An ordinary monday

[Mazikeen Edwards]

Maze vidste udmærket godt, at mange (især kvinder) som mente hun var en 'trussel', men sandheden var, at det eneste som var falsk ved Maze, var hendes bryster. Hun havde selvfølgelig også make-up på og alle hendes tatoveringer gav hende et typisk biker-chick look. Hun var vant til alle fordømmende, hun blev også mødt af dem på sit arbejde.
"Tak, min egen," sagde hun med et stort smil, og havde glemt alt om manden som havde holdt elevatoren for hende og den fremmede kvinde som de også var i selskab med de næste par minutter, som det tog elevatoren at køre op til den etage de skulle af på. Hun førte en hånd igennem det lange mørke hår. Hun ville gerne snakke med Aaron alene, hun vidste at han var den eneste som ville kunne hjælpe med det her. Hun rystede lidt på hovedet, så det mørke lange hår, dansede let omkring hende, "Nej, det har vi heller ikke, men jeg håbede lidt, at du måske kunne klemme mig ind?" spurgte hun og så på ham med sine bedende, blå dådyr øjne.
Hun slog blikket lidt ned, da han spurgte hvad æren skyldtes. Aarons bror havde været den første auror på stedet, da Maze havde meldt sin onkel for mordet på hans kone, efterfølgende var hun blevet utrolig gode venner med de to brødre og følte sig mere som en søster til dem, end en veninde. "Azazel," svarede hun og slog blikket mod den lille skærm over elevatordøren, som viste hvad etage de var nået til.
Hun vendte dog hurtigt blikket tilbage på Aaron, uden at bemærke overhovedet, at de to øvrige passager stod og hviskede. Hun viftede lidt med den ene hånd, "Det skal du slet ikke tænke på, det er helt okay," forsikrede hun og sendte ham et nyt smil, hun havde drukket en kop kaffe inden hun var taget hjemmefra og hun drak helst ikke for meget af det, da hun ligesom Aaron, ikke ønskede gule tænder eller dårlig ånde, desuden var hendes hjemmelavet juice sundere.

[Deleted]

Jimmy havde en ret god ide om at Cassandras opståede had til den nyankommene var at hun følte sig truet, som blev hendes ikke eksisterende chance hos Aaron kun bekræftet af hvor godt han tog iod hende. Han følte sig da også selv en smule overset i alt dette her. Hvorfor lod begge kvinder til at være så optaget af Aaron. Ham og hans maskuline elegance.
Det var ikke så tit at Jimmy følte han fik chancen til at udpege Cassandras jalousi overfor andre kvinder, ikke lige så tit som hun udpegede hans åbenlyse jalousi over Aarons perfekhed, så naturligvis kunne han ikke bare lade chancen passerer. "Jealous much?" Hviskede han derfor tilbage med et lidt for tilfreds smil malet stort i hele hans ansigt. Åh det var en god følelse.
På trods af at han ikke kunne dy sig for at kommenterer på det med sin lidt hånlige kommentar, havde Jimmy faktisk altid set Cassandra som værende en fantastisk smuk kvinde. Hun havde så meget at sin udstråling i sin charme, det var bare synd at det ofte blev overset over hendes lidt nørdede udstråling. For at være ærlig passede det ham måske lidt for godt, for alene tanken om at hun skulle finde sammen med en anden fyr nagede ham stadigvæk, hvilket gjorde hendes obsession med Aaron så perfekt, de vidste jo begge godt at hun aldrig ville have en chance hos ham.
Når det så var sagt kunne Jimmy da ikke undgå at kaste et lidt diskret interesseret blik på kvinden. Han havde en bred smag når det kom til kvinder, nogen - inklusiv Cassandra - valgte at kalde det desperation, imens andre - som han selv - valgte at kalde det at være fordomsfri. Skulle sandheden frem havde han ikke været sammen med nogen kvinder siden bruddet med Cas. Han havde forsøgt en enkelt gang, men det havde ikke været nogen succes og hun havde endt med at smide ham ud fordi han måske kom til at kalde hende Cas i stedet for hendes navn.
En tanke slog ham som han betragtede de andre to der slet ikke lod til at bemærke dem mere end man bemærkede elevatorvæggen, han opsnappede nok lidt mere af deres samtale end han var ment til, men han lod som ingenting. "10 pund på at de hygger sig på kontoret." Hviskede han mod Cas med et djævelsk smil på læben.

