis og måske endda de stadig havde været sammen og haft et godt forhold.
Hun havde jo været hans første rigtige kærlighed.

[Deleted]

At de kunne sidde på den her måde, var virkelig mærkeligt. Mest fordi det selvfølgelig var dem. Der lå så meget i deres fortid som de få forbipassende mennesker overhovedet ikke kunne se, men de to mennesker på bænken var meget bevidste om eksisterede, og ingen af dem nok helt havde lyst til at sige højt. Noget fra fortiden der stadig ulmede men som virkelig ikke måtte få plads.
"Jeg tænkte ikke kun på det med børn. Men hvordan du føler omkring jeres forhold" måske var hun for nærgående imod hans private liv. Hun havde ingen forhåbning om at de gik fra hinanden! Absolut ikke. Hun havde mere et ønske om at han var lykkelig. Og hvis han ikke var det, fortjente han at blive det. Det gjorde alle.

Katherine smilede taknemmeligt og så op på ham. Endnu engang følte hun sig så nær ham og alligevel så langt væk. At de faktisk burde sidde sammen på den her bænk, og alligevel burde holde lang afstand. Hendes indre var forvirret.
Katherine lod sit blik glide ned igen ved hans næste ord og i stedet fokusere på deres omgivelser. "Ja, hvem ved hvad der så var sket" ville de stadig havde været sammen? Havde de fået flere børn? Hvordan var deres liv så? måske det faktisk ville havde vidst sig at de ikke fungerede sammen og de var blevet skilt ikke lang tid efter Alexis var blevet født. Så mange store forandringer der kunne havde været hvis de ikke var blevet skilt fra hinanden på den måde. både for dem, men også for Alexis.

[Deleted]

Chris var egentligt glad for at snakke med hende om tingene, nok fordi at han rent faktisk altid havde elsket at høre hendes synspunkter, der var jo trods alt en grund til at de havde været gode sammen i så mange år. HUn var en fantastisk kvinde og de havde altid haft gode tider sammen.
"Jeg tænker at det er fint" sagde han halvhjertet og trak på skuldrende: "Men jeg tror måske bare det er en periode, du ved... Alle forhold kan vel ikke være helt fantastiske altid?" sagde han lidt spørgende, de havde jo trods alt været sammen i en del år efterhånden.

"Ja..." sagde han og følte han bare sad og dvælede lidt ved tanken: "Måske vi burde gå tilbage af... Jeg burde nok heller ikke være hjemme alt for sent" sagde han i et smil, han var bare glad for at han havde set hende. HAn havde sagt til Agnes han bare skulle ud til nogen venner.
Han ville ikke gøre hende urolig, hun var den ret jealous type, og han magtede ikke at tage den debat med hende, han skulle også finde en måde at fortælle hende om Alexis.
Det var nok den del han var absolut mest usikker på.

[Deleted]

Katherine smilede skævt og trak lidt på skulderne. "Det tror jeg ikke kan lade sig gøre i hvert fald" det kunne simpelthen ikke lade sig gøre at der ikke kom gnidninger eller problemer. Et forhold var ikke perfekt 24/7 selvom man ville ønske at det var. Så måske det bare var en fase de skulle igennem og bearbejde. Et bomb på vejen og en prøvelse. Det var ikke ligefrem fordi Katherine havde megen erfaring på området, andet end hun havde haft med Chris selv. Deres problem havde været ret forholdsknusende for at sige det mildt.

"Nej, du skal vel være hjemme til aften?" spurgte hun med et roligt smil og rejste sig fra bænken igen. Det gjorde godt at begynde at røre sig igen. Komme en smule på afstand af hvad der lige var foregået og hvad emnet lige havde sporet sig ind på. hvad nu hvis. Der var så mange spørgsmål koblet til så lille en ting, men det var også en dør hun virkelig ikke burde åbne. Det ville aldrig ende godt hvis hun gjorde. Katherine ventede på at han fik rejst sig før hun begyndte at gå tilbage af imod Diagonalstrædet og sin lejlighed. Måske meget godt de havde fået lidt luft.