An ordinary monday

[Deleted]

@cassandra - Deres fælles lejlighed omkring kl 7 om morgenen 

Morgenerne var ikke noget den 26 årige ungkarl Jimmy Hastings værdsatte særlig højt. For ham burde mandag morgen først begynde tirsdag kl 11. Han var en snoozetype, typen der altid udsatte uret liiige en gang for meget hvilket resulterede i at han hver eneste hverdagsmorgen styrtede rundt som en høne uden hoved. 
Han havde en ret god ide om at denne snoozevane drev hans sammenlever og forhenværende kæreste Cassandra til vandvid. Væggene i den lille lejlighed var ikke særlig tykke og eftersom de havde værelse lige op af hinanden var der stor sandsynlighed for at hun nemt kunne høre det alle de 20 gange han udsatte det. Hver eneste aften havde han ellers store intentioner om at skulle stå op i god tid den følgende morgen, men hver eneste morgen blev han også påmindet om hvor tåbelig en ide dét var. 
Denne morgen var ingen undtagelse. Da han langt om længe tog sig sammen til at vende de grønne øjne mod uret på den sorte IPhone, kunne han konstaterer at han var sent på den - igen. Klokken var 07.02 og de skulle køre inden for en halv time hvis de skulle nå på arbejde til tiden - og det skulle de for ingen kom for sent på Hightec Inc. og da slet ikke Cassandra Brooks. 
Ja, perfekt som det var ikke bare boede de sammen, men de delte også samme arbejdsplads hvilket gjorde at de altid fulgtes ad om morgenen. Folk løftede ofte brynene over at han stadigvæk boede sammen med sin ekskæreste og at de stadigvæk var virkelig tætte venner selv efter deres brud, men sagen var jo den at de havde været venner længe før de fandt sammen og ingen af dem var interesseret i at miste det tætte venskab. Ingen kendte ham bedre end hende og det var en af de ting han elskede ved hende. Desuden hvis ikke han havde hende, hvem skulle han så diskuterer alle sine Marvel teorier med? Eller vise sine sidste udgaver af de nyeste tegneserier til? Næh nej. De fungerede som venner og det skulle ingen have lov til at tage fra dem!  
Med et klagende grynt over stressen der så småt begyndte at melde sig væltede han ud af sengen - bogstavelig talt - hans fod hang fast i dynen hvilket fik ham til at miste balancen dermed lande fladt på maven med et højlydt brag og et smertefyldt støn.  

[Deleted]

Cassandra stod lænet op af køkkenbordet og så drømmende ud i luften. I hendes verden var hun langt væk fra Jimmy og hans irriterende alarmer der havde ringet i cirka en time nu, hun havde endda formået at glemme alt om de toasts hun havde stoppet i brødristeren for lidt for lang tid siden. Dem der kendte hende bare lidt, som for eksempel Jimmy, vidste at hendes mentale fravær skyldtes deres chef - Aaron Cockburn. Selv hans grimme navn lød så perfekt i hendes ører tænkte hun for sig selv, og forestillede sig hvordan han kom ind af døren, kun iført sine stramme bukser så hans faste, muskuløse overkrop var blottet og klar til at trykke sig ind mod hende, men inden hun fik mulighed for at færdiggøre drømmen, begyndte hun at opfatte hvordan hele køkkenet efterhånden stank af røg.
Ret brat vågnede hun og satte kaffekoppen i sin hånd fra sig og gik lidt panisk hen til brødristeren for at få den til at stoppe. [Black]"Kom nuuu..."[/color] mumlede hun irriteret og hamrede på maskinens side. Til sidst blev hun enig med sig selv om at det ville være mest sikkert bare at hive stikket ud. De to stykker toast hun fiskede op, var forkulede og tilsyneladende uspiselige, hvilket fik hende til at slippe et meget højlydt suk. Nå morgenmad var alligevel overvurderet, og hun ville ikke have noget imod at smide et par kilo på sidebenene, så kunne det da være at Aaron i det mindste ville bemærke hendes eksistens. Cassandra var en meget ordinær kvinde at se på. Hun var blond, gik med briller og var nok ikke typen der gjorde sig meget bemærket, men hun stod glædeligt en time før op for at sminke sig og vælge noget rigtig tøj. I dag var den faldet på en sort høtaljet nederdel, og en sortprikken skjorte der var stoppet ned under nederdelen. Hendes rosa læber var malet en smule op med en lidt rødere læbestift, der i det mindste gav hendes ansigt lidt karakter.
Hun kastede et blik på uret og konstaterede for.. ja hun vidste ikke hvor mange dage i træk, at de igen var sent på den. Cassandra kom ikke for sent på arbejde, hun ville hellere have ti fartbøder på vejen end at gå glip af sin mulighed for at hilse på sin chef. På vej op til Jimmys værelse, greb hun sin kaffe. Hun sørgede bevidst for at hendes skridt lød meget aggressive. "Jimmy!" hun hamrede hårdt på hans dør. "Jeg håber godt nok at du har tøj på, for jeg køre om et kvarter med eller uden dig," annoncerede hun og tog en tår af sin kaffe. Nogle gange bandede hun ham meget langt væk, Jimmy var sin helt egen og hun holdt af ham... det meste af tiden i hvert fald.