[Deleted]

Det irriterende spejl der nærmest var obligatorisk i mere moderne elevatorer, lev re hurtigt genstand for Cassandras had. Selvom hun hver morgen, egentlig synes at hun gjorde noget ud af sig selv, så hun kedelig ud i forhold til den unge pige, der nu stod under hans stærke arm. Hun skulede i hendes retning, og håbede ikke det blev for åbenlyst. Det værste var at det vidst bare morede Jimmy. "Vel er jeg," vrissede hun lavt og undgik helt at kigge på ham. Faktisk kiggede hun bare på døren og ventede på det næste 'pling'. Hvorfor skulle de også helt op på øverste etage? Det her var bare så typisk hendes liv.
Hun børstede lidt fiktiv skidt væk fra hendes nederdel og fugtede læberne med tungepidsen i håb om at gøre sig bare lidt bemærket.. eller i det mindste bare holde sig beskæftiget så hun kunne fylde den lange ventetid ud med et eller andet. Ud af øjenkrogen bemærkede hun til gengæld godt hvordan Jimmy ikke kunne lade være med at kigge på pigen. Hun så lidt fra den ene til den anden. "Men det er der vidst en anden der er," bemærkede hun tørt. Det gjorde langt fra hendes humør bedre. Jimmy var den eneste mand som hun altid vidste hun havde i baghånden, tanken om at han skulle være sammen med en anden, var irriterende for hende, alene fordi hun følte at han var hendes redning.
"Måske det bare er hans søster?" foreslog hun håbefuldt, eller bare naivt. Det lignede ikke engang hinanden, og Aaron virkede desuden lidt for glad for at hende, hvorimod han ikke engang kendte hendes navn, selvom hun var den der ofte bragte hans kaffe, og andre tog credit for det, selvom hun planlagde hele firmaets skema, og dermed hans, selvom hun gik og trak i trådene, for at holde det hele kørende - det var ikke fair! "Vi skal af næste gang," hun vidste godt at Jimmy ikke behøvede at hun annoncerede det, men hun havde aldrig glædet sig så meget til at komme ud.

[Aaron Sasha Cockburn]

Aaron fulgte slet ikke med i hvad de to andre i elevatoren foretog sig, han havde kun øjnene på Maze. Hun var som en lillesøster for ham og han ville vitterligt gøre alt for ham. Derudover vidste han at hun aldrig forsøgte at udnytte hans ham i forbindelse med de muligheder han havde gennem sit job, hvis hun søgte hans hjælp her var det alvorligt. Igen smilede han mod hende. Et smil som kun de færreste blev mødt med. Det venlige smil der nåede helt op i de himmelblå øjne og fik dem til at fremstå langt mere varme og imødekommende end autoritære og hårde som de ellers normalt lod til at være.
"Jeg kan vel godt udskyde dagsplanen en lille smule." Funderede han ud i rummet. Han var ikke meget for den slags, punklighed stod meget højt på hans liste over ting han gik meget op i, men familie- og venneproblemer lå bare lige den tand højere.

Aarons blik blev hurtigt mere dystert igen, han lagde en hånd på hendes skulder og forsøgte at fange hendes blik. "Jeg forstår." Var alt han tilføjede til det. Han forstod udemærket situationens alvor og han var mere end villig til at hjælpe. Derudover var det en samtale der skulle tages bag lukkede døre og ikke her midt i elevatoren med to fremmede der ikke var involveret i sagen.
"Ellers må jeg sende bud efter en kop til dig." Tilbød han og ført nu rettede han blikket imod de andre to lige tids nok til at se dem kigge i deres retning. Stod de og snakkede om dem eller havde det været tilfældigt? Han var ikke helt sikker og havde det ikke godt med hvis de stod og fik de forkerte ideer.
Han gik ufattelig meget op i sit arbejde og ville ikke have at der skulle spredes nogle dumme rygter fordi han stod og havde en samtale om at rykke tidsplanen med en flot pige. Han rømmede sig lidt og lod det kølige blik lande på den lyshårede kvinde. "Kan jeg hjælpe jer med noget?" Spurgte han så med hævede bryn.

