Late Night Out...

[Kaya Elisabeth Hansen]

Det som Kaya havde det sværrest ved, ved Elliott var nok, at han til tider kunne være så svær at finde ud af. Men på den anden side, så var hun det jo nok også selv, selvom hun selv bestemt mente, at hun var blevet langt bedre end hun havde været. Hun havde fået sig et godt job som hun virkelig brændte for. En lejelighed og en kæreste. Hun følte hun havde styr på sit liv.
Hun smilede roligt til ham, "Godt nogen gør det," svarede hun og lod en hånd glide i gennem det lange blonde hår. Hun interesserede sig ikke rigtigt for omverden. Den havde damnet så mange ting op for hende, at hun efterhånden var ligeglad med den.

Hun så lidt på ham, da han sagde han havde kvalme, "Svagdrikker," sagde hun i en drillende tone, hun fik sjældent tømmermænd eller kvalme af druk. Men nu var hendes hjerne og krop nok også en del mere vant til det, end Elliotts var. Hun havde drukket første gang som 15 årig og derfra havde det blot taget fart.
Hun vendte blikket imod ham med et lille smil på læberne, som han stillede sig ved siden af hende op af køkkenbordet hun havde sat sig op på. Hun tog blidt fat i hans skjorte og trak ham hen til sig, og lagde armene om nakken på ham, "Da du friede til mig, havde du så nogensinde troet, vi ville ende sådan her?" spurgte hun roligt og så ham i øjnene. Selv havde hun faktisk troet, at de ville have klaret den og det havde været skulle være dem for altid.

[Deleted]

Elliott smilede til hende: "Jeg er da ikke svagdrikker, jeg er bare fornuftig" rettede han hende, det var jo fordi han ikke drak så ofte, Elliott var bare ikke typen der gik i byen på den måde, han var nok mere et familie menneske der helt kedeligt blev hjemme og passede sig selv, det kunne ham bedst finde sig tilpas med.
Hendes spørgsmål, fik ham til at vende blikket i mod hende, inden han et langt øjeblik stirrede ud af vinduet imens han prøvede at tænke sig om, lige sådan omslutte sine tanker med de alkohol mængder han havde indtaget, for det var ikke noget han havde tænkt over længe.

"Det tror man vel aldrig rigtigt når man frier til nogen" sagde han og trådte i mod hende som han mærkede hendes hænder på sig: "Men tingene går jo ikke altid som man håber de vil" sagde han ærligt.
Nautrligvis ville han aldrig havde friet tl hende i en million år hvis han havde troet at de to ikke skulle være sammen, og det havde han da især regnet med nu hvor de havde Timothy og jo egentligt kunne have været en familie. Men tingene var damnet up og de havde bare været alt for uvenner over alt for mange itng.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya grinte let, "Hvis du allerede har kvamle nu, så er du lidt svagdrikker," sagde hun med et smil på læberne og blinkede til ham. Hun ville ønske hun kunne være en del af Timothys liv, men hun vidste godt, at det var hendes egen skyld, at det ikke var sådan, at tingene hang sammen i virkeligheden.
Det var egentlig heller ikke noget, som Kaya selv havde tænkt over længe. Både fordi det jo efterhånden var længe siden, at de var gået fra hinanden, men også fordi, at hun jo var blevet kærester med Lucas efterfølgende, og på den måde, nok var kommet videre og over Elliott.

Hun måtte dog indrømme, at med alkohol i blodet i så stor en mængde, som hun havde lige nu og generelt det savn, hun havde haft til Elliott, så kunne hun godt mærke, at hun nok ikke var så meget ovre ham, som hun egentlig havde gået og troet. Et lille smil meldte sig på hendes læber, som han trådte imod hende. "Desværre ikke, nej," medgav hun.
"Fortryder du? Altså at du friede til mig?" spurgte hun, som hun lagde sine hænder mod hans skuldre. Hun vidste godt det var dumt, at stå så tæt på ham, selvom hun jo teknisk set stadig sad på køkkenbordet. Hun nussede ham ganske bildt i nakken, og mærkede lysten til, at kysse ham melde sig i hende igen, selvom hun ikke gjorde det.