[Deleted]

Lyden af hendes trin for enden af gangen fik ham til at stivne i nogle sekunder hvor han forsøgte at vuderer om hvorvidt hun bare var på vej ud på badeværelset eller om hun rent faktisk havde kurs mod hans værelse. Jo den var god nok. Dette havde cirka samme effekt som når hans mor før i tiden satte foden på nederste trappetrin hjemme i deres hus.
Der gik ikke mere end fem sekunder så var han vendt om på ryggen som han kæmpede med dynen om at få sin fod fri igen. I denne proces ramte han sit natbord så natlampen, briller og feriebilledet der blev taget sidste år væltede ned i hovedet på ham. Endnu et par eder fulgte under dette forløb, men det lykkedes ham at komme på benene så han stod skoleret om man så kunne sige i det sekund Cassandras stemme lød fra den anden side af døren. "Ja ja, jeg er fuldt påklædt," kaldte han tilbage som han hastede hen til klædeskabet og greb det øverste sæt i bunken. Hinkende forsøgte han at få bukserne på, der var ikke tid til et bad til morgen desværre, ikke at der var det nogen morgner, han gik altid i bad om aftenen netop fordi han trods alt havde selverkendelse nok til at vide at dette her ville ske.
"Hvordan står det til med morgenmaden?" Kaldte han som han trak blusen over hovedet og på bare tær nærmest løb hen og åbnede døren med et udtryk der skulle forestille at se så fattet ud som muligt. Idet døren blev åbnet kunne han lugte det brændte brød og han kiggede spørgende hende, "har du brændt morgenmaden på?" Det var det værste der kunne ske for ham, ingen morgenmad det svarede jo til Hermione Granger ikke var i besiddelse af sin tryllestav, fuldkommen uacceptabelt. Han glemte helt at fokuserer på døren som langsomt gled helt op og afslørede det roderi han havde skabt for under 4 minutter siden.

[Deleted]

Jimmy skulle altid trække tiden til sidste øjeblik, og hun havde hadet det ligeså længe som Aaron havde været deres chef. Hun tog en tålmodig tår af sin kaffe og så på hans dyr, velvidende om at de mange bump på den anden side var hans febrilske forsøg på at undgå den skideballe som hun ubenægteligt ville komme til at give ham. Lige nu lod hun den bevidst ligge, bare fordi den lille sadist i hendes, nød tanken om hans panik.
"Vel har du ej," anklagede hun roligt og så lidt skeptisk ned på den mørke væske i hendes krus, der var begyndt at blive lunken og dermed heller ikke særlig velsmagende. Hun så først op da han åbnede døren. Det ville måske have været lettere at fokuserer på ham hvis ikke det havde lignet Ragnerok bagved ham. Altså han var da en pæn mand, det var en af de ting hun har faldet for i sin tid, men nu kunne hun aldrig se dem sammen igen, de var simpelthen alt for forskellige. Hun holdt det lune krus op mod sin kind og så et øjeblik meget opgivende ud. "Så.. har du haft besøg af Hulken i nat?" spurgte hun og rettede endelig sit fokus mod ham.
Den brændte luft der hang i hele lejligheden afslørede hende vidst ret godt, men hun havde under ingen omstændigheder tænkt sig at tage ansvar for det. "Hvis du nu var stået op til tiden, så var det ikke sket. Desuden har du slet ikke tid til morgenmad, Aaron møder om præcis 23 minutter, hvilket vil sige at vi skal være der om 22," hun så kort ned på sit armbåndur med et istemmende nik. Egentlig var hun på ingen måde på fornavn med deres chef, men hun kunne godt lide at sige hans navn, så derhjemme brugte hun det så tit hun kunne, selvom hun somme tider havde en lille idé om at det generede Jimmy af helvedes til.