[Mazikeen Edwards]

Aaron og hans bror, var nogle af de få mennesker i verden, som vidste hvad Maze havde været i gennem og som stadig stod ved hendes side og stod klar til at gribe hende, hvis hun faldt. De to mænd var som brødre hun aldrig havde fået, for hende. Hun ville gå igennem ild og vand for de to, og hun vidste det samme galt den anden vej rundt. Hun så ind i hans varme blå øjne, med sine egne klare blå, "Tak, jeg skal nok gøre det kort," lovede hun, stadig uden at så meget som overveje at skænke de to øvrige elevatorbrugere en tanker eller et blik.
Hun vidste godt, at mange dømte hende udelukkende på grund af hendes udseende, men hun havde helt fra barnsben af, lært at være ligeglad med hvad andre mente og tænkte om en. Hun vendte blikket mod Aaron da hun mærkede hans hånd mod sin skulder, men vendte ganske kort efter blikket videre ned mod gulvet. Det var virkelig ikke en samtale hun havde lyst til, at tage i offentligt rum, men hun havde brug for Aarons hjælp til at holde sig selv sikker og ikke mindst dem hun boede hos.
Hun viftede lidt med den ene hånd, "O-kay en hurtigt kop kaffe," sagde hun med et varmt smil over sine læber. Hun havde dog på ingen måder opfanget, at de fremmede stod og snakkede om dem eller kiggede over mod dem, før Aaron selv stillede dem et spørgsmål. Hun vendte da også blikket mod dem, men tog sig ikke rigtigt tid eller interesse til at studere dem nærmere, men flyttede i stedet for blot vægten fra den ene fod til den anden og lagde de slanke, tatoveret arme over kors, dog med et let smil på læberne.

[Deleted]

Jimmy betragtede de to andre så diskret som muligt, men uden det store held. Et kort øjeblik var han næsten sikker på at Aaron opdagede at han stirrede på dem. Det var mærkeligt, han skulle ikke til at få det forkerte indtryk. Medmindre Mr. Perfekt faktisk var til fyre. Åh hvor ville det være priceless, udelukkende fordi at ingen kunne være så perfekt uden at have en bagside. Massemorder, homoseksuel, hermafrodit alt ville glæde ham, bare ikke perfekt.
Han smielde morende ved Cassandras benægtelse. I hans øjne havde hun dog intet at være jaloux over. Ja kvinden var flot. Nej hun var smokin' hot som man sagde, men Cassandra var virkelig også en flot pige. Nej hun var måske ikke lige så tynd og brillerne gav hende et lidt nørdet udseende, men hun var virkelig en naturlig smuk kvinde og når hun så på Aaron med det blik hun engang havde set på ham med, så ja, så blev han ærlig talt lidt jaloux. Hans trøst lå bare i at vide at hun aldrig ville have en chance ved ham.
"Mig? Tager du pis på mig? Ja selvfølgelig er jeg jaloux, han ligner en freaking Marvelsuperhelt og damerne falder for ham på stribe. Selvfølgelig er jeg jaloux." Hviskede han lidt ophidset tilbage.
Det varede dog kun et halvt sekund før han igen var faldet ned og kunne fnise lidt overbærende over Cassandras ynkelige forsøg på at forklare deres relation. "Ja du har nok ret, det var hårfarven der afslørede dem ikke sandt?" Han smilede bredt mod hende og så på elevatoren der nærmede sig deres stop. Endelig.
Da Aaron henvendte sig til dem lyste Jimmys ansigt op i hvad Cassandra måtte genkende som problemer. Et stort smørret smil bredte sig på hans læber og han rettede ryggen, "Ja faktisk," begyndte han ufortrødent. "Vi stod lige og snakkede om den åbne stilling som personlig assistent De burde ansætte hende til." Han svingede armen omkring hende og gav hendes skuldre et kort klem som han trak hende et pas skridt nærmere mod de andre to før han slap hende. "De burde virkelig overveje at ansætte hende Sir. hun laver altid perfekt kaffe og hun er meget punktlig og ansvarsbevidst." Jimmy vidste meget vel at Aaron ikke havde slået noget op om at søge en assistent, men hvor kunne det være fedt hvis Cass blev hans insider, så kunne hun grave alt skidtet op omkring Aaron.

