Alcohol is not always a friend

[Deleted]

Efter Lucas havde fået hjulpet Dorran i seng, hvor han havde fået bakset både sko og skjorte af, havde han sat en spand ind ved sengen også, bare lige for en sikkerheds skyld. Derefter han havde hentet Love ind fra haven igen, og selv gået i seng. Oprydningen efter hunden måtte vente til dagen efter, det havde han ikke lige haft overskud til. Han var da også faldet hurtigt i søvn.
Han sad lige nu ved sit spisebord, med en kop kaffe, noget morgenbrød og dagens udgave af Profettidende. Han hadede egentlig den avis, udelukket fordi det var Tyler som styrerede den. Tyler og Seth lå nok cirka lige højt (hvilket var øverst) på Lucas' top ti liste over folk der hellere end gerne måtte tage en båd og sejle ud af denne verden.
Han vendte dog blikket mod Love, da hun reagerede på, at Dorran stod op. Lucas sukkede lidt, han vidste godt, at det her nok ikke ville blive den bedste dag i hans liv, men han kunne ikke holde til det mere. Han rejste sig derfor og gik mod værelset, hvor han bankede let på døren, før han skubbede den op. "Godmorgen," sagde han i et roligt smil, "Vil du ha lidt morgenmad?" spurgte han og så lidt på Dorran.

[Deleted]

Dorran havde hverken set spanden før han var vågnet næste morgen eller haft behov for den. Han tog sig til hovedet idet han var kommet ud af sengen da han virkelig følte at han var ved at dø. Han følte hans hoved vejede 10 tons, mindst og sikkert endda også mere, men det var ikke fordi han var dårlig. Bare helt enormt træt. Dorran havde intet imod Profettiende. Heller ikke den nye avis der var kommet. Dorran havde så heller ikke rigtigt nogen som han ikke kunne li hvis han skulle være ærlig. Han var ikke en person der bare sådan lige hadede andre. ”Godmorgen” sagde han med et let smil da det var det bredeste han kunne komme til lige nu. ”Jo tak. Jeg vidste ikke du var blevet helt far agtig Lucas” sagde han en anelse drillende da han virkelig ikke vidste præcis hvor godt han ramte lige nu. Han var trods alt ganske overbevist om at det var Joey der var hans far og ikke Lucas. Heller ikke selvom han var sikker på hans held ville være Lucas. Lucas gjorde klogt i først at sige til ham at det var hans far før efter morgenmaden for Dorran ville blive så sur at han ville gå.

[Deleted]

Lucas havde ingen idé om, hvordan han skulle få fortalt Dorran, at han var hans far. Den ene side af ham, sagde så også, at det ville være en virkelig dårlig idé, at fortælle ham det, men den anden side af ham, mente også bare, at Dorran havde ret til, at vide det, og han var efterhånden så stor, at han burde have fået det af vide for lang tid siden. Lucas havde jo bare ikke følt sig klar til, at være far. Ikke at han følte sig meget mere klar på opgaven nu, end han havde gjort dengang, så var jo alligevel blevet ældre, og han havde fået flere børn efter Dorran.
Et lidt halvhjertet skævt smil meldte sig på hans læber, "Jeg er 30 år, Dorran, far til seks børn, med fem forskellige kvinder. Det er nok på tide, at jeg begynder at opfører mig lidt som en far, syntes du ik?" spurgte han ganske roligt, og klappede let på Dorrans ene skulder, hvorefter han forlod Allisons værelse og gik mod køkkenet igen. "Hvad kunne du tænke dig, at spise?" spurgte han og tog så en tår af sin kaffe. Han havde heldigvis fri i dag, men han regnede med, at Kaya ville komme forbi senere, når hun var færdig med at undervise.