[Deleted]

"I know" sagde han roligt, det gjorde ham nu ikke noget og han gik ikke så meget op i det. Alt det med byture og alkohol var jo ikke hans stil, han syntes det var hyggeligt nok engang imellem, men sådan i det store hele, var det ikke noget han rigtigt gad bruge tid på.
Hendes mange spørgsmål undrede ham en kende, og dog var han sikker påa t det var meget godt for dem at snakke om det, de havde jo aldrig helt snakket om de mange ting.
De var bare gået igennem livet og have forsøgt at lukke øjnene for de mange ting der var foregået omkring dem.

"Næ, det var jo rigtigt på det tidspunkt" sagde han, han var da glad for at de ikke var blevet gift når det nu skulle gå sådan her, for Elliott var nok lidt gammeldags og var man først gift, jamen så blev man ikke skilt.
Han havde jo også troet de to skulle være sammen forevigt, men der var nok bare kommet et punkt hvor Elliott ikke rigtigt følte han kunne mere, og han kunne mærke at han havde brug for luft, hvilket han jo dengang også havde fået.
"Tiden ændre tingene" sagde han i en let skuldertrækning, lettere kunne man vidst ikke sige det.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Et roligt smil meldte sig på Kayas læber, "Er du meget dårlig?" spurgte hun i en bekymret tone, hvilket ellers var en tone man kun meget sjældent, hørte fra hende. Men lige Elliott ville nok altid være et ømt punkt for hende, uanset, hvor lidt hun så end ønskede, at indrømme det.
Hun kunne selvfølgelig kun snakke på sine egne vegne, men lige nu, var det faktisk virkelig rart, at få sat ord på alle de ting, som var sket i mellem dem. Selvom de ikke snakkede direkte om det, så var det her måske en samtale, som på trods af alkoholen i deres blod, måske ville kunne føre et fornuftigt sted hen.

Hun bed sig lidt i læben og vendte blikket ned mod gulvet, hvorefter hun nikkede lidt. "Yeah.." sagde hun stille, før hun vendte blikket tilbage på ham, "Jeg er ked af, at jeg ikke bare var ærlig overfor dig, fra starten af, Elliott," indrømmede hun med et mildt træk på skulderne.
Hun nikkede lidt, "Heldigvis gør mennesker det samme," sagde hun i et lille smil, og hoppede ned fra køkkenbordet, stadig med hænderne mod hans skuldre, da hun mistede balancen en smule, fordi hun trods alt stadig var ret fuld. Folk ændrede sig jo hele livet i gennem og heldigvis for det da. Hun lod sine hænder glide ned fra hans skuldre og satte dem så i siderne på sig selv. "Ehm.. Kan jeg låne en t-shirt, at sove i?" spurgte hun så og grinte let, da det var en smule underligt, at spørger ham, om sådan noget.

[Deleted]

"Nej slet ikke, jeg skal bare ikke drikke mere" sagde han i et smil, han havde ikke tænkt sig at kaste op eller noget og han var heller ikke ved at gå i gulvet, han skulle bare lige have styr på sig selv og måske også huske at det der med at drikke alkohol, ikke va rså sjovt som det havde været engang.
"Det er fortid Kaya, vi behøver ikke snakke om det" sagde han i en rolig stemme og rystede roligt på hovedet. De havde jo snakket om tingene før, Elliott havde svært ved at stole på hende, hun var brae ikke typen der skulle være i et forhold, hun var typen der skulle ud i byen.

"Ja selvfølgelig" sagde han og flyttede let på sig som hun hoppede ned foran ham og han smilede roligt til hende. Hun ville altid betyde noget helt specielt for ham, men han var ikke sikker på om det var klogt af ham at springe ned af den vej igen.
"Kom" sagde han og gik ind i mod stuen, og videre ind til soveværelset, hvor sengen som Tim havde også stod, det var underligt ikke at have drengen i huset: "her" sagde han og kastede en mørkeblå t-shirt i mod hende, som han havde fundet i skabet..