[Deleted]

Cassandra så hurtigt væk igen og blev rød i kinderne. Hun havde en bange anelse om at Aaron havde nået at fange dem i at stirrer på dem. Hvad der gjorde situationen bare lidt værre, var at hendes hud var bleg nok til at hun ikke kunne skjule sin rødmen. Hun rømmede sig lidt og stod i pinlig tavshed og lyttede til Aaron og kvindens samtale. Normalt prædikede hun til Jimmy om hvor uhøfligt det var at lytte til andres samtaler, men nu kunne hun ikke helt lade være.
"Jeg ved hvad du mener. Hun ligner en af Victorias engle. Klart at han falder for hende," svarede hun lidt bittert. Hun undgik bevidst at se i elevatorens spejle, hun havde ikke lyst til at blive mindet om hvor ordinær hun så ud. Faktisk var der endda mange der engang havde synes at hun havde været heldig at score en mand som Jimmy.. indtil de havde lært ham at kende i hvert fald, og fundet ud af at hans intelligens niveau ikke helt fulgte med hans gode udseende.
Bare for at være sikker, så hun endnu engang fra kvinden til Aaron, og konstaterede hurtigt at hendes forsøg på at undskylde deres relation var naiv. Hun sukkede og slog blikket ned. Om få sekunder var denne her mareridtsstur slut, den kunne desuden heller ikke blive værre.
Aarons dominerende stemme fik hende til at se måbende op. Hendes hjerte slog så hårdt at hun ikke kunne svare. Det var nok første gang han havde sagt andet end 'hej' til hende. Automatisk så hun hjælpeløst over på den anden kvinde til stede, som om at hun skulle bringe hende nogen trøst. Hendes svælg føltes tørt som sandpapir. Det tog hende et par lange sekunder før det gik op for hende hvad Jommy lige haft sagt, med den største selvtillid. Hun kunne være faldet om på stedet, men i stedet for, vendte hun sig om og kiggede på ham med et chokeret og bebrejende blik. "Vent! Hvad?! Nej vi gjorde ej.. beklager Aar.. Mr. Cockburn.." hun vendte sig mod ham og holdt hænderne overgivende op, som for at sige at hun slet ikke var en del af den der. "Det er jo skørt," hun grinte overdrevet. Nu var det ikke kun hendes kinder, men hele ansigt og hals der var rødmalet af skam. "Ikke at han tager fejl, jeg laver fantastisk kaffe, og jeg ermeget punklig og ansvarsbevidst, for ikke at tale om struktureret, professionel, veltalende og effektiv... men altså det er jo skørt," gentog hun og grinede. Elevatoren stoppede endelig og afgav et 'kling'

[Aaron Sasha Cockburn]

Han nikkede blot da Maze sagde at hun ville gøre det kort. Havde hun brug for det tydede han dog gerne formiddagens møder for at få styr på hendes situation - familie kom altid først og hun var som en lillesøster for ham. "Dejligt, det er altid dejligt at have selskab til morgenkaffen." Faktisk var han mest typen der lige skulle vågne med en kom kaffe før folk skulle begynde at snakke til ham, men med Maze var det anderledes.
Det var rart som tankerne om den stressende morgen var begyndt at ligge sig lidt. Han vidste godt at det ville blusse op igen så snart Mazikeen var ude af døren og de daglige opgaver samlede sig, Måske han skulle tage ud og vandre en af dagene, bare lige rejse væk over weekenden, måske tage op og vandre i det skotske højland han drømmede sig kortvarigt væk. Det var som regel det han gjorde når arbejdet var ved at vokse ham over hovedet. En god vandretur langt væk fra elektronik og hverdagens bekymringer. Når han drog afsted på den slags ture var det med telt og uden mobil. Den var simpelthen for distrahernede, han havde tryllestaven med som backup hvis der skulle ske noget uventet, men han havde endnu ikke haft brug for den på sine ture skønt han altid pressede sit held til det yderste.

