An ordinary monday

[Deleted]

Cass bed tænderne sammen i den ene side og slap noget der mindede om et suk, men som var lidt mere diskret. Her forsøgte hun at give ham et kompliment, og det eneste han gav igen var mere surmuleri. Pludselig fortrød hun sit forsvar der var startet i det øjeblik han var begyndt at bagtale Aaron. Det var latterligt, manden kendte ikke engang hendes navn. "Nej det kan du have ret i. Det er en balancegang. Vi vil gerne have nogen der tør at bestemme over os, men uden at tage valget fra os. Tøffelhelte er helt sikkert et no-go," hun skar hånden gennem luften for at understrege sin pointe. Jimmy var nok lidt af en tøffelhelt, og så alligevel ikke. Under alle omstændigheder kunne han ikke lide når hun blev sur, hvilket hun nok ville have spillet mere med på, hvis ikke det også var gået den anden vej omkring. Allerede inden han var kørt ind i den frie bås, løsnede hun sin sele og vendte sig mod ham med et lidt taknemmeligt blev, der blev ruineret i det øjeblik han alligevel valgte at gøre grin med hende. "Du er simpelthen for meget," vrissede hun og skubbede aggressivt døren op. Selen afgav et 'svirp' da hun ret pludseligt slap den og lod den køre tilbage på plads. "Ved du hvad, jeg havde måske taget det mere alvorligt, hvis det var kommet fra en mand der ikke gik og savlede længselsfuldt efter alle verdens kvinder," hun smækkede døren hårdt og gjorde intet for at dæmpe sin stemme, hvilket fik et par nysgerrige kollegaer til at kigge efter dem. Denne her gang havde han ramt hende lidt, og så kunne hun blive ret så forfærdelig. Inderst inde vidste hun jo godt at han havde ret, det var håbløst og ynkeligt, men det gav ham ikke ret til at pointere det! "Ved du hvad Jimmy, bare glem det!" hun vendte ryggen til så hurtigt at hendes lyse hår, svang omkring hende og landede på den modsatte skulder i processen, derefter satte hun kurs mod indgangshallen med lidt for målrettede skridt.

[Deleted]

Selvom Jimmy naturligvis aldrig ville stå ved det, tog han faktisk hendes ord lidt til sig, skrev dem bag øret om man kunne sige. "Og jeg der ellers troede at det altid var helten der fik pigen." Sådan var det jo altid i tegneserierne. Ikke at Jimmy så sig selv som nogen tøffelhelt, men det kunne der jo godt være lidt delte meninger om.
Latteren fyldte den ellers stille parkeringsplads og erstattede lyden af bilmortoren som han drejede nøglen og slukkede den. Der gik lige et par sekunder før det gik op for ham at hans kommentar nok havde ramt en del hårdere end ment og han mærkede den dårlige samvittighed snige sig ind på ham.
Fornærmelsen der blev smidt tilbage i hovedet på ham ramte ham til gengældt ikke specielt for hun havde trods alt en pointe. "Hallo, jeg synes bare det er synd for pigerne hvis jeg fjerner mig selv fra markedet ved at finde en kæreste." Kaldte han efter hende. Med en hurtigt bevægelse skubbede sin egen dør i, åbnede bagdøren og greb sin taske fra bagsædet. Han smækkede den og låste bilen med nøglen. "Hey Cass, vent lidt," kaldte han efter hende og måtte småløbe for at indhente hende. Han vinkede kort og lidt undskyldende mod de nysgerrige kollegaer der bare sendte nogle underlige blikke efter dem.
Som han nåede op på siden af hende sendte han hende et lidt undskylende blik der bevidnede om at hans dårlige samvittighed havde fjernet hans morskab over sin joke. "Undskyld, okay? Det er bare, du har savlet over ham så længe, jeg synes måske bare det er på tide at du i stedet finder dig en fyr der rent faktisk gider dig." Som ordnene kom ud kunne han godt høre at det havde lydt langt bedre inde i hans hoved. "Det kom ud forkert." Mumlede han som de gik ind gennem de store dobbeltdøre til den livlige forhal.