[Deleted]

Han blik fulgte hendes ved kommentaren velvidende om at hans forsøg på at skjule morgenpanikken endnu engang var mislykkedes, big time, en eller anden dag kunne det godt være at han ville lære at han aldrig ville være i stand til at skjule noget for den blonde kvinde, hun var som en kvindelig udgave af Xavier..bare med briller..og mere hår.
Med hagen skudt lidt i vejret lod han armene falde over kors, "det var under morgengymnastikken," sagde han med urokkelig sikkerhed i stemmen, "du ved, jeg skulle lave pushups og så ramte jeg bordet." Ikke at han på noget tidspunkt selv troede på at hun ville hoppe på den eftersom han aldrig i sit liv havde trænet om morgenen, eller eftermiddagen eller noget andet tidspunkt af dagen, den vildeste træning han lavede var når han rejste sig fra sofaen for at finde mad ude i køleskabet hvilket hans lidt splejset figur også gav udtryk af.
Hurtigt hentede han sine briller og tog dem på, men frøs i sin handling, "ikke tid til morgenmad?" Tonen var anklagende og armene faldt straks ned langs siden, "hallo, vi kunne vente med at køre til 22 hvis ikke det var fordi du skulle nå at have din morgendosis af Aaron der vader gennem forhallen" Der var en smule bitterhed i stemmen, ja han var godt klar over at de ikke skulle være et par igen, men derfor var det da stadigvæk ikke fedt når ens ekskæreste gik og drømmede sig væk i en fyr der på alle tænkelige måder var perfekt. "Jeg er ret sikker på at han har indgået en pagt med djævlen for at få den der overkrop by the way." Tilføjede han henkastet og passerede hende for at gå ud i det tilrøgede køkken. Han greb en af de forkullede stykker toast og åbnede skabet for at finde hindbærmarmeladen frem. I stedet for at bruge tid på at finde en ske begyndte han på bedst mulige måde at hælde et alt for tykt lag marmelade ovenpå brødet. Han stillede glasset fra sig og tog en bid. Det knasede højlydt og smulerede næsten mellem fingrene på ham.
Med et let skuldertræk tog han endnu en bid, det kunne spises hvis man var sulten nok.
Han fik den sidste bid ned, suttede fingrene rene snuppede koppen ud af hendes hænder og tog en stor tår for at skylle den grimme smag ned. "Skulle vi køre eller hvad? Jeg troede du havde travlt."

[Deleted]

Cassandras eneste, men meget sigende respons, var det slanke øjenbryn som hun skeptisk hævede. Jimmy havde aldrig i sit liv lavet en push-up i hvert fald ikke i den tid hun havde kendt ham. "Du ved ikke engang hvordan man laver en push up," bemærkede hun tørt. Hvis nogle kunne fremprovokerer hendes små spydigheder og sarkastiske bemærkninger, så var det Jimmy. Nu om dage, tog hun ofte sig selv i bare at stå og betragte hans dumheder, og undre sig over hvorfor hun forelskede sig i ham, og det her var præcis et af de øjeblikke. Lige præcis som ved de andre lignende øjeblikke, undlod hun at sætte ord på sine tanker, men nøjedes i stedet for med at ryste opgivende på hovedet af ham. Han kunne skælde hende ud alt det han ville for at ruinere morgenmaden, det prallede ret tydeligt af på hende. Hun gik ned af trappen med koppen i hånden og vendte øjne mindst tre gange på vejen hvilket han selvfølgelig ikke kunne se. "Som alternativ kunne du jo begynde at smørre en madpakke," svarede hun. Hver eneste dag plaprede han løs om hvor sulten han var, og hver eneste dag lovede han både sig selv og hende at han ville få smurt den madpakke, men så kom der et eller andet i tv'et, og så var det ligesom glemt igen. Hun stilte sig foran køkkenbordet og lænede sig lidt op af den. Hendes arme lå næsten krydset hen over hedes brystkasse, med undtagelse af hånden hvor hun stod med sin kaffekop. "Du er bare mega jaloux," bemærkede hun og kunne ikke lade være med at smile lidt bagved sit krus. Hver gang hun tog en tår, passede hun meget på ikke at ruinere sin læbestift for meget. De havde kendt hinanden i så mange år, at hun ikke engang tog hans jalousi særlig tungt, desuden var den fuldkommen berrettiget, enhver mand burde drømme om at ligne Aaron Cockburn.
Hans forsøg på at spise den forkullede mad var snart så normal, at hun ikke engang lod sig overraske og derfor heller ikke rigtigt registrerede det. Det ville desuden ikke nytte, han var forfærdelig når det kom til dagens første måltid. "Nej Jimmy, han udfører rent faktisk sin morgentræning. Det kunne være du skulle prøve det. På den anden side er det nok mere sandsynligt at du indgår i en pagt med djævlen," hun så frem for sig med falsk eftertænksomhed, før hun trak på skuldrene og satte kruset fra sig. "Så er du klar?" spurgte hun.