Alt dette blev dog druknet i forvirringen omkring den åbne stilling som han ellers var ret sikker på han ikke havde. Så måtte der være sket en fejl fra sekretærens side for han manglede ikke nogen assistent, skønt hende han havde, eller hun agerede både sekretær og assistent, vidst nok snart gik på barsel og han havde overvejet at sætte en vikarstilling op. Han hævede et bryn og så fra den ene til den anden. Dette her forekom ham en kende besynderligt.
I et korot sekund overvejede han muligheden. Mest fordi at han på den måde kunne undgå at skulle gennemgå først et jobopslag - som han nok ærlig talt ville lade sekretæren/assistenten stå for selv, men derefter kom alle ansøgningerne der skulle gennemgås - og der kom ofte rigtig mange da alle gerne ville op i toppen - og derefter samtalerne. Ville det være hundrede procent fair at ansætte hende udenom alle andre? Nej nok ikke, men det var fordelen ved at være chef, hvem skulle stoppe ham.
Der lød et pling som tvang ham tilbage til virkeligheden og dørene gik op med et "wush" der stod ingen på den anden side og hele situationen endte ud i at blive temmelig akavet. Han så ned af den tomme gang og så tilbage til Cassandra. "Udmærket. Hvis du kommer med op skal jeg bedømme om dine kaffekundskaber rækker." Et meget svagt smil kunne tydes i den ene mundvig. Selvfølgelig skulle han lige se hende an, men at starte som hans stikirent-pige ville være en god måde hvorpå han kunne bedømme om hun havde hvad der skulle til og om han kunne holde ud at være i rum med hende over længere tid - for det var en af kravene. Hun virkede ret ordinær, men det gjorde ham nu ikke så meget hun skulle trods alt være hans assistent ikke hans boodycall.

[Mazikeen Edwards]

"Morgenkaffen? Den drak jeg for snart to timer siden, men yeah, klart," svarede Maze en smule drillende, men hun drak også alt for meget kaffe, det var en af hendes mange afhængigheder, selvom de fleste af dem var i den sundere del af skalaen. Maze vidste godt hendes dag kun lige var begyndt, men hun gad omvendt heller ikke at stresse, det fik man rynker af hvilket på ingen måder var noget hun ønskede.
Hun vendte sin opmærksomhed mod de to fremmede, da de svarede på Aarons spørgsmål og begyndte at snakke om en åben stilling han havde smidt op. Hvad vidste hun, det kunne ligeså vel være sandt, som det kunne være noget den fremmede mand stod og fandt på, på stedet. Hun havde et arbejde, som hun var virkelig glad for, så det var ikke fordi hun havde følehornene ude efter et nyt. Hendes blik gled dog lettere elegant op og ned af den fremmede kvinde. Hun virkede ikke som typen, som fik helt vildt meget opmærksomhed i byen, men det betød jo selvfølgelig ikke, at hun ikke kunne lave god kaffe og var et ordensmenneske. Man skulle jo ikke dømme folk på deres udseende.

[Deleted]