[Deleted]

Havde det ikke været for hendes pludseligt tændte temperement, ville hun have forklaret ham, at pigerne faldt for den type helt der turde forsvare dem overfor omverdenen, ikke for den mand der faldt bedende på sine knæ og ventede på den næste ordre. Hun så sig ikke engang tilbage i hans retning selvom hun godt vidste at han luntede et sted bagved for at følge med hende. I stedet gik hun bare målrettet mod hovedbygningen og dets elektroniske døre, hvis sensor opfangede at hun nåede inden for en vis afstand af den, og derefter skød åben for hende, så hun kunne gå direkte ind i den store hall, der vrimlede. "Spar dig Jimmy, jeg gider ikke engang at høre det," afviste hun med kynisk ro i stemmen. Hun holdt hånden op, for at gøre tegn til at han skulle stoppe sig selv lige nu.
Herinde var der ikke rigtigt nogen der lod til at ænse den spændte stemning, for de var snart vant til at de skændtes konstant. "Hej Cass," hørte hun en sige bag sig. For et øjeblik stoppede hun op og gav desværre derved også Jimmy mulighed for at indhente hende. Trods hendes irritation for et øjeblik siden, lyste hun nu op i et bredt og upåvirket smil og vinkede til en kvindelig kollega. "Hej Shiela," hilste hun og vinkede tilbage. De udvesklede et kort nik og så var hendes kollega væk igen. Denne her gang blev hun stående for at lade Jimmy komme helt op til hende. "Nu snakker vi ikke mere om det, okay?" sagde hun og havde fået sit strenge tonefald tilbage. Hun værdigede ham meget kort et blik før hun igen begyndte at gå med en lidt snobbet attitude. Cassandra var faktisk alt andet end snobbet, men Jimmy kunne nogle gange drive hende fuldstændig til vanvid, desuden var han den eneste hun kunne tillade sig at være sådan overfor, for han dømte hende aldrig. Hun gik hen til elevatoren og trykkede tålmodigt på knappen selvom tallet over indikerede at de nok ville komme til at vente mens den kørte fra 4 sal.

[Aaron Sasha Cockburn]

"Hør jeg er ligeglad med hvordan du har tænkt dig at løse det Jay, bare gør det!" Aarons stemme var kølig og direkte som han snakkede i den store mobiltelefon. Han var tydeligvis irriteret som han nærmede sig elevatoren. Han ænsede på ingen måde kvinden og manden der allerede stod og ventede.
Han var sent på den i dag og det gjorde ham kun i et endnu dårligere humør, dét blandet sammen med at de havde mistet sporet på en magiker der havde skabt et helvedes påstyr denne morgen på en af hovedvejene. Det havde taget flere timer at få situationen under kontrol så han havde været oppe siden klokken 5 og det eneste han så frem til lige nu var en stor kop sort kaffe. Det var desværre lidt tidligt at se frem til fyraftenen så på det punkt forsøgte han at beherske sig en smule.

Han sukkede opgivende ned i røret, "han må jo være der et eller andet sted," kommenterede han lidt mere afdæmpet og hørte det lille pling som elevatoren annoncerede sin ankomst. Han stillede sig ind og kiggede afventende mod de andre to som også havde set ud til at vente på maskineriet.
"Bare få det under kontrol. Jeg ringer til dig senere." Kommenterede han og lagde på uden at sige farvel. Han placerede mobilen i bukselommen og rettede blikket mod spejlet der fyldte hele den ene væg. Håret blev smørret tilbage og slipset blev rettet inden han trykkede på sin etage uden at bekymre sig om hvor de to andre havde planer om at stå af. Det var egentlig lidt skræmmende hvor lidt han kendte sine egne ansatte, men med en virksomhed som Hightec Inc. var det umuligt at kende alle.

[Deleted]