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya smilede lidt mens hun nikkede roligt, "Okay, bare du ikke ender med, at kaste op," sagde hun i en drillende undertone og blinkede til ham. Der havde hun dog selv været mange gange, dog ikke lige nu. Lige nu var hun bare i-godt-humør-fuld, hvilket var det bedste stadie af fuldskab, hvis man spurgte hende.
hun smilede roligt til ham, "Det ved jeg godt," sagde hun, bare fordi det var fortid kunne de vel godt snakke om tingene? Det var nu ikke fordi hun ville sidde og have en eller anden lang samtale og dyb samtale om deres fortid. Men det var vel okay, at indrømme, hun faktisk var ked af, at hun ikke havde været ærlig overfor ham?

Hun gik med ham gennem stuen og ind til soveværelset. Først bemærkede hun ikke barnesengen, men der var jo også rimelig mørkt. Hun greb t-shirten han kastede til hende, "Tak," sagde hun og smilede til ham. "Vil du underholde mig på altanen mens jeg ryger?" spurgte hun.
Hun vendte sig om, så hun stod med ryggen til ham, for at tage bukserne og blusen af, ikke fordi hun havde noget, som han ikke havde set før, det var nok nærmere bare af respekt. Hun trak så t-shirten over hovedet, og vendte sig mod ham igen. Det var virkelig underligt, at låne tøj af ham igen, det havde hun jo gjort mange gange, da de havde været kærester, det var jo meget normalt. Men lige nu var det faktisk ret underligt, at stå i hans soveværelse iført hans t-shirt.

[Deleted]

Elliott grinede kort: "Det gør jeg ikke" forsikrede han, heldigvis havde han aldrig kastet op af alkohol, godt nok kunne han ikke drikke meget, men der var dog en grænse for hvor latterlig han behøvede at være, og hvor ynkelig. Desuden vidst ehan hvornår han skulle holde op med at drikke mere, og det var cirka nu.
"Nej ellers tak" sagde han og smilede, han var ikke til rygning, Elliott var bare alt for afslappet til sådan noget, det lugtede klamt og va rikke noget han havde lyst til at være i næærheden af: "Du kunne også bare lade være med at ryge også sidde i sofaen med mig?" sagde han i et smil.

Han gik ind i stuen og smed sig i sofaen som hun begyndte at skifte tøj, overvejede et øjeblik om han burde tænde TV*et, men der var alligevel ikke rigtigt noget han havde lyst itl at se. For nu var han bare så glad for den afslappede stemning der var sammen med Kaya.
Elliott var egentligt ligeglad med at hun røg, så længe han ikke skulle kysse på hende. Elliott var måske lidt en dengse, men det var jo også det der gjord ehan havde styr på sit liv, og han var egentligt ganske tilfreds med det liv han havde fået stablet på benene.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Godt," sagde Kaya i et mildt grin, hun var selv godt fuld, så hun var ikke sikker på, at det ville ende helt godt, hvis først han kastede op. Hun var dog også selv ret god til, at stoppe mens legen var god. Det var nok en af de ting hun savnede mest ved stofferne, der var ingen tømmermænd, men hun havde stadig ikke rørt dem siden, dengang med Ramon.
Hun smilede lidt til ham, "Jeg ryger altså ikke fast, det er kun fordi jeg har drukket," sagde hun og lod en hånd glide i gennem det lange blonde hår. Hendes lunger ville slet ikke kunne holde til, hvis hun røg fast og samtidig dansede så meget som hun gjorde. Hun levede sådan set i det store hele ganske sundt.