Jimmy sendte kvinden et knap så diskret blik og nikkkede så anerkendende til Cassandra. “Ja lige på dét punkt kan man vel ikke bebrejde ham.“ Svarede han med et lettere drømmende udtryk i ansigtet. Sørgelig som han var kunne han faktisk godt lide at se modeshowet når det kom i fjernsynet. Ikke at han interesserede sig den fjerneste smule for mode, men når pigerne skulle fremvise undertøjet..jep det var det hele værd!
At sige at Jimmy ikke morede sig en lille smule over situationen ville være løgn, han var ikke typen som blev forlegen særlig let til gengæld var han heller ikke særlig god til at se når han tydeligvis forværrede en situation frem for at gøre den bedre. Som Cassandra begyndte at kludre rundt i det grundet hendes pludselig plads i "den varme stol" kunne han ikke lade være med at se morende og næsten triumferende på hende. Han havde lige skaffet hende en samtale med Aaron. Selv tak.
Åh dette her havde været hele elevatorturen værd hvor var det dog underholdende. Jimmy var ikke helt sikker på hvorfor han havde sagt det, jo han ville gerne have en insider ved Aaron, men i hundrede procent ærlighed havde han jo aldrig troet på at det ville virke. Ikke før Aaron faktisk godtog det.
Denne gang var det Jimmys mund der gled op i et perfekt o. Han stirrede måbende fra Cassandra til Aaron og tilbage igen. Elevatorens døre skulle til at lukke igen efter den længere pinlige tavshed som selv Jimmy havde opfanget, i refleks svingede han armen ind foran så den atter gled op. “Nå..jamen så ses vi bare til frokost.“ Kommenterede han og sendte Cassandra et bredt smil skønt han indvendigt var ved at losse sig selv i røven for at have givet hende muligheden for at komme tættere på Aaron. Selvfølgelig burde han være glad på hendes vegne og selvfølgelig ville hun aldrig have en reel chance hos chefen, men alligevel, han brød sig ikke om tanken om at hun kom til at lære Aaron bedre at kende.
Han trådte ud af elevatoren og så rundt på de andre, to i for at give dem en afskedshilsen, “mr. Cockburn,“ han forsøgte ikke at fnise barnligt over efternavnet og formåede også kun lige at lade være hvilket Cass nok med lethed ville kunne gennemskue. “My lady,“ dette var naturligvis henvendt til kvinden med tatoveringerne han bukkede elegant som var han en ridder der tog afsked til prinsessen. Desværre for Jimmy gled hans taske ned fra skulderen i denne proces og som han forsøgte at gribe den i luften fik han - med ægte Jimmy-held - fat i bunden så alt indholdet blev spredt ud i gangen i samme sekund som elevatordøren gik i.
Han rettede sig op med et let suk og gav sig til at samle inholdet op fra gulvet. I hans hovede havde det set så elegant ud. Måske han skulle anskaffe sig en rygsæk i stedet.

//out

[Deleted]

Stemningen i elevatoren var blevet utrolig intens pludselig. Cassandra så lidt afventende fra den ene til den anden og tilbage igen, i håb om at nogen snart ville sige noget, ellers var der en helt reel chance for at hun ville begynde at plapre, fordi pinlig tavshed gjorde hende virkelig utilpas. Hendes blik landede på kvinden lige i rette øjeblik til at se hendes vurderende blik, og hun måtte virkelig bide sig selv hårdt i tungen for ikke at komme til at sende hende et vredt blik. Bare fordi hun var en babe, og kunne charmerer sig ved hjælp af sit udseende, betød det ikke at hun var mindre værd!
Det gav et lille sug i maven idet elevatoren stoppede, og dørene gik op, men ingen rokkede sig ud af stedet.
Hun så på Aaron med et chokeret blik og var fuldstændig mundlam. Flere gange forsøgte hun at sige noget, men endte med bare at tie igen, indtil Jimmy endelig brød stilheden. "Ehm... ja, det gør vi," fik hun frem med lidt svag stemme. "Naturligvis Mr. Cockburn," hun knugede sin taskerem lidt hårdere mellem sine fingre og betragtede Jimmy stie ud af elevatoren med angst i blikket. Nok var han irriterende, men han havde en tendens til at berolige hende når hun blev nervøs. Hans lille, kiksede stunt ville normalvis havde fået hende til at grine, men hun så bare på ham som om hun ikke rigtigt registrerede hvad der skete. Dørene gik i igen, og efterlod hende alene med de to. Hun hadede at hun skulle føle sig mindre værd, men hun kunne ikke helt lade være. Hendes blik gled ned i til gulvet, og hun sagde ingenting, nu var det lidt som om hun var brudt ind i en af deres private stunder. Hun rømmede sig lidt og talte sekunderne til dørene gik op igen, men de føltes uendelig lange, og så var det netop der skete det, hun altid frygtede i den form for tavshed. "Såeh.. er der andet jeg kan gøre for jer..Dem, altså I to ud over at lave kaffe?" spurgte hun og så lidt fra den ene til den anden. "Vidste I for øvrigt at kaffebønnen faktisk er en frugt? Og at koffeinen påvirker udskillelsen af dopamin i hjernen, sådan at man bliver i bedre humør?" hendes smal falmede langsomt. Åh gud, hvorfor gjorde hun altid det her?!