Jimmy sukkede opgivende som Cassandra afviste ham. Selvom han godt vidste at hun nok skulle blive god igen, hadede han at være uvenner med hende. Sandheden var at det sikkert nok påvirkede ham en del mere end det påvirkede hende. "Jeg har jo sagt undskyld," argumenterede han lidt barnligt. Han gad bare ikke gå og bruge hele dagen på at spekulerer på hvordan han kunne gøre det godt igen, men han vidste at det var præcis hvad der kom til at ske hvis ikke han fik løst det nu.
Som Sheila kom op til Cassandra så han sit snit til at skynde sig op til hende, det havde nok været mere held end forstand der gjorde at han ikke endte med at vælte i sine snørrebånd eftersom han ikke have bemærket at det ene var gået op. Han trådte på det og var nær faldet så lang han var, men fik på nærmest mirakuløs vis genfundet balancen inden han væltede. Han sendte et akavet smil til de to kvinder. "Hej Sheila." Hilste han akavet og forsøgte at lade som om at han havde haft hele situationen under kontrol.
Desværre var alt han fik et lidt overbærende blik inden han fulgte Cassandra til elevatoren og havde for et kort øjeblik glemt småhakeriet. "Så hvor stor tror du min chance er der?" Spurgte han og tog et par skridt baglæns for at holde øje med Sheila som hun forsvandt ud af syne. Han rettede blikket til Cass og smilede bredt. Det var dog kun midlertidigt som han fik øje på Aaron på vej over mod dem. Han var da sent på den, Cass plejede jo at planlægge sin morgen så hun kunne få et glimt af ham som han gik gennem rummet eller whatever. "Incomming," nåede han lige at hviske inden han var ovre ved dem.
Jimmy kastede et lidt irriteret blik mod ham, hvor var det dog belastende at han skulle se så perfekt ud, hvordan skulle en mand som Jimmy ikke føle sig som luft ved siden af ham. Han sendte Cassandra et svagt grin som manden oveni købet gav sig til at rette på håret og slipset. Helt ærligt hvor perfektionistisk havde man lov til at være?!

[Deleted]

Cassandra foldede hænderne foran sig og studerede den lysende knap med en pil op, som om den var et eller andet form for menneskeligt mirakel. Selvom hun ikke svarede lige med det samme, så hørte hun ham godt. Shiela var en ret køn kvinde og hun var mindst ligeså varmhjertet. Sandheden var at Shiela før havde afsløret for hende at hun var lidt misundelig over hendes forhold til Jimmy, og nu stod hun og overvejede med sig selv om hun skulle fortælle ham det eller ej. Taget i betragtning af deres nylige diskussion, besluttede hun sig hurtigt for at lade være. "Du har ikke en chance," svarede hun tørt og måtte bide sig lidt i læben for ikke at komme til at smile lidt triumferende. En lille del af hende løj nok også for ham, fordi han altid var hendes plan B. Det var ikke ondt ment, men når hun ikke havde andre, så havde hun stadig Jimmy.
Lyden af Aarons velkendte stemme blandede sig med et højt 'kling' fra elevatoren, der fortalte at den endelig havde nået deres etage, men det overhørte Cassandra selvfølgelig fordi hun havde alt for travlt med at lytte til en samtale der med garanti ikke vedkom hende. I frygt for at Jimmy ville gøre hende til grin, så hun ikke på ham og endnu mere i frygt for at afsløre sig selv, gjorde hun alt for ikke at se op på Aaron, selvom hun kunne høre at han stod lige bagved hende. Det lykkedes ret godt til han gik forbi hende, og ind i elevatoren, fordi han åbenbart havde været mere opmærksom end hende. Hun så op og kom for et øjeblik til at måbe. Den mand var mere end almindeligt lækker. "Okay, Cass, tag dig sammen," mumlede hun for sig selv, før hun trådte ind i elevatoren. Pludselig var hun som et lille barn, på første skoledag, livræd og hun havde lyst til at tage Jimmys hånd for trøst, men modstod fristelsen. I stedet lykkedes det hende at fremtvinge et lille smil i Aarons retning. [/b]"Godmorgen, Sir,"[/b] hilste hun og bad til at hendes kinder ikke var så røde som hun havde en mistanke om, de var brændende.

[Aaron Sasha Cockburn]

Aaron havde ingen synlig interesse i de to andre der opslugte hans personlige rum ved deres blotte tilstedeværelse. Når han var i dårligt humør blev hans trang til at have luft omkring sig oftes større og han havde egentlig ikke det store overskud til en elevator-sludder denne morgen. Han så på dem i spejlet med et lettere fraværende blik eftersom hans hjerne stadigvæk svævede omkring den rapport han skulle have skrevet og sendt til Ministeriet for Magi angående episoden.
Det var ikke så tit at Aaron var ude på location eller havde folk derude, det var trods alt det ministeriet var til, men episoden i morges havde skabt så meget påstyr at han havde været nødsaget til det. Han vendte sig mod den blonde kvinde og hendes ven uden at være sikker på om de i det hele taget arbejdede i firmaet eller bare var gæster. Han gik dog ud fra det første eftersom de begge lignede nogen der var på vej på arbejde.