[Deleted]

Med et fnys og et voldsomt fornærmet blik stirrede han på hende i nogle lange sekunder imens hans hjerne arbejdede på højtryk for at huske præcis hvordan en push-up var. "Vel gør jeg da så!" Argumenterede han med korslagte arme.
"Smørre madpakke?" I et kort sekund stod verden nærmest stille omkring ham, han stod bare der, fanget i en form for tidshul og stirrede forfærdet på hende med åben mund og en lille klat syltetøj på kinden. "Er du rigtig klog? Madpakker bliver varme og klamme og desuden skal jeg ikke kendes blandt damerne som "rugbrødsmanden" at du ved det." Nu rakte Jimmys fantasi ikke længere ud end rugbrødsmadder. Tanken om en form for salat eller ligende strejfede ham på intet tidspunkt. De gange han havde lovet hende at han ville gøre det var det nok mere for at få hende til at stoppe sine evige moralprædikener og lade ham se sin film eller spille xbox i fred og ro.
Jimmy bildte sig selv ind at han spottede et smil bag kruset, om han faktisk havde set det eller om han bare kendte hende så godt at han havde en fornemmelse af det var der kunne han ikke lige fastslå, men det var nok til at det satte endnu et udtryk af barnlig fornærmelse på hans ansigt. "Pfff som om! Jeg er overhovedet ikke jaloux på Aaron, hvem ville være jaloux på en mand der hedder Cockburn til efternavn." Et drenget smil ophævede det fornærmede udtryk som han begyndte at grine lidt for sig selv lidt ala en ung teenager der første gang forstod en pervers joke, "mon ikke det navn fortæller mere om ham end man lige regner med?" Der var ikke noget der kunne redde Jimmys dag som at tale chefen ned. Ikke at han havde noget personligt imod ham, Jimmy hadede ham bare for at han var så perfekt og fordi Cass var head-over-heals forelsket i ham, det var irriterende at høre på hvor meget hun forgudede den mand, Jimmy trøstede sig bare med at manden aldrig lod til at ænse Cassandra uanset hvor stor en umage hun gjorde sig.
"Han udfører faktisk sin morgentræning," imiterede han hende i en næsvis tone og med himmelvendte øjne. "Det kan du da ikke vide, har du måske nogensinde set ham gøre det?" Nu var det ham der hævede et bryn for at understrege sin pointe, hvorefter han forsvandt ud i gangen for at iføre sig overtøjet.

[Deleted]

Det her var et af de øjeblikke, hvor Cassandra måtte minde sig selv om at Jimmy var god nok på bunden, for når han blev påståelig på den måde han gjorde nu, så havde hun mest lyst til at slå ham med brødristeren - eller noget andet. Hun løftede sine øjebryn og så på ham med et sigende blik, i håb om at han ville stoppe med at gøre sig selv mere til grin end højest nødvendigt, men med Jimmy var det bare en naiv tanke, det var det han var bedst til!
Cass gik hen og tog et stykke køkkenrulle som hun tørrede hans kind af med. "Du er simpelthen den største gris når du spiser," pointerede hun og smed papiret ud med en frastødt rynke i panden. Okay så ulækkert var det nok heller ikke, men hun var nok lidt sart selvom hun aldrig ville indrømme det.
"Tro mig søde, det er meget bedre end det ry du i forvejen har," svarede hun medfølende. Han ville nok altid se sig selv som en guds gave til kvinderne, og ja han var da ikke helt tosset at se på, men det var lidt som om at hans store affektion for Darth Vader og Captain America, ødelagde det lidt for ham. Tanken fik et lille smil frem på hendes læber, men det så han heldigvis ikke, for hun var på vej ud i entréen for at hente sin jakke. Hun tog den fra knagen og kastede den over sin arm for at tage den med tilbage til køkkenet. "Du bør være jaloux. Aaron er den eneste mand i verden der er lækker nok til at have et så kikset navn og stadig være lækker," tilføjede hun med en vis form for triumf i blikket. Hun blev nogle gange imponeret over sine egne argumenter. "Skulle det komme fra en mand der hedder Hastings, hvilket jeg må minde dig om er forbavsende tæt på at betyde hastværk, og jeg skal da lige love for at du kunne fyre kanonen af hurtigere end jeg kunne nå at sige 'Hastings'." Hun grinede lidt for sig selv mens hun tog jakken på. Åh det kom virkelig bare ud af hende! Men det var da ikke helt løgn, Jimmy havde altid været lidt for ivrig på det punkt, det var heldigvis ikke hendes problem mere. Hun rakte ud efter nøglerne der som altid lå i den frugtskål de aldrig fik fyldt op, kun når hun købte et bundt fordi hun havde store visioner om at de skulle til at spise sundere. Som om det nogensinde ville ske. "Og alene fordi du er næsvis, så køre du," sagde hun og kastede nøglebundet til ham. Hun lod sin beige frakke stå åben, det var godt nok koldt uden for, men hun håbede på at hendes beklædning indenunder kunne fange Aarons opmærksomhed idag. "Nej han begiver sig ikke ligefrem ud på en triatlon på arbejde vel din hat? Kom nu, vi har travlt," skyndte hun og gik mod hoveddøren.