[Aaron Sasha Cockburn]

Han så på Maze med hævede bryn, "du har et problem, det ved du godt ikke?" Han kendte hende godt nok til at det faktisk på ingen måde undrede ham at hun allerede havde drukket sin første kop kaffe, og sandsynligvis flere end den ene.
Aaron betragtede manden som han forlod elevatoren, der havde været et eller andet underligt over måden han havde sagt hans efternavn på, men Aaron havde ærlig talt ikke tildelt det nok opmærksomhed til at opfange hvad det var.
Han fortrak heller ikke en mine som manden bukkede sig ned og hældte hele indholdet af sin taske ud på gulvet som dørene gik i. Okay, en lidt sær type, men derfor kunne han jo godt være en god arbejder. Aaron havde i sin tid selv godkendt Jimmy eftersom han var blevet bosted i at hacke sig ind på systemerne, men Aaron så så mange forskellige mennesker i sin dagligdag at han ikke huskede alle sine ansatte.

Efter dørene gled i forsatte elevatoren mod toppen og Aarons opmærksomhed blev rettet mod hans, muligvis, nye assistent. Hun lod til at være en ganske normal kvinde, igen måtte han erkende at han ikke var sikker på hvilken afdeling hun var ansat i på nuværende tidspunkt. Det ville selvfølgelig være lettest hvis hun var magiker, men var hun muggler kunne gan trods alt stadigvæk bruge hende frem til hans nuværende assistent kom tilbage.
"Hvordan har du det med papirarbejde og holde styr på en kalender?" Besvarede han hendes spørsmål med et nyt. Det var trods alt også noget af det jobbet krævede. Nu var det ikke fordi at det var specielt optimalt at holde jobsamtale på vej op med elevatoren med en "udefrakommende" som Maze i selskabet, men hun spurgte jo selv og det var jo heller ikke ligefrem en original jobsamtale.
Hendes plapren om kaffe fik ham kort til at sende Maze et lidt spørgende blik som for at spørge om hun havde nogen anelse om hvad kvinden snakkede om, men han genvandt hurtigt fatningen. "Interessant." Sagde han lettere toneløst, "Hvad var dit navn?" Han huskede ikke om hun havde nævnt det, men mente ikke at have hørt det.

[Mazikeen Edwards]

Maze trak let på den ene skulder, "Det er vel kun et problem, hvis man gør det til et," svarede hun og blinkede let til Aaron. Ja okay, hun havde allerede fået to kopper kaffe, men man skulle jo også have seks om dagen, sorte, sagde de kloge hoveder i hvert fald.
Hun måtte derimod bide sig i læben, for at undertrykke et barnligt grin, da elevator-fyren sagde Cockburn. Åååh det efternavn altså. Hun rømmede sig kort, for at dække det. Hun måtte dog hæve begge øjenbryn i en overrasket gestus, da manden henvendte sig til hende, kun for efterfølgende at vende alt indholdet fra sin taske ud på gulvet og dørene lukkede. Maze var ikke helt sikker på hvordan hun så ud i hovedet, men det var langt fra fordi hun var imponeret. Hun vendte blikket mod Aaron, og pegede mod elevatordøren, "Skal vi bare.. Du ved.. Lades som om det ikke skete?" spurgte hun og blinkede et par gange med øjnene for at snappe ud af det igen.
Lige som Maze troede at det ikke kunne blive mere mærkeligt, åbnede den fremmede kvinden munden, og bum, det hele blev mere mærkeligt. ".. En frugt? Waow.." sagde hun og prøvede på bedste manér at virke imponeret over denne ny indtaget viden som med al sandsynlighed var glemt igen om fem minutter, og trak på skulderne med et 'ingen-anelse-blik' retur til Aaron, før hun førte en hånd i gennem det lange mørkebrune hår.

[Deleted]