"Godmorgen," hilste han i et lidt fraværende toneleje. Han betragtede kort den anden fyr som lod til at more sig over et eller andet Aaron dog ikke helt havde opfanget hvad var. Hans tanker bevægede sig tilbage til den store kop kaffe. Aaron anså ikke sig selv som en dårlig chef. Han var faktisk temmelig fair i langt de fleste tilfælde, men i et firma med hundredevis af ansatte kunne man ikke huske alle ansigter, der var så mange der kom og gik samt praktikanter, folk fra ministeriet og så videre.
En smule utålmodigt kiggede han på sit ur og afventede blot at dørerne skulle lukke. Han havde et møde om en lille times tid som han også skulle forberede sig til. Det lod bare til at blive en af de morgner.

[Mazikeen Edwards]

Mazikeen havde parkeret sin motorcykel i parkeringskælderen og havde taget trapperne op til indgangshalen, for at finde ud af hvilken etage Aarons kontor var på. Hun havde snakket med en i receptionen, som havde fortalt hende at hun skulle tage elevatoren op til øverste etage og der ville hun finde Aarons kontor. Hun nikkede og smilede venligt til kvinden i receptionen og drejede rundt på de høje stilet hæle på hendes sko.
Hendes blå øjne blev store, da hun opdagede elevatoren var ved at køre fra hende, "Hold elevartoren," kaldte hun til den lille gruppe mennesker som var derinde, før hun satte i løb, for ja det var en kunst hun mestrede på trods af de hæle som var på hendes sko. Hendes accent var tydeligt ikke britisk, men tyk australsk, hvor hun havde boet over halvdelen af sit liv, så det var nok ikke en accent hun bare lige ville slippe af.
Normalvis ville hun have taget trapperne, bare fordi det var gratis motion og hvem elskede ikke lidt ekstra bevægelse om morgen? Maze trænede gerne flere gang i døgnet, hvis hun kunne slippe afsted med det, men hun havde ikke besøgt Aaron på hans arbejde før, så hun ville hellere være sikker på, at hun endte det rette sted.

[Deleted]

Jimmy kiggede med et lidt for sigende blik mod Cass som de endte med at stå i samme elevator som Aaron. Egentlig lignede han en der hvert øjeblik kunne bryde ud i enten hånlig latter over situationens udvikling eller som minimum kaste en lille stikkommentar i Cassansras retning, især fordi han tydeligt kunne se hende strugle med at hele hendes planlægning var skredet. Åh de små fornøjelser i livet.
For ikke at deltage i den akavet stilhed, hvilket han måske skule have valgt eftersom det nok ville være langt bedre end en akavet samtale, besluttede han sig for at fortsætter samtalen fra før, også lige for at understrege sin mandighed overfor Aaron der jo osede så langt væk af mandlighed at det måtte få enhver fyr inden for kilometers afstand til at lede efter deres bortkomne maskulinitet. "Hvad mener du med at jeg ikke ville have en chance? Har du set dét her?!" Han førte hænderne op og ned over sig selv for at indikerer at han mente sig selv i al sin nørdede glory.
Han tav dog hurtigt og spærrede øjnene op da Cass' mod al hans forventning faktisk valgte at snakke til Aaeon. Det var aldrig sket før, ikke i hans nærvær i hvert fald og han var pænt sikker på at det heller ikke var sket udenfor hans nærvær, for så havde han med største sandsynlighed skulle høre om hvordan Aaron så på hende og svarede hende i meget udspecificerede detaljer dagevis efter det var sket. Også selvom det - som nu - hun var et halvhjertet godmorgen tilbage. "Godmorgen," mumlede han tilbage selvom det nok ikke helt havde været henvendt til ham. Han så atter på Cass for at bekræfte hendes reaktion om indre fangirlhed.
Lettere irriteret over fokus var faldet på chefen fremfor ham lod han blikket glide ud over forhallen for at få det sidste glimt af frihed, inden indespæringen i computerrummet de næste 8 timer ville finde sted. Selvfølgelig ikke at han blev rigtigt spærret inde, men sådan kunne det godt føles når man hellere ville ligge og sove derhjemme. Det var her han fik øje på den slanke, mørkhåret kvinde der løb gennem rummet i stilletter så høje at det var et under hun ikke havde brækket begge ankler bare at af gå i dem. I ren refleks og med oppustet bryst nærmes kastede han sig mod elevatordørerne for at forhindre dem i at lukke - hvilket havde været lidt af en overdreven reaktion eftersom de endnu ikke var begyndt på det, men det fik ham ikke mindre til at føle sig som helten i skysovs. Han sendte hende et selvsikkert "selv-tak" blik som han "holdt dem åben" til hun var nået helt frem.