[Deleted]

Hendes ord omkring hans madvaner blev kvitteret med et forurettet blik selvom han lod hende tørre syltetøjet af sin kind. Den ene hånd søgte over kinden hvor papiret lige havde været om en ubemærket refleks. "Som om du er bedre," dette blev sagt i et meget afdæmpet toneleje eftersom han udmærket godt var klar over at hun altid spiste pænt og det var mere for sin egen tilfredsstilleles skyld at sige det frem for at åbne en debat omkring det - som hun jo alligevel ville ende med at vinde.
Der var nu også noget andet i hendes sætning der fangede ham som han svang det mørk halstørklæde omkring halsen, "hvad mener du egenligt med det ry jeg har i forvejen?" Vidset hun noget som han ikke var klar over for i så fald ville han da gerne vide det! Han havde da en god ide om at folk godt kunne lide ham på arbejdet og at en del af pigerne kiggede efter ham når han gik forbi. Tanken om at det også kunne være en skidt ting kom ikke engang tilnærmelsesvis hans tankegang.
En klagende lyd rullede over hans læber da det gik op for ham at han lige have lukket op for hendes opsession med Aaron. Manden kunne jo være barnemorder og hun ville sadigvæk forgude ham. Jimmy brød sig i hvert fald ikke om ham, han var alt for..for..mystisk desværre var det jo noget tøserne elskede. Desværre var han ikke selv speciel god i den rolle. Alt dette kunne han dog leve med, sådan havde det været så længe tilbage han huskede, men den ene ting der virkelig ramte ham som en våd klud i ansigtet var den kommentar der fulgte. Denne gang så han på hende med et vredt blik eftersom han tydeligt forstod den hentydning. "Jeg er god i sengen! Det er ikke min skyld at du skal bruge en times opvarmning!" Han følte sig kun ramt fordi han godt var klar over at hun havde en pointe, han var nok lidt for hurtig på aftrækkeren, men det gjorde det også så meget mere sårende. "Hvordan kan det egentlig også være at hver eneste gang jeg siger noget dårligt om Aaron skal du absolut responderer med at tale mig ned? Du har simpelthen dit hoved så langt oppe i hans røv at du må få bæsmag i munden." Med en vred mine greb han nøglerne som han nærmere flåede kontra åbnede hoveddøren. "Nej det gør han sikkert ikke, men hvor ville du dog elske det!" Mumlede han bittert.
Med tunge skridt trampede han ned af opgangstrappen for lige at understrege sin utilfredhed. Døren i opgangen blev flået op med samme aggresivitet som hoveddøren og han trampede hen til bilen, låste den op og satte sig ind. I et kort egoistisk sekund overvejede han om hans skulle køre uden hende, men det havde han trods alt hverken hjerte (eller mod) til at gøre. Heldigvis plejede Cassandra at være god til at få ham til at glemme hvorfor han var sur på hende, de havde bare noget sammen der gjorde at de ikke kunne være sure på hinanden for længe af gangen, men det betød ikke at han ikke tillod sig at mokke over hende fra tid til anden, som nu.