Som hun havde fået skiftet tøj, stillede hun sig i dørkarmen mellem soveværelset og stuen, og lænede sig lidt op af den, med et smil på læberne, som hendes blik hvilede på ham. Hun bed sig lidt i læben, da han spurgte om hun ikke ville sidde i sofaen sammen med ham i stedet for at ryge.
Hun nikkede lidt og gik i mod ham og satte sig i sofaen, "Må jeg sidde op af dig?" spurgte hun med et roligt smil, hun ville hellere spørger og være sikker, end hun ville ødelægge den hyggelige stemning som var i mellem dem lige nu. Desuden så ville hun hellere have han sagde nej, end at han ville bede hende om, at flytte sig. Også fordi hun havde så lidt tøj på lige nu, som hun havde.

[Deleted]

Elliott var egentligt glad for han var bumpet ind i Kaya igen, hun var godt selskab og desuden så kendte de jo hinanden ganske godt, Elliott orkede alligevel ikke at bruge en hel aften på at snakke om sin yndlingsfarve og hvor han voksede op som barn, nogengange virkede sådan nogen ting bare så ligegyldige.
"Arh... Det er da altid noget... Det lugter sådan" sagde han i et grin, han kunne slet ikke tage røg og den slags, han havde en god ven der røg, og Elliott kunne ikke sidde op af ham når han først tændte op for den ene smøg efter den anden.
Hvorfor folk fik sådan en vane gik over hans forstand.

"ja selvfølgelig" sagde han roligt, og tog s alligevel fat fjernbetjeningen og tændte på et random program, Elliott var for fuld lige nu til helt at fokuserer på hvad der foregik inde i TV'et og han endte med bare at sidde og soppe lidt i sin egen verden
Et øjeblik tænkte han det måske var bedre bare at gå i seng, men alligevel endte han med bare at blive siddende, han orkede ikke engang tanken om at rejse sig op og bevæge sig ind i seng, han var for fuld til at gennemtænke det lige nu.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya grinte let, mens hun nikkede, "Det gør det virkelig," medgav hun med et varmt smil på sine læber. Hun røg kun når hun var fuld eller hvis hun var sammen med Lucas og han var stresset. Der var dog ingen af dem som røg fast. Hun ville gerne bare passe en smule på sin krop og hun ville gerne være i god form og kunne holde det.
Hun smilede lidt, da han gav hende lov til, at sidde op af ham, hvilket fik hende til at løfte hans arm, og sætte sig op af ham, hvorefter hun lagde hans arm omkring sig, og hovedet mod hans skulder. Det var rart at mærke ham tæt på sig igen, selvom det her jo var fuldstændigt uskyldigt.

Hun lagde en hånd på hans mave og smilede lidt for sig selv. Duften af ham så tæt på, satte gang i en masse minder og gamle følelser i hende. Hendes fulde hjerne blev dog distraheret da han tændte fjernsynet, hvilket nok var meget godt, da hun virkelig havde haft lyst til, at kysse ham.
Hun ville bare ikke ødelægge det nu, hvor de langt om længe faktisk kunne snakke sammen og hygge sig, uden nogle sure miner eller andet. "Vil du helst have jeg sover på sofaen eller?" spurgte hun og drejede hovedet, så hun kunne se på ham og sendte ham et lille smil. For pokker han var tæt på, og hans læber var helt utroligt fristende.

[Deleted]

Elliott var glad for Kaya, hun var en sød pige og selvom han ikke kunne finde på at lave et move på hende, så var han ikke sikker på hvad han ville gøre hvis hun gjorde det samme. Elliott havde væert skuffet over hende så mange gange, og alligevel så holde han jo utroligt meget af hende.
Elliott huskede alle de ting med Jayden... og ja... Han orkede faktisk ikke at tænke tilbage på det, dte gjord eham nok bare mere deprimeret end det gjorde noget som helst andet for ham.

"Det bestemmer du" sagde han afslappet, han havde ikke noget i mod hvis hun ville sove ved siden af ham, de var jo trods alt gode venner og det kunne de jo godt blive ved med at være, om ikke andet.
Elliott stirrede ind i TV'et hvor der var et eller andet program om folk der gik på jagt. Mugglere var mærkelige nogengange, Elliott kunne slet ikke forestille sig at gå på jagt og den slags, han syntes ærligt det lød kedeligt. Ligeosm hans far der altid synts han skulle tage med ud og fiske.
Elliott gad ikke fiske, han havde gjort det en gang, og det var dog den kedeligste dag i hans liv.