[Deleted]

Som et eller andet lydigt barn, stod Cassandra pludselig med hænderne høfligt samlet foran sig, og sagde ikke en lyd. Hun havde faktisk glemt alt om hvad hende og Jimmy netop havde snakket om, det havde nok alligevel ikke været vigtigt. Duften af hans parfume, satte hende nærmest i en trancelignende tilstand, idet hun forsøgte at lokaliserer nogle af duftene. Den var kraftig - ligesom ham selv, og duftede lidt eksotisk.. undervejs i hendes tanker gik det op for hende hvor tæt han stod på hende siden hun kunne dufte den, det skete ufatteligt sjældent! Desværre var hun tvunget til at skjule sin begejstring, og endnu værre måtte hun modstå sin enorme trang til bare at stå og kigge på ham. Gad vide om han overhovedet vidste hvor lækker han var? Hun bed sig i læben og så op i elevatorloftet som om det var det mest interessante i verden. Man kunne næsten fornemme hvordan hun stod og holdt vejret for ikke at skrige begejstringen ud. Under alle omstændigheder fornemmede Jimmy det i hvert fald. Hun havde glemt alt om at han stod der indtil han gjorde opmærksom på sig selv igen. Hans ilde armbevægelser, drog hendes blik tilbage til ham. I hendes øjne var det højest upassende opføresel overfor chefen, så i stedet for at svare, rømmede hun sig og sendte ham et meget strengt blik, der sagde noget i stil med: 'hvis-ikke-du.holder-kæft-nu-flår-jeg-nosserne-af-dig-og-fordre-dem-til-fuglene'.
Heldigvis for ham fik Aarons 'Godmorgen' hende til at glemme alt om upassende og surhed. Man kunne nærmest se hvordan hendes ansigt lyste op. Det var første gang nogensinde han havde snakket til hende.. hende?! Nu da det virkede naturligt nok, så hun hen på ham. "Ja det er en god morgen er det ikke? De ser godt ud.." plaprede hun men hørte ret hurtigt hvordan det lød. "Frisk.. jeg mener at De ser frisk ud.. Sir," tilføjede hun og rynkede på panden og forsøgte at se alvorlig ud, men hendes bommert havde gjort hendes kinder ildrøde. Igen lod det til at guderne var lidt med hende. Hun bemærkede først kvinden da Jimmy kastede sig hovedkulds mod døren som om det gjaldt hans liv. Hun hævede et slankt øjenbryn og så uimponeret på ham, og videre hen til kvinden der kom løbende. Da hun så hende, havde hun lyst til at grine, ikke ad hende, men af Jimmy. Han sigtede virkelig efter stjerne. "Wow, der blev du virkelig dagens helt i skysovs, hva?" man kunne næsten høre at hun måtte kæmpe for ikke at komme til at grine.

[Aaron Sasha Cockburn]

Aaron kunne ikke lade være med at følge lidt ufrivilligt med i samtalen. Han havde trukket sin mobil tilbage op af lommen da den havde vibreret lige før. Efter at have tastet lidt løs på knapperne rettede han blikket op på næsten medfølende manér som manden forsøgte at overbevise kvinden om at han var hvad pigerne ledte efter i en fyr. Han fik næsten lyst til at grine lidt, men holdt det tilbage eftersom det nok ikke ville være videre professionelt af ham.
Det var ikke så meget det at manden ikke havde hvad der skulle til for at blive beundret, var Aaron ret overbevist om, men han manglede tydeligvis selvtilliden eftersom han følte det nødvendigt at påpege. Ikke at Aaron ville blande sig, det vedkom ikke ham og ærlig talt var han også temmelig ligeglad han havde vigtigere ting at bruge sin hjernekapacitet til.