[Deleted]

Dorran ville blive rasende. Ikke fordi han havde gemt det for det kunne han sådan set godt leve med for han forstod jo godt at Lucas ikke ville have et barn som 13 årig. Det var lige før han kun selv havde været et barn på det tidspunkt. Nej det var mere det at der var gået så lang tid som der var. Han havde sagtens kunne håndtere det da han var yngre og nu var han 17 år og det var virkelig sent at finde ud af at den person man havde set som sin bror faktisk var ens far. Han var trods alt virkelig glad for Lucas som en form for ven så han ville hurtigt tilgive ham igen. ”Så ligesom du prøver på at lege far til Allison eller hvad så skal du også til at lege far over for din egen bror?” spurgte han med et ganske dybt suk og rystede ganske let på hovedet af ham. Det var han slet ikke op på lige nu. ”What ever. Overrask mig” sagde han med et ganske let nik da han trods alt ikke vidste hvad han havde af mad og ikke havde. Han ville ærlig talt bare have noget fed mad der kunne tage den dvaskhed han havde i sin krop. Han var ikke spor glad for den. Han ville trods alt også gerne ud og træne senere da han skulle være fit for fight til sine næste kæmpe. Han gik trods alt op i sin krop på en anden måde end Lucas gjorde det.

[Deleted]

Lucas vidste godt, at han burde have været ærlig overfor Dorran for mange år siden, men han havde altid haft den opfattelse, at Dorran var ligeså glad for hans bedsteforældre som forældre, som Lucas selv var. Plus han vidste, at han ville skylde Dorran en lang forklaring som blandt inkludere, at han skulle fortælle, hvad der var sket dengang, hvorfor hans mor ikke var der.
Han vidste godt, det var noget rod det hele, for han så jo Dorran både som sin søn, sin bror og sin ven, og han ønskede ikke at ødelægge det bånd der var i mellem dem, og det var han virkelig bange for, ville være konsekvensen af sandheden. "Kommer du ik lige ind til bordet og sidder?" spurgte han og kløede sig atter en gang i nakken, uden at svare på Dorrans spørgsmål.
Han nikkede lidt og forsvandt så ud i køkkenet. Der gik lidt før han kom tilbage med et glas smoothie og en skål med yoghurt i, med nogle hakket nødder drysset hen over. Godt nok var Lucas ikke den helt store kok, men han spiste altid sundt og det havde han altid gjort. Han stillede skålen og glasset på bordet foran Dorran, og satte sig så på en stol overfor ham i et suk. "Dorran, jeg.." han tav lidt. Han kunne dårligt få ordene over sine læber.

[Deleted]

Dorran var så heldigvis i en alder hvor man faktisk godt kunne være nærmest ven med sit barn så det gjorde det lidt nemmere, men han ville være utrolig vred på Lucas i starten når han fandt ud af det. Nu var Dorran så også bare virkelig glad for sit bånd med Lucas selvom han ikke ønskede ham som far. Mest af alt fordi han var bange for at ende som ham og det havde han ikke spor lyst til.

Han nikkede ganske let til om han ikke ville komme over for at sætte sig og træk stolen ud for at sætte sig ned. Han bed sig ganske let i læben for det lignede ikke Lucas at svare sådan og kunne mærke hans hjerte begyndte at banke hårdt imod hans brystkasse. Hvorfor reagerede Lucas sådan på at han spurgte om han skulle til at lege far overfor sin storebror?

Dorran begyndte at spise idet Lucas kom med maden og så op fra sin mad da Lucas begyndte at snakke. Han sagde ingenting. Han afventede bare hvad det var Lucas havde at sige. Han kunne ikke sige hvad han ellers skulle sige. Han vidste et sted han ikke havde lyst til at høre om hvad end Lucas havde at sige.