[Deleted]

Elliott var glad for Kaya, hun var en sød pige og selvom han ikke kunne finde på at lave et move på hende, så var han ikke sikker på hvad han ville gøre hvis hun gjorde det samme. Elliott havde væert skuffet over hende så mange gange, og alligevel så holde han jo utroligt meget af hende.
Elliott huskede alle de ting med Jayden... og ja... Han orkede faktisk ikke at tænke tilbage på det, dte gjord eham nok bare mere deprimeret end det gjorde noget som helst andet for ham.

"Det bestemmer du" sagde han afslappet, han havde ikke noget i mod hvis hun ville sove ved siden af ham, de var jo trods alt gode venner og det kunne de jo godt blive ved med at være, om ikke andet.
Elliott stirrede ind i TV'et hvor der var et eller andet program om folk der gik på jagt. Mugglere var mærkelige nogengange, Elliott kunne slet ikke forestille sig at gå på jagt og den slags, han syntes ærligt det lød kedeligt. Ligeosm hans far der altid synts han skulle tage med ud og fiske.
Elliott gad ikke fiske, han havde gjort det en gang, og det var dog den kedeligste dag i hans liv.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya havde ikke planer om, at der skulle ske noget mellem dem, men på den anden side, så havde hendes planer alligevel aldrig holdt stik. Ikke andre end den drøm hun altid havde haft om, at blive danselærer, hvilket var lykkes for hende langt om længe, selvom det egentlig var ret ungt, at hun var blevet det.
Hun ville altid have et blødt punkt for ham, det vidste hun godt, og hun ville nok aldrig nogensinde kunne sige nej til ham. For selvom hun måske ikke ville indrømme det, så elskede hun ham jo stadig, selvom hun prøvede, at glemme sine følelser for ham, så var det svært, især fordi de jo havde været forlovet og hun virkelig var ked af, at det var gået så galt som det var mellem dem.

"Men nu spurgte jeg dig, hvor du helst vil have mig," sagde hun med et roligt smil på sine læber. Hun vidste inderst inde godt, at hun ikke ville kunne lade vær med bare, at putte sig ind til ham, hvis de skulle sove i seng sammen, men det var der jo heller ikke noget forkert i, i hendes hoved i hvert fald, selvom hun var kærester med Lucas.
Hun flyttede blikket fra ham og tilbage til fjernsynet. "Hvad fanden laver de?" spurgte hun en smule chokeret over det som mugglerne lavede. Så meget forstand havde hun stadig ikke på mugglernes verden, at hun vidste, hvad de lavede når de rendte rundt med hunde ved deres side, og dræbte andre dyr med deres højlydte dimser, som hun ikke engang var sikker på, hun ville vide hvad var.

[Deleted]

Elliott var egentligt glad for at Kaya havde det godt, om hun så rent faktisk havde dte godt, eller om hunbare ville opretholde en god facade overfor ham, det anede han ikke, men han håbede naturligvis på det første. Der var nok engang hvor han havde håbet hun bare ville drukne sig selv, men han var faktisk kommet til et punkt hvor han kun håbede det godt, Kaya var en sød pige og hun fortjente da bestemt et lykkeligt liv.
"Jamen jeg er ligeglad Kaya" sagde han i et varmt smil, han lagde ikke noget i nogen af tingene og havde det fint med det hele.

"De går på jagt" sagde han i en rolig stemme: "Du ved så du kan få bøf til aftensmad" sagde han i en rolig stemme, han havde det ret afslappet med sådan nogen ting, hvis man kunne spise dyr måtte man jo også se på hvad der foregik inden de endte på ens tallerken.
Desuden var Elliott nok lidt for fuld til helt at fokuserer på TV skærmen, så selvom han kiggede, opfangede hans hjerne ikke rigtigt alle de små detaljer, det var nok bare for lige at koble af nu han var kommet hjem fra larmen i byen.