Cassandra var nervøs men ikke dum, hun var god til at opfange stemninger og følelser, og hun bemærkede ret hurtigt at de to så på hende som om hun var sindssyg i bogstavelig forstand. Det gav hende lidt samme følelse som i sin skoletid, hvor de øvrige elever tit havde kigget på hende som de gjorde ligenu. Hendes blik gled ned mod hendes fødder igen. Nu savnede hun pludselig Jimmy, mest fordi at han havde en fantastisk evne til at pådrage sig opmærksomhed, så hun kunne være mere anonym.
Der lagde sig igene n tung stilhed i elevatoren der synes at være en af de længste ture hun nogensinde havde været. Hun fik lidt fornyet mod da Aaron spurgte ind til hendes navn. Det var da et ret uskyldigt samtaleemne. "Det er Cassandra, Sir," svarede hun og trak lidt prøvende på smilebåndet. Der var et eller andet der generede hende over at de talte om Jimmy. Godt nok kunne de være hårde mod hinanden, men når det virkelig gjaldt passede de også på hinanden. "Han er altså god nok... Jimmy mener jeg. Jovist er han lidt klodset og er lidt frontallaps-skadet, men han er god nok, specielt til sit arbejde," hun indså igen at det nok var lidt malplaceret, men hun havde behov for at de skulle vide det. Hun slog blikket ned igen. "Det synes jeg bare at I skulle vide," bemærkede hun.
Cass rømmede sig lidt og tvang blikket op. De var snart på den rette etage heldigvis. "Helt ærligt Mr Cockburn? Jeg siger nogle sære ting når jeg bliver nervøs, og jeg er muligvis ret ordinær, men jeg lover dig for at jeg bliver den bedste sekretær du nogensinde har haft. Jeg er organiseret, jeg har et godt overblik, jeg er aktiv og fleksible, folk kan lide mig, de fleste i hvert fald, og jeg siger altid hvad jeg mener," hun så ham direkte i øjnene som om det var en jobsamtale og følte sig pludselig meget stærk selvom hendes hjerte hamrede derudaf. "Uh, og jeg er ret god med teknik!" tilføjede hun og lyste op i et smil, som om det var en brilliant ting der lige var kommet til hende.

[Aaron Sasha Cockburn]

Aaron stirrede kort på Maze og rystede så let hovedet, "Nej...nej, deeet...det er faktisk bare et problem." Han skar en grimasse som gjorde det ellers altid professionelle ansigt en smule mere menneskeligt at se på. Aaron var ikke typen der jokede rundt og lavede upassende kommentere når hans ansatte var i nærheden, det var en side af ham som kun hans venner eller familie kendte til. Han kunne godt lide at distancerer sig fra sine ansatte på den måde.
Uden at kigge på Maze svarede han hende en kende lavmeldt, "ja, det tror jeg vil være bedst for alle parter." Især for manden det skete for. Det havde været akavet at overvåge og sansynligvis endnu mere akavet for ham at være midtpunkt i.

Da kvinden - som Aaron kort efter fandt ud af hed Cassandra - gik i forsvar overfor sin kollega, kunne han ikke lade være med mentalt at tage hatten af for hende og måden hun stillede sig op for ham. Det var ikke mange der turde gøre den slags med Aaron, han havde hørt at det var fordi han var meget intimidernede, hvilket nok også var sandt når alt kom til alt. "Jeg tror ikke at jeg indikerede at han ikke skulle være dygtig." Bemærkede Aaron ne smule skarpt. ikke fordi han ville træde på hende, men fordi hun havde givet ham modspil og det altid vakte hans interesse. De blå øjne var ikke fjendtlige, men de var gennemtrængende som udfordrede han hende uden ord til at give igen.
Han betragtede hende som hun snakkede om sig selv og i samme nu som hun blev færdig lød endnu et pling og elevatoren holdt atter stille hvorefter dørerne gik op. Aaron sendte hende endnu et lidt langtrukkent blik og trådte ud på den lyse etage uden at svare hende. Her blev de mødt af en høj slank blondine. "Ms. Banning, dette er min nye assistent," han gjorde en gestus med hånden mod Cassandra, så forstod hun vel at han havde godtaget hende. "sæt hende ind i tingene og kontakt hendes nuværende afdeling og informer om at hun arbejder for mig nu." Hans stemme var kontant og direkte. Blondinene skævede tvivlsomt til Cassandra inden hun mumlede et "ja sir". "Jeg er på mit kontor hvis der skulle være noget og...Cassandra, jeg forventer at få min kaffe bragt ind indenfor de næste 10 minutter." Hun havde vidst ikke givet sit efternavn så han måtte jo holde sig til fornavnet skønt han ikke brød sig om at bruge fornavne til sine ansatte, det gjorde tingene for personligt til hans smag. "Skal vi?" Han førte Maze ind på kontoret og lukkede dørene efter sig.


//OUT