[Deleted]

Lucas havde det virkelig svært ved hele situationen. Mest af alt fordi han frygtede, Dorrans reaktion. Han vidste dog samtidig godt, at han ikke kunne holde det hemmeligt for altid, selvom det efterhånden havde lykkes ham, at gøre det i 17 år. Han prøvede dog, at smile til Dorran da han så op fra sin mad, men det var ikke nemt.
"Du ved godt, at du er adopteret ik? Men der er vidst aldrig nogen af os, som har været helt ærlige overfor dig.." begyndte han og kørte sin ene hånd i gennem det næsten sorte, korte hår. Hvordan skulle han få det her sagt? Han havde aldrig selv taget kontakt og fortalt et af sine børn, at han var deres far. Allison havde været syg, og han havde doneret sin ene nyre til hende, men der havde det været Isadora som havde fortalt Allison, at Lucas var hendes far.
Han kunne ikke bare få Dorrans mor til, at fortælle ham, hvem hans far var, da hun ikke levede mere. "Jeg er ikke din storebror, Dorran.. Jeg ved godt jeg skulle have fortalt dig det, for lang tid siden, men.. Ja, jeg er nok lidt en vatpik på det her punkt. Dorran, jeg er din far," han hørte sine egne ord kommer over sine læber, men det virkede bare så urealistisk.

[Deleted]

Dorran havde slet ikke blevet noget nær så vred hvis han havde vist at Lucas var hans far i en noget yngre alder. Det var han i hvert fald ganske sikker på. Det var bare ikke tiden lige nu at vide det når alt det med Aya også roddede rundt i hans hormonfyldte hjerne. ”Jeg ved godt jeg er adopteret tak og jeg er også ret sikker på at jeg har forældre i den her familie siden jeg faktisk er blevet taget i den” sagde han med et dybt suk bare for at sige at Lucas var bare en lille smule luret. Han var jo heller ikke helt dum. Heller ikke selvom mange mente at teenage bare ikke var den skarpeste kniv i skuffen. Dorran tog en bid mere af sin mad og nåede da også kun lige at synke den inden Lucas sagde hvad det var han ville sige. ”Du er hvad?” spurgte han vredt og rejste sig op fra bordet inden han tog fat i sit glas inden han smed det ned i gulvet. ”Din store damning idiot! Tror du jeg er helt dum eller hva? Jeg vidste godt det var enten dig eller Joey, men hvis jeg skal være damning ærlig havde jeg faktisk håbet på at det ikke var dig” sagde han vredt og skubbede stolen på plads ganske vredt og begyndte at gå rundt for at finde sine ting. Han skulle ikke så meget som et sekund være længere hos Lucas. Det var både sikkert og vist. ”Vatpik er slet ikke ordet din damning kujon. Du kan godt lege far til Allison, men du kan ikke tage ansvaret for din egen søn og hvis jeg kan regne rigtigt med din klamme alder så er jeg sikkert også din første. Ved du hvad? Jeg havde tilgivet dig hvis du havde sagt det for mange år siden da jeg godt kan regne ud du kun var 13, men nej nej.. Hr. Klammesen vil heller stikke sin pik i alle mulige tøser i stedet for at indrømme han er ens far” sagde han med et dybt suk og fik fundet sine ting inden han fandt sine sko og begyndte at tage dem på. Ej hvor han dog bare skulle væk der.

[Deleted]