[Deleted]

Cass behøvede ikke engang at responderer på det comeback, hun var i sin helhed ikke et særligt elegant menneske, men i det mindste havde hun manére, flere end Jimmy. Hun lukkede sin jakke og snoede et tubehalstørklæde rundt indtil det sad forholdsvis tæt til halsen, det var den tid på året med flest influenzaer, og hun havde ikke tid til at være syg! "Det har du virkelig ikke lyst til at vide, men okay.." hun sukkede og vendte sig rundt, så hun blokerede døren. "Jimmy når en kvinde ser på dig, tænker hun 'wauw'. Du er lækker," indrømmede hun og sendte ham et elevatorblik. Ja hun var jo selv faldet i den fælde kunne man sige. "Problemet opstår når du åbner munden. Det er er meget få kvinder, der synes det er frækt når mænd taler om hvilken tryllestav fra Harry Potter der er fedest, eller som bruger en hel date på at fortælle at Star wars er hans største passion, og hvorfor det også bør være hendes," hun så nærmest medfølende på ham, måske fordi hun rent faktisk forstod hans kamp. Der var også ret få mænd, der synes det var frækt at en kvinde kunne bruge en hel date på at forklare dem computersystemers avancerede mekanismer, de var bare nogle sære typer, hvilket gjorde dem ret perfekte for hinanden.
Desværre var Jimmy så eddike bitter på Aaron over at kvinderne, eller i hvert fald at hun selv forgudede ham, og for et kort øjeblik slettede han hendes spor af sympati, det blev hurtigt til lidt dårlig samvittighed i stedet for. "Ja undskyld at jeg gerne vil give mig tid til at nyde det," svarede hun tvært tilbage og flyttede sig så han kunne komme forbi. Hun lod ham låse af og ventede tålmodigt ved bilen med en hånd på håndtaget. Den klassike 'bip' lyd fortalte hende at han havde låst op, så hun satte sig ind og stirrede protesterende ud af frontvinduet. Hvorfor skulle han også lige give hende dårlig smag i munden? Hun sukkede og rullede vinduet ned. "Undskyld Jim, jeg ved godt det ikke er fair. Desuden sagde jeg du var hurtig, jeg sagde ikke du var dårlig," bemærkede hun og lod albuen hvile på det lille støtte der var under vinduet. "Desuden gør det ikke nogen forskel. Han er mere til langbenene, storbarmede, magtliderlige brunetter end til blonde brilleaber, så lad mig nu bare leve lidt i fantasien ikke?" hun så nedtrykt ned og sukkede. Måske hun i virkeligheden talte Jimmy ned, fordi hun havde brug for at hæve sig selv, hvor forfærdelig gjorde det ikke hende?

[Deleted]

Den første sætning faldt tydeligvis i hans smag, han rankede ryggen en smule ubevidst som hun fortalte at han var lækker. Det var ikke så tit at hun gav ham en sådan kompliment - principielt fordi de var blevet enige om mellem linjerne ikke at sige den slags så meget til hinanden efter deres brud for at undgå at tingene skulle blive mærkelige. Det betød ikke at de ikke kunne gøre det fra tid til anden, men de holdt det på et minimum.
Som hun forsatte sætningen blev hans udtryk bare mere og mere uforstående. "Hvorfor? Harry Potter ville jo ikke være særlig interessant uden tryllestavene vel? Desuden bør Star Wars være enhver piges passion, egentlig burde de undervise om den slags i skolerne under religion." Kommenterede han og missede pointen af samtalen som den bevægede sig ind på hans besættelse af de alternative universer. Dette ville nok have understreget Cassandras pointe for ham - hvis altså det stadigvæk havde haft hans interesse.
Ingen kunne formå at gøre Jimmy så sur som Cassandra kunne, men det havde jo nok også primært noget at gøre med at de kendte hinanden så godt og dermed også vidste hvilke knapper de skulle trykke på for at ramme hinanden. Som regel var det blot uskyldige drillerier, men sommetider kunne de godt kravle ind under huden på hinanden og så ramte det også hårdt.
Han skulede til hende som han kastede sig ind i bilen ved siden af hende hvorpå han aggressivt satte nøglerne i tændinden. Bilen startede, han satte den i gear og trillede ud fra parkeringspladsen uden at sige et ord til hende. Hun måtte gerne lige vide at han var fornærmet. Desværre ville de fleste hurtigt erfare at Jimmy var ret glad for at høre lyden af sin egen stemme ergo var han et temmelig stort sludrechatol og at køre hele vejen til arbejdet uden at ytre et ord til sin nuværende sidemand. Han skævede lidt til hende ud af øjenkrogen som de drejede ud på hovedvejen og først der åbende han munden, nu var der også gået 4 minutter, det måtte være stilhed nok.
Han rømmede sig lidt, "jeg har hørt det skulle være det samme," sagde han så lidt ud af det blå, "at være hurtig og være dårlig?" Det var jo en dårlig mandejoke det med at man ikke kunne holde så længe. Han sukkede lidt opgivende og så på hende, "har du overvejet at du stiler for lavt? Han er jo en playboy, du fortjener en der forstår dig og ikke en der bare ser dig som et eller andet trofæ." Sagde han så, ærligheden i hans stemme afspejlede hvor meget han holdt af hende. Hun skulle ikke bare have hr. hvem-som-helst, hun skulle have en god og blid mand. Ikke at Jimmy nogensinde ville synes nogen som helst var gode nok til hende.