Hele den aavede situation blev kun gjort værre ved blondinens kommentar. Aarons himmelblå øjne låste sig til hendes i nogle lange sekunder som forsøgte han at gennemskue om hun prøvede at lave en joke med ham. Ikke at han mente at de kendte hinanden nok til det. Han havde mest lyst til at komme med en kommentar om at morgenen bestemt ikke havde startet godt ud, men han kunne ikke rigtigt begive sig ud i forklaringen til dette og ærlig talt havde han heller ikke det mentale overskud til det på nuværende tidspunkt skulle det have været en reel mulighed.
Derfor valgte han at besvare hendes akavede kommentar med et smil der genspejlede hvor mærkelig en kommentar han syntes det var, et af de smil hvor han smilede for at være venlig, men inderst inde var mere i "whaaat?" -mode. Han vidste godt at han så godt ud, men han havde måske ikke forventet at det ville blive bragt på banen af en helt fremmed kvinde klokken bæ om morgenen i en elevator.
Heldigvis blev den ubekvemte stemning brudt - eller værregjort, det var vel som man tog det - da den anden mand på meget dramatisk vis kastede sig mod elevatordørerne som var elevatoren en glubsk dyr hvis kæber han forhindrede i at lukke sig om dem. Han hævede brynene og rettede i stedet opmærksomheden mod kvinden der strøg hen mod elevatoren. Et smil - denne gang oprigtigt - spredte sig på hans læber som han genkendte hende. Mobilen blev atter placeret i lommen.

[Mazikeen Edwards]

Et smil meldte sig på Mazikeens læber, da en fremmede mand stillede sig i vejen for elevatordørerne, skøn det måske var en lidt overdrevet reaktion han kom med. Hun satte sit tempo en smule op, for de ikke skulle vente for længe på hende, men som hun nærmerede sig og fyren ikke flyttede sig, men nærmere lignede en som forventede et syngende telegram som tak, men hendes smil blev større og større jo mere hun nærmerede sig, da hun havde fået øje, på den mand hun anså som en bror. Hun smuttede under den fremmedes ene arm og ind i elevatoren og direkte ind i armene på Aaron, da han tydeligvis også havde set hende. "Hvor har jeg savnet dig," sagde hun, stadig med et smil fra det ene øre til det andet og placerede et kort kys på hans ene kind, før hun slap ham igen. Det var nærmest som at blive genfornet med et familiemedlem - Som ikke var Azazel.
Hun vendte en halv omgang og så mod den fremmede mand, "Nåh ja, tak," lød det fra hende, dog ikke særligt forpustet eller påvirket af den mindre løbetur. Det var jo ingenting i forhold til, hvad hun var vant til. Alligevel var der oprigtig taknemlighed i hendes stemme. Hun havde dårligt opfanget at der var en anden kvinde, til stede i elevatoren og havde det ikke været for mandens dramatiske gestus, så havde hun nok heller ikke bemærket ham. Ikke fordi Maze var et dårligt eller egocenteret menneske, men fordi når hun først havde noget for øje, så var hun meget målrettet. Elevatoren havde hun fået øje på - Målet havde været at nå den. Aaron havde hun efterfølgende fået øje på - Målet var nu at søge den hjælp hos ham, som hun vidste han ikke ville svigte hende omkring.

[Deleted]

Jimmy havde i al stilhed altid set Cassandra som værende en anelse social akavet – ikke at han var bedre selv og ærlig talt var det en af de ting han godt kunne lide ved hende, for det fik også ham til at føle sig mere normal i nærheden af hende i forhold til alle andre. Han bed sig let i underlæben ved hendes blik velvidende om at man ikke krydsede spor med Cass.
Dog mente han ikke at hun havde nogen videre grund til at sende ham det blik med den kiksede måde hun forsøgte at skabe en samtale på. Han måtte faktisk føre den ene hånd op foran munden og tykke lidt i knoerne for ikke at bryde ud i latter.
Herefter var det hans tur til at sende hende et ”oh-no-you-didn-t” -blik.
Men igen var hans opmærksomhed hurtig andetsteds som kvinden kom mod ham med et voksende smil, hvilket han naturligvis gengældte. Hun så virkelig godt ud, en af de piger han ville forsøge at overbevise sig selv om at han var god nok til at score, men uden på nogen måde at være det.
Det næste skete også så hurtigt at han blev efterladt fuldkommen paralyseret som hun smøg sig under hans arm og ind i armene på ingen ringere end Aaron. Hvorfor var det altid Aaron?!. Meget uelegant vendte han sig rundt og stirrede næsten måbende fra kvinden til Aaron, helt ærligt! Det blev også kun til et kejtet smil og et mumlende ”selv tak” som han med ærgerelse måtte indse at han igen havde tabt til ”alfahannen”.
Han så lidt hjælpeløst på Cassandra og følte sig pludselig lige så dårlig til mode som han havde en fornemmelse af at hun gjorde. Han stillede sig tæt ved hende og hviskede så forhåbentlig kun hun hørte det, ”det er ikke vores skyld, smukke mennesker flokkes sammen. Det er en genetisk ting.” Eller det mente nogle folk i hvert at det var fald i nogle af de konspirations teorier han ofte faldt i staver over på youtube.