Lucas havde aldrig været god til, at tage ansvar og slet ikke, når det kom til børn. Han mente for det første, at det primært var kvindens ansvar at beskytte sig, selvom han godt vidste at det var mindst ligeså let for en mand og han gjorde det da også gerne, hvis kvinden ikke havde mulighed for det. Men han mente til gengæld også, at hvis en kvinde så blev gravid, så skulle manden have mindst ligeså meget, at skulle have sagt. Han nikkede lidt, "Det har du også.. Eller i hvertfald din far.." det sidste kom som en mumlen. Lucas vidste jo godt, at Dorrans mor var blevet slået ihjel, da han havde været helt lille, hvilket havde været årsagen til, at Lucas' forældre havde taget Dorran til sig, som var han deres.
Det gav et sæt i både Lucas og Love, da Dorrans vrede udbrud lød og kort efter glasset som gik itu, da han kastede det. "Love, kurven, nu," kommanderede Lucas og pegede mod soveværelset, hvor hunden meget uvilligt gik ind. Han så overrasket på Dorran, over den måde den unge mand reagerede. "Dorran, sæt dig ned, så vi kan snakke om det," prøvede han i en forholdsvis rolig tone, da han godt vidste det ikke ville nytte noget, hvis han også begyndte at hidsige sig op. Dorran kunne ligeså godt have taget glasset og kastet direkte i hovedet på Lucas. En smerte direkte i hjertet, skød i gennem ham, da Dorran sagde han hellere ville have haft Joey som far. Lucas blev nærmest helt dårlig, rent fysisk, bare ved tanken. Hans hjerte hamrede, ikke fordi han var bange for Dorran, for det var han ikke, men fordi det gjorde ondt indeni, at se Dorran reagere sådan.
"Vil du i det mindste lade mig forklare, Dorran? Det har jo ikke været for sjov, at jeg ikke har sagt noget, og i det mindste har du også som den eneste haft mig i dit liv lige fra du blev født," forsvarede han sig en smule med. Han ville ikke stoppe Dorran. Ville han gå, så måtte han gå, ellers var han bange for, at gøre det meget værre end det allerede var nu. "Ja, jeg var kun 13 år, jeg var på ingen måder klar til at være far, det var jeg heller ikke for fem år siden, og det er jeg stadig ikke, og det bliver jeg heller ikke bare. Der er forskel på, at være far og tage ansvar," sagde han og sukkede lidt, mens hans kørte sin ene hånd i gennem sit næsten sorte hår. "Uanset hvad, Dorran. Vil du gå nu, så værsgo, men tag susenetværket, der er sgu langt til Skotland fra England. Du skal bare vide, at når du er klar, så skal jeg nok give dig en forklaring," sagde han. Hans hjerte sad nærmest helt oppe i halsen på ham, og han vidste allerede nu, at det her ville ende med en bytur som han senere ville fortryde.

[Deleted]

Dorran sukkede bare ganske lavt da han trods alt godt selv kunne regne det ud. Det var jo ikke fordi han var spor dum. Han var 17 år. Han kunne godt ligge to og to sammen. Han sagde intet til at Lucas bad hunden om at gå i kurven da han trods alt godt kunne forstå det. Det var ikke sundt for den at være i nærheden af en der gik og kastede med ting. ”Jamen jeg vil ikke snakke om det din pikslikker. Hvor svært er det at forstå?” spurgte han ganske rasende og skubbede til sin tallerken der heldigvis ikke kom længere hen over bordet end til at mangle nogle få cm fra at den faktisk også ville glide ned over kanten. Dorran ville kun blive mere arrig hvis Lucas faktisk begyndte at hidse sig op. Så ville hans hjerne for alvor kortslutte og det ville ikke gøre noget godt. ”Av jeg er damning heldig at have dig i mit liv. Jeg ville faktisk heller undvære” sagde han vredt og bankede sin hånd ned i bordet hvilket gav ham et kraftigt stød igennem hånden inden han var begyndt at finde sine ting. ”Så har du vel for helvede hørt om kondom eller tror du selv du er for cool til den slags? Selv jeg bruger den slags og det har jeg da vist bestemt ikke fra dig. Det er den slags ansvar selv en 13 årig kan finde ud af at tage og så er jeg da pisse ligeglad med om det nedsætter din nydelse. Så slap du for både mig og mine 5 andre søskende” sagde han med et fnys og tog fat i døren for at åbne den dog uden at gå ud af den. Han smækkede døren i foran sig da Lucas begyndte at snakke om han skulle tage susenetværket. ”Hvem damn siger jeg tager tilbage til skolen? Huh? Der går den pige som jeg ikke må date for min far ligesom. Har du hørt om at bruge andet end det hoved i mellem dine ben?” spurgte han ganske vredt og så sig om blot for at sikre at Love ikke var i nærheden. Det var jo ikke fordi han ville skræmme den lille hund. Han ville virkelig slet ikke have Lucas i sit liv som det var lige nu.