[Deleted]

Cass tog lige to sekunder ud af deres diskussion for at betragte ham. På et eller andet tidspunkt var hun stoppet med at se hans potentiale, men efter at have studeret hans lidt markante ansigtstræk, perfekt trimmede skæg og lidt vilde sorte hår, konkluderede hun igen at hun måske var lidt for hård ved ham engang i mellem. Desuden kunne hun ikke lyve sig fra at have været meget tiltrukket af ham engang. Fokus blev dog hurtigt lagt på noget helt andet, hvilket passede hende glimrende.
"Personligt kunne jeg ikke være mere enig, men der er nok dobbelt så mange som ville være uenige med os," konkluderede hun og troede naivt for et øjeblik, at tingene mellem dem var løst. Jimmys barnlige måde at ignorere hende på, fortalte en helt anden historie. Hvis det ikke havde været fordi at hun var vant til den reaktion, så ville hun måske have reageret lidt voldsommere end bare at slippe det lidt opgivende suk som hun endte med at gøre.
Nu var det jo bare sådan, at de kendte hinanden ret godt. Derfor kunne hun ikke lade være med at skæve lidt mod uret i bilens panel for at holde øje med hvor lang tid han kunne formå at forblive sur på hende. Klokken nåede kun lige at slå over på det næste minut da han brød stilheden, og fik et lille smil frem på hendes læber. "Fire minutter, det er ny rekord," hun smilede for sig selv, men besluttede sig hurtigt for at tale videre inden han gik mulighed for at blive sur på hende igen. "Det er en skrøne i mænd har fundet på," sagde hun ærligt. Han havde jo aldrig været egoistisk, han havde altid taget sig af hende og tænkt på hendes tilfredsstillelse og det gjorde ham ret god. På den anden side var det lidt mærkeligt at snakke om nu hvor de ikke længere var sammen. "Måske.. jeg kan ikke gøre for det, der er et eller andet over ham," hun så ud af vinduet og så landskabet passere forbi. Desværre ville Aaron aldrig lægge mærke til hende, de var fra to helt forskellige verdener og hun vidste det inderst inde godt. "Desuden kommer det nok aldrig så langt. Jeg er Sally og han er Jack, kan man vidst roligt sige og du har sikkert ret i at han er lidt af et røvhul," medgav hun efter et øjebliks tavshed.

[Deleted]

Havde Jimmy været klar over at hun sad og tog tid på hvor længe han spillede fornærmet havde han valgt at holde den længere, men hun fratog ham hurtigt muligheden for at gøre mere ud af det, ved at forsætte samtalen.
For denne gang valgte han at lade hende gøre det, udelukkende fordi han allerede kedede sig ved den ellers langvarige tavshed. "Hvor ved du det fra?" Spurgte han med et skeptisk hævet bryn, nu var Cassandra ikke ligefrem en rundetrunte så at hun skulle være i stand til at træffen den beslutning på samtlige kvinder i verdens vegne virkede en anelse utroværdigt, dog var der point for forsøget på at rette sin fejl og få ham til at føle sig lidt bedre tilpas igen hvilket unægteligt virkede.
Som hende opfangede han også at det var en smule mærkeligt at snakke om. Det kunne godt være at de var bedste venner, en de var trods alt også stadigvæk ekskærester. "Lad os skifte emne." Forslog han efterfølgende og flyttede sig lidt komfortabelt i føresædet.
Det var faktisk lettere at snakke om hendes crush på Aaron end om deres forhenværende samlejeliv, så Jimmy funderede kort over hvad der kunne være årsagen til at så mange tøser lod sig lokke ind af en mand som Aaron. Han brød sig ikke om emnet, men fordi det virkede så urealistisk at hun nogensinde skulle finde sammen med manden gjorde det det lidt bedre. Lidt som havde det været et crush på Justin Timberlake de debatterede. "Det må være den der mystiske, magtfulde stil han har kørende." Undrede han sig højt som han skiftede vognbane og kort derefter kastede et glins af hende. "Men Sally og Jack fik da også hinanden til sidst." Påmindede han hende uden helt selv at kunne bedømme om det var en god eller en skidt ting.

[Deleted]

Okay han havde en ret god pointe. Hun var ikke særlig erfaren, men hun havde nu og da en stor vennekreds bestående af nogle veninder der var langt mere erfarende end hende. Faktisk var de ikke rigtigt hendes veninder, men hun lod bare som om. "Det er vel lidt en vurderingsag ikke?" svarede hun displomatisk og kørte hånden gennem sit blonde hår. De var der heldigvis snart, og det priste hun sig lykkelig for, for denne her samtale lod til kun at blive mere og mere akavet for hvert øjeblik.
Det var ellers sjældent at de snakkede om ting som gjorde dem utilpasse eller flove, hun havde næsten haft en naiv idé om at det var umuligt for dem at finde et sådan emne. Da han foreslog at de skulle skifte det, nikkede hun ret hurtigt. "Ja. God idé," istemte hun og nikkede i lidt for lang tid for sig selv. Hendes øjne forsøgte at følge med bygningerne og de andre biler de passerede, men de endte bare med at flakke lidt frem og tilbage og fangede nok ikke engang halvdelen. "For nogle måske," det lød so overfladisk når han sagde det sådan og Cassandra ville gerne gøre sig bedre end de andre kvinder der lod sig forfører af hans mystik og magt. "Kvinder kan godt lide mænd der er autoritære," sagde hun lidt pludseligt som om der lige var gået et lys op for hende. Hun havde aldrig snakket med Aaron ud over når hun videregav en besked eller spurgte ind til et møde, med andre ord kunne hun umuligt være forelsket i hans personlighed, men mere i hans fremtoning og altså var hun ligeså overfladisk som de andre. "Jeg er forfærdelig er jeg ikke?" spurgte hun retorisk. "Sally og Jack er fiktion, det her er virkeligheden og i virkeligheden sker den slags aldrig. Og som du siger, så er det i virkeligheden nok også til det bedste," hendes toneleje afslørede at hun ikke havde lyst til at se sådan på det, men det gjorde det jo ikke mindre rigtigt så at sige.

[Deleted]

Med et lidt afmålt blik kiggede han kortvarrigt på hende fra sin plads på føresædet for lige at se om han kunne gennemskue om hun udelukkende sagde det for at gøre ham glad eller om hun rent faktisk mente det. På trods af hvor godt han kendte hende kunne han faktisk ikke lige umildbart aflæse det så han valgte bare at tro på den del der var passede ham bedst, "ja det har du vel ret i." endte han derfor med at sige og lod det blive ved det.
Endnu engang skævede han til hende, denne gang med et lidt mere misbilliget blik. "Ja og samtidig er i stort set alle feminister der ikke vil bestemmes over. I gør det ikke let for os fyre." Konkluderede han med et klik med tungen. Han lod et par fingre tænde for blinklyset som han svingede bilen ind i parkeringshuset til Hightec Inc.
Han kunne ikke lade være med at sende hende et lettere bekymret blik inden han kørte ned gennem rækkerne af biler. Som han parkerede bilen på en af de frie pladser, vendte han sig i sædet for at kigge på hende med store medfølende øjne, "nej, du er bare håbløst forelsket i din chef. Du er ikke forfærdelig, du er bare ynkelig." Til det kunne han ikke lade være med at bryde ud i latter da han ikke længere kunne holde den medfølende facade han havde sat op for showets skyld.
Da han steg ud af bilen havde han stadigvæk et smørret smil på læberne, han hvilede den ene albue mod bilens tag og kiggede kort ind på hende. "Ja jeg ved da godt at det er fiktion, men det var dig selv der begyndte at sammenligne jeres store kærlighed." Igen havde han svært ved at sige det uden at more sig en kende over det, for selvom han hadede at hun crushede på ham så var det også lidt morsomt at betragte hendes håbløse forelskelse fordi det var hvad den var - håbløs.