[Deleted]

Cass så egentlig sig selv som en ret kontrolleret kvinde, hun var normalvis også ret veltalende, men havde en tendens til at plapre uden filter. Hun bemærkede godt hvordan Jimmy han måtte gøre alt for ikke at bryde ud i latter, selvom måden han stod og bed i sin hånd å, virkede utrolig afslørende. Hendes kinder var ildrøde, hun kunne mærke dem brænde, og håbede inderligt at der ikke var andre som bemærkede det. Blikket slog hun væk fra Aaron og bed sig flovt i læben. De stod allesammen i stilhed indtil kvinden indhentede dem, dukkede sig under Jimmys arm og gik direkte ind i Aarons. Cass fulgte hende med blikket. Hvis ikke det havde været for Aarons lidt for oprigtige smil, ville hun nok have synes det var sjovt at se Jimmys meget skuffede udtryk, dog stod hun selv med lidt åben mund og stirrede på de to.
Selvfølgelig var Aaron sammen med en kvinde med patter på størrelse med meloner og et dukkeansigt ingen virkelige mennesker kunne efterligne. Begge deres ansigtsudtryk måtte være uvurdelige. Hun tog sig selv i at stirre mere på kvinden end på Aaron pludselig, alene for at finde alle hendes ikke-eksisterende fejl. Hun studerede kort sig selv i spejlet bagved og tog notits af hendes bryster der virkede minimale ved siden af af, og lidt for almindelige udseende. "Smukke mennesker? Hun ligner en dukke," hviskede hun i hans ører, meget lavt så hun var sikker på at det ikke ville blive bemærket. Hun ville lyve hvis Aarons totale mangel på opmærksomhed på hende, ikke skuffede hende meget. "Er det bare mig eller er denne her elevaturtur umådelig lang?" spurgte hun og foldede armene hen over brystet som et stædigt barn der ikke havde fået sin vilje.

[Aaron Sasha Cockburn]

Aaron ville nok have moret sig en smule over den tydelige skuffelse i den anden mands ansigt som Maze sneg sig under hans arm og ind i de arme Aaron holdt åben for hende. Han var ikke den store krammer, men for enkelte personer gjorde han dog undtagelser. Maze var en af de få som han ikke havde det underligt med at kramme, det var en normal gestus imellem dem.
Ret hurtigt mistede han den i forvejen ikke specielt store interesse for de to medpassagerer i elevatoren og rettede i stedet opmærksomheden mod veninden.
"Jamen i lige måde," svarede han i et varmt tonefald der ikke blev brugt særlig ofte på arbejdspladsen. Endelig fik han en distrahering for morgendagens problemfyldte begivenheder - lige hvad han havde brug for.
Der lød et lille mekanisk "pling" og dørene lukkede i hvorefter elevatoren satte i bevægelse. "Jeg var ikke klar over vi havde en aftale i dag," indrømmede han, han var nu ret sikker på at de ikke havde et aftalt møde, for han var egentlig ret god til at holde styr på sine ting og aftaler. Derudover havde han jo folk til at hjælpe sig med den slags.
Med et afslappet blik betragtede han hende lidt, "så hvad skyldes æren?" Han var ikke helt sikker på om det var en sag der kunne debatteres i dette selskab, men han var også ret sikker på at hun ville sige fra hvis det var tilfældet. "Havde jeg vidst du ville kigge forbi havde jeg sørget for at stille en ekstra kop kaffe." Hans assistent var god til at sørge for at han havde en stor kop kaffe klar på bordet når han mødte ind. Ærlig talt følte han sig heller ikke helt som et rigtigt menneske før han havde fået sin kaffe. Det var en af de få vaner han ikke var speciel stolt over, mest fordi det gav gule tænder og en modbydelig ånde - noget der ikke spillede så godt med hans ellers perfekte udseende. Selvfølgelig var hans tænder kridhvide og ånden blev reddet af hans storforbrug at minttyggegummmi, men det ændrede jo ikke på at det i sig selv var en dårlig vane.