[Deleted]

Lucas sukkede lidt, han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige. Han tog blot imod Dorrans raseri udbrud, da han ikke rigtigt følte, at han kunne gøre så meget andet. "Det er ikke svært, at forstå. Jeg forstår godt, hvis du ikke vil snakke med mig mere, jeg siger bare, at hvis du en dag får brug for det, så er jeg her," sagde han og prøvede stadig at forholde sig i ro, selvom han godt kunne mærke, at det gjorde ondt som bare pokker. Måske det havde været en fejl, at fortælle Dorran sandheden? Han lod blot sit blik følge tallerken som gled hen over bordet, uden at sige noget til det.
Det stak ufatteligt meget i Lucas' hjerte, at høre Dorran hellere ville være foruden Lucas i sit liv, end at have ham som far. Det gav da også et mindre sæt i ham, da Dorran bankede sin hånd mod bordet, men igen valgte Lucas blot, at lade den unge dreng komme ud med sine argartioner, og ikke sige noget til det. Så længe han ikke begyndte, at slå på Lucas eller Love, så kunne ting og møbler altid blive erstattet.
Han sukkede lidt, "Det har ikke noget at gøre med beskyttelse, Dorran. Jeg ville ikke være foruden nogen af mine børn, hverken dem jeg har kontakt til eller dem jeg ikke har. I har hver især været med til, at gøre mig til den jeg er i dag. Det har ikke noget at gøre med, nydelse eller kondomer. Der findes andre midler mod graviditet, men ligesom kondomer, så kan de også fejle," sagde han stadig i en nogenlunde rolig tone, han ville ikke blive sur på Dorran, det ville jo ikke hjælpe nogen.
Han rystede lidt på hovedet, "Jeg siger ikke du ikke må date hende, Dorran, jeg ber sig bare om at passe på dig selv, okay? Jeg vil ikke se dig såret, og jeg ved York'erne har en tendens til, at såre folk omkring dem," forklarede han sig, selvfølgelig ville han aldrig gå ind og direkte sige til Dorran at han ikke måtte være sammen med den pige han nu ville, men han ville gøre hvad han kunne for, at spare ham for hjertesorgen. Den havde Lucas jo trods alt selv prøvet, og det var bestemt ikke noget han ville igennem igen.

[Deleted]

Dorran ville så også kun blive mere rasende hvis Lucas forsøgte at dæmpe ham. Nu han var han så også bare teenager så det var måske ligeså meget det. Også selvom han normalt ikke var en aggressiv en af slagsen. Måske også ligeså meget fordi han faktisk havde sin quidditch. Det gjorde trods alt næsten ligeså meget som et anger mangement kursus. I hvert fald hvis man spurgte langt de fleste. ”En dag du så kan ligge og drømme om for den vil aldrig ske” sagde han vredt og sendte ham et sæt dræberøjne for han regnede faktisk virkelig lidt med at han aldrig ville snakke med Lucas igen. Også selvom han godt et sted vidste han ikke ville kunne holde sig væk for evigt. Det var virkelig bedre at tage sandheden og Dorran ville komme tilbage end at skyde det længere og længere væk. Det ville blot gøre tingene endnu værre. Dorran ville så heller ikke ty til vold og da slet ikke på et dyr. Lucas var noget andet og kun hvis han nærmede sig ham. Ellers ville han ikke. Det var der trods alt ingen grund til. Dorran var trods alt ikke voldelig anlagt
”Og hvis du ik vil være foruden dem så burde du måske have sagt det til mig for nogle år siden i stedet for at hylde mig ind i en løgn om du var min bror. Jeg kan godt se man venter, men jeg er 17. Du ku ha sagt da jeg var 15 og så endda med et bedre resultat. Godt du elsker Allison højere end mig din nar” sagde han irriteret og tog igen fat i døren. Han følte virkelig Lucas holdte mere af Allison end ham selv. Og Dorran havde endda altid været i hans liv. ”Og hvis jeg bliver såret så har jeg et hjerte. Det er mere end du har. Farvel Lucas” sagde han hårdt og åbnede døren for at lade den smække hårdt i. Ikke at han ville være der et sekund længere.